Vejen Automobil Lager på hjørnet af Askovvej og Søndergade.
Årstal 1929.
Fotograf K. H. Kock, Vejen.
......
Et sprit nyt billede fra starten af Ford i 1925 ved krydset Søndergade og Askovvej.
Fotografiet er taget inde fra Ole Haagensens villa på hjørnet af Søndergade, Plantagevej, hvor der i gamle dage var et hvidt stakit rundt om den store have, der blev mindre da Plantagevej blev udvidet.
Haagensens villa var født hvid, men har haft flere farver. Gul bl.a.
Jeg ville gerne have lidt kulør på billedet men det gik ikke, halvdelen af bilerne blev røde. Og jeg kan huske at i de første mange år var alle bilerne HGF sorte. Så da den første røde bil kom til Danmark blev der rigtig kigget på den. I dag er hele farvespektret repræsenteret i bilparken.
Oppe bagved til venstre ligger som det første hus i Allegade/Askovvej Karetmager Petersen, han er i den grad blevet glemt. Hans kone var umådelig flink at tale med. Jeg mener vi kaldte ham Juler Pedersen, nok et øgenavn på grund af at han lavede hjul, også til Ford, hvor han lavede træarbejde til anhængere. Han var fodsboldspiller på førsteholdet i 1930erne, i Vejen.
Og det andet hus til højre er mine bedsteforældres hus nummer 17.
Det var det første hus i Vejen, jeg kom i da jeg var meget lille.
Jeg er født i 1946, så det er lidt sjovt at Allegade 17. er fra 1929.
Huset til højre for mine bedsteforældres hus var hvid. Der boede familien Terp. For et par uger siden blev det nedrevet. Og det var for en gang skyld en god beslutning.
Jens Aksel Kjær skriver.
Dejlig at se Karetmager Petersens hus. Udover at være karetmager røgede han også kød for folk. Jeg har så gode minder fra dette når vi fik røget en skinke og bacon hos ham før jul. Det var en "festdag" når far kom hjem det skinken før jul.
Claus Koch.
Og så var man heldig hvis man syntes om farven sort.
Karl Knudsen.
Claus Koch. Henry Ford sagde at bilerne kunne leveres i alle farver - bare det var sort ! Grunden til den sorte farve var reelt den at den sorte farve tørrer hurtigere end andre - dengang.

Bag ved Solgården ligger det gamle fodboldstadion ved Plantagevej. Der kunne man i gamle dage kigge ned og følge fodboldskampene.
Jeg har prøvet at give det lidt farve.
Man købte marken af Olav Vang Lauridsen på Grønvang. Og som i dag er ejet af familien.
Der står.
Det lykkedes fint med fodbolden i Vejen. Der blev bygget et flot fodboldstadion for enden af Fredensgade mellem jernbanen og Plantagevej, og i løbet af 1920erne og 1930erne steg Vejen op i
graderne, og de endte med at komme i første division under tilnavnet ”De Jyske Skotter”, med ”Lille Simon” som venstre wing. Om søndagen når de spillede på Vejen stadion var der trafikkaos, og alt hvad der kunne gå og krybe kom til Vejen fra hele oplandet og de nærmeste byer. Når der blev skudt mål kunne tilskuernes høje brøl høres over hele byen. Vang Lauridsens plan var
lykkedes, og han fik Vejen sat på landkortet, - byens næringsliv trivedes, og mange fabrikker ud over Alfa og Phønix skød op i de år. Jeg mindes de mange fabriksfløjter der gik i gang klokken
12,00, når alle gik hjem til den varme middagsmad, også skolebørnene, og fløjterne lød igen kl.
13,00 når arbejdet og undervisningen gik i gang igen.

Du godeste !!!!
Vejen Stationsby, fotograferet fra Askovvej (sydvest), omk. 1891.
Det må da være årets billede, hvis det er rigtigt, som jeg tror det er, starten på Askovvej.
Det er sikkert en marksti der starter fra Søndergade og til Askov.
Det er rigtig spændende at se hvordan det var før der blev bygget noget som helst på Askovvej.
Brejdablik der blev opført i 1912 som privatbolig for købmand Peder Lauridsen, og som var det første hus på Askovvej. Ellers må der havde været gårde der lå der.
Jeg mener at Gården Grønvang kan dateres til 1807.
Og Tabogaard omkring 1828, som havde Niels Pihlkjær som ejer til sidst. Og ved siden af Tabogaard, lå Svendsminde som Holger Engelbrekt Pedersen og hans kone ejede. Stuehuset er der endnu ud til Askovvej.
Altså længe før at Askovvej blev til en vej og ikke som her en marksti.
Det må være Allegade helt til højre der går ind i billedet. Og Vestergade med den store Alfa skorsten. De to mindre skorstene er jeg ikke klar over.
Tænk at stien er starten på Askovvej.
I 1925 startede Ford på hjørnet af Søndergade og Askovvej. Før da var der en trælast der.

Beskrivelse
Rejsegilde på udvidelsen af Vejen Byskole 1953.
Bemærkning Personerne er fra venstre mod højre: 1. Grethe Madsen 2: Johnsen 3: Laurits Andersen 4: R. Baastrup Nielsen 5: skoleinspektør frk. Marie Andersen
6: Herluf Fisker (tømrer, ingeniør).
En ung skoleinspektør Frk. Marie Andersen,
Laurits Andersen og Grethe Madsen i 1953.

Vejen Hallen Fuglesangs Alle, Vejen Foto af det første spadestik i foråret 1953.
Bemærkning. Rejst i 1953 af borgere i Vejen som resultat af Sydjydsk Udstilling 1951. Fra venstre mod højre. 1 Arnum Petersen 2 Peter Andersen 3 Villy Petersen 4 J.D. Lawets 5 Erik Nielsen 6 Aksel Olsen Manden med spaden 7 Harry Busk (refr. Freddy Karstensen).
........
Det er et spændende billede de har her i Vejen Arkiv.
Jeg er sikker på at det er Villy Petersen som startede på førsteholdet i Vejen fodbold som nummer tre.
Og som resten af sit liv var Journalist i Vejen.
Man så ham tit og ofte gå rundt i Vejen og finde nyheder. Altid synlig, i byrummet.
I 1939 Fodboldsspiller i Vejen, kaldet De Jydske Skotter.
Der står.
Willy Petersen fra Jydske Tidende.
Willy Pedersen var hele sit liv Journalist i Vejen. Han havde utallige klummer og artikler om dette og hint.
Han var hele sit liv meget skrivende om fodbold. Da han selv havde været fodboldspiller er det nok ikke så overraskende.
Man kunne på et tidspunkt altid se ham gå rundt i Vejen, for at finde historier, til bladet.
Da han gik på pension, blev han i flere år ved med at skrive klummer til Vejen avis.
Der var vist ikke nogen der ikke viste hvem han var den gang.
Harry Busk nr. 7 må så være
Landsretssagfører H. Busk Nørregade 45.
1954-1974.
Bertha Kirstine Christiansen
Jeg gik på Bakkely i klasse med Inge? datter af Villy Pedersen. Boede i Elmegade.
Hendes bedsteforældre (vist morforældre) boede i hus i Vestergade, lige ved Alfa.

Skolerne i Vejen.
Vejen gamle Byskole, på hjørnet af Nørregade og Fr. d. 7's Gade, ca. 1927. I det lille hus til højre boede bedstemor Lauridsen.
Bemærkning. Bedstemor Lauridsen - Knud Grunnet Lauridsens, Varehuset i Vejen - bedstemor.
Ifølge Vejen Miniby.
Grunnet Lauridsens Varehus blev drevet af Valborg Lauridsen -
- der tidligere havde forretningen "Flensborglager" i Nørregade 46.
.........
Vejen gamle Byskole er fra 1866.
I 1927 var der ikke brosten på vejene endnu man havde dog startet med det i 1924.
Tilbygningen til højre er fra 1891.
Først da kom Bakkely Skole der blev bygget af to gange. I starten en etage og i 1902 blev der en etage mere på Skolen som den så ud til den blev nedlagt i Søndergade. Bakkely Skole, Søndergade 36
1891 - 1991.
Den nye Byskole på Baungaardsvej blev bygget i 1937.
Folkebladet – Tirsdag 31. December 1963 skriver om den ny skole der kom til at hedde Østerbyskolen efter en gård Østerbygaard der måtte lade livet på Fuglesangsalle.
Det sidste skud på stammen er så i 2004 Grønvangsskolen der er lavet i træ. Som den eneste skole i Vejen, der ikke er i mursten. Grønvangskolen Jacob Gades Allé.

Folkebladet – Tirsdag 31. December 1963 skriver om gården Østerbygaard der måtte lade livet på Fuglesangsalle, for Skolen der kom til at hedde Østerbyskolen.

Vejen Miniby.
Her kan man se hvordan det nu var.
Fuglesangs alle var der ikke dengang. Ej heller Østerbyskolen og Snerlevej.
Det er svært at forestille sig at Fuglesangsalle faktisk er en ung gade.
1957
Gårdejer Alfred B. Bondesen, Koldingvej.
Folkebladet – Tirsdag 31. December 1963 skriver om den ny skole der kom til at hedde Østerbyskolen efter gården Østerbygaard.

Vejen hallen.
2 nye flotte billeder af Vejen hallen som jeg ikke før har haft på siden.

Vejen hallen.
2 nye flotte billeder af Vejen hallen som jeg ikke før har haft på siden.
Vejen Hallen blev indviet i 1953.
Der står.
Historie:
Vejen Hallen er et stykke idræts- og kulturhistorie i Vejen By's historie og vækst, gennem sidste halvdel af forrige århundrede.
Efter opførelsen til Sydjysk Udstilling i 50` erne, har Vejen Hallen gennem
mange år været omdrejningspunktet for idrætten og kulturarrangementer i Vejen By.
Siden opførelsen al Vejen Idrætscenter og Troldesalen, har Vejen Hallen haft en tilbagetrukken brugsmæssig funktion for sportsaktiviteter og
kulturarrangementer i byen og fremstår i dag, som et nedslidt hus der trænger til en opgradering.
Med sit klassiske arkitektoniske rundbuede udseende, er Vejen Hallen på en måde synonym med Vejen og det vil derfor være fuld berettiget, hvis Vejen Hallen sikres som bygning og offentligt tilgængeligt hus for fremtidige generationer.
Marianne Kristensen.
Os der bruger Vejen hallen trives der. VIC kan ikke rumme de timer. Vi venter på at Ketsjercentret står klar.
//Marianne, Vejen badmintonklub.
Grethe Ørnegaard.
Der har jeg lavet flere gymnastikopvisninger.
Jesper Nissen Brogaard-Radoor.
Man må erkende, at man er nødt til at se på, om den kan bruges til andet formål, som du nævner har den det idrætsmæssigt svært, efter idrætscenteret er blevet så stort.

Vejen Hallen Foto af sognerådsformand K. Hansens tale ved indvielsen af Vejen hallen.
Årstal 1953.
Det var det år hvor jeg startede i første klasse på Bakkely Skole.
Det har nok været en festdag i Vejen kan man se på alle dem der var mødt op. At få en hal til sport mm.
Jeg tror ikke at jeg har set scenen i brug som her.
Til højre var det døren til omklædningsrummene og til venstre døren ud til parkeringspladsen.
Det var bademester Ove Larsen Vejen svømmebad der stod for Vejen hallen også, hvor der dengang var en resturant.
Der står.
Bademester Ove Larsen var fra start til slut ved Vejen Svømmebad. Og han havde også med Sporten i Vejen hallen at se til. Og Cafeteriet også, sammen med sin kone. Ove Larsen og hans kone boede ved Vejen hallen, mod jernbanesporene.