Lille Ting skriver.
Lille Ting.
Johs Laursen jeg bor nede ved siden af den gamle skøjte sø og ved siden af zoologisk have. Har du slet ingen billeder derfra? Jeg er til flytter og har hørt så meget om hvor flot at det var hernede ved åen.
Jeg har et ældre billede og helt nyt af Bykroen Lille Ting.
Til højre ligger Gæstgivergårdens Zoo. Jeg må indrømme at jeg ikke husker Det røde hus der er sammen med det sorte is hus.
Området har været et meget flot sted dengang.
Jette Høier Fischer-Vig.
Det røde hus ved siden af ishuset er en cafe.
Gæstgivergården har “næsten” altid været hvid, og de nuværende ejere ville godt male den hvid igen når den skulle males, men, det bliver nok aldrig aktuel, da deres plan nok er at rive gæstgivergården ned, og bygge på grunden og på grunden, hvor Thuesen Lynggårds købmandsforretning lå.
Johs Laursen.
Jette Høier Fischer-Vig . Nej hvor lyder det trist med eventuelt nedrivning, Jette. Jeg kan ikke finde noget udover Stationsbygningen ved banegården der ikke er nedrevet.
Ole Nielsen
Ved ishuset var der en lille zoo.
Jeg var bydreng hos Thuesen. Jobbet var bl.a. at veje mel, sukker etc. af i passende poser. Så kunne man sidde oppe på loftet og hygge sig med det.
Birte Suneson.
Var det røde hus ikke Voliere?
Jette Høier Fischer-Vig.
Nej, det var en cafe, min veninde og nabo i mange år, Karen Marie Nielsen passede ishus og cafe.
Susanne Pedersen.
Og imellem træerne lå Faster Times hus. Søster til Musse fra Gæstgivergården.
Man kan også se taget af Egon Bøttkers hus i baggrunden.
Jan Boysen.
Der hvor den gule Restaurant bygning ligger, stod der i gamle dage et stort kastanje træ, hvor Musse på gode sommerdage serverede gule Ærter med stegt flæsk for de "gode" kunder med en lille til. Haven gik ubrudt ned til Åen og dengang var der kun is huset. Da hovedvejen så blev flyttet til nuværende,( før det gik den via boger gade foran kroen) opførte de den røde bygning og udvidede haven så den gik helt hen til Lille Vand mølle. Som barn var jeg somme tider med gamle Bøttkers og andre børn med rundt for at fodre dyrene, det var jo meget spændende syntes vi. Men det blev jo aldrig den store succes og da den gamle døde, ja så forfaldt det stille og roligt. Sådan husker jeg det.
Ben Vang.
Det er sådan som jeg husker det. Mange timer brugt i skoven om sommeren og på skøjtebanen om vinteren.
Sidste gang min bror og jeg var hjemme på besøg skulle vi begge en tur ned for at forfriske minderne. Desværre var det bare et overgrøet vildnis og så ikke ud som om kommunen gjorde noget ved det. Det er nu 6 år siden. Er det blevet bedre nu?
Johs Laursen.
Ben Vang. Hej Bent. Det er en utrolig dejlig oase dernede ved skøjtesøen i dag. Der er ænder og guldfisk i skøjtesøen. Der har naturen fået lov til at udfolde sig. Særligt om sommeren er det en god tur derned. Hvor der er bænk og bord hvor man kan sidde og spise.
Erling Jørgensen.
Jeg har også brugt mange timer på skøjtesøen vi spillede ishockey med hjemmelavede kø både med grene og træ som de næsten ser ud i dag brugte små bolde i starten .der var jo kælkebakken ned til søen, blev også flittig brugt, det startede vel med kælkebakken før skøjtesøen blev lavet.
Lille Ting.
Johs Laursen. Helt sikker, der kommer mange og sidder på bænkene, holdet fest og børne fødselsdagen osv. og mange går tur, det kan vi se fra vores køkken vindue. Der er også et rigt dyreliv hernede. Og i krohaven har træerne fået lov at gro til en dejlig skov..

Et nyt og spændende billede her på siden.
Nederst i højre hjørne er det Museet der ligger. Med Østergade tværs i billedet, fra venstre til højre der krydser Østeralle.
Der var mange huse der har måtte lade livet, da Rema 1000 skulle ligge der.
Jeg er meget usikker på placeringerne og vil meget gerne have hjælp af jer.
Der står.
På hjørnet ved det hvide hus overfor museet boede i 1943
Frk. Nelly Margarethe Nielsen.
Repræsentant Geltzer Petersen og
Bankformand Sofus Petersen, der i mange år havde sin flotte bil i vinduet hos J. Kjær Jørgensens Autoværksted på hjørnet af Nørregade og Rosengade.
Geltzer Petersen blev gift med Damefrisør Anna Boelsen i Askov.
Og begge brødrene var ivrige Jægere. Malermester Louis Timmermann fortæller at i mange år skød Sofus Pedersen den første Sneppe og sendte den til kongehuset.
Jørgen Frederiksen.
Sofus bil var en tysk Wanderer hans gamle garage den røde står i haven Østergade 13 den blev flytter af kommunen båret over gaden af ca. 10 mand.

Et nyt billede af
Askov tidligere skole, Østre Skibelundvej 15, Vejen, maj 1996 Set fra skolegården. Fotograferet i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens temagennemgang af skoler 1995/96.
Min fætter Erik kørte mig ned af Øster Skibelundvej forleden dag. Jeg kunne ikke finde ud af hvor vi var på et tidspunkt, da der var kommet utrolig mange huse og gader langt ned af vejen, og flere var på vej. Jeg siger til min fætter om man måtte bygge helt ned til Skibelund. Det beroligede mig lidt at han sagde at det måtte man ikke.

Beskrivelse
1 fra venstre: Ingefred Juul Andersen.
Ingefred Juul Andersen (1899 - 1971) Juul Andersen, Ingefred. 1899-1971, rådsformand, politiker. *26.12.1899 i Ejby, Balslev
2. fra venstre: Sigurd Juul Andersen, Askov
3. fra venstre: Jens Therkelsen Arnfred, Forstander på Askov.
Årstal 1950.
Det er lidt utroligt at ved enkelt klik kan man gøre et sort hvid foto til farve.

Jeg har været utrolig heldig med at have Niels som genbo. Jeg har lige fået en mail om at mine hjemmesider forsvinder om 10 dage fra Simpel Site.
Og nu ligger de på grund af Niels altid på computeren eller et USB stik.
Dette billede fra Søndergade og Askovvej har jeg haft oppe at vende før. Dog ikke med farver.
Det eneste der i dag er tilbage er Købmand Ole og Maren Haagensen hus nede i højre hjørne. Huset blev bygget i 1896. Og huset helt til venstre med den hvide gavl hvor Jørgen Øgendahl der var Økonomidirektør på Phønix, boede i med sin familie.
Oppe til venstre på Askovvej ligger de to huse som har været væk i mange år og Allegade som ligger på tværs oppe til venstre med Allegade 17, som var mine bedsteforældres hjem.

Danmarksgade.
Et nyt billede her på siden med lidt farver af den populære Danmarksgade.
Man samlede penge ind i mange år, og i sommeren 1951 kunne svømmebadet i Danmarksgade indvies.
Nu havde Vejen fået en dejlig oase midt i byen, og i årene fremover, indtil badet lukkede definitivt i 1981.
Nu ligger Knudepunktet der.
Og jeg hører at børnebassinets fundament stadig er på græsplænen ved Knudepunktet.
Der er mange punkter her på billedet som man kan slå ned på.
Det er stort set kun Teknisk Skole i Ahornsgade, der er her endnu.
Ellers er der brudt meget ned for at Løvbjerg skulle ligge der.
Oppe til venstre ligger Askovvej med Gårdejer Holger Engelbrekts Pedersens marker til venstre og Grønvangs marker til højre.
De to store skorstene øverst i billedet er Vejen mejeri og Alfa.
Det er sådan jeg gerne vil huske Vejen.

Paula Trock og Hanne Vedel.
FN-bygningen, i New York.
Væggene blev beklædt med asketræ, hvilket skaber en god akustik
og en behagelig, varm atmosfære i rådssalen.
Træskulpturen på væggen udført af Henrick Starcke (1899-1973)
er udskåret af stammen fra et teaktræ og viser en kvinde, der med udstrakte arme slipper en fugl fri,
som et symbol på koloniernes frigørelse og opnåelse af uafhængighed.
I 2013 er salen blevet renoveret – igen som en donation fra Danmark.
Foruden Finn Juhls FJ 51 mødestol er salen blevet indrettet med borde og stole inspireret af Finn Juhl
og tegnet af de danske møbeldesignere Kasper Salto og Thomas Sigsgaard.
Det nye forhæng er udført af væver Hanne Vedel (f. 1933)
som en nøjagtig rekonstruktion af Paula Trock’s oprindelige arbejde.
Ligesom Hanne Vedel også har stået for beklædning af de genskabte Finn Juhl-stole.
Fotos: Postkort 1965.
Paula Trock har ingen synlig placering i Askov byrum. Da hun måske er den største kunstner i Askov kunne man måske opkalde en gade efter hende. I øjeblikket kommer der flere gader ved Øster Skibelundvej. Så det var måske en ide.

Jeg har fundet et nyt billede af det lille hus i Skibelund. Det var i sort hvid, men jeg synes at der skulle lidt farve på.
Det er utroligt hvor tæt skoven har været i 1940 og 1950erne.
Selv Skibelund Pavillon er næsten skjult i træerne.

Gæstgivergårdens zoologisk have fra 1950erne.

Et nyt billede jeg ikke har set før af Gæstgivergården.
Dengang var der juleguirlander over vejen, også forbi Kong Frederik VII sten dernede.
Der står. Stenen er i 1880 opsat et mindesmærke for Kong Frederik VII.
Jette Høier Fischer-Vig. Skriver.
Gæstgivergården har “næsten” altid været hvid. Og sjovt nok på dette billede, der er farvelagt, er den hvid.

Et meget smukt farvet billedet af det gamle Vejen.
Sådan så Vejen ud da jeg startede på mine første ture i Vejen by i starten af 1950erne.
Jeg har skrevet om bygningerne før. Det er utroligt at farverne i billedet som har været sort hvid kan give mere genkendelse af byen. Det er trist at byen ikke ser sådan ud i dag.
Der er det gamle Vejen, og i dag det nye Vejen, som helt har forandret sig til det ukendelige.
Ja, der var stille i Vejen i slutfyrrene. Dog er det utroligt at der ikke er nogen på gader og veje på billedet.
Billedet starter nederst til højre under viadukten og op i Nørregade.
Her kan man tydelig se Telefoncentralen i gavlen på Fotograf Kocks hus med Urmager L. Schmidt forneden, der også ejede Telefoncentralen.
Der står i Vejen Miniby.
Vejen Materialhandel overtoges i 1939 af Aage Nielsen.
Fotograf Kock -
- og endelig Urmager A. Schmidt.
Arne Schmidt havde ogsaa Telefoncentral -
- og var i det hele taget en virksom Mand, der tog Del i det offentlige Liv.
Fotograf Kock boede paa første Sal, hvor han ogsaa havde Atelier.
Og gaden der går til højre Ahornsgade, kan man se taget af det gamle Æg pakkeri og overfor det firkantede hus med Teknisk Skole på hjørnet af Østeralle og Ahornsgade.
Længere nede af Nørregade er det Vejen Bank og Bruun Møllers Boghandel og Vejen Mejeri med skorstenen.
Nede til venstre er det Hansens Hotel.
Og i slutningen af Nørregade billedet er det Det gamle Bibliotek og bag det er det Museet med alle træerne.
Det er lidt af et utroligt billede. Jeg er sikker på at mange af jer kan nikke genkendende til mange af husene og gaderne.
Mon billedet ikke er før at Svømmebadet i Danmarksgade blev lavet. Og dog det ligger der vist. Så billedet er efter 1951 hvor svømmebadet åbnede.
Jeg siger til alle der gider at høre på det at jeg med lethed kan finde Danmarksgade, men at de gader der er kommet til siden har jeg slet ikke viden om. Jeg kan også se at Taxichaufførerne bruger deres GBS flittigt når de kører rundt i Vejen i dag.
Eddie Troelsgaard.
Den første urmager Schmidt var Iver Jørgensen Schmidt (1859-1931). Han kom fra Dollerup, Skanderup sogn. Hans søn Emil Schmidt (1889-1950) overtog forretningen. Herefter min onkel Arne Schmidt (1924-2017).
Tonny Fin Olsen.
Det lille gule hus yderst til højre ved telefoncentraler var hjemsted for telefonarbejderne.

To nye farvelagte billeder af Skibelund Efterskole.
I 1950erne var der utrolig mange træer rundt om den.
Ned til højre og til venstre er stien op til Skibelund Pavillon, der stadig er der i dag.

Tæt på hovedbygningen ved Skibelund Efterskole i 1950erne.
Det var den rene idyl eleverne kom til dengang.

Karl Knudsen.
Manden bag rattet er "Spæt Jørgen" - bilen er fotograferet i Rosengade ud for hans værksted.

Den gamle mødeplads i Skibelund Krat.
Disse to billeder der var i sort hvid, er der kommet lidt kulør på.
Hvis de gamle træer og pladsen kunne tale var det sikkert en tidshistorie fra da det hele startede i 1865.
I starten var alle bænkene fyldt med mennesker fra Askov og Vejen plus alle byerne omkring Skibelund.
Der har stået mange Forstandere fra Askov Højskole og Politikere fra København Grundlovsdag og kommet med vise ord.
Også Vejen garden har været der, som ses på det ene billede.
Jeg er sikker på at man tog det meget alvorligt i begyndelsen. I dag er det en festdag.
Vi må være lykkelige for at vi ikke har haft krige siden 1940erne.

Ifølge Vejen Miniby.
Skibelund Krat var et vigtigt nationalt mødested i tiden efter 1864, hvor Danmark mistede meget af Sønderjylland til Tyskland.
Det første møde var et grundlovsmøde allerede i 1865, og i 1868 var man oppe på over 1.000 deltagere.
Skibelund Krat, som ligger omtrent
midtvejs mellem Ribe og Skamlingsbanke, blev et Mødested for Danske
syd og nord for Kongeaaen efter den
ulykkelige Krig 1864, da Kongeaaen
blev Rigsgrænse.
De mange Møder, der regelmæssig
har været holdt i Skibelund siden 5.
Juni 1865, har alle været præget af,
at Grænsen var saa nær.

Installatør Henrik Ehlers, boghandler Hans Bruun-Møller og direktør Marius Koed, Phønix.
Brian G. Iversen
Tidligere Phønix direktør Marius Koed har gået i skole hér i Revsing Skole. (Det er vores aftægtsbolig som ligger lige ved siden af Abildhøjgaard på Gestenvej 50. Og denne eksisterer endnu, samt en enkelt skolebænk. Ja, selv det gamle kakkelovns komfur står stadig inde i bygningen på samme sted. Bygningen er fra 1897). Jeg har set et billede af ham, hvor han står uden foran skolen sammen med et par andre elever, samt lærerinden. Som jeg husker at have læst det, så boede han lige overfor på Gestenvej på Revsing Mark i en gammel stråtækt ejendom. Denne brændte på et tidspunkt, da der blev fyret for hårdt op i kakkelovns komfuret. Så denne bygning eksisterer desværre ikke mere. Men nogle af de ældste hér på egnen beretter om at kunne huske den brændte bygning, inden at den endeligt blev fjernet helt.
Jeg kan se at Henrik Ehlers er født i 1890 og død i 1973, og Hans Bruun-Møller er født i 1881, så det må være et foto fra 60'erne.
Niels H Ehlers.
Susanne Juel-Winther. ca. 1970.
Susanne Juel-Winther.
Niels H Ehlers.
Tak, jeg kunne ikke finde en dødsdato på Hans Bruun-Møller, men jeg blev forbavset over at jeg huskede ham og Henrik Ehlers så tydeligt fra min barndoms bybillede. Jeg er født i 1957 og 1970 er det år jeg blev konfirmeret.
Niels H Ehlers.
Susanne Juel-Winther. Min bedstefar døde ganske rigtigt i 1973 som du skrev. Jeg er fra 1966 og på billedet ligner han sig selv. Så vil tro omkring 1970.
Susanne Juel-Winther.
Niels H Ehlers.
Hukommelsen er en finurlig indretning, jeg må blankt tilstå, at jeg husker din bedstefar og din far men ikke dig.
Det er nok fra butikken, fordi da jeg var barn skulle man ind til Ehlers for at købe elpærer, det var ikke noget man dengang kunne lægge i indkøbskurven i et supermarked.
Niels H. Ehlers.
Susanne Juel-Winther. Sådan var det nemlig dengang i dag kan man næsten købe det hele i Jem og Fix.
Poul Fischer Nielsen
Jeg var bydreng hos Bruun Møller, når jeg mødet efter skoletid, ventede der et stykke franskbrød med marmelade og et glas mælk i "privaten" på 1. sal hos fru Hans Bruun Møller. Den eneste skideballe jeg har fået bos boghandleren, var en dag hvor jeg startede byærinderne inden jeg havde spist min mad og drukket min mælk! Joh, der blev taget hånd om bydrengen 😀. Når der ikke var byærinder skulle jeg sidde og læse bøger, det blev til mange "Flemming bøger". Har gode minder om tiden hos Bruun Møllers Boghandel.
Jørgen Winther.
Ja, morfar, Marius Koed fortalte os børnebørn, at han gik i den skole og var født "et sted ude på heden", men han har aldrig vist os, hvor huset lå.
Ehlers husker jeg svagt, men kan genkende ansigtet og hans ranke holdning.
Bruun Møller var en meget hyggelig og rar gammel mand. Jeg nød at komme i butikken. Sønnen Anders og hans kone Grethe var venner med morfars datter (min mor), Else Koed.
Og deres datter, Charlotte, fotograf, Frederiksberg. Hende har jeg kontakt med bl. a. i forbindelse med hendes afvikling af familiens sommerhus på Fanø, hvor vennekredsen fra Vejen ofte kom om sommeren.
Jørgen Winther.
Ja, morfar, Marius Koed fortalte os børnebørn, at han gik i den skole og var født "et sted ude på heden", men han har aldrig vist os, hvor huset lå.
Ehlers husker jeg svagt, men kan genkende ansigtet og hans ranke holdning.
Bruun Møller var en meget hyggelig og rar gammel mand. Jeg nød at komme i butikken. Sønnen Anders og hans kone Grethe var venner med morfars datter (min mor), Else Koed.
Og deres datter, Charlotte, fotograf, Frederiksberg. Hende har jeg kontakt med bl. a. i forbindelse med hendes afvikling af familiens sommerhus på Fanø, hvor vennekredsen fra Vejen ofte kom om sommeren.
Rettelse: Det var et andet sted på Fanø, hvor Vejen-Klanen festede sammen.
Jørgen Winther
Brian G. Iversen Jeg har læst dit indlæg i vejenminiby.dk fra 2015 om slægtsgården.
Niels Hansen Jacobsen og M. Koed var fætre. Det har morfar, Koed, aldrig nævnt, han har måske ikke været bekendt med det. Også Bruun Møller er i slægt med NHJ og du er også. Interessant.

Bakkely Skole og Willadsens Møbelfabrik.
Med Søndergade op i billedet til højre og Torps Alle op til venstre i billedet.
Der står.
Oppe helt til venstre ligger huset med det lidt anderledes tag. Der boede dengang Tapetserermester H. Rolschou Nielsen og hans kone
Frisør Fru Rolschou Nielsen 1954. Jeg gik i skole med deres søn Steen. Over for ligger gemt i træerne det flotte hus som Harry Persson, pedel ved Bakkely Skole boede i. Jeg læser at Harry Persson også var Sognefoged.
Jeg er sikker på at billedet der er sort hvid og som jeg har fået lidt farver på er fra 1955.
Der var mange træer langs Bakkely Skole, og jeg mener ikke at cykelskuret var der da jeg startede i første klasse i 1953.
Huset ved siden af Bakkely Skole boede Grethe og Inspektør Thor Rudkøbing Bakkely Skole i, og da de flyttede til Askovvej blev det brugt som klasseværelse.
Som det er på den tid var der meget ro på i Vejen. Ikke meget bilstøj osv. Her er et billede igen uden personer cykler eller biler.
Ja der er ikke meget tilbage fra den tid. Bakkely Skole er væk, også Willadsens Møbelfabrik og hans privatbolig på hjørnet af Søndergade og Torpsalle.
Willadsens Møbelfabrik Søndergade 50. blev nedrevet i 1979.
Marken til venstre er Gårdejer Holger Engelbrekts mark, der startede oppe fra Brejdablik.
Hanne Persson.
Min far Harry Persson startede på Willadsens møbelfabrik han var maskinsnedker og arbejdede der til han blev pedel på Bakkely skole og det var der vi flyttede på Torpsalle 2, det var funktionærbolig der fulgte med jobbet.

Peder Holden Hansen 1812-1886, tegnede Gården hvor Niels Hansen Jacobsens forældre boede.
Det ny Alderdomshjem i Vejen, blev bygget ved Gården der så blev revet ned i 1953.
Det havde været flottere hvis kommunen havde ladet hans barndomshjem blive stående for eftertiden.
Jeg tror ikke at der nogensinde har været nogle by politikere i Vejen der interesserede sig i Vejen historie.
Hvis der er en kan jeg ikke finde vedkommende.

Niels Hansen Jacobsens forældres gård og til højre Hytten hvor han selv boede. Billedhugger Niels Hansen Jacobsen 1902-24.
Gad vide hvordan det går med Hytten i dag.
Det er lidt underligt at se hvordan man dengang nedlagde Gården med måske Vejens mest berømte kunstner. Hvorfor man ikke havde kunnet bygge Alderdomshjemmet i Skolegade et andet sted synes jeg er mærkeligt.
I stedet graver man keramik op som Niels Hansen Jacobsen har smidt ud.
Og jeg er sikker på at det er ikke lige det han vil huskes for.
Anita V Nielsen.
Har lige set, at hytten er blevet solgt.
Anita V Nielsen. Hej Anita, det var da en nyhed. Jeg mente at hytten var inde under Vejen Museum og var fredet. Der står. Museet mangler mulighed for at formidle en vigtig del af billedhugger Niels Hansen Jacobsens liv. Museumsleder Teresa Nielsen ønsker "Hytten" istandsat og mener, at der her bør sættes fokus på billedhuggerens produktion af grav- og mindesten.
Fredede bygninger i Vejen Kommune - Wikipediahttps://da.wikipedia.org › wiki › Fredede_bygninger_i_...
Sagsnavn Opførelsesår Adresse ID; (Link til Kulturarv.dk)
Aftægtshus til Gården 1844 Skolegade 12, 6600 Vejen 575‑38921‑1
Anita V Nielsen.
Johs Laursen. Ja det mente jeg også, men kunne se et par til salg skilt udenfor huset en dag, men måske det er sat forkert sted. Hytten er meget forfaldent.

Vejen gamle præstegård.
Præstevænget 32.
Jeg har lagt lidt farve på Præstegården.
Jeg har tit undret mig over hvorfor man dengang ikke bibeholdte de bygninger i Vejen der havde både historisk og arkitektonisk interesse. Men det får jeg sikkert aldrig svar på.
Præstegården har på et tidspunkt været fredet. Men selv det, var ikke nok til at passe på bygningen. Efter flere brande blev det sidste af den revet ned i 2018.
Jeg sidder herhjemme og siger til mig selv at Fredninger ikke er det papir værd som det er skrevet på. Knagmøllen der forvitrer er også fredet.
Jeg ved ikke hvem der skal passe på en fredet bygning. Om det er kommunen eller den privat person der køber bygningen. Det er også en økomisk tung byrde for en enkeltperson at vedligeholde en fredet bygning. Det er sikkert derfor der rundt om i landet bliver nedrevet mange fredede bygninger.
Der står.
Kommunen administrerer de bevaringsværdige bygninger. Er en bygning fredet, omfatter det bygningens ydre såvel som indre. Dertil kan en bygningsfredning også omfatte anlæg i tilknytning til bebyggelsen. Landskabsfredninger fremgår af fredningskendelsen, som er tinglyst på ejendommen.
https://www.wikiwand.com/.../Fredede_bygninger_i_Vejen...

Jens Aksel Kjær.
Hej Johs.
Så nærmer julen sig og jeg har fundet et billede fra ALFA’s julesammenkomst som de hver år havde med arbejderne og «gamle» arbejder.
I 1960’erne huskede jeg at der blev spillet «Banko» med gode gevinster så som ænder, flæskestege og produkter fra ALFA.
Billedet fra en julesammenkomst i 1980’erne er af tre «gamle» arbejdere, Aksel Kjær, Aage Schmidt og Johs. Møller.
Min far, Aksel Kjær, blev født i 1921, ved siden af Alfa’s skorsten, i Vestergade 6. Hele hans barndom og ungdom boede han der. Før krigen blev han udlært som smed hos Direktør Ferdinand Olsen, Vejen Maskinfabrik A/S 1938 i Nørregade.
I 1946 blev han «udlånt» til Alfa som smed og flyttede samtidig ind i Vestergade 26 hvor han boede til sin død i januar 1989. Olav Vang Lauridsen ansatte hurtig Aksel Kjær på Alfa og skrev en huslejeaftale med ham. I den stod der at huslejen ikke måtte stige så længe at Aksel Kjær var ansat på Alfa. Aksel Kjær betalte samme husleje fra 1946 til 1984 hvor han købte huset af Alfa.
--
Tak for billedet Jens.
Jeg købte mine første akvariefisk hos Aksel og Jens Aksel Kjær.
Det er jo min gamle nabo i midten Aage Schmidt, der kunne få alt til at gro i sin have. Af og til smed han en staude over hækken til mig, da den groede som ukrudt i hans have. Ja og stort set gik det ud hver gang jeg havde fået plantet det.
0g nej jeg var ikke misundelig på ham... Som Smed skulle han have sorte hænder, men jeg tror at de nærmest var grønne.
Aage Schmidt havde været Smed så længe at han fik guldnålen, og blev interviewet af Lærer Svend Lunde på Kassettebånd. Guldnålen får man efter 50 år i faget. Da han gik på pension var han i flere år lærer på Knudepunktet med Jern.
Jeg viste ikke at Aksel Kjær er født ved foden af Alfa’s skorsten. Jeg gik tit forbi huset i 1950erne uden at jeg viste hvem der boede der. Siden har jeg fået at vide at efter Aksel Kjær og hans kone flyttede op til det gule hus ved siden Højbro, flyttede Aage Schmidt og hans kone ind. Jeg er sikker på at Aage Schmidt også er udlært hos Ferdinand Olsen Nørregade 76.
Senere overtog Ingeniør Kalmar M. Olsen huset.
Om Aage Schmidts barndom på Vestermarken. Esbjergvej 21.
https://www.vejenminiby.dk/.../1990_1906_guldsmeden.pdf
Linket er med mange spændende og nye billeder.

Et nyt og spændende billede fra Skibelund med lidt farver.
Jeg er sikker på at det er et billede fra starten af 1950erne med det lille hvide hus og kæmpehøjen, med mindestenen af Jacob Christian Lindberg, der var den første sten i Skibelund.
Folkebladet skriver. Det gamle hus i Skibelund Krat er væk.
Skibelundforeningen fik huset med i købte da den købte krattet af Christian Christiansen i 1869.
Huset har været Friskole, der har også været Restauration, og ind imellem har der også været beboelse.
Jeg kan huske at i starten af 1950erne var der oppe i venstre hjørne Fasaner og høns der gik der. Også påfugle med deres flotte vingefang.
Det er utroligt hvor mange træer der var der på det tidspunkt.
Bag Pavillonen var der i slutfyrrene en stor køkkenhave med bistader

Et nyt og spændende billede her på siden.
Nederst i højre hjørne er det Museet der ligger. Med Østergade tværs i billedet, fra venstre til højre der krydser Østeralle.
Der var mange huse der har måtte lade livet, da Rema 1000 skulle ligge der.
Jeg er meget usikker på placeringerne og vil meget gerne have hjælp af jer.
Der står.
På hjørnet ved det hvide hus overfor museet boede i 1943
Frk. Nelly Margarethe Nielsen.
Repræsentant Geltzer Petersen og
Bankformand Sofus Petersen, der i mange år havde sin flotte bil i vinduet hos J. Kjær Jørgensens Autoværksted på hjørnet af Nørregade og Rosengade.
Geltzer Petersen blev gift med Damefrisør Anna Boelsen i Askov.
Og begge brødrene var ivrige Jægere. Malermester Louis Timmermann fortæller at i mange år skød Sofus Pedersen den første Sneppe og sendte den til kongehuset.
Jørgen Frederiksen.
Sofus bil var en tysk Wanderer hans gamle garage den røde står i haven Østergade 13 den blev flytter af kommunen båret over gaden af ca. 10 mand.

Jørgen Frederiksen.
Om Sofus Pedersen.
Hej Johs. Jeg fandt billedet af Vejen kommune arbejdere der er i færd med at bære garagen over gaden, du kan se vw pick up med vejen kommune skrevet på siden, desværre findes billede kun som sort hvid. Det er optaget af hustru til tidligere kæmner Henning Andersen som boede lige i nærheden. Jeg er gammel ven med Jørn Holst A. som bor oppe på solvang. Garagen fik vi forærende af Sofus Pedersen, han var en god og venlig nabo, hans hund Putte var en Setter.
Sofus hus var jo byrådssalen en overgang. Da Sofus døde overtog og ombyggede kommunen huset.
Garagen er rød den står der stadig tror jeg. Sofus hus var hvidt.
Venlig hilsen Jørgen.
-----
Det er et spændende billede. Jeg har flere gange skrevet om Geltzer og Sofus Pedersen, og om huset der forsvandt.
Jeg mener at det var et hus der let kunne bevares, men nej, der røg en del huse da Rema 1000 skulle have en stor parkeringsplads på hjørnet af Østergade og Østeralle.
Bankformand Sofus Petersen, der i mange år havde sin flotte bil i vinduet hos J. Kjær Jørgensens Autoværksted. En tysk Wanderer.

Troldhedebanen, sporet gennem Vejen Anlæg til Gesten, fotografet omkring 1940. Hestene på billedet tilhørte vognmand Schlünsen. Den bagerste hest hed Musse.
Et billede der ville være flot som et maleri.
Med de to heste der står i skovtykningen.
Jeg er sikker på at det må være det lille anlæg de står ved til højre, og at det store anlæg er til venstre for skinnerne. Og uden indhegning .

Her er to hvide heste forspændt hver sin vogn med Schlünsen-navnet på i Nørregade nr. 41, i 1940erne.
Her kan man også se efeu på huset, der var meget naturligt dengang.
Der står efter stormen Malik, 2022.
Ikonisk klatreplante revet ned af Malik.
Den berømte efeu, der i årevis har prydet facaden på det Kongelige Bibliotek ved Aarhus Universitet, blev lørdag revet ned af stormen Malik.
Det er utroligt at det kunne lade sig gøre da efeu er kendt for at sidde godt fast på murene. Efeuen var omkring 60 kvadratmeter stor.
Gunnar Melton.
Jeg husker bedst Georg S., som kørte med DSB gods i vores del af byen. Der er sikkert nogle i gruppen, som husker navnene i familien bedre end jeg.
I butikken i sydenden af huset havde Kedde skomager (Chr. Jørgensen ) til huse i mange år.
Malene Fallesen Jensen.
Efeu isolerer og suger fugt ud af muren, viser undersøgelser.
Jørgen Schlünssen.
Det var nu ikke efeu, men vildvin.

Hansens Hotel. Også kaldet Vejen Stationskro.
Hotelejer H. C. Hansen 1858-1924.
Den 3. oktober 1874 åbnedes Jernbanen tværbanen, gennem Vejen.
I september 1911 indviedes den nye fantastiske teaterscene i
tilknytning til den gamle dansesal fra 1877.
I 1904 byggede man Hansens hotel til, som den ser ud i dag.
Dog uden teatersalen som man fjernede i 1988. Der har været utrolig meget i teatersalen, mærkeligt at man ikke bevarede den.
Den sidste renovering af hotellet kom i gang i 1990.
Det havde jeg ikke lige tænkt på. Manufakturhandler Laurits Andersens forretning var en del af Hansens hotel.
Vejen by startede ved Vejen Gæstgivergaard,
og det var først da byen fik Togestationen og starten på Hansens Hotel, at der blev bygget i syd. Dengang var der ikke forretninger eller gader mellem Nord og Syd. Det kom lidt efter lidt at byen blev sammenhængende.
Mona Schmitt Vestergaard.
Mange gode minder. Rejsefilm med Jørgen Bitsch , koncert med orkester fra Vejle samt præsentation af instrumenterne for os skoleelever. Skolefester, baller og jazzklub i de glade 50ere.

Et idyllisk vinterbillede fra viadukten op til Banegårdspladsen.
Karl Knudsen.
Godmorgen Johannes - et dejligt billede, lige som jeg husker det fra min barndom, og at dømme efter bilparken, må det være taget lige efter krigen.
Karl Knudsen. Godmorgen Karl. Ja det er et ældre billede fra fyrrene. Det var dengang Vejen var idyllisk. I dag har jeg ikke fundet et ord for hvad den er i dag. Ja det er sikkert Jens Skovs taxi den ene.

Det nybyggede Vejen Bibliotek, Museumspladsen, 1940.
Et flot nyt billede af Vejen Bibliotek der blev opført og taget i brug i 1940.
Det var før at Jeppe Aakjær 1866-1930 og Johannes V. Jensen
1873-1950 blev sat op på hver side af trappen op til biblioteket. Udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Portrætbuste udført i 1907.
Der er mange der i tiden har gået op af trapperne.
Og til venstre ned i kælderen hvor avisstuen var, og som også blev flittigt brugt. Og til højre i gavlen også nede i kælderen hvor Skolelæge Heugh havde sit domicil sammen med sin kone der var sygeplejerske, Gerda Heugh. Læge Johan Christian Heuch 1891-1978 og Gerda Vilhelmine Kaae 1892-1982.
Oppe til venstre ved taget er de tre små vinduer hvor vi i min klasse på Bakkely Skole sad et år, imedens Skolen blev udvidet. Med lærerinde Mary Jacobsen.

Vejen Bibliotek, Museumspladsen, maj 1940
Bemærkning. Fra bibliotekar Hans Drewsens samling.
Troldespringvandet er skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen 1861-1941. Det blev indviet i 1923.
Det skulle bruges til et kølebassin fra Elværket i Lindegade. Der ses helt til venstre.

Det viste jeg ikke.
Fotos fra legestuen i kælderen på det Gamle Bibliotek hos Lene & Birthe.

Erik Schlünssen.
Ovenpå det gl. æggepakkeri,-
lige rundt hjørnet v. Nørregade havde onkel Hans (Hansemand) Schlünssen sit fuskværksted, hvor Han "renoverede" gl. våben. Fotoet (oprindeligt dias) tog Jeg i 1975.

Et dejligt billede af Hansens Hotel, og omgivelserne omkring det. Der var ikke bygget meget i 1880erne ved hotellet.
Vejen Stationskro omkring 1898. Kroen blev i 1894 købt af H. C. Hansen, som kom fra Eskelund Kro ved Brørup.

Starten på Hansens Hotel.
Hansens Hotel er omkring 1880, i forbindelse med at Jernbanen kom til Vejen. I forbindelse med at jernbanen blev bygget, startede man året efter bygningen af Hansens Hotel. Jernbanen kom til Vejen i 1874. Strækningen Lunderskov-Esbjerg blev indviet den 3. oktober 1874.
Ja, dengang gik man rundt på den bare jord.

Vejen Stationskro omkring 1898. Kroen blev i 1894 købt af H. C. Hansen, som kom fra Eskelund Kro. Hvor den senere blev omdøbt til Hansens Hotel. Hotelejer H. C. Hansen 1858-1924.
Eskelund Kro lå ved Brørup.