Børge Nielsen ved sin kiosk på togstationen. Jeg læser at han også kørte den lille bus. Gesten, Vejen, og Askov.
Kurt Sloth Hansen
Står på museum i Skælskør.
Ejvind Munk Jensen: skriver
Eriksen var chauffør på bussen sammen med en der hed Madsen (også den senere kørelærer Bendixen kørte den på et tidspunkt) Ruten var ejet at Troldhedebanen (Troldhede, Kolding Vejen Jernbanen) deraf TKVH. Bussen kørte over Gamst og kom på Gamst Posthus med post om morgenen og hentede dagens post om aftenen. De stoppede før 1968 med postbetjening af Gamst idet posthuset lukkede før 68.
Film af Vejen station i arbejdstøjet.
I gamle dage ! Omkring 1950, var det damplokomotiverne der var på sporet. Jeg ved godt at de nyeste tog i dag sikkert er meget behageliger, meget hurtigere, og med bedre siddepladser. Men men men, der var nu noget over damplokomotiverne når de startede fra Brørup, og med fuld damp kørte under Højbro, her i Vejen. Vi havde en feriegæst, fra København hver sommer, min fætter Kjeld, der skulle til Jylland og have lidt frisk luft, Dybdahl jordbær og sommeræbler, så han kunne komme hjem til storbyen igen, forhåbentlig lidt sundere, end da han ankom. Vi legede meget i Grusgraven ved Grønvang. Idag ligger der et boligkvarter på stedet. Og var tit i Grønvangs skov, præsteskoven, eller Skibelund. Når vi kunne høre damplokomotivet i det fjerne, på Askovvej, var vi mange engang hurtig på cyklerne, og stod parat oppe på højbro, når toget passerede broen. Så fik vi dagens dosis af damp, og så var dagen reddet.
Vejen Togstation. Et nostalgisk tilbageblik.
Vejen togstation, har de fleste betrådt, i 1940-60erne.
Enten man skulle i skole, eller på arbejde, i Kolding eller sydpå.
Da jeg var lille, var togstationen en hel verden for sig selv.
Når man kom ind i ventesalen, var der en kiosk, og man skulle selvfølgelig
hen til lugen, og have sin billet.
Da jeg var i 7 -10 års alderen, fik jeg engang imellem lov til at komme ind i maskinrummet på togstationen.
Alt det tekniske blev besørget af personalet. De havde et stort og alt afgørende ansvar, for at togene kom godt ind, eller ud af stationen. Alt blev gjort med håndkraft. Der var ikke røde eller grønne blinklys. Nej, der
var en signalstander, som når den var nede, skulle toget stoppe, og når den var oppe kunne det køre.
Hvis det en sjældent gang gik lidt for langsomt, kunne man høre toget tude, til der kom et startsignal. Man kunne den
gang høre togene starte fra Brørup, og der var en signal stander, vest for Højbro. Så hvis den var oppe, viste man at der snart ville komme et tog.
Der var i den tid mange rangeringer omkring stationen. Alfa Margarine fabrikken
og Phønix havde deres egne sidespor, til Alfa varer og til Phønix ditto.
Hvis trapperne op til stationen kunne tale, ville man kunne skrive bøger om, hvem der har gået på dem siden tidlig tid. Det er de samme som jeg
trådte på i 4-5 års alderen.
Vejen station er måske den eneste bygning i Vejen by, som man ikke har gjort noget ved. Den står som den er blevet bygget som et varetegn over, Vejen.
Jeg har talt etagerne på de
mest høje bygninger i Vejen. Det ser rimeligt ud. Nu kommer der en bygning ved siden af togstationen, der vil over Trump, dem alle.
Men minderne har vi trods alt lov at have.
Der er sikkert mange der kender navnet på dette lokomotiv, MZ, en stærkere udgave af det forrige MY.
Der er flere billeder af Vejen station På Hannes side. Klik på toget.
https://www.facebook.com/groups/1681158785491212/
https://www.facebook.com/groups/1681158785491212/
Ventesalen på togstationen. Det er rart at se den igen, efter alle de år, der er gået. Ja, man tænkte ikke på i 1950erne, at tage fotografier, af noget man tog får givet. Jeg håber at der i dag vil være nogle unge med historisk interesse, af deres nærmilø , og som kan tage billeder, der om 100 år vil være meget interessante.
Det må være spændende at sidde som togfører, og se naturen komme på begge sider af sig. Jeg har på fornemmelsen at overalt i Danmark hvor togskinnerne ligger, er der uspoleret natur. Det giver god mening at tage toget i stedet for bilen. Det tager ikke lang tid at komme fra Vejen til Brørup, f.eks. Med bil skal man omkring hjørner og være opmærksom på alt. Det vil nok tage længere tid med en tur til Brørup, med bil.
I 1960erne tog jeg hver dag med toget til Kolding, over flere perioder. Der havde jeg en drøm om at starte på en gåtur, fra Tønder til Skagen, ved siden af jernbaneskinnerne. Tage mange billeder af turen, og lave en bog om det. Men det blev kun til drømmen.
Bænken stod tæt ved A. Klockmans hus.
- nej - bænkanlægget - udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen -
- befinder sig nu (2014) i en rekonstrueret udførelse i anlægget ved Kunstmuseet.
Det blev opmuret sidst i 1930'erne på Banegårdspladsen og fjernet igen i 1960'erne.
Ja, der skete meget i 1960erne.
Luftfoto fra engang i 1960'erne. Dengang Jernbanegade (tv.) endnu var der.
Pilen peger på hjørnet ved Ahorngade 3 (Teknisk Skole), hvor Øster Allé begynder.
På den side af Ahorngade med lige numre fandtes bl.a.: -
Dalsø Gas, Tømmergaarden, Vejen Foderstofforening,
Chr. Søborgs Maskinværksted, Lundgaards Maskinforretning,
Brolund Maskinfabrik o.a.
Den sidste røde bygning til venstre, nederst i Ahornsgade, var ægpakkeriet, der flyttede dertil, efter at det havde ligget overfor teknisk Skole.
Overfor på Fuglesangsallé ligger Vejen Hallen.
Til venstre på billedet ses Jernbanegade,
hvor nr. 1-3 og Klockmann's Hus i nr. 2 ikke findes mere.
Lis Andersen.
Hold da op, minderne kommer snigende. Vi kunne hjemmefra (øverst på teknisk skole) se når signalet fra Kolding siden var hejst. Støjen tænkte vi ikke på.
Teknisk skole ligger ved siden af den hvide pil.
Ja, luftfoto er sagen.
Til højre for svømmebadet ligger i dag Knudepunktet. For de ældre der føler sig yngre. Hvor der i 1950-60erne var Cirkus og Tivoliplads.
Om 100 år er det sikkert meget almindeligt at blive 100 år.
Nååå, han er kun 100 år.
Her på fotoet kan man se at Vejen by er en homogen enhed, uden de pop up huse der er begyndt at komme i Vejen.
Omkring 1956, havde min klasse på Bakkely Skole, endagsture med tog. Vi var i Århus, Esbjerg, Odense og ved Dybbøl. Og Himmelbjerget . Himmelbjerget var vi sejlende til. Jeg var oppe og nede af bjerget tre gange, den dag. Nu skal jeg bare sidde og tænke på det, så bliver jeg helt udmattet. Måske var det dette tog vi blev transporteret med. Det var nogle dejlige ture. Jeg kan huske at i Esbjerg kom vi til en ispinde fabrik. Vi fik lov til at spise alle de is vi ville. Jeg tror at personalet havde set det før. De kom med et skævt smil da vi gik i gang med herlighederne. Og det gik heller ikke lang tid før vi måtte bide i græsset, og holde med isene. Så det var ikke lige is der stod på dagsorden, de næste dage.
Mod Brørup. Der var nu noget over damptoge. I dag er det el, og ikke nær så spændende. I Kontrolrummet på Vejen banegård, er der en tavle der sikkert bliver dirigeret fra Esbjerg. Der er ikke bemanding mere på stationen. alt er digitalt.
Bag den sidste togvogn ses Alfas meget høje skorsten. Den kunne ses og høres i hele Vejen by, når den lukkede damp ud, lige som togene.
Johnna Hestbek født Lambæk
Min farmor og farfar Grete og Johs. Lambæk gjorde gennem en lang årrække rent på stationen hver morgen fra kl. ca 04.00.Inden da var min farfar fiskemand, kørte med hest og isvogn rundt og solgte fisk
Gerda Kristensen
Tak for de mange fine billeder!
Else Justesen
Vi var lidt udenfor, os som boede på Vestermarken, men jeg kan huske meget alligevel, og det er rart, at nogen gør så stort et stykke arbejde for at man kan mindes gamle dage.
Erik Völcker
Meget spændende med disse billeder, det sætter mange minder i gang.
Hans Jørgen Knudsen
Skønt med de gamle billederne når man har været barn i Askov. Badetur friluftsbadet, spillet bold i hallen, og senere været til bal på Hansens Hotel. Tur med bus-Eriksen og Skovs Taxi
Lis Andersen
Hold da op, minderne kommer snigende. Vi kunne hjemmefra (øverst på teknisk skole) se når signalet fra Kolding siden var hejst. Støjen tænkte vi ikke på.