Sådan må det have set ud i starten af 1950erne da jeg begyndte mine byture op til Banegårdspladsen. Her med Jens Skov taxi.
Til venstre Alfas skorsten, Banegården, i midten  Vejen Brugsforening og til højre Hansens Hotel.

Sådan må det have set ud i starten af 1950erne da jeg begyndte mine byture op til Banegårdspladsen. Her med Jens Skov taxi.
Til venstre Alfas skorsten, Banegården, i midten Vejen Brugsforening og til højre Hansens Hotel.

Christian Maack startede som ung bødker på Alfa et halvt år efter fabrikken var startet, og han fortsatte med at arbejde som bødkermester på fabrikken til sin 80-års fødselsdag. Huset Vestergade 1 lod han bygge som en kopi af sit barndomshjem.
Bødker er en håndværker, der fremstiller tønder, kar og baljer af kileformede stave, som holdes på plads alene ved trykket fra de omgivende snore eller bånd.
 Vestergade 1 er der stadig og ligner sig selv.
Her kan man se at Grønvangsalleen med kastanje træerne startede helt nede ved Jyllandsgade.
 Christian Maack startede som ung bødker på Alfa et halvt år efter fabrikken var startet. Alfa startede ifølge Wikipedia, 26. januar 1898. Så huset må være bygget på det tidspunkt. 
Alfa  lukkede i 1992.

Christian Maack startede som ung bødker på Alfa et halvt år efter fabrikken var startet, og han fortsatte med at arbejde som bødkermester på fabrikken til sin 80-års fødselsdag. Huset Vestergade 1 lod han bygge som en kopi af sit barndomshjem.
Bødker er en håndværker, der fremstiller tønder, kar og baljer af kileformede stave, som holdes på plads alene ved trykket fra de omgivende snore eller bånd.
Vestergade 1 er der stadig og ligner sig selv.
Her kan man se at Grønvangsalleen med kastanje træerne startede helt nede ved Jyllandsgade.
Christian Maack startede som ung bødker på Alfa et halvt år efter fabrikken var startet. Alfa startede ifølge Wikipedia, 26. januar 1898. Så huset må være bygget på det tidspunkt.
Alfa lukkede i 1992.

Nørregade 24, Vejen Herre ekviperingsforretning  Tip Top ved nat Interiør.
Et meget smukt nattebillede af Tip Top i sort/hvid.
Måske fordi det er taget om natten har jeg svært ved at genkende Tip Top,  der skulle ligge på hjørnet til Lindegade. Og jeg mener ikke at det har ligget andre steder siden det åbnede.
Så hvis der er nogen af jer der kan forklare billedet ville det være godt. Jeg har nu set flere billeder af Tip Top og kan se at det må være starten på butikken.
Tage Sørensen åbner butik for herre- og drengetøj 12. december 1960. Og Lindegade som det så ud i starten 1960.
I 2020   står der.
 Din tøjmand  i Nørregade Erik Jørgensen træder af efter 53 år i herremoden, han besluttet sig for at gå på pension.
Før Tip Top var der i  1938 Frk. Petrea Dissing, Strømpehuset, og Købmand Karl Olaf Jacobsen. Før Købmand Karl Jacobsen var der en Iskiosk ved N. Nielsen, der døde i 1936.

Nørregade 24, Vejen Herre ekviperingsforretning Tip Top ved nat Interiør.
Et meget smukt nattebillede af Tip Top i sort/hvid.
Måske fordi det er taget om natten har jeg svært ved at genkende Tip Top, der skulle ligge på hjørnet til Lindegade. Og jeg mener ikke at det har ligget andre steder siden det åbnede.
Så hvis der er nogen af jer der kan forklare billedet ville det være godt. Jeg har nu set flere billeder af Tip Top og kan se at det må være starten på butikken.
Tage Sørensen åbner butik for herre- og drengetøj 12. december 1960. Og Lindegade som det så ud i starten 1960.
I 2020 står der.
Din tøjmand i Nørregade Erik Jørgensen træder af efter 53 år i herremoden, han besluttet sig for at gå på pension.
Før Tip Top var der i 1938 Frk. Petrea Dissing, Strømpehuset, og Købmand Karl Olaf Jacobsen. Før Købmand Karl Jacobsen var der en Iskiosk ved N. Nielsen, der døde i 1936.

Andreas Nielsen.
N. Nielsen var Min bedstefar. Han gik bort samme år 1936.
Nørregade 24.
Der står.
Hvornår der har været Is forretning i Nørregade 24 kan jeg desværre ikke finde ud af.
Senere var der Købmand Karl Olaf Jacobsen, og op til i dag er der Tøjforretningen Tip Top der startede i 1960. Jeg tror at der den gang havde man lidt mere tid til at hygge sig. Der er ikke meget fornøjelse at sidde i Nørregade i dag 2022.
Isenkræmmer Fr. Kasten startede i 1938 til 1957.
I 1938 startede Købmand Karl Olaf Jacobsen sin butik. Så jeg tror at han købte butikken af N. Nielsen der havde Is forretningen til hans bortgang i 1936.
Første gang danskerne stiftede bekendtskab med Coca‑Cola var i 1930’erne, men anden verdenskrig og en helt speciel skat gjorde, at vores yndlingsdrik først rigtigt kom tilbage på de danske butikshylder i 1959.

Andreas Nielsen.
N. Nielsen var Min bedstefar. Han gik bort samme år 1936.
Nørregade 24.
Der står.
Hvornår der har været Is forretning i Nørregade 24 kan jeg desværre ikke finde ud af.
Senere var der Købmand Karl Olaf Jacobsen, og op til i dag er der Tøjforretningen Tip Top der startede i 1960. Jeg tror at der den gang havde man lidt mere tid til at hygge sig. Der er ikke meget fornøjelse at sidde i Nørregade i dag 2022.
Isenkræmmer Fr. Kasten startede i 1938 til 1957.
I 1938 startede Købmand Karl Olaf Jacobsen sin butik. Så jeg tror at han købte butikken af N. Nielsen der havde Is forretningen til hans bortgang i 1936.
Første gang danskerne stiftede bekendtskab med Coca‑Cola var i 1930’erne, men anden verdenskrig og en helt speciel skat gjorde, at vores yndlingsdrik først rigtigt kom tilbage på de danske butikshylder i 1959.

Andreas Nielsen.
N. Nielsen
Mit Is udsalg i Nørregade Vejen 1936 med Palle. Nørregade 24.

Andreas Nielsen.
N. Nielsen
Mit Is udsalg i Nørregade Vejen 1936 med Palle. Nørregade 24.

Et dejlig billede fra en tid der ikke er mere. Med
Jens Skov der var den første der havde taxi kørsel samtidig med Hans Olander i  Vejen.
Birthe Klockmann Nielsen.
Min far overtog sin fars (I. H. Klockmanns) vognmandsforretning i 1933.  
Jens Skov   kørte taxa i forretningen, men startede senere egen forretning.  
Forretningen havde også ambulancekørsel.
Johs Laursen.
Birthe Klockmann Nielsen. Det viste jeg ikke Birthe. At Jens Skov havde kørt for I.H. Klockmann i 1933.
Heller ikke at han havde ambulancekørsel.

Et dejlig billede fra en tid der ikke er mere. Med
Jens Skov der var den første der havde taxi kørsel samtidig med Hans Olander i Vejen.
Birthe Klockmann Nielsen.
Min far overtog sin fars (I. H. Klockmanns) vognmandsforretning i 1933.
Jens Skov kørte taxa i forretningen, men startede senere egen forretning.
Forretningen havde også ambulancekørsel.
Johs Laursen.
Birthe Klockmann Nielsen. Det viste jeg ikke Birthe. At Jens Skov havde kørt for I.H. Klockmann i 1933.
Heller ikke at han havde ambulancekørsel.

Taxavognmand Jens Skov Vejen.
 Jeg ved ikke hvornår han startede men tror at det må være i starten af 1930erne. 
Og han blev ved til han gik på pension.
Så her er der et ungdomsbillede og ældre billede af en kendt mand på det tidspunkt. Han fortalte mig en gang at hans første tur til Brørup kostede 2, 50 krone.
Jens Skov boede på Skovvej og  Hans Olander boede i Jernbanegade. Hans Olander havde også en Tobak butik i Nørregade nr. 5 over for Mejeriet.
Jens Skov har sikkert haft mange biler i sin tid, startende med den første, en HGF.

Taxavognmand Jens Skov Vejen.
Jeg ved ikke hvornår han startede men tror at det må være i starten af 1930erne.
Og han blev ved til han gik på pension.
Så her er der et ungdomsbillede og ældre billede af en kendt mand på det tidspunkt. Han fortalte mig en gang at hans første tur til Brørup kostede 2, 50 krone.
Jens Skov boede på Skovvej og Hans Olander boede i Jernbanegade. Hans Olander havde også en Tobak butik i Nørregade nr. 5 over for Mejeriet.
Jens Skov har sikkert haft mange biler i sin tid, startende med den første, en HGF.

Et spritnyt billede af Vejen Svømmebad. Og færdiggørelse af svømmebadet med lidt farve.
Svømmebadet blev indviet den 8. juli 1951. 
Og lidt eftertænksomhed.
 Brørup har Svømmebad i dag.
En augustdag i 1981 blev der definitivt lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For nogle lidt vemodigt, en æra var slut efter 30 år.
Det samme skete for Vejen Kino,
Hvor Brørup også har formået at bibeholde deres Biograf.
Lone Nørskov.
Hyggelige timer i Vejen svømmebad som barn Undre mig dog lidt over hvorfor Vejen ikke har åbnet en ny kino.
Per Dunkjær Andersen.
Det var kun en måned efter Sydjysk Udstilling i Vejen, som fandt sted fra 1. Til 17. Juni 1951.
Der var gang i byen selv om der vel kun boede ca. 4000 i kommunen.
Jeg husker Danmarksgade som en grusvej i 1950 og ser den nu i 1951 som asfalteret i forbindelse med åbningen af friluftsbadet.
Sten Fyhn Mortensen.
Jeg var bassinvagt/bademester de sidste somre, friluftsbadet eksisterede. Fra jeg var fem år gammel tilbragte jeg mange sommerdage i det friluftsbad, så det var med stor vemodighed at vi lukkede ned. Men politikerne havde lige besluttet at bygge en svømmehal i forbindelse med det nye idrætscenter, og de tænkte, at så blev friluftsbadet overflødigt. Desuden ville en fortsat åbning af friluftsbadet kræve mange penge i renovering og vedligehold. Men friluftsbadet var noget helt særligt, som en svømmehal ikke kan gøre det ud for.

Et spritnyt billede af Vejen Svømmebad. Og færdiggørelse af svømmebadet med lidt farve.
Svømmebadet blev indviet den 8. juli 1951.
Og lidt eftertænksomhed.
Brørup har Svømmebad i dag.
En augustdag i 1981 blev der definitivt lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For nogle lidt vemodigt, en æra var slut efter 30 år.
Det samme skete for Vejen Kino,
Hvor Brørup også har formået at bibeholde deres Biograf.
Lone Nørskov.
Hyggelige timer i Vejen svømmebad som barn Undre mig dog lidt over hvorfor Vejen ikke har åbnet en ny kino.
Per Dunkjær Andersen.
Det var kun en måned efter Sydjysk Udstilling i Vejen, som fandt sted fra 1. Til 17. Juni 1951.
Der var gang i byen selv om der vel kun boede ca. 4000 i kommunen.
Jeg husker Danmarksgade som en grusvej i 1950 og ser den nu i 1951 som asfalteret i forbindelse med åbningen af friluftsbadet.
Sten Fyhn Mortensen.
Jeg var bassinvagt/bademester de sidste somre, friluftsbadet eksisterede. Fra jeg var fem år gammel tilbragte jeg mange sommerdage i det friluftsbad, så det var med stor vemodighed at vi lukkede ned. Men politikerne havde lige besluttet at bygge en svømmehal i forbindelse med det nye idrætscenter, og de tænkte, at så blev friluftsbadet overflødigt. Desuden ville en fortsat åbning af friluftsbadet kræve mange penge i renovering og vedligehold. Men friluftsbadet var noget helt særligt, som en svømmehal ikke kan gøre det ud for.

ANDREAS NIELSEN.
Hej, kan i huske tavlen ??.
.....
Tak for billederne Andreas. Du har meget guld i dine gemmer.
Her ser man en ung mand, Bademester Ove Larsen.
Nok det bedste jeg har set af ham indtil nu.

Lis Junkuhn Dirks.
Det er mig bademester Larsen er fotograferet med - jeg blev også kaldt for Lis Banegård fordi vi boede på banegården, hvor Mor og Far havde kiosken.

ANDREAS NIELSEN.
Hej, kan i huske tavlen ??.
.....
Tak for billederne Andreas. Du har meget guld i dine gemmer.
Her ser man en ung mand, Bademester Ove Larsen.
Nok det bedste jeg har set af ham indtil nu.

Lis Junkuhn Dirks.
Det er mig bademester Larsen er fotograferet med - jeg blev også kaldt for Lis Banegård fordi vi boede på banegården, hvor Mor og Far havde kiosken.

Vi kom også i svømmebadet fra Bakkely Skole når vi havde gymnastiktimerne. Det var med Lærer Svend Lunde.
Der var også de årlige svømme konkurrencer mellem Byskolen og Bakkely skole, der var store tilløbsstykker.
Lis Tveen Andersen.
Bygningen med badeanstalten er ikke bygget. Jeg havde årskort hvert år og var der rigtig meget. Bademester Larsen trænede nogle af os i synkron svømning. Det var en sjov tid.
Søren Steno.
Sæsonkort. Eller kort som vi  sagde når vi skulle forbi fru Larsen. Vi var der sammen med Beatles Per og alle de andre jævnaldrende vejengensere. Vi spiste Annans is fra Diplom is. Min mor kunne høre hvornår Larsen fløjtede op og brugte sit højtaleranlæg fra HF radio.

Vi kom også i svømmebadet fra Bakkely Skole når vi havde gymnastiktimerne. Det var med Lærer Svend Lunde.
Der var også de årlige svømme konkurrencer mellem Byskolen og Bakkely skole, der var store tilløbsstykker.
Lis Tveen Andersen.
Bygningen med badeanstalten er ikke bygget. Jeg havde årskort hvert år og var der rigtig meget. Bademester Larsen trænede nogle af os i synkron svømning. Det var en sjov tid.
Søren Steno.
Sæsonkort. Eller kort som vi sagde når vi skulle forbi fru Larsen. Vi var der sammen med Beatles Per og alle de andre jævnaldrende vejengensere. Vi spiste Annans is fra Diplom is. Min mor kunne høre hvornår Larsen fløjtede op og brugte sit højtaleranlæg fra HF radio. "alle svømmerne op af bassinet" lød det på hans klingende sjællandske. Det var tider - synd det blev revet ned. Men de gode minder har vi.
Jytte Tveen Ørum.
Min mor og min moster Thyra “ skrubbede “ damerne på ryggen, når der var aften badning, ligeledes gjorde de rent på svømmebadet.
Hanne Persson.
Det var en dejlig tid vi stod i kø for at købe årskort jeg og mine søskende brugte det rigtig meget det var datidens SFO børnepasning og lærte at svømme af bademester Larsen tæppe til græsplænen og en madpakke og hvis man var heldig penge til en Diplom is. Niels Christian Wonsyld Olsen.
Husker også gymnastik timerne i svømmebadet med lærer Lunde først i maj måned han stod der i sin trenchcoat og halstørklæde det var skide koldt og han godtog aldrig mine forsøg på at have skrevet at jeg ikke måtte bade.

Frk. Petrea Dissing, Strømpehuset fra 1938 til 1957.
Nørregade 24.

Frk. Petrea Dissing, Strømpehuset fra 1938 til 1957.
Nørregade 24.

Strømpehuset Nørregade 24., 6600 Vejen
Portræt af Petrea Dissing Indehaver af Strømpehuset Nørregade 24 Vejen.

Strømpehuset Nørregade 24., 6600 Vejen
Portræt af Petrea Dissing Indehaver af Strømpehuset Nørregade 24 Vejen.

Dissings Hus  i Jernbanegade 27.
Et todelt hus omgivet af et langt, hvidmalet stakit.
Beliggende i Jernbanegade ved siden af Missionshuset.

Dissings Hus i Jernbanegade 27.
Et todelt hus omgivet af et langt, hvidmalet stakit.
Beliggende i Jernbanegade ved siden af Missionshuset.

Andreas Nielsen.
Se på murværket, og døren til Fr. KASTEN helt til venstre. Så kan i se at det er Nørregade 24.
På hjørnet af Nørregade og Lindegade.
Med Olaf Jacobsens Kolonial på hjørnet af Lindegade, der startede i 1939.
Er der nogen af jer der kan huske hans kones navn.
Niels Christian Wonsyld Olsen.
Næsten sikker på at Jacobsens kone hed Martha.

Andreas Nielsen.
Se på murværket, og døren til Fr. KASTEN helt til venstre. Så kan i se at det er Nørregade 24.
På hjørnet af Nørregade og Lindegade.
Med Olaf Jacobsens Kolonial på hjørnet af Lindegade, der startede i 1939.
Er der nogen af jer der kan huske hans kones navn.
Niels Christian Wonsyld Olsen.
Næsten sikker på at Jacobsens kone hed Martha.

Vejen Arkiv.
Vejen Falck Station. Ny ambulance og brandbil.
Bemærkning. Fra venstre mod højre ses: 1 Georg Petersen 2 Leif Boden Nielsen, stationsleder 3 Henry Ovesen 4 Orla Boisen.
.........
I dag kan man altid kende de fine Ambulancer i bybilledet. Men sådan har det ikke altid været. I mange år var ambulancerne sorte. Det tænker man ikke på i dag 2022.
Det var først i forbindelse med regionernes udbud af deres ambulancetjenester i 2008, at der blev stillet disse krav. Regionerne forlangte således, at de nye ambulancer skulle beklædes med en stærk gul farve, imens tekst og markeringer skulle være i en stærk grøn farve.
1. dec. 2009 — Tilbage i 1960'erne havde man sorte ambulancer.

Vejen Arkiv.
Vejen Falck Station. Ny ambulance og brandbil.
Bemærkning. Fra venstre mod højre ses: 1 Georg Petersen 2 Leif Boden Nielsen, stationsleder 3 Henry Ovesen 4 Orla Boisen.
.........
I dag kan man altid kende de fine Ambulancer i bybilledet. Men sådan har det ikke altid været. I mange år var ambulancerne sorte. Det tænker man ikke på i dag 2022.
Det var først i forbindelse med regionernes udbud af deres ambulancetjenester i 2008, at der blev stillet disse krav. Regionerne forlangte således, at de nye ambulancer skulle beklædes med en stærk gul farve, imens tekst og markeringer skulle være i en stærk grøn farve.
1. dec. 2009 — Tilbage i 1960'erne havde man sorte ambulancer.

Vejen Camping.
Billede fra Asbjørns fotoalbum.
Den første Camping plads i Vejen  startede  ved  Borgergade ved Præstevænget.
Siden flyttede den til Fuglesangsalle ved Brombærgangen, hvor en sti går ned til   Vejen camping plads der var engang, og videre til det sidste af det lille anlæg og Spejderhytten.
Lejrchef  var  Sadelmagermester H. Michelsen, Borgergade 5. fra 1967.
Brombærgangen til 1975
Lejrchef: H. Michelsen
1975-76
Brombærgangen
Lejrchef: Poul Lund
1980
Lejrchef: Leif Rønn.
Og Brian G. Iversen.
Der står.
Brombærgangen 2021.
Her var der camping plads i Vejen. Det var H. Michelsen på trælasthandlen i Søndergade, der startede det op. Han startede også den første Campingplads ved Præstevænget. Det ligger tæt ved Det lille anlæg. Pladsen er her stadig. Man kan se hvor tæt toget var ved campingpladsen, dengang. Og det var også mange tog. der støjede mere end de gør i dag. Man kaldte dem bumletog.
I dag hedder stien ind til pladsen Brombærgangen.
Der var også en kiosk der, som havde åbent om søndagen.
Det gamle ordsprog, at tiden sletter alle spor, er stadig en rigtig god sandhed.
Jeg mener der har være tre steder i Vejen, hvor der har været campingplads. Det første sted ved Borgergade. Registreret i Vejen Håndbog 1965-66
Borgergade
Optaget i fortegnelsen over campingpladser som 3-stjernet.
Lejrchef: Sadelmagermester H. Michelsen, Borgergade 5. og her ved Fuglesangsalle. Brombærgangen
1969-70 / 1971-72 / 1973-74
Brombærgangen
Lejrchef: H. Michelsen.
Egon Dall Jørgensen.
Jeg mener Simon Brønd havde campingpladsen og han var i Trælastens butik med værktøj. Tror det var i halvfjerdserne da jeg var i lære hos Ford.
Yvonne Fink.
Michelsen havde campingplads ved Brombærgangens Børnehave og da de stoppede overtog Simon Brønd søn af Harry Brønd med Barnevogns fabrikken.
Og I dag gemt bag Vejen Sportscenter, Petersmindevej 2022.

Vejen Camping.
Billede fra Asbjørns fotoalbum.
Den første Camping plads i Vejen startede ved Borgergade ved Præstevænget.
Siden flyttede den til Fuglesangsalle ved Brombærgangen, hvor en sti går ned til Vejen camping plads der var engang, og videre til det sidste af det lille anlæg og Spejderhytten.
Lejrchef var Sadelmagermester H. Michelsen, Borgergade 5. fra 1967.
Brombærgangen til 1975
Lejrchef: H. Michelsen
1975-76
Brombærgangen
Lejrchef: Poul Lund
1980
Lejrchef: Leif Rønn.
Og Brian G. Iversen.
Der står.
Brombærgangen 2021.
Her var der camping plads i Vejen. Det var H. Michelsen på trælasthandlen i Søndergade, der startede det op. Han startede også den første Campingplads ved Præstevænget. Det ligger tæt ved Det lille anlæg. Pladsen er her stadig. Man kan se hvor tæt toget var ved campingpladsen, dengang. Og det var også mange tog. der støjede mere end de gør i dag. Man kaldte dem bumletog.
I dag hedder stien ind til pladsen Brombærgangen.
Der var også en kiosk der, som havde åbent om søndagen.
Det gamle ordsprog, at tiden sletter alle spor, er stadig en rigtig god sandhed.
Jeg mener der har være tre steder i Vejen, hvor der har været campingplads. Det første sted ved Borgergade. Registreret i Vejen Håndbog 1965-66
Borgergade
Optaget i fortegnelsen over campingpladser som 3-stjernet.
Lejrchef: Sadelmagermester H. Michelsen, Borgergade 5. og her ved Fuglesangsalle. Brombærgangen
1969-70 / 1971-72 / 1973-74
Brombærgangen
Lejrchef: H. Michelsen.
Egon Dall Jørgensen.
Jeg mener Simon Brønd havde campingpladsen og han var i Trælastens butik med værktøj. Tror det var i halvfjerdserne da jeg var i lære hos Ford.
Yvonne Fink.
Michelsen havde campingplads ved Brombærgangens Børnehave og da de stoppede overtog Simon Brønd søn af Harry Brønd med Barnevogns fabrikken.
Og I dag gemt bag Vejen Sportscenter, Petersmindevej 2022.

Vejen Campingplads Istandsættelse af kiosken, ved Brombærgangen.

Vejen Campingplads Istandsættelse af kiosken, ved Brombærgangen.

Vejen Campingplads  mellem Borgergade og Fr. d. 7's Gade  var den første campingplads i Vejen, hvor det var Lejrchef Sadelmagermester H. Michelsen, Borgergade 5. til 1966  der flyttede med til den nye campingplads som ses her på billedet, ved Brombærgangen,   hvor han var lejerchef fra 1969 til 1974, hvor Poul Lund tog over fra 1976 til 1974. Og hvor lejerchef Leif Rønn havde pladsen til 1980.
Simon Brønd overtog campingpladsen fra 1969 til 1974.

Vejen Campingplads mellem Borgergade og Fr. d. 7's Gade var den første campingplads i Vejen, hvor det var Lejrchef Sadelmagermester H. Michelsen, Borgergade 5. til 1966 der flyttede med til den nye campingplads som ses her på billedet, ved Brombærgangen, hvor han var lejerchef fra 1969 til 1974, hvor Poul Lund tog over fra 1976 til 1974. Og hvor lejerchef Leif Rønn havde pladsen til 1980.
Simon Brønd overtog campingpladsen fra 1969 til 1974.

Vejen Brugsforening, Vester Alle 1 ved 75-års jubilæet 15. febr. 1947.
Ja det var en anden tid dengang. 
Der skulle man ikke selv rundt og finde sine vare.
Nej her spurgte man om dem og fik dem udleveret på disken.
Mange af varerne f.eks. ris, sukker, og mel, gryn,  soda, lys og mørk farin var i løsvægt    i Købmandens skuffer hvor   poserne blev fyldt op med  gamle træskeer.
Når jeg skulle gå byærinder for min mor havde hun skrevet en  Dosmerseddel som er et gammel og uddøende ord for huskeliste.
  Ebbesen Grues fine bygning blev nedrevet i 1966. Brugsforeningen havde solgt grunden til Phønix, der i 1967 opførte sin nye administrationsbygning på stedet.
Den første brugs i Vejen blev bygget i 1875. Da havde butikken fungeret i en forstue på byens skole i Frederik den 7's' Gade i tre år.

Vejen Brugsforening, Vester Alle 1 ved 75-års jubilæet 15. febr. 1947.
Ja det var en anden tid dengang.
Der skulle man ikke selv rundt og finde sine vare.
Nej her spurgte man om dem og fik dem udleveret på disken.
Mange af varerne f.eks. ris, sukker, og mel, gryn, soda, lys og mørk farin var i løsvægt i Købmandens skuffer hvor poserne blev fyldt op med gamle træskeer.
Når jeg skulle gå byærinder for min mor havde hun skrevet en Dosmerseddel som er et gammel og uddøende ord for huskeliste.
Ebbesen Grues fine bygning blev nedrevet i 1966. Brugsforeningen havde solgt grunden til Phønix, der i 1967 opførte sin nye administrationsbygning på stedet.
Den første brugs i Vejen blev bygget i 1875. Da havde butikken fungeret i en forstue på byens skole i Frederik den 7's' Gade i tre år.

Eddie Troelsgaard.
Min fars storebror Tonny Troelsgaard Nielsen blev uddannet her. Han står lige til venstre for brugsuddeleren. Efter uddannelsen flyttede han til Esbjerg, men vendte tilbage til Vejen, da FDBs Centrallager var blevet bygget. Han blev kun 54 år gammel.
Johs Laursen.
Fra 1938 til 1957 var det Brugsuddeler Anders C. Ninn der var Bestyrer for Butikken.
Vejen brugsforening ved Banegårdspladsen, med rutebilstationen til højre.
Vejen nye Brugsforening blev opført i 1913.
I 1966 blev Brugsen revet ned.
Lise Agersnap.
Hvem er det der står forrest på fortovet i jakkesæt? Jeg synes stadig det ligner min far Gudmund Holm Jensen. Han var i alle tilfælde i Brugsen i1945; da befrielsen kom, for det har han skrevet om. Den aften var de i Brugsen og gøre status.
Dorthe Holm Jensen.
Johs Laursen Det er ingen tvivl om at det er vores Far der står i sit Jakkesæt, jeg har aldrig set dette bilede, men det er bare dejligt at se ham sammen med sine medarbejdere. Jeg sætter altid lys i vinduet med et billede af min far fra grænsen den 4. Maj med et lille Dannebrog her i min lejlighed i London, det er jo snart nu. Tak for billedet, Best regards, Dorthe.
Bertha Kirstine Christiansen.
Lise Agersnap jeg er sikker på du har ret Lise! Jeg husker din fars mange gode fortællinger, bl. a. alt det han var involveret i omkring befrielsen!
Gudmund var en rigtig god fortæller!
Hils omkring dig Lise.
Dorthe Holm Jensen.
Bertha Kirstine Christiansen. Dejligt at høre fra dig, jeg husker stadig hvor spændene det var når jeg fik lov til at komme med dig og Hanne til Grønvang, og din dejlige Mor altid lavede fantastisk mad, og jeg sprang ud fra høstakke i laden. --
Lise Agersnap.
Bertha Kirstine Christiansen. Ja jeg har jo den spændende bog, Ole har skrevet, og der var også en cd, med interview af med min far, hvor har fortæller om besættelsen og befrielsen. Håber du, Ole og Lisbeth har det godt.
Dorthe Holm Jensen.
Lise Agersnap. Der er slet ikke tvivl om at det er vores Far i jakkesættet Lise og Bertha, jeg genkendte ham før jeg så hvad det drejede sig om, hans ansigt med de markante kindben og hans hår der er tilbage strøget med de høje tindinger, jeg har flere billeder af ham hvor han ser nøjagtig sådan ud. Jeg har aldrig set dette billede før.
Pia Troelsgaard Lautrup.
Tak Eddie Troelsgaard min far.
Erna Ninn Hansen.
Husker godt Tonny - han lavede små cykelkurve til min søster og mig —til vores dukker. Det er ikke uddeleren (min far) ved siden af Tonny, passer sikkert, det er Gudmund Holm Jensen. Ved, han var aktiv under krigen. Under brugsens landture, blev der fragtet våben med tilbage (gemt i æggekasser). Våbnene blev så opbevaret og fordelt fra Brugsen.
Dorthe Holm Jensen.
Erna Ninn Hansen. Jeg har hørt min far fortælle om at under krigen, hvor min far var frihedskæmper i de 5 år under besættelsen, han arbejdede i Brugsen om dagen, og bragte UK faldskærms Soldater ned fra marker uden fra Vejen, og bragte dem hjem og skjulte dem, din far var med på at Brugsen kunne bruges til at fragte ulovlige sager frem og tilbage, min far fortalte mig engang hvordan han blev stoppet af Tyskerne med et læs af geværer som lå gemt under nogle kasser som han var på vej op til Brugsen med, lige efter han kom ud fra tunellen, han blev kommanderet til at tømme hele læsset så de kunne se hvad der lå under, men på en eller anden måde snakkede han dem uden om-- selv på Tysk havde han snakketøjet i orden. Ja han var god til at fortælle historier.

Eddie Troelsgaard.
Min fars storebror Tonny Troelsgaard Nielsen blev uddannet her. Han står lige til venstre for brugsuddeleren. Efter uddannelsen flyttede han til Esbjerg, men vendte tilbage til Vejen, da FDBs Centrallager var blevet bygget. Han blev kun 54 år gammel.
Johs Laursen.
Fra 1938 til 1957 var det Brugsuddeler Anders C. Ninn der var Bestyrer for Butikken.
Vejen brugsforening ved Banegårdspladsen, med rutebilstationen til højre.
Vejen nye Brugsforening blev opført i 1913.
I 1966 blev Brugsen revet ned.
Lise Agersnap.
Hvem er det der står forrest på fortovet i jakkesæt? Jeg synes stadig det ligner min far Gudmund Holm Jensen. Han var i alle tilfælde i Brugsen i1945; da befrielsen kom, for det har han skrevet om. Den aften var de i Brugsen og gøre status.
Dorthe Holm Jensen.
Johs Laursen Det er ingen tvivl om at det er vores Far der står i sit Jakkesæt, jeg har aldrig set dette bilede, men det er bare dejligt at se ham sammen med sine medarbejdere. Jeg sætter altid lys i vinduet med et billede af min far fra grænsen den 4. Maj med et lille Dannebrog her i min lejlighed i London, det er jo snart nu. Tak for billedet, Best regards, Dorthe.
Bertha Kirstine Christiansen.
Lise Agersnap jeg er sikker på du har ret Lise! Jeg husker din fars mange gode fortællinger, bl. a. alt det han var involveret i omkring befrielsen!
Gudmund var en rigtig god fortæller!
Hils omkring dig Lise.
Dorthe Holm Jensen.
Bertha Kirstine Christiansen. Dejligt at høre fra dig, jeg husker stadig hvor spændene det var når jeg fik lov til at komme med dig og Hanne til Grønvang, og din dejlige Mor altid lavede fantastisk mad, og jeg sprang ud fra høstakke i laden. --
Lise Agersnap.
Bertha Kirstine Christiansen. Ja jeg har jo den spændende bog, Ole har skrevet, og der var også en cd, med interview af med min far, hvor har fortæller om besættelsen og befrielsen. Håber du, Ole og Lisbeth har det godt.
Dorthe Holm Jensen.
Lise Agersnap. Der er slet ikke tvivl om at det er vores Far i jakkesættet Lise og Bertha, jeg genkendte ham før jeg så hvad det drejede sig om, hans ansigt med de markante kindben og hans hår der er tilbage strøget med de høje tindinger, jeg har flere billeder af ham hvor han ser nøjagtig sådan ud. Jeg har aldrig set dette billede før.
Pia Troelsgaard Lautrup.
Tak Eddie Troelsgaard min far.
Erna Ninn Hansen.
Husker godt Tonny - han lavede små cykelkurve til min søster og mig —til vores dukker. Det er ikke uddeleren (min far) ved siden af Tonny, passer sikkert, det er Gudmund Holm Jensen. Ved, han var aktiv under krigen. Under brugsens landture, blev der fragtet våben med tilbage (gemt i æggekasser). Våbnene blev så opbevaret og fordelt fra Brugsen.
Dorthe Holm Jensen.
Erna Ninn Hansen. Jeg har hørt min far fortælle om at under krigen, hvor min far var frihedskæmper i de 5 år under besættelsen, han arbejdede i Brugsen om dagen, og bragte UK faldskærms Soldater ned fra marker uden fra Vejen, og bragte dem hjem og skjulte dem, din far var med på at Brugsen kunne bruges til at fragte ulovlige sager frem og tilbage, min far fortalte mig engang hvordan han blev stoppet af Tyskerne med et læs af geværer som lå gemt under nogle kasser som han var på vej op til Brugsen med, lige efter han kom ud fra tunellen, han blev kommanderet til at tømme hele læsset så de kunne se hvad der lå under, men på en eller anden måde snakkede han dem uden om-- selv på Tysk havde han snakketøjet i orden. Ja han var god til at fortælle historier.

Til venstre er det den gamle Brugsforening.
Ja der var ro på i 1940erne.
Og ved siden af starten på Vesteralle, den gamle rutebilstation der var grømalet da jeg startede mine ture derned i 1950erne.
Så er det et flot syn af Jernbanegade, og til højre i billedet er det August Klockmann`s  dengang idylliske hus.
Birthe Klockmann som jeg gik i skole med i Bakkely fra 1953 skriver. Birthe Klockmann Nielsen.
Min far overtog sin fars  I. H. Klockmann`s vognmandsforretning i 1933.
Det er lidt mærkeligt at tænke på at det hele er væk i dag,  2022.
Hvis man skulle skrive en bog om det gamle Vejen kunne den hedde, Historien der forsvandt.

Til venstre er det den gamle Brugsforening.
Ja der var ro på i 1940erne.
Og ved siden af starten på Vesteralle, den gamle rutebilstation der var grømalet da jeg startede mine ture derned i 1950erne.
Så er det et flot syn af Jernbanegade, og til højre i billedet er det August Klockmann`s dengang idylliske hus.
Birthe Klockmann som jeg gik i skole med i Bakkely fra 1953 skriver. Birthe Klockmann Nielsen.
Min far overtog sin fars I. H. Klockmann`s vognmandsforretning i 1933.
Det er lidt mærkeligt at tænke på at det hele er væk i dag, 2022.
Hvis man skulle skrive en bog om det gamle Vejen kunne den hedde, Historien der forsvandt.

Den gamle Brugsforening sluttede af med Selvbetjening.

Den gamle Brugsforening sluttede af med Selvbetjening.

Peter Lauridsens Købmandsgård i Søndergade nr. 10. Interiør billede.
Sådan så Købmand Haagensens butik ud da jeg var lille.
Næsten som Brugsens købmandsdisk.
Hvor der var mange skuffer til de forskellige varer  der var i løsvægt. Det var før at man havde opfundet  plasticposer,  hvor man fik alt i papirsposer. Hvorfor man ikke er gået tilbage til det kan jeg ikke forstå.
Man kunne også lade de ting man købte skrives i en Kontrabog.
Gammeldags bog hvori det noteres hvad en kunde køber (på kredit) i en forretning, og som ofte opbevares af kunden til kontrol af den handlendes tilsvarende opgørelse i en hovedbog.
Langs kanten af  den lange disk var der små ruder med varer som man kunne fristes af. Ellers blev alting fyldt i små eller store papirposer og vejet så man kunne se hvor meget man havde købt.
Jeg kan huske en historie hvor en kunde får sagt til en butiks indehaver. Og tag lige tommeltotten af vægten.
Ifølge Google.
  Engang imellem handlede vi også lidt i Brugsen i Søbylund. Uddeleren var kendt for sin knebne vægt. 
  Han fik skyld for, når vægten begyndte at vippe, så stak han en finger under den anden side af vægten og gav den et skub op og skyndte sig at tage posen af, før vægten igen gik ned. Dette er for øvrigt rigtigt nok. Jeg har set det flere gange.

Peter Lauridsens Købmandsgård i Søndergade nr. 10. Interiør billede.
Sådan så Købmand Haagensens butik ud da jeg var lille.
Næsten som Brugsens købmandsdisk.
Hvor der var mange skuffer til de forskellige varer der var i løsvægt. Det var før at man havde opfundet plasticposer, hvor man fik alt i papirsposer. Hvorfor man ikke er gået tilbage til det kan jeg ikke forstå.
Man kunne også lade de ting man købte skrives i en Kontrabog.
Gammeldags bog hvori det noteres hvad en kunde køber (på kredit) i en forretning, og som ofte opbevares af kunden til kontrol af den handlendes tilsvarende opgørelse i en hovedbog.
Langs kanten af den lange disk var der små ruder med varer som man kunne fristes af. Ellers blev alting fyldt i små eller store papirposer og vejet så man kunne se hvor meget man havde købt.
Jeg kan huske en historie hvor en kunde får sagt til en butiks indehaver. Og tag lige tommeltotten af vægten.
Ifølge Google.
Engang imellem handlede vi også lidt i Brugsen i Søbylund. Uddeleren var kendt for sin knebne vægt.
Han fik skyld for, når vægten begyndte at vippe, så stak han en finger under den anden side af vægten og gav den et skub op og skyndte sig at tage posen af, før vægten igen gik ned. Dette er for øvrigt rigtigt nok. Jeg har set det flere gange.

Beskrivelse.
Nørregade i Vejen.
Huset med Bolignyt.
Årstal 1979
Fotograf Dall Schmidt, Vejen.
.......
Et dejlig billede af en tid der var.
Det er første gang jeg har haft et så tæt billede af Huset med Bolignyt.
Det er et utrolig flot aften billede som Dall Schmidt har taget. Ja, han var jo også en god fotograf.
Det var dengang man kunne gå en hyggelig aftentur og kigge på udstillingsvinduerne.
Nørregade 42. blev overtaget af Elisabeth og Alf Hyldig i 1951, der oprettede forretningen med møbler og brugskunst.
Før Huset med Bolignyt er det Tøj Eksperten / Brdr. Oxlund`s Butik. Det er en butik der har været længe i Vejen. Fra 1938 hvor det var Manufakturhandler J. Chr. Oxlund og Skrædder Osvald Oxlund.
Og helt til 1957, Manufakturhandler Jørn Peter Oxlund.
Helt til venstre er det Bager Christensens butik, Signe og Ove Christensen Nørregade 44, som vi handlede ved i mange år, efter at bulldozerne havde nedlagt Bager Sørensens butik.
Bertha Kirstine Christiansen.
Jeg vil aldrig glemme fru Hyldig-hun var fantastisk i hendes stil, råd og vejledning med hensyn til indretning af bolig.
Flemming Juul Mortensen.
Bager Christensen der har Benny Juul Mortensen stået i lære og jeg har gået i klasse med deres søn Thomas nede på Østerbyskolen i 9 år.

Beskrivelse.
Nørregade i Vejen.
Huset med Bolignyt.
Årstal 1979
Fotograf Dall Schmidt, Vejen.
.......
Et dejlig billede af en tid der var.
Det er første gang jeg har haft et så tæt billede af Huset med Bolignyt.
Det er et utrolig flot aften billede som Dall Schmidt har taget. Ja, han var jo også en god fotograf.
Det var dengang man kunne gå en hyggelig aftentur og kigge på udstillingsvinduerne.
Nørregade 42. blev overtaget af Elisabeth og Alf Hyldig i 1951, der oprettede forretningen med møbler og brugskunst.
Før Huset med Bolignyt er det Tøj Eksperten / Brdr. Oxlund`s Butik. Det er en butik der har været længe i Vejen. Fra 1938 hvor det var Manufakturhandler J. Chr. Oxlund og Skrædder Osvald Oxlund.
Og helt til 1957, Manufakturhandler Jørn Peter Oxlund.
Helt til venstre er det Bager Christensens butik, Signe og Ove Christensen Nørregade 44, som vi handlede ved i mange år, efter at bulldozerne havde nedlagt Bager Sørensens butik.
Bertha Kirstine Christiansen.
Jeg vil aldrig glemme fru Hyldig-hun var fantastisk i hendes stil, råd og vejledning med hensyn til indretning af bolig.
Flemming Juul Mortensen.
Bager Christensen der har Benny Juul Mortensen stået i lære og jeg har gået i klasse med deres søn Thomas nede på Østerbyskolen i 9 år.

Rådhuspladsen i Vejen blevet børnevenlig i 1979.
Årstal 1979.
Fotograf Dahl Schmidt, Vejen.
,,,,,
Ja min interesse for Vejens historie var ved at dale meget i 1980erne.
Måske er det meget godt, da der vil komme alt for meget brok fra 1980 op til i dag 2022.
Jeg synes billedet skal med her da man kan se Peder Pedersens kiosk oppe til højre. Der er en pavillon mere til venstre for ham, det ved jeg ikke lige hvad der har været der.
Bladcentralen lå i Nørregade nr. 3 i 1957.
Kioskejer Peder Pedersen og hans familie var som beboer på adressen i 1957.
Da man fik en bulldozer på bygningerne måtte Peder Pedersen flytte rundt 3 gange, og han var ikke den eneste.
Der står.
Peder Pedersen havde også en rund kiosk pavillon på Rådhuspladsen, på den tid.
Susanne Juel-Winther.
Jeg mener kiosken lå der en del år, som jeg husker det kaldte vi ham Blad-Pedersen, og som jeg husker det flyttede kiosken om på Nørregade og blev også her raget ned og endte den ikke i en rund rød bod på Rådhuspladsen inden Pedersen gik på pension. ?
Johs Laursen.
Susanne Juel-Winther. Ja du har ret Susanne. Han var en af dem der blev revet rundt i manegen af Vejen kommune. Der var totalt ligeglade med butikkerne der skulle rives ned.
Tonny Schwartz.
Pølsevogn i den anden pavillon.
John Bent Kristensen.
Tonny Schwartz. Hardy Jensen havde aviser efter Blad Peter, mener også de havde pølsesalget til sidst.
Randi Fait.
Inger Fonvig havde pølsevognen.

Rådhuspladsen i Vejen blevet børnevenlig i 1979.
Årstal 1979.
Fotograf Dahl Schmidt, Vejen.
,,,,,
Ja min interesse for Vejens historie var ved at dale meget i 1980erne.
Måske er det meget godt, da der vil komme alt for meget brok fra 1980 op til i dag 2022.
Jeg synes billedet skal med her da man kan se Peder Pedersens kiosk oppe til højre. Der er en pavillon mere til venstre for ham, det ved jeg ikke lige hvad der har været der.
Bladcentralen lå i Nørregade nr. 3 i 1957.
Kioskejer Peder Pedersen og hans familie var som beboer på adressen i 1957.
Da man fik en bulldozer på bygningerne måtte Peder Pedersen flytte rundt 3 gange, og han var ikke den eneste.
Der står.
Peder Pedersen havde også en rund kiosk pavillon på Rådhuspladsen, på den tid.
Susanne Juel-Winther.
Jeg mener kiosken lå der en del år, som jeg husker det kaldte vi ham Blad-Pedersen, og som jeg husker det flyttede kiosken om på Nørregade og blev også her raget ned og endte den ikke i en rund rød bod på Rådhuspladsen inden Pedersen gik på pension. ?
Johs Laursen.
Susanne Juel-Winther. Ja du har ret Susanne. Han var en af dem der blev revet rundt i manegen af Vejen kommune. Der var totalt ligeglade med butikkerne der skulle rives ned.
Tonny Schwartz.
Pølsevogn i den anden pavillon.
John Bent Kristensen.
Tonny Schwartz. Hardy Jensen havde aviser efter Blad Peter, mener også de havde pølsesalget til sidst.
Randi Fait.
Inger Fonvig havde pølsevognen.

Et farvet billede af Viadukten, inden huset til højre blev nedrevet  i 1974, hvor Bogtrykker Herluf Frandsen boede i  Søndergade nr. 1, Vejen. 
  Huset lå på hjørnet af Søndergade/Mindevej. Fotograferet omkring 1970.
Der står.
Det startede med Hans W. Jäger. Vogn & Beslagsmed ca. 1938.
Og ca. i 1950 var det Vejen Smédie- & Maskinlager, ved Ole G. Madsen.  
Da jeg begyndte at komme i Vejen, var det  H. P. Frandsen, der havde Bogtrykkeri og beboelse der. Og der var stensætningen væk, med planter, og den sorte mur i stedet.  H. P. Frandsen, startede i Vejen 5. marts 1959 med Vejen Bogtrykkeri. Da var jeg 12 år. Pludselig skulle huset nedrives, og  H. P. Frandsen, måtte i gang med at finde et andet sted til sit trykkeri. 
Det var dengang der stadig var ro på i hovedgaden.

Et farvet billede af Viadukten, inden huset til højre blev nedrevet i 1974, hvor Bogtrykker Herluf Frandsen boede i Søndergade nr. 1, Vejen.
Huset lå på hjørnet af Søndergade/Mindevej. Fotograferet omkring 1970.
Der står.
Det startede med Hans W. Jäger. Vogn & Beslagsmed ca. 1938.
Og ca. i 1950 var det Vejen Smédie- & Maskinlager, ved Ole G. Madsen.
Da jeg begyndte at komme i Vejen, var det H. P. Frandsen, der havde Bogtrykkeri og beboelse der. Og der var stensætningen væk, med planter, og den sorte mur i stedet. H. P. Frandsen, startede i Vejen 5. marts 1959 med Vejen Bogtrykkeri. Da var jeg 12 år. Pludselig skulle huset nedrives, og H. P. Frandsen, måtte i gang med at finde et andet sted til sit trykkeri.
Det var dengang der stadig var ro på i hovedgaden.

Vejen Svømmebad. Også kaldet Friluftsbadet.
Årstal 1979
Fotograf Dahl Schmidt, Vejen  
,,,,, 
Svømmebadet blev indviet den 8. juli 1951.
Og lidt eftertænksomhed.
Brørup har Svømmebad i dag.
Svømmebadet i Brørup  blev indviet den 19. juni 1955.
En augustdag i 1981 blev der definitivt lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For nogle lidt vemodigt, en æra var slut efter 30 år.
Vejen Miniby skriver.
 Vejen fået en dejlig oase midt i byen, og i årene fremover indtil badet lukkede definitivt i 1981, var det til glæde og fornøjelse for mange, vel nok mest børn og unge, men en sommersøndag med godt vejr kom der mange voksne. Ikke alle for at bade, men som tilskuere at glæde sig over den leben der udfoldedes, og måske nyde en medbragt madkurv i de dejlige omgivelser.
Per Dunkjær Andersen.
Det var kun en måned efter Sydjysk Udstilling i Vejen, som fandt sted fra 1. Til 17. Juni 1951.
Der var gang i byen selv om der vel kun boede ca. 4000 i kommunen.
Jeg husker Danmarksgade som en grusvej i 1950 og ser den nu i 1951 som asfalteret i forbindelse med åbningen af friluftsbadet.

Vejen Svømmebad. Også kaldet Friluftsbadet.
Årstal 1979
Fotograf Dahl Schmidt, Vejen
,,,,,
Svømmebadet blev indviet den 8. juli 1951.
Og lidt eftertænksomhed.
Brørup har Svømmebad i dag.
Svømmebadet i Brørup blev indviet den 19. juni 1955.
En augustdag i 1981 blev der definitivt lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For nogle lidt vemodigt, en æra var slut efter 30 år.
Vejen Miniby skriver.
Vejen fået en dejlig oase midt i byen, og i årene fremover indtil badet lukkede definitivt i 1981, var det til glæde og fornøjelse for mange, vel nok mest børn og unge, men en sommersøndag med godt vejr kom der mange voksne. Ikke alle for at bade, men som tilskuere at glæde sig over den leben der udfoldedes, og måske nyde en medbragt madkurv i de dejlige omgivelser.
Per Dunkjær Andersen.
Det var kun en måned efter Sydjysk Udstilling i Vejen, som fandt sted fra 1. Til 17. Juni 1951.
Der var gang i byen selv om der vel kun boede ca. 4000 i kommunen.
Jeg husker Danmarksgade som en grusvej i 1950 og ser den nu i 1951 som asfalteret i forbindelse med åbningen af friluftsbadet.

Søndergade i Vejen set mod nord ved juletid H.h. Bageri og Palmehaven 15-13.
,,,,,,
Det er godt nok ikke Jul, men jeg synes dette billede skal med da jeg bliver helt blæst om af de flotte Juleguirlander i Søndergade.
Der står ikke hvilket årstal det er fra, men det var dengang man gjorde meget ud af guirlanderne.
Hvem der havde bageriet den gang til højre ved jeg ikke, måske det var Bagermester Alfred Jørgensen i 1957.
I 1957 var det Restauratør Niels J. J. Varming, der havde Palmehaven. Hvor det virkeligt var startet med Lysreklamer. Også Palmehaven har fået det, og under det står der at der er Bowling.
Så kommer Fredensgade og på den anden side Jensen & Petersen's Herreekvipering.
Og så kommer Elektrikeren, ved Orla Jensen, Søndergade 7 op til 1966. Og derefter Frede Slot 1979.
Der står. Det gik bestemt mod lysere tider, og i 1950’erne, hvor reklamebranchen boomede, kom flere og flere lysreklamer til herhjemme.
Gad vide om de er gået af mode igen, 2022.
Tonny Schwartz.
Når der er bowling tror jeg det er senere end 1957, da det var i en tilbygning, der hvor der senere var diskotek, gætter på en gang i starten eller midt 60erne.
Niels Oluf 'Luffe' Jessen.
Det kunne være en mål at for byen at det komme på den plan igen.
Lone Nørskov.
Disse neon skilte er utrolige smukke lad os få flere af dem.

Søndergade i Vejen set mod nord ved juletid H.h. Bageri og Palmehaven 15-13.
,,,,,,
Det er godt nok ikke Jul, men jeg synes dette billede skal med da jeg bliver helt blæst om af de flotte Juleguirlander i Søndergade.
Der står ikke hvilket årstal det er fra, men det var dengang man gjorde meget ud af guirlanderne.
Hvem der havde bageriet den gang til højre ved jeg ikke, måske det var Bagermester Alfred Jørgensen i 1957.
I 1957 var det Restauratør Niels J. J. Varming, der havde Palmehaven. Hvor det virkeligt var startet med Lysreklamer. Også Palmehaven har fået det, og under det står der at der er Bowling.
Så kommer Fredensgade og på den anden side Jensen & Petersen's Herreekvipering.
Og så kommer Elektrikeren, ved Orla Jensen, Søndergade 7 op til 1966. Og derefter Frede Slot 1979.
Der står. Det gik bestemt mod lysere tider, og i 1950’erne, hvor reklamebranchen boomede, kom flere og flere lysreklamer til herhjemme.
Gad vide om de er gået af mode igen, 2022.
Tonny Schwartz.
Når der er bowling tror jeg det er senere end 1957, da det var i en tilbygning, der hvor der senere var diskotek, gætter på en gang i starten eller midt 60erne.
Niels Oluf 'Luffe' Jessen.
Det kunne være en mål at for byen at det komme på den plan igen.
Lone Nørskov.
Disse neon skilte er utrolige smukke lad os få flere af dem.

Et utroligt dejlig billede af Søndergade.
Til højre starter det med Fredensgade, og vores tøjforretning fra 1946 og lang tid op i 1960erne.  Jensen & Petersen's Herreekvipering. Så kommer først Elektrikeren ved Orla Jensen i 1966 og Frede Slot som tager over i 1979.
Så kommer Posthuset med den røde postkasse. Dens tids Messenger, hvor man kunne nå at fortryde et rapt svar. Med en flot efeu der var kendetegnende for Vejen i den tid.
Helt tilbage i 1938 var det ved siden af Posthuset Skomager Marinus P. Jensen og Frk. Anna Jensen.
til 1957.
Så er det Antoni  Boysen, Kronhøjs efterfølger, og siden sønnen Hans Boysen.
Inden Mindevej er det Bertha Christensens Trikotageforretning i Søndergade nr. 1.
Til venstre er det  Henry Andersen,  Isenkram Glas Porcelæn 1954, hvor vi også handlede.
Før da var det i  1938 Isenkræmmer Chr. And. Hübbe.
Så kommer Juel Pedersen, Konfektion Kjoler og Sengeudstyr 1954. Da Juel Pedersen og hans kone stoppede med forretningen,  blev han lærer på Handelsskolen.
Den sidste butik inden Jyllandsgade er Karl Egon Haagensens Købmandsbutik som vi handlede meget ved.
Det  var en dejlig og rolig tid i 1950erne end i dag hvor det nærmest er et ragnarok at færdes i Vejen.

Et utroligt dejlig billede af Søndergade.
Til højre starter det med Fredensgade, og vores tøjforretning fra 1946 og lang tid op i 1960erne. Jensen & Petersen's Herreekvipering. Så kommer først Elektrikeren ved Orla Jensen i 1966 og Frede Slot som tager over i 1979.
Så kommer Posthuset med den røde postkasse. Dens tids Messenger, hvor man kunne nå at fortryde et rapt svar. Med en flot efeu der var kendetegnende for Vejen i den tid.
Helt tilbage i 1938 var det ved siden af Posthuset Skomager Marinus P. Jensen og Frk. Anna Jensen.
til 1957.
Så er det Antoni Boysen, Kronhøjs efterfølger, og siden sønnen Hans Boysen.
Inden Mindevej er det Bertha Christensens Trikotageforretning i Søndergade nr. 1.
Til venstre er det Henry Andersen, Isenkram Glas Porcelæn 1954, hvor vi også handlede.
Før da var det i 1938 Isenkræmmer Chr. And. Hübbe.
Så kommer Juel Pedersen, Konfektion Kjoler og Sengeudstyr 1954. Da Juel Pedersen og hans kone stoppede med forretningen, blev han lærer på Handelsskolen.
Den sidste butik inden Jyllandsgade er Karl Egon Haagensens Købmandsbutik som vi handlede meget ved.
Det var en dejlig og rolig tid i 1950erne end i dag hvor det nærmest er et ragnarok at færdes i Vejen.

Andreas Nielsen.
Flere dejlige billeder fra en tid der var.
Folk redder en havarist i land.
Erna Ninn Hansen.
Husker flere gange, viadukten stod under vand. Vi børn syntes nærmest det var spændende at opleve.

Andreas Nielsen.
Flere dejlige billeder fra en tid der var.
Folk redder en havarist i land.
Erna Ninn Hansen.
Husker flere gange, viadukten stod under vand. Vi børn syntes nærmest det var spændende at opleve.

Andreas Nielsen.
Flere dejlige billeder fra en tid der var.
Et tørvelæs passer viadukten.

Andreas Nielsen.
Flere dejlige billeder fra en tid der var.
Et tørvelæs passer viadukten.

ANDREAS NIELSEN.
Oversvømmelse i viadukten 1938. Ved større regnvejr strømmede overfladevand fra Grønvang--Jyllandsgade ned i viadukten. Her er min fars billeder med kommentarer.
Johs Laursen.
Da jeg var lille i slutfyrrene, var Askovvej hverken kloakeret eller havde brosten. Kun en jordvej.
Mine forældre havde en lang Bambushæk ind til Brejdablik. Og når der var heftig regn skyllede vandet ned af Askovvej og endte som man kan se under viadukten.
Min far var ude med en skovl og ledte noget af vandet ind til bambushækken. En gang imellem fik vi den historie fortalt af ham. Og ja det meste endte ved Viadukten.
Utrolig hvad foto kan gøre ved een. Tak til Andreas.

ANDREAS NIELSEN.
Oversvømmelse i viadukten 1938. Ved større regnvejr strømmede overfladevand fra Grønvang--Jyllandsgade ned i viadukten. Her er min fars billeder med kommentarer.
Johs Laursen.
Da jeg var lille i slutfyrrene, var Askovvej hverken kloakeret eller havde brosten. Kun en jordvej.
Mine forældre havde en lang Bambushæk ind til Brejdablik. Og når der var heftig regn skyllede vandet ned af Askovvej og endte som man kan se under viadukten.
Min far var ude med en skovl og ledte noget af vandet ind til bambushækken. En gang imellem fik vi den historie fortalt af ham. Og ja det meste endte ved Viadukten.
Utrolig hvad foto kan gøre ved een. Tak til Andreas.

ANDREAS NIELSEN.
Oversvømmelse i viadukten 1938. Ved større regnvejr strømmede overfladevand fra Grønvang--Jyllandsgade ned i viadukten. Her er min fars billeder med kommentarer.
Per Dunkjær Andersen.
Min far og mor havde forretning på Byens Hjørne, lige ved siden af, og når viadukten var fuld af vand, som her, var der også fuldt af vand i kælderen!
Jytte Tveen Ørum.
Åh, hvor jeg husker de oversvømmelser, når biler forsøgte at køre gennem vandet og sad fast, et leben.

Birthe Klockmann Nielsen.
Jeg husker, at jeg når det havde regnet meget cyklede ned gennem tunnelen. Det var rigtig morsomt.

ANDREAS NIELSEN.
Oversvømmelse i viadukten 1938. Ved større regnvejr strømmede overfladevand fra Grønvang--Jyllandsgade ned i viadukten. Her er min fars billeder med kommentarer.
Per Dunkjær Andersen.
Min far og mor havde forretning på Byens Hjørne, lige ved siden af, og når viadukten var fuld af vand, som her, var der også fuldt af vand i kælderen!
Jytte Tveen Ørum.
Åh, hvor jeg husker de oversvømmelser, når biler forsøgte at køre gennem vandet og sad fast, et leben.

Birthe Klockmann Nielsen.
Jeg husker, at jeg når det havde regnet meget cyklede ned gennem tunnelen. Det var rigtig morsomt.

ANDREAS NIELSEN.
Oversvømmelse i viadukten 1938. Ved større regnvejr strømmede overfladevand fra Grønvang--Jyllandsgade ned i viadukten. Her er min fars billeder med kommentarer.
Johs Laursen.
Da jeg var lille i slutfyrrene, var Askovvej hverken kloakeret eller havde brosten. Kun en jordvej.
Mine forældre havde en lang Bambushæk ind til Brejdablik. Og når der var heftig regn skyllede vandet ned af Askovvej og endte som man kan se under viadukten.
Min far var ude med en skovl og ledte noget af vandet ind til bambushækken. En gang imellem fik vi den historie fortalt af ham. Og ja det meste endte ved Viadukten.
Utrolig hvad foto kan gøre ved een. Tak til Andreas.

ANDREAS NIELSEN.
Oversvømmelse i viadukten 1938. Ved større regnvejr strømmede overfladevand fra Grønvang--Jyllandsgade ned i viadukten. Her er min fars billeder med kommentarer.
Johs Laursen.
Da jeg var lille i slutfyrrene, var Askovvej hverken kloakeret eller havde brosten. Kun en jordvej.
Mine forældre havde en lang Bambushæk ind til Brejdablik. Og når der var heftig regn skyllede vandet ned af Askovvej og endte som man kan se under viadukten.
Min far var ude med en skovl og ledte noget af vandet ind til bambushækken. En gang imellem fik vi den historie fortalt af ham. Og ja det meste endte ved Viadukten.
Utrolig hvad foto kan gøre ved een. Tak til Andreas.

Søndergade i Vejen Set fra viadukten.
,,,,,
Et nyt billede af Søndergade set fra viadukten.
Der står ikke hvornår billedet er fra, men det må være da de første biler kom til vejen i 1930erne.
Til højre er de 4 trappetrin op til   Vejen Bibliotek .  Årstal 1934.
I 1916 forærede   Direktør P. Lauridsen og Hustru Vejen det første bibliotek i Byen, Gramhus, der lå bag ved Telegramhallen op til banen. Før da var det Søndergade 2, Vejen Opført i 1904.
Bemærkning. Opført i 1904 af fotograf L. Poulsen, der indrettede den til beboelse og fotografisk atelier.
Og Viggo Jensens telegramhal og kiosk.
Og på den modsatte side er det
Søndergade 1, Vejen. Huset lå på hjørnet af Søndergade/Mindevej 
Det startede med Hans W. Jäger. Vogn & Beslagsmed ca. 1938.
Og i ca.1950 var det Vejen Smédie- & Maskinlager, ved Ole G. Madsen.  
Da jeg begyndte at komme i Vejen, var det  H. P. Frandsen, der havde Bogtrykkeri og beboelse der. Og der var stensætningen væk, og mur i stedet.  H. P. Frandsen, startede i Vejen 5. marts 1959 med Vejen Bogtrykkeri.
På den anden side af mindevej var det Trikotagehandler Bertha Kristensen  i 1938.

Søndergade i Vejen Set fra viadukten.
,,,,,
Et nyt billede af Søndergade set fra viadukten.
Der står ikke hvornår billedet er fra, men det må være da de første biler kom til vejen i 1930erne.
Til højre er de 4 trappetrin op til Vejen Bibliotek . Årstal 1934.
I 1916 forærede Direktør P. Lauridsen og Hustru Vejen det første bibliotek i Byen, Gramhus, der lå bag ved Telegramhallen op til banen. Før da var det Søndergade 2, Vejen Opført i 1904.
Bemærkning. Opført i 1904 af fotograf L. Poulsen, der indrettede den til beboelse og fotografisk atelier.
Og Viggo Jensens telegramhal og kiosk.
Og på den modsatte side er det
Søndergade 1, Vejen. Huset lå på hjørnet af Søndergade/Mindevej
Det startede med Hans W. Jäger. Vogn & Beslagsmed ca. 1938.
Og i ca.1950 var det Vejen Smédie- & Maskinlager, ved Ole G. Madsen.
Da jeg begyndte at komme i Vejen, var det H. P. Frandsen, der havde Bogtrykkeri og beboelse der. Og der var stensætningen væk, og mur i stedet. H. P. Frandsen, startede i Vejen 5. marts 1959 med Vejen Bogtrykkeri.
På den anden side af mindevej var det Trikotagehandler Bertha Kristensen i 1938.

Chefen omgivet af sit personale omkring 1900.
Johannes Lauridsen sidder på anden række midt for.
Mon det er bødkermester Christian Maack der sidder som nummer to til højre for Johannes Lauridsen.
Christian Maack var med fra starten af Margarine fabrikken. Dritlerne blev lavet til margarinen.
Der var også flere malere af reklameskilte ansat. Lorenz Kristensen var en af dem.
Bertha Kirstine Christiansen.
Jeg er sikker på, at manden ved siden af Johannes Lauridsen, er hans søn, Olav Vang Lauridsen, altså ham med butterfly. Han førte jo Alfa videre, ejede Grønvang, byggede og boede på Vangen til hans død 1956. Han var også en god mand for Vejen!
Jeg husker også familien Maack.
Flemming Kjær.
Jens Aksel Kjær. Er det ikke vores farfar der står yderst til højre i midten i mørkt tøj. Joh Lauridsen (sådan underskrev han ansættelsesbrevet af 14. September 1897, inden fabrikken var færdigbygget). I ansættelsesbrevet står der også at Joh Lauridsen kan skaffe en lejlighed.
Jens Aksel Kjær.
Flemming, det er ham.

Chefen omgivet af sit personale omkring 1900.
Johannes Lauridsen sidder på anden række midt for.
Mon det er bødkermester Christian Maack der sidder som nummer to til højre for Johannes Lauridsen.
Christian Maack var med fra starten af Margarine fabrikken. Dritlerne blev lavet til margarinen.
Der var også flere malere af reklameskilte ansat. Lorenz Kristensen var en af dem.
Bertha Kirstine Christiansen.
Jeg er sikker på, at manden ved siden af Johannes Lauridsen, er hans søn, Olav Vang Lauridsen, altså ham med butterfly. Han førte jo Alfa videre, ejede Grønvang, byggede og boede på Vangen til hans død 1956. Han var også en god mand for Vejen!
Jeg husker også familien Maack.
Flemming Kjær.
Jens Aksel Kjær. Er det ikke vores farfar der står yderst til højre i midten i mørkt tøj. Joh Lauridsen (sådan underskrev han ansættelsesbrevet af 14. September 1897, inden fabrikken var færdigbygget). I ansættelsesbrevet står der også at Joh Lauridsen kan skaffe en lejlighed.
Jens Aksel Kjær.
Flemming, det er ham.

Besættelsen. De tyske tropper på tilbagetog, maj 1945, under viadukten i Vejen. Damerne forrest i billedet er Anna Brønd og Inger Brønd.
,,,,
Ja jeg kan se på flere af billederne da Tyskerne skulle gå hjem til Tyskland, at danskerne ikke værdiger dem et blik.
Selv 75 år efter tænker man stadig på krigen.
Jeg er sikker på at med den krig der foregår i Ukraine, vil der gå lige så mange år eller flere, før det forlader folkemunde og går over i historiebøgerne.
Når man kender til 2. verdenskrig forstår man godt at Tyskland ikke ønsker sig i en Krigssituation, heller ikke under Nato.
Det ribber op i for mange sår.
Kirsten Hartvig.
Havde tyskerne ikke afleveret deres våben?
Michael Søborg Andersen.
Kirsten Hartvig. Nej, de blev først afleveret i Kruså. Efter aftale med England.
Jens Frandsen.
I 1982 eller 1983 havde Askov Højskole arrangeret et foredrag med tyske kommandant i Vejen. Han kom til Vejen i dec. 1944 og var der til krigens slutning. Han var af en anden støbning end sin forgænger, og havde set at krigen var tabt. Hans primære mål var at få afsluttet det tyske engagement i Vejen uden tab af menneskeliv.
Jeg husker idag kun brudstykker af foredraget - men jeg glemmer ikke følelsen jeg gik derfra med - at det er fantastisk at vi kan tale sammen på trods af krig og uenighed. Han var inspirerende at lytte til.
https://historievejen.inst.vejen.dk/.../den-tyske.../
Dorthe Holm Jensen.
Johs Laursen. Sidst jeg var i DK hos min søster Lise læste vi nogle af de breve som har været bevaret i familien, der i blandt et brev fra vores Far som var skrevet til hans Mor fra Kruså da Tyskerne drog ud af Danmark. Han fortalte at en Engelsk Officer havde kaldt ham til side til et privat rum, og spurgt ham om det eneste våben han havde var hans gevær, hvilket det jo var. Så trak han en Luger Pistol frem, gav den til Gudmund og sagde - Take this, in case you have a close altercation with a German soldier your rifle is useless, this one is much better, you can keep it. --
,,,,,
-Tag dette, hvis du har et tæt skænderi med en tysk soldat, er din riffel ubrugelig, denne er meget bedre, du kan beholde den. --

Besættelsen. De tyske tropper på tilbagetog, maj 1945, under viadukten i Vejen. Damerne forrest i billedet er Anna Brønd og Inger Brønd.
,,,,
Ja jeg kan se på flere af billederne da Tyskerne skulle gå hjem til Tyskland, at danskerne ikke værdiger dem et blik.
Selv 75 år efter tænker man stadig på krigen.
Jeg er sikker på at med den krig der foregår i Ukraine, vil der gå lige så mange år eller flere, før det forlader folkemunde og går over i historiebøgerne.
Når man kender til 2. verdenskrig forstår man godt at Tyskland ikke ønsker sig i en Krigssituation, heller ikke under Nato.
Det ribber op i for mange sår.
Kirsten Hartvig.
Havde tyskerne ikke afleveret deres våben?
Michael Søborg Andersen.
Kirsten Hartvig. Nej, de blev først afleveret i Kruså. Efter aftale med England.
Jens Frandsen.
I 1982 eller 1983 havde Askov Højskole arrangeret et foredrag med tyske kommandant i Vejen. Han kom til Vejen i dec. 1944 og var der til krigens slutning. Han var af en anden støbning end sin forgænger, og havde set at krigen var tabt. Hans primære mål var at få afsluttet det tyske engagement i Vejen uden tab af menneskeliv.
Jeg husker idag kun brudstykker af foredraget - men jeg glemmer ikke følelsen jeg gik derfra med - at det er fantastisk at vi kan tale sammen på trods af krig og uenighed. Han var inspirerende at lytte til.
https://historievejen.inst.vejen.dk/.../den-tyske.../
Dorthe Holm Jensen.
Johs Laursen. Sidst jeg var i DK hos min søster Lise læste vi nogle af de breve som har været bevaret i familien, der i blandt et brev fra vores Far som var skrevet til hans Mor fra Kruså da Tyskerne drog ud af Danmark. Han fortalte at en Engelsk Officer havde kaldt ham til side til et privat rum, og spurgt ham om det eneste våben han havde var hans gevær, hvilket det jo var. Så trak han en Luger Pistol frem, gav den til Gudmund og sagde - Take this, in case you have a close altercation with a German soldier your rifle is useless, this one is much better, you can keep it. --
,,,,,
-Tag dette, hvis du har et tæt skænderi med en tysk soldat, er din riffel ubrugelig, denne er meget bedre, du kan beholde den. --

Jens Aksel Kjær.
Politimanden er Thomas Peter Christensen Skov. Der var med i Vejen  5. maj 1945.

Jens Aksel Kjær.
Politimanden er Thomas Peter Christensen Skov. Der var med i Vejen 5. maj 1945.

Gudmund Holm Jensen ansat i ordreafdelingen på Phønix.
Sådan husker jeg din far, Dorthe.
Jeg viste ikke at han startede i Vejen Brugsforening.
Hans Jørgen Levesen.
Ja og hvis der var travlt på ordre kontoret kunne han faktisk have gang i 2 eller3 telefoner af en gang .Jeg er lige ved at tro han kunne sælge sand i Sahara .Han havde et fantastik snakketøj aldrig kedelig.
Dorthe Holm Jensen.
Min Far gik på Vejen Realskole, og det gjorde jeg også, vi havde begge to den samme lære -Bestyrer Lære Pedersen. Min far var udannet Isenkræmmer hos den gamle Kasten sammen med Ole Kasten som også var med i den modstandsgrubbe fra Vejen. I aften sætter jeg altid lys i vinduet her i London med et billede af min Far ved grænsen hvor gruppen overså tilbagetoget af de Tyske tropper. Armbindet min far har på, var lavet af Harry Brønd som også var i Vejen's modstands gruppe. jeg blev født Agust 44, og da viste de de Allierede at det var lakkede mod enden for Tyskerne, og når det skete skulle modstandstands grupper have et tegn hvor de kunne identificere sig. Harry Brønd fik lavet en barnevogn til mig med en falsk bund hvor armbindene blev gemt. Min far's armbind har vi doneret til Vejen Museum med parpierer min Far har skrevet.
Margit Keissner.
Jeg husker tydeligt din far, han var en rigtig rar og hyggelig og humoristisk mand .
Jeg arbejdede i Bruun Møllers Boghandel og havde meget med Phønix at gøre, vi leverede mange papirvarer til Phønix.
Dejligt billede af ham, ligesom jeg husker ham.
Dorthe Holm Jensen
Margit Keissner. Det er rørende at høre fra alle som har kendt min Far, og kommenterede med hvordan han var en dejlig mand. Det var han også som far til os tre piger Hanne, Lise og mig. Den bedste far i verden, jeg kaldte kam Bamse.
Claus Kaas Ishøy.
Gudmund var kommis i Vejen Brugsforening i 1950'erne sammen med min far, P. G. Kaas Ishøy. De bevarede deres venskab i alle årene indtil minfars død. Gudmund hjalp min far med vinduespyntning m.m. i Kaffe og Thehuset, og han og hans hustru Inga, var venner af familien i alle årene. Jeg husker Gudmund som den rareste mand i verden.
Dorthe Holm Jensen
Kom med min farmor og købte kaffe-- halv Rix?? var det hvad det hed ? Jeg ved også at min far og din far var bedste venner, og det er så rørende at at høre alle bemærkninger her om hvor vellidt min far var. Jeg syntes også din far var så sød og rar og elskede at komme ind i butikken.

Gudmund Holm Jensen ansat i ordreafdelingen på Phønix.
Sådan husker jeg din far, Dorthe.
Jeg viste ikke at han startede i Vejen Brugsforening.
Hans Jørgen Levesen.
Ja og hvis der var travlt på ordre kontoret kunne han faktisk have gang i 2 eller3 telefoner af en gang .Jeg er lige ved at tro han kunne sælge sand i Sahara .Han havde et fantastik snakketøj aldrig kedelig.
Dorthe Holm Jensen.
Min Far gik på Vejen Realskole, og det gjorde jeg også, vi havde begge to den samme lære -Bestyrer Lære Pedersen. Min far var udannet Isenkræmmer hos den gamle Kasten sammen med Ole Kasten som også var med i den modstandsgrubbe fra Vejen. I aften sætter jeg altid lys i vinduet her i London med et billede af min Far ved grænsen hvor gruppen overså tilbagetoget af de Tyske tropper. Armbindet min far har på, var lavet af Harry Brønd som også var i Vejen's modstands gruppe. jeg blev født Agust 44, og da viste de de Allierede at det var lakkede mod enden for Tyskerne, og når det skete skulle modstandstands grupper have et tegn hvor de kunne identificere sig. Harry Brønd fik lavet en barnevogn til mig med en falsk bund hvor armbindene blev gemt. Min far's armbind har vi doneret til Vejen Museum med parpierer min Far har skrevet.
Margit Keissner.
Jeg husker tydeligt din far, han var en rigtig rar og hyggelig og humoristisk mand .
Jeg arbejdede i Bruun Møllers Boghandel og havde meget med Phønix at gøre, vi leverede mange papirvarer til Phønix.
Dejligt billede af ham, ligesom jeg husker ham.
Dorthe Holm Jensen
Margit Keissner. Det er rørende at høre fra alle som har kendt min Far, og kommenterede med hvordan han var en dejlig mand. Det var han også som far til os tre piger Hanne, Lise og mig. Den bedste far i verden, jeg kaldte kam Bamse.
Claus Kaas Ishøy.
Gudmund var kommis i Vejen Brugsforening i 1950'erne sammen med min far, P. G. Kaas Ishøy. De bevarede deres venskab i alle årene indtil minfars død. Gudmund hjalp min far med vinduespyntning m.m. i Kaffe og Thehuset, og han og hans hustru Inga, var venner af familien i alle årene. Jeg husker Gudmund som den rareste mand i verden.
Dorthe Holm Jensen
Kom med min farmor og købte kaffe-- halv Rix?? var det hvad det hed ? Jeg ved også at min far og din far var bedste venner, og det er så rørende at at høre alle bemærkninger her om hvor vellidt min far var. Jeg syntes også din far var så sød og rar og elskede at komme ind i butikken.

Jeg har fået et flot nyt billede af det nybyggede Posthus i Søndergade.
Som der blev sagt er det et dejligt sommerbillede som vi også i dag 2022 er på vej ind  i.
Vejen Postkontor 1908. 
Posthuset er bygget i 1906 af købmand  Peder Lauridsen, Søndergade 10.
Han ejede huset og lejede ud til postvæsenet.
Ja familien Johannes Lauritsen på gården Grønvang var dem der startede Vejen erhvervsliv op. Hvis de ikke havde været der var Vejen by nok kommet til at se anderledes ud.
Banken for Vejen og Omegn  i Nørregade og Posthuset og Togstationen have store flagstange. Om man havde et anderledes forhold til flaget dengang ved jeg ikke.
Ovennævnte Bank blev stiftet i Januar 1903  
paa Johannes Lauridsens foranledning.
Der står ifølge Vejen Miniby.
 Johannes Lauridsen, rigsdagsmedlem valgt i Vejenkredsen, insisterede på 
 at Vejen skulle have en jernbane, før at han ville stemme for anlægslovene.
Resultatet blev den altid urentable strækning Gesten-Vejen.
Da man rejste en buste for Johannes Lauridsen  
  var det derfor ganske naturligt at placere den foran Vejen Banegård.
Vejen Station fra 1917 er også fredet.
Gad vide hvad han ville sige til Vejen i dag.

Jeg har fået et flot nyt billede af det nybyggede Posthus i Søndergade.
Som der blev sagt er det et dejligt sommerbillede som vi også i dag 2022 er på vej ind i.
Vejen Postkontor 1908.
Posthuset er bygget i 1906 af købmand Peder Lauridsen, Søndergade 10.
Han ejede huset og lejede ud til postvæsenet.
Ja familien Johannes Lauritsen på gården Grønvang var dem der startede Vejen erhvervsliv op. Hvis de ikke havde været der var Vejen by nok kommet til at se anderledes ud.
Banken for Vejen og Omegn i Nørregade og Posthuset og Togstationen have store flagstange. Om man havde et anderledes forhold til flaget dengang ved jeg ikke.
Ovennævnte Bank blev stiftet i Januar 1903
paa Johannes Lauridsens foranledning.
Der står ifølge Vejen Miniby.
Johannes Lauridsen, rigsdagsmedlem valgt i Vejenkredsen, insisterede på
at Vejen skulle have en jernbane, før at han ville stemme for anlægslovene.
Resultatet blev den altid urentable strækning Gesten-Vejen.
Da man rejste en buste for Johannes Lauridsen
var det derfor ganske naturligt at placere den foran Vejen Banegård.
Vejen Station fra 1917 er også fredet.
Gad vide hvad han ville sige til Vejen i dag.

Seneste kommentarer

14.11 | 08:33

Min kæreste er fra Vejen, så jeg har søgt på Vejens historie og faldt over denne hjemmeside.
Jeg har fået opgaven at videresælge en del af Karl Knudsens bryllupsgave, bord og stole. Verden er lille .

07.08 | 18:32

hej, jeg voksede op i Vejen i 1980'erne og var der i 1990'erne. Jeg har skevet mine minder på min egen hjemmeside om Ribe, som i dag er min by....
Vil I have artiklen? http://ribe.nu/?p=15570

20.07 | 18:33

Min farmor og farfar Grete og Johs. Lambæk gjorde gennem en lang årrække rent på stationen hver morgen fra kl. ca 04.00.Inden da var min farfar fiskemand, kørte med hest og isvogn rundt og solgte fisk

22.04 | 11:09

Som født i Vejen glæder jeg mig meget over dine mange fine billeder og tekster.Jeg er fra 1938 og flyttede fra byen i 1957

Del siden