Et nyt billede af Askov Malt Skolen i lidt dusede farver.
Det er lidt sjovt, da skolen blev bygget står der til venstre på skolen Malt Kommune.
I dag hedder den Askov Malt skole.
Askov Malt Skolen stod færdig bygget i januar 1954. Som var første skoledag for skolen. Ingemann Pedersen flyttede med som førstelærer, med Signe Velling som lærerinde til sommerferien 1969.
Jeg har hørt at man var uenige om hvor skolen skulle ligge, da Askov ikke skulle havde den inde i byen. Så Malt og Askov fandt på at løsningen skulle være lige her, hvor den blev bygget på åben mark, som noget af det første. I dag er der huse omkring Skolen.
Efter 6. årgang fortsætter skolegangen på Grønvangskolen i Vejen.

Fra Wikipedia.
Vejen togstation.
Eva Knudsen.
Og jeg stod hver dag mens jeg var elev på Kolding Svineslagteri fra 1968 til 1970.
Aage Lundbak.
Som taget ud af “Matador” smuk bygning!

Birthe Klockmann Nielsen.
Min far overtog sin fars (I. H. Klockmanns) vognmandsforretning i 1933. Billedet viser vognparken fra 1936.
Jens Skov nr. 2 på billedet kørte taxa i forretningen, men startede senere egen forretning. Nr. 3 er min far. De øvrige har jeg ikke navne på.
Forretningen havde også ambulancekørsel.
Johs Laursen.
Birthe Klockmann Nielsen. Det viste jeg ikke Birthe. At Jens Skov havde kørt for I.H. Klockmann i 1933.
Heller ikke at han havde ambulancekørsel, det er helt nyt for mig.
Gunnar Junker Jensen.
Min far har kørt ved August Klockmann.
Ester Klokkerholm Mikkelsen Dabrowa.
Min far kørte lastbil og måske også taxa for Klockmann. Hans navn var Niels Mikkelsen.

Eddie Troelsgaard.
Det må være brugsuddeleren.
Vejen brugsforening ved Banegårdspladsen.
Fra 1938 til 1957 var det Brugsuddeler Anders C. Ninn der var Bestyrer for Butikken.

Ja mon ikke Banegårdsbygningen er bygningen over alle bygninger i Vejen.
Her er et nyt billede af stationsbygningen som jeg først ser i dag.
Det må være et ældre billede, da byens grundlægger Johannes Lauridsen. Grønvang 1847-1920, ikke er sat i skammekrogen endnu.
Der har Kong Frederik og Dronning Ingrid stået ved døren da de var på besøg i Vejen i anledningen af åbningen af Sydjydsk Udstilling i 1951.
Fra Wikipedia.
Den gamle Togstationen blev åbnet 3. oktober 1874.
I 1992 blev stationsbygningen og signalhuset i stationens vestlige ende fredet, så der ikke kan foretages ændringer på bygningen udvendigt. Fredningen omfatter også det gamle central apparat fra 1918.
Ja de fredninger, de fredninger. Man kan måske nå endnu at gøre noget ved Signalhuset.
Ved den lejlighed blev den oprindelige stationsbygning fra 1874 erstattet af den nuværende, tegnet af Heinrich Wenck i 1917.
Karen Margrethe Mejer.
Ja, jeg er enig, med dig, Vejen station, er absolut, ét af de smukkeste og mest bevaringsværdige bygninger, i Vejen by. Jeg har altid været fascineret af tog, specielt tilbage i 80'erne, da jeg var på efterskole, og senere, på Katedralskole i Ribe, hvor jeg var med toget, fra Vejen til Ribe, med skift i Bramming, hver morgen, til jeg fyldte 18 år, og kunne flytte, til Ribe, og leve af SU. Nu kører jeg ikke meget med tog, hellere bus, og nu hvor corona virus, atter er blevet en stor del af vores hverdag, og dermed brug af mundbind, bliver der sat en naturlig stopper, på meget rejseri!! Én rigtig god jul, til dig Johs Laursen, selvom den endnu engang, kommer til at foregå i corona virus skyggen!
Henning Rose.
Johannes Vang Lauridsen var en god mand for Vejen, men ligefrem at udnævne ham til byens grundlægger er nok at tage munden lidt for fuld.
Anne Grete Schlünssen.
Ham der startede det meste af Vejen hed kun Johannes Lauridsen. Mellemnavnet Vang kom først til senere.
Mimi Lund.
Jeg bliver så stolt når jeg ser dette billede fordi det har min morfar bygget, Gregers Kristensen muremester, jeg nåede aldrig at møde ham da han døde da min mor kun var 5 år da han døde af meningitis.
Christian Heibroch.
Sad og ventede i bilen i går og betragtede bygningen. Fuldstændig enestående. Højre side fungerer bedre arkitektonisk grundet de 3 vinduer i modsætning til venstresiden med 2 vinduer. Til gengæld gør tagvinduerne ikke noget godt og bidrager kun til æstetiske tics. En anden detalje er vindues rammer i grå mod de hvide vinduer - har kun set det enkelte andre steder. En fin detalje med servante og vask findes på modsatte side.
Knud B. Nielsen.
En meget smuk bygning. Harmonisk og stilfuld.

Et helt nyt billede som jeg ikke har set før. Fra cirka 1955.
Søren N. Willadsens Møbelfabrik på hjørnet af Torps Alle og Søndergade. Her med lidt farve.
Øverst oppe i billedet er det Niels Philkærs gård, Taborgård der ligger. Og hvor hans marker går helt ned til Søndergade. Hvor Malermester Louis Timmermann, købte et bid af hans mark til at bygge sit hus i 1957.
På det tidspunkt var der marker og gårde helt til Skodborg.
I 7. og 8. klasse på Bakkely skole, var vi ude og prøve et erhverv. Jeg var begge gange på Philkærs gård, der lå ved siden af Brejdablik og Holger Pedersens gård.
Bag ved fabrikken ligger bungalowen. Der boede dengang Tapetserermester H. Rolschou Nielsen og
Frisør Fru Rolschou Nielsen 1954. Jeg gik i skole med deres søn Steen.
Der står.
Willadsens Møbelsnedkeri. Søndergade 40. Søren Willadsen 1880-1956. Derefter Møbelfabrikant John D. Lawaetz 1956-1972. Ti år senere blev han medindehaver af virksomheden som han i 1956 overtog helt. Han drev møbelfabrikken frem til 1972.
Dengang fik træerne lov til at blive store, der var man ikke så træforskrækkede som i dag. Jeg kan ikke lide Stynede træer.
Jørgen Frandsen.
Bare lige en lille tilføjelse. Jeg arbejdede på et snedker værksted i Lindknud efter skolen i perioden 1968-1972. SW var en af de store kunde der, vi var underleverandører af tilbehør, som greb til teaktræskomoder o.l. reol system med tråd ophæng ( meget eftertragtet i dag). Lawaetz leverede også meget andet, som blev lavet i Lindknud. Kryds og bolle spil, tømmerknude, puslespil og bordskånere og meget mere. Alt sammen i de ædle træsorter palisander, mahogni, teak og eg. Alt i massiv træ. De ædle træsorter kom i store læs til SW, som vi så blev hentet til for at læsse af med håndkraft og så skulle de lægges i tørreovn også med håndkraft. Et hårdt arbejde for sådan nogle skoleknejter. Jeg vil nok mene han var datidens TripTrap/Skagerak.
Hanne Ehlers.
Jeg gik i børnehave hos fru Lawaetz på hjørnet af Søndergade/Torpsalle.

John Bent Kristensen.
Hej Johs. Jysk Trikotage på Søndergade 8. er fra 1969.
Ved Inger og Hans Kiilerich, Jysk Tricotage 1969 - 1996.
Annonce i Vejen Avis.
I 1969 greb vi chancen og købte Vejen Sparekasse og efter en gennemgribende ombygning åbnede vi JYDSK TRICOTAGE i ny monterede lokaler med 20 m facader.
RECEPTION
Lørdag d. 28 april kl. 12-14
Indbyder vi forretningsforbindelser, kunder samt interesserede til en uformel reception i vor "nye" Forretning.
Inger og Hans Kiilerich.

Torps Alle 1959. Med lidt farve.
Nederst er det Søndergade der går på tværs, og til højre er det Torps Alle der går op i billedet. Med Willadsens møbelfabrik på hjørnet til venstre og hans privat bolig til højre der var nabo til Bakkely Skoles legeplads. Der har jeg tit været inde og hente vildfarende bolde når vi spillede fodbold med en lille gummibold i frikvarterende, med håb om at Fru Willadsen ikke opdagede mig.
Bag ved fabrikken ligger bungalowen. Der boede dengang Tapetserermester H. Rolschou Nielsen og damefrisør Fru Rolschou Nielsen 1954.
Her på billedet kan man se hans værksted bag privatboligen.
Markerne foroven er gårdmand Holger Engelbreth Pedersens, Svendminde. Da han var ung lå der Svendsminde Teglværk ved de første huse ned til Gunnersvej.
Torpsalle drejede dengang af til Gunnersvej og ud til Askovvej.
Huset der ligger på hjørnet af Tops Alle og Gunnarsvej
var i den tid, i 1950erne et meget specielt sted. Der var en stor flot jernlåge ind til haven der var meget stor. Der havde de bistader, og mine forældre sendte mig mange gange ned til dem for at købe honning. Det var Distriktsjordemoder Fru Holbæk Pedersen Torpsalle 15, og hendes mand der havde bier.
Da Torpsalle blev forlænget, tog den et ordenligt bid af deres smukke have.
Langt senere flyttede Vognmand Frode Pedersens kone op i huset.
Bertha Kirstine Christiansen
Dejligt billede med masser af gode informationer og minder.
Holger og Mary Engelbreth Pedersen var gode venner med mine forældre, havde 2 døtre og en Johannes, der var 1 år ældre end mig.
H. Rolschou og fru Rolschou havde 2 døtre, Birtha var den ældste, senere bosat i England.
Rolschou var da også møbelfabrikant!?
Jeg mener Willadsen store villa senere blev lavet om til børnehave?
Møbelfabrikken mener jeg blev ført videre af svigersønnen Lawetz (staves?)
Hej Bertha.
Tak for dine informationer.
Ja der var mange der hed Johannes på Askovvej. Derfor kom jeg til at hedde Johs.
Der var Holger Pedersens søn og Bibliotekar Drewsens søn der hed Johannes, min far hed Johannes og der var Johannes på Grønvang.
Holger Pedersens ene datter Grethe "Grenna" var min barnepige da jeg var 1 år.
Siden var det Kastor Mortensens datter Betty der var min barnepige. De boede ved siden af Arnen. på hjørnet ved Askovvej og Petermindevej.
Ja Henry Rolschau var også møbelfabrikant.
https://www.danish-modern.co.uk/unspecified-designer-for.../
Ja det er rigtigt Bertha at Willadsens privatbolig blev til børnehave.
Forhenværende møbelfabrikant og folketingsmedlem John D. Lawaetz viste jeg ikke var i familie med Søren Willadsen. Ja han overtog Søren Willadsens Møbelfabrik i 1956. Han var medlem af Fremskridtspartiet.
Bertha Kirstine Christiansen.
Dejligt billede med masser af gode informationer og minder.
Holger og Mary Engelbreth Pedersen var gode venner med mine forældre, havde 2 døtre og en Johannes, der var 1 år ældre end mig.
H. Rolschou og fru Rolschou havde 2 døtre, Birtha var den ældste, senere bosat i England.
Rolschou var da også møbelfabrikant!?
Jeg mener Willadsen store villa senere blev lavet om til børnehave?
Møbelfabrikken mener jeg blev ført videre af svigersønnen Lawetz (staves?)

Jyllandsgade, Vejen tidligere Vejen Realskole. Senere blev gymnastiksalen benyttet til øvesal for Vejen Garden.
Et spændende og historisk billede, der har fået lidt farve.
Til højre er det Farvehandler Antoni Boysen Vejen Tapet og Farvehandel i Søndergade. Hvor sønnen Hans Boysen overtog forretningen efter forældrene i 1986. Før familien Boysen overtog forretningen hed ejeren Farvehandler Kronhøj Søndergade 3.
Og på hjørnet overfor er det det første billede jeg har fundet af Jydsk Tricotage ved Inger og Hans Kiilerich, Jysk Tricotage 1969 - 1996. Huset der i 1909 blev bygget for at huse Vejen Sparekasse.
Nederst i billedet kommer historiens vingesus.
Her lå Peder Lauridsen Købmandsgård,
der var halv broder til Johannes Lauridsen på Grønvang.
Han startede i 1891 en købmandsforretning i Vejen.
På en baggrund af en uddannelse i Brugsforeningen.
Forretningen startede i ret stor stil
med Kolonial, Isenkram, Foderstoffer og kunstgødning,
samt et par år efter også manufaktur.
Og Trælasthandlen der lå i forlængelse af P. Lauridsens købmandsgård op af Jyllandsgade og halvdelen af Allegade til venstre.
Her er det hele revet ned, Købmandsgården, Trælasthandlen og Vejen Realskole.
Thyra Bjerreskov.
Åh, ja - jeg nåede lige at gå på den gamle realskole èt år, før den blev nedlagt, og alle vi elever overflytte til realafdelingen på den knap nok færdige Østerbyskole. Vi havde gamle fru skoleinspektør Pedersen til dansk og engelsk. I dansk brugte vi mange timer på at skrive vores egen grammatik efter diktat, med skønskrift, i et lille ternet hæfte. Fru Pedersen havde svært ved den engelske udtale, three blev fx til sri. I spisepausen bragte tjenestepigen hende fint smørrebrød oppe fra privaten, som fru Pedersen spiste sirligt med kniv og gaffel, mens vi gumlede vores leverpostejmadder i os ud af madkasserne. Åh, disse minder..
Sven Løntoft.
Thyra Bjerreskov sjovt at få genopfrisket gamle minder fra Vejen Realskole. Jeg kom til skolen i 1962 fra en moderne skole i Esbjerg, det var et kulturchok, næsten alle børn gik i træsko, Hr. Pedersen ringede ind med en stor klokke og gymnastiksalen var iskold om vinteren, og vi skulle løbe i bare tæer. Fru Pedersen var min klasselærer og jeg havde hr. Pedersen til fransk. Husker især tysklærer hr. Jørgensen, hvis man kom for sent til timen skulle man skrive 100 gange: “Jeg må ikke komme for sent til tysk”.
Ja, vi gik i samme klasse, Thyra - og der kan fortælles mange historie fra tiden på realskolen.
Troels Busk.
Realskolen har en stor plads i mine barndomsminder fra Vejen.
Når fru Pedersen blev vred kunne man se det ved rødmen der startede ved barmen (hvor lommetørklædet var gemt i udskæringen !!!) men når jeg igen igen fik eftersidning på lære værelset, kom fru Pedersen tit over med et glad saft og en småkage..
Jeg skulle skrive 10 sider med “jeg vil ikke snakke i timen og komme til tiden”
Ak ja Poul Erik Jørgensens kommentar om at “skeen skal over i en noget anden hånd”!!
Glæder mig over siden.
Mh.
Troels

Grusgraven.
Et ældre billede af Grønvang gården, nederst i billedet, med den flotte kastanje alle ned til Jyllandsgade, hvor jeg har samlet mange kastanjer i 1950erne, og med den lille marksti fra Askovvej og til Vestergade. Og forbi grusgraven som jeg tit legede ved i 1950erne.
Der blev smidt grene og træ ned i bunden af Grusgraven, til Sankt Hans aftnerne.
Jeg har hørt at grusgraven blev til, da Johannes Lauritsen byggede Margarine fabrikken Alfa. Oppe i kanten af grusgraven var der om sommeren viber der byggede rede.
Det er et ældre billede som jeg har givet lidt farve. Stien der ender i Vestergade, er ophøjet til indgangen/vejen ind til lommen Grønvangen.
I dag ligger der huse hvor Grusgraven er. Det drømte man ikke om dengang.
De fire huse er her i dag i Vestergade. Huset jeg bor i er der ikke endnu. Det blev bygget i 1956. Alfa`s parkeringsplads er ikke kommet endnu, og det sidste hus til højre ned mod Vejen er der ikke tænkt på endnu.
Til venstre øverst går stien op mod Petermindesvej, og op til Højbro. Det var dengang at der var grøfter hvor vandet piblede.
Ved højbro kunne man få fart på cyklen ned mod Skovvej forbi Direktør Frederiksen hus på Phønix Tagpap fabrikken, øverst til højre, og ned til Vesteralle og Banegårdspladsen.
Grønvangs marker var meget store, her på billedet er det en del af dens marker.
På den modsatte side af Vestergade kan man se de to tvilling huse, hvor det første måtte lade livet på grund af en parkeringsplads. Det andet hus bor mine gode genboer Karen og Niels Vistisen. Og til højre for dem ligger Dampkedel fabrikken Mjølner omkring 1910.
Bag ved ligger Signal og Ledvogterhuset.
Ungdomsboligerne var der ikke tænkt på endnu.
Jens Aksel Kjær.
Johs, billedet er fra engang i 50'erne. "Mjølner" og ALFA æblegård er der.
Johs Laursen, ja det mellem "Mjølner" og garagen. Der var også en stor æblehave mellem Grønvang og Askovvej. ALFA producerede æblemost i 20. og 30.erne.

Byggeriet af Else og Hans Drewsens hus. Hans Drewsen der var Vejen` s første Bibliotekar blev 90 år. Han havde aldrig haft en sygedag i sit arbejde. Hans hobby var den samme som min far, hans køkkenhave.

Bibliotekar Hans Drewsens hus der bliver bygget i 1930verne.
Mon det er den ældste søn Gunnar der sidder til højre. Han rejste til Sverige som voksen hvor han bosatte sig.
Hans og Else Drewsen havde 4 drenge og en pige Asta. Der alle var gennem musikalske lige som Drewsen der har spillet i det kongelige kapel. Asta har i mange år været kirkemusiker. Og så var der Svend og Johannes der var tvillinger. Hvor Svend har siddet nede på det første kommunekontor ved Troldespringvandet. Og Gunner der rejste til Sverige.

Det var da helt utroligt at se disse 4 billeder som Karen Margrethe Marcussen har lagt op af vores nabo hus igennem 36 år. Tusinde tak for det.
Bibliotekar Hans Drewsen og Else Drewsen. Billederne af huset der bliver bygget må være fra 1938, nummer 27 på Askovvej.
Det er dejligt at se hvor velholdt det er i dag 2022. Det har altid været gul.
Lige som gårdejer Holger Engelbrekts Petersens stuehus altid har været rødt. Og det glæder mig at se mit barndomshjem der også er velholdt, og har beholdt farven grå. Askovvej nummer 29.

Jeg har altid troet at Bakkehuset nr. 29 var bygget efter Bibliotekar Drewsens hus.
Her kan man se de flotte egetræer der blev sløjfet da jeg var 7-8 år fra Søndergade og op til Petersminde vejen.
Da vi flyttede op til Bakkehuset i 1946 var der et meget stort bygget drivhus.
På et tidspunkt købte vi fire høns af Holger Engelbrekt Pedersen. De spiste rub og stup inde i drivhuset salat og tomater. Så de kom tilbage til Holger Pedersen.
Grantræerne helt til venstre var Brejdabliks. Hvor der dengang kunne ses egern og skader der byggede i dem.

Et vue over Askovvej.
Gården der ligger tættest på er Niels Philkærs gård, Taborgård, hvor jeg var om sommeren og hjælpe med høsten, og havde to skoleforløb der.
Gården der ligger ud til Askovvej ved siden af Brejdablik er Holger Engelbrekts Pedersens gård, Svendsminde.
Der var en smuk Alle op til Philkærs gård.
Til højre for Brejdablik skulle mit barndomshjem Bakkehuset ligge. Her er grantræerne så store, at de dækker for huset. Det gule hus byggede Bibliotekar Hans Drewsen og hans kone Else Drewsen.
Huset der skal til at bygges her til højre for Drewsens er Slagter Karl Knudsen og hans kone.
Det er Holger Petersens marker ud mod Askovvej og Niels Philkærs nede i billedet.
På den anden side af Askovvej er det Grønvangs gård og marker med den flotte kastanje alle.
Oppe i venstre hjørne ser man Højbro og starten på Vestergade.
Gunnar Mortensen.
Askovvej 29 er bygget i 1934.

Trikotagemagasinet. nr. 66.
Og Nørregade 64 Stil & Bolig. Senere var det Poul Erik Hansens El forretning. Jeg kan se at efter Trikotagemagasinet er der bygget en etage ovenpå forretningen. Mon det er Poul Erik Hansen der har fået en etage mere på huset.
Trikotagemagasinet og Stil & Bolig er to butikker jeg aldrig har været inde i. Jeg har altid synes at nummer 64 var et spændende hus med det indhak det havde.
Der har også været Nørregade 64 Vagns Skotøjs reparation og træskohandel i huset.
Jeg var lige på Google Maps og ser at Indhakket i nummer 64 er væk og at det er en bolig i dag. Og Poul Erik Hansens butik er E Blomsten.
Erik Schlünssen.
Nørregade 64: Vagn Gundersen hed Han. Broderen arbejdede i Postafd.(hvor Jeg var bud efter skoletid) på Phønix....en lille mand der gik skævt foroverbøjet.....,hvis Man husker Ham fra gadebilledet!!
Johs Laursen.
Erik Schlünssen. Gundersen på postafdelingen husker jeg tydeligt Erik. Da Jacob Mørk fra Maltbæk sluttede med sin Købmandsbutik kom han til Postafdelingen hos Gundersen da der var utrolig mange pakker der skulle pakkes og ekspederes. To flinke mennesker.
Gjert Fensman.
Inden Poul Erik Hansen rykkede ind i butikken var der da andre der drev butik bl.a. ABC TV og Radio tror jeg den hed.
Johs Laursen
Susanne Juel-Winther. I 1919 var det Feifer 0g Schou Andersen der havde butikken.
Vejen Boligmontering ved Vilheelm Madsen i 1954.
I 1978 Christian Gaarde ABC Radio og TV.
Og Henning Rinkovski Vejen Musik.
og Poul Erik Hansens Elforretning.
Og i dag E blomsten.
Johs Laursen
Forfatter
Administrator
Susanne Juel-Winther Poul E. Hansen, Elinstallatør oprettet i 1977. Nørregade 66. Ved siden af Stil Og Bolig til højre.
Yvonne Fink.
Huset med den sorte kvist ( tidligere Fink Sko ) er nr. 70.
Preben Ladekjær.
Det var tidligere Vagn træskomager.
Erik Völcker.
Der har også været glarmester Jensen fra Vesteralle` der havde forretningen!
Susanne Juel-Winther. Du har ret Susanne.
Erik Völcker.
Der har også været glarmester Jensen fra Vesteralle` der havde forretningen! Jeg har endda fået nogle billeder indrammet af ham.

Vejen Bibliotek.
Foto af det gamle bibliotek syd for jernbanen med Bibliotekar Drewsen, 1934.
Vejen Bibliotek blev indviet d. 30. september 1916.
Huset lå i Søndergade 2 og biblioteket var placeret i stuelejligheden.
Biblioteket er en gave fra Købmand P.
Lauridsen og Hustru Anna Lauridsen.
Desuden medfølger et legat på 5000 kr.
hvor renterne skal benyttes til indkøb af
bøger, supplering af biblioteket og
hjælp til administrationen.
Det nye Vejen Bibliotek indvies d. 20. maj
1940 på Lindgade 3 ved Museumspladsen.
Det var det bibliotek jeg kendte og kom utroligt meget i.
Hans Drewsen var fra start til slut på de to første biblioteker.
Inden Biblioteket igen holdte flyttedag over for Kvickley. Fra 1974 er adressen for Vejen Bibliotek i Rådhuspassagen 8. ved Bibliotekar A. C. Præstholm.
Hans og Else Drewsen var naboer til mine forældre i det gule hus på Askovvej nr. 27. Han og min far havde en fælles hobby deres køkkenhaver. Jeg har aldrig hørt ham tale om biblioteket i de 36 år vi var naboer.
Det er utroligt hvor efeu har lukket den ene side af Biblioteket.

Til højre ved huset, Vestergade 1, er det Kastanje alleen op til gården Grønvang.
Grønt er godt for øjnene. Det er utroligt hvordan det grønne havde en fremtrædende plads i 1940erne. Der var ingen stynede træer.
Villaen Vangen der var ejet af direktør Olav Vang Lauridsen, Alfa,
blev til Vejen Handel skole til højre uden for billedet.
Olav Vang Lauridsen døde i 1956.
Og til venstre er det Vestergade nr. 7 omkranset med Efeu, der var på mange bygninger dengang. Apoteket og Brønds Barnevognsfabrik bl.a.
Der er blevet sagt at efeu var dårligt for bygningerne. Helt galt har det dog ikke været da både Vestergade 7 og Apoteket i Nørregade er her endnu.
Vejen der går op i billedet er Jyllandsgade der ender nede ved Søndergade.
Det er kendetegnende for den tid i 1940erne at alle havde køkkenhaver.
Karen Margrethe Mejer.
Heldigvis, er køkkenhaver, drivhuse og diverse potter, fyldt med tomatplanter, agurkplanter, peberplanter eller hvad andet "spændende", man kan finde i diverse butikker, til at plante ud, ved at være en trend. Bonderøven, har jo gjort det populært, at man selv skal dyrke sine egne grønsager og frugter. Jeg har selv stor held med tomatplanter, som bare skal ha' lidt vand, i ny og næ, også bliver jeg beriget med tomater!!
Jens Aksel Kjær.
Drivhuset som ses på billedet tilhørte ingeniør Nielsen som boede i Vestergade 3. I Drivhuset stod der et "centralfyr" hvor han brugte kul til opvarmning. Der var en ekstrem stor vin med blå druer der.
Kim Jakobsen.
Ja, han havde også abrikostræer. Ved siden af boede maskinmester Petersen, hvor sønnen Svend blev en af mine gode venner.

Grusgraven ved Grønvang.
Her kan man se den meget lille marksti der startede ved Askovvej over for Holger Engelbrekt Petersens gård og forbi Grønvang.
Når jeg dengang kunne høre damplokomotivet starte fra Brørup på Askovvej, var jeg hurtig på cyklen og kom op til Højbro og fik dagens dosis damp.
Det må være lidt sjov for dem der bor ved lommen Grønvangen i dag og se om deres hus ligger på den gamle grusgrav.
Vestergade for neden til højre har ikke fået Alfas Parkeringsplads endnu. Ej heller det sidste hus med det flade tag ned mod byen hvor mine gode venner Sonja og Jan Langholm boede med deres to børn Nikka og Bruno.
Til gengæld kan man se husene oppe på Petermindesvej startende med Aksel og Eva Mark`s sorte Træhus.
Helt til højre er det stien der fører op til Kikkenborgs Planteskole og videre op til dengang uberørte Præsteskov, der stadig er en tur værd.
Huset til venstre for Marks, boede en gartner til sidst, der arbejdede for Gartner Svend Sørensen ved Askovvej, ved siden af Kastor Mortensen. Det var utroligt at se at han i sin have havde 4-5 rækker tomatplanter med de flotteste tomater på. Jeg spekulerede på hvordan han gjorde det uden at have et drivhus.
Til højre for Aksel og Eva Mark hus ligger der en flok køer og råhygger.
Nederst til højre i billedet med skorstenen er det Dampkedel fabrikken Mjølner omkring 1910.
Der står.
I 1906 begyndte Johs. Lauridsen, sammen med N. Pedersen og P. Lauridsen
Maskinfabrikken Mjølner , som foruden Maskiner også fabrikerede Dampkedler.
Flemming Juul Mortensen.
Johs Laursen. der oppe i det gulstens hus ved siden af handelskolen i Jyllandsgade har der kun været Sy center der eller hvad og handelskolen hvad har der været i den bygning før den blev til handelskole.
Johs Laursen.
Det er rigtigt Flemming . Der var A/S Sydjyllands Sy center i 1980erne. Siden er husene blevet til Lejeboliger, hvor der er kommet et par stykker til. Ja det ligger ved siden af Handelsskolen.
Jens Aksel Kjær.
Sy centeret er fra 60'erne og var ejet af fru Jepsen.
Mener hendes mand var til at starte med på FDB`s lager. De havde en datter og søn, Hans Peter Jepsen, som blev udlært blikkenslager hos Christian Søberg i Ahorngade.
Lars Lund Thorup.
Der er blevet syet mange kjoler og nederdele, mini, hos fru Jepsen . Hr Jensen var kollega med min far på FDB som åbnede i 1964 . H.P. var en dygtig blikkenslager, arbejdede Bl.a. hos vejen vvs tækker . Min mor og min kone købte meget stof og strikkegarn hos fru Jepsen , husker hun hed Elna.
Bertha Kirstine Christiansen.
Det gule hus, Vejen sycenter v. fru Jepsen, blev bygget slut50erne. Grunden blev udstykket fra den store have/park fra villa "Vangen", ejet af direktør Olav Vang Lauridsen, Alfa. Direktøren døde 1956, hvorefter "Vangen" med den store grund, der gik helt ud til Askovvej, blev solgt, og der oprettedes Vejen handelsskole.
Johanne Prüsse Askou.
fru Jepsen hed Rosa.
Else Marie Knudsen.
Vi børn fra Vestergade tumlede rundt i sandegraven. Herlig legeplads.
Bertha Kirstine Christiansen.
Else Marie Knudsen ja, det var helt fantastisk. Husker der var et rigt fugleliv der.
Min storebror stod på ski nedad skrænterne.
Jeg nøjedes med at kælke.

Cikoriefabrikken Nørrejylland.
Jens Aksel Kjær.
Senere blev bygningen til venstre ALFA senneps fabrik.

Cikoriefabrikken Nørrejylland, omkring 1910.
Cikoriefabrikken Nørrejylland fra 1888. Foran fabrikken står personalet stillet op til fotografering. Fabrikken blev revet ned omkring 1970.

Vejen Andelsmejeri i starten af halvtresserne.
Willy Frandsen er ude med Is vognen.

Vejen Andelsmejeri i starten af halvtresserne.
Produktion af smør.
Mejeristen er Willy Frandsen.

Vangen før 1950.
Ja det er ikke til at kende fra i dag hvis man ikke lige havde fotografiet.
Vangen ligger nederst til venstre. Vangen var ejet af direktør Olav Vang Lauridsen, Alfa.
Til højre er det Allegade ned i billedet, og Jyllandsgade der går op i Vestergade.
Til højre med skorstenen er Cikoriefabrikken Nørrejylland, der lavede kaffeerstatning under krigen. Bl.a. af Cikorierødder. Under Krigen da det var svært at få kaffe, ristede husmødrene rug til kaffe.
Og ved siden af til venstre er det kontorene til Alfa Margarinefabrik.
Og længere til venstre med dengang Vejens største skorsten Alfa Margarinefabrik. Der lå et hus lige ved foden af Skorstenen. Først Aksel Kjær og siden Aage Schmidt har boet i huset.
Dengang var det meget almindelig at de store fabrikker opkøbte huse til deres medarbejdere. Også Tagpapfabrikken Phønix gjorde det i større stil.
Margarinehallen åbnede 19. marts 1898.
Vejen Miniby skriver.
Johannes Lauridsen 1912 (1847-1920)
Oprettede Cikoriefabikken "Nørrejylland" (1889), Margarinefabrikken "Alfa" (1897),
Banken for Vejen og Omegn (1902), tagpapfabrikken Phønix (1907).
I Landstinget for Venstre (1907-1918)
og landbrugskyndig direktør i Nationalbanken (1919).
Oppe i højre hjørne er det Banegårdspladsen med den gamle Brugsforening og det hvide hus oppe i hjørnet, Vejens første rutebilstation.
Tilbage til Vestergade er der de tre huse, hvor der i dag er Bente og Sten Bække, der tilbage i 1975, grundlagde Vejen Rengøring i det sidste hus før Grønvanges nye Margarinefabriks udearealer.
Ved siden af til højre boede maskinmester Petersen, hvor sønnen Svend Pedersen gik i samme klasse som jeg. Vi startede i Bakkely Skole i 1953. Huset har en flot og velholdt have i dag, og er blevet udvidet så haven runder Jyllandsgade og Vestergade.
Og så selvfølgelig Kastanjealleen op til Grønvang ikke at forglemme.

Vejen Sparekasse Søndergade 8, Vejen.
Et flot nyt billede af Vejen Sparekasse på hjørnet af Søndergade og Jyllandsgade.
Endda med blomster i altankassen og Sparekassens logo nedenunder.
For opførelsen i 1909 af huset i Søndergade 8 stod arkitekt Niels Ebbesen Grue.
I 1957 var det Sparekassedirektør Henry Lautrup der stod ved roret.
Senere kom Inger og Hans Kiilerich, Jysk Tricotage 1967-1996 der. Der var dem der byggede Sparekassen om til Jysk Tricotage.
Jeg har haft flere billeder af Sparekassen, men dette er helt nyt. Der var to bygninger i Vejen man ikke kunne lade være med at kigge på, Sparekassen og Villes Konditori i Nørregade. 1931 - 1970.
Annalise Bøgelund. Der har siden Jysk Tricotage 1967-1996. været utrolig mange ting i den butik Annalise. Det skifter så hurtigt at jeg ikke ved hvad der er lige nu her i 2022. I 2019 var der grillbar.
I 2015 var der Danbolig.
Linda Beck-Andersen.
Ellen Hansen.
Det er længe lukket.
I dag er der mini bazar.
Birthe Daugaard Olesen.
Hvor er det ærgerligt, at sådan en bygning med sjæl og charme ikke er blevet holdt i den gamle stil.
Den nuværende er ikke for køn.

Luftfotografi af Vejen by, set over FDB's Centrallager mod Andst bro, 1973.
Længere nede er det Fabrikken Diplom is, der er nedrevet i dag.

Diplom Is Industrivej Vejen. Vedlagt mindre foto i farver.

Diplom Is Industrivej Vejen. Vedlagt mindre foto i farver.

Billeder fra Allan.
Diplom Is Industrivej Nord 1. 6600 Vejen.
Hvor Koldingvej dog var lille den gang.
Allan Harboe.
Esbjergvej-Koldingvej (Hovedvej A1) var dengang så lille/smal, at når færgen kom til Esbjerg fra England så var der nærmest kolonnekørsel fra Esbjerg Havn til Fyn, hvor al trafik skulle gennem Vejen og Kolding og over den gamle Lillebæltsbro - og overhalingsmuligheder var det småt med dengang så man kunne stå nede ved Falck-stationen og se "paraden"
og flere af de gamle tankstationer ligger der stadig (endnu)
og landevejskroen (gæstgiveriet).
Niels Oluf 'Luffe' Jessen.
Det er ikke Koldingvej det er Mejeri vej over ved fabrikken, hovedvejen ved den hvide gård og Industrivej nord gik ned til løvens fabrik
Og de slutte som øko- mejeri hvor man kunne komme og købe mælke og div. 2 eftermiddage om ugen friske.
Chalina Lynggaard.
Det vi ser der er ikke hovedvej 1a nok var den lille men ikke så lille og der var ikke lys.

Et flot billede fra Koldingvej af Fabrikken Diplom is, Vejen.
Desværre kan jeg intet finde noget om fabrikken. Men synes selvfølgelig at den skal med her.
Jeg kan se at der er en vej der hedder Mejerivej. Gad vide om det var der fabrikken lå. Den er nedrevet i dag. Det er først i dag at jeg har hørt om Mejerivej i Vejen.
Is fabrikken lå ved siden af FDB's Centrallager.
Jeg mener at Vejen Mejeri i Nørregade lukkede i ca. 1985.
Jeg har prøvet at finde husnummeret på fabrikken.
Johs Laursen.
Torben Thygesen. Hej Torben. Ja, jeg spekulere i om da Mejeriet i Nørregade blev lukket om det så var derfor at is fabrikken blev bygget.
Torben Thygesen.
Nej chefen i Nørregade kan ikke huske hans navn, (Vagner Mousten Nielsen) han sagde skal vi lave is eller ost , det blev ost , så byggede de fabrikken til is.
Tror sku der var mejeri til 1982 , vi hentede da ost om morgenen med rundstykker , på motorcykel.
Preben Ladekjær.
Det var en fantastisk god is, husker vores genbo - Villy Frandsen, kørte med en af deres fine is biler, tror det var ud til forhandlerne
Knud Dunkjaer Andersen.
Torben Thygesen. Chefen hed Vagner Mousten Nielsen. Fik mange is derfra. is fabrikken lå bag Rønholt herreekvipering på hjørnet Nørregade Elmegade. Datteren er gift med Hansen is ejer, som blev udlært Ismand i vejen.
Is fabrikken lå hvor der i dag ligger
Agri Nordcold.
Afdelingen i Vejen er Nordeuropas største frysehus.
Mogens Schmidt.
Jeg arbejde som mejerist på Diplom is fra 73 til 76.
Diplom is var ejet af Vejen mejeri, hvor bestyren hed Mousten Nielsen.
Poul Andersen var Ismester. Axel Jensen var blandemester, Egon Pagh var lagerforvalter.
Elnis var konditor og stod for pyntning af islagkager.
Jeg havde ansvaret for ispindemaskinen og senere litervis maskinen.
Diplom is var en af Danmarks bedste flødeis, selvom de fleste smag var på basis af essens.
Diplom is var en dejlig arbejdsplads specielt om sommeren hvor der var rigtig mange sommerfugle, læs unge piger, ansat.
Bente Pedersen.
Jens Aksel Kjær Jeg var “sommerfugl” på Diplom Is i sommeren 1971. Jeg arbejde blandet andet sammen med Misse Kjær. Var det din mor?
Jens Aksel Kjær.
Bente Pedersen , ja det var min mor.
Anne Grete Schlünssen.
Da Diplom Is lukkede, blev der etableret mejeri i bygningerne. Jeg er meget usikker på, hvad mejeriet hed, men måske var det bare Økomælk, det var i alt fald nogle økologiske bønder i området, der startede det op. Vejen havde da et andet navn, og jeg tror det var industrivej, men mejeriet var ked af det navn, så de søgte kommunen om at komme til at hedde Mejerivej. Det fik de lov til, og den lille 'arm' af vejen, hvor mejeriet lå skiftede navn.
Michael Ryttergaard Jakobsen.
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwjC94rVtrP1AhVWRPEDHQteA08QFnoECAUQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.jak.dk%2Farkiv%2Fforening%2Fblad02%2Fz1-02_oekomaelk.htm&usg=AOvVaw3vwtdV5a8MhOV-Q4zZcnvm
Gert Poulsen.
Ellen Hansen , fabrikken blev bygget ca. 1967, jeg var der som smedelærling da den blev bygget og startede som lærling april 1966.
Jørgen Schlünssen.
Diplom is lå hvor Mejerivej er i dag - den skiftede navn fra Industrivej Nord da Økomælk rykkede ind i bygningerne...
Helle Olander.
Min mand arbejdede som konditor på Diplom Is sidst i 70’ erne først i 80’ erne.
Allan Harboe.
TØ HØ, min mor var også nogle år på Diplom Is, så jeg kom hver dag hjem til frisklavede is.
Brian Juhl.
Det var min mors arbejdsplads igennem 16 år. Hun hed Grete Petersen.
Mitte Flø.
Jeg husker tydeligt diplom is. Og jeg vil personligt slå et slag for at pirola isen bliver genindført. En grøn sodavandsis. Jeg gik i gymnasiet med Niels Mousten, direktørens søn 1980-1983.
Holger Hansen.
Diplom Is lå på Mejerivej.
Mejerivej blev nedlagt, da frysehuset udvidede virksomheden, de købte halvdelen af Mejerivej, der efter valgte kommunen vat lukke det lille stykke ud imod Koldingvej, da det var blevet en lille blind vej.
Finn Lorenzen.
Der var jeg elektriker for Ehlers også i weekend når noget skulle køre om mandagen så fik vi mange is med hjem.
Viktoria Lindhardtsen.
Mitte Flø. Endelig en der husker Pirola is.
Den var nemlig rigtig god.
Mitte Flø. Pirola is var rent sukkervand fyldt med emulgator. Det var essens der gav smagen, men god var den.
Preben Ladekjær.
Det var en fantastisk god is, husker vores genbo - Villy Frandsen, kørte med en af deres fine is biler, tror det var ud til forhandlerne.

Vejen Brugsforening fra 1913, Banegårdspladsen 3, Vejen uden år. Postkort.
Vejen nye Brugsforening opført i 1913 efter den gamle brugsforenings brand. Arkitekten var Niels Ebbesen Grue 1879-1937 der også tegnede Brugsforeningen i Askov.
Et nyere billede af Brugsforeningen, hvor man kan se vinen på muren til venstre.
Der er blevet bygget om kan man se hvis man kigger på billedet under dette.
Det er sådan jeg husker Brugsforeningen.
Som administrationsbygning for Tagpap fabrikken Phønix opført i 1967, nedrev man Brugsforeningen og byggede administrationsbygningen, heldigvis i røde mursten.
Karl Knudsen.
Godmorgen Johannes - sikke en byggestil dengang - rigtig nok noget andet end nutidens hæslige beton kasser.
Erik Schlünssen.
Erindrer Man underholdningen a' "Professor Tribini" for byens unger,- ved lukning i den gl. bygning???//Mon ik', at der også blev kastet slik rundt i lokalet, som Jeg husker flygtigt!!
Vera Thygesen.
I 1954-55 var jeg stuepige i Brugsforeningen.
Da var Anders Ninn uddeler, hans kone hed Jenny. De havde mange af deres personale på kost, så der var også en kokkepige, det var en dejlig plads jeg havde.

Banegårdspladsen 1920.
Helt til venstre er det Troldhede-Kolding-Vejen (TKVJ) vogne.
Og med Hansens Hotel til højre og i midten Vejen Brugsforening.
Et nyt postkort der har fået lidt kulør.
Der var rene linjer dengang.
Jeg har tit gået op fra viadukten til Banegården, dengang jeg i flere år kørte til Kolding. Først på en Trælast og siden på Kunsthåndværkerskolen.
Jeg har været inde på Google Maps og set hvordan det ser ud i dag. Der er sket meget siden 1920.

Vejen Brugsforening, Banegårdspladsen 3, Vejen. Bygningen er opført i 1913.
Den var nu flot den gamle Brugsforening på Banegårdspladsen.
Her med lidt farve.
Til højre i brugsforeningens vindue fylder den store kaffemaskine godt i vinduet.
Til venstre på bygningen kan jeg huske at der var en flot vin, der om efteråret stod med røde farver.
Jeg tror at billedet her er før 1946.
Der var rigtig god plads på Banegårdspladsen.
Det var nogle tunge træ trillebøre man købte den gang. Der må jeg sige at de letvægt trillebøre man køber i dag er en god ting.
Jeg kan ikke huske indkørslen ind til højre.
I dag er der ikke sådan en ro på som den gang.
Til højre var det til VesterAlle og Jernbanegade.
Og til venstre var det de sorte træhusene der hørte til Togstationen.

Endnu et utrolig flot billede af den nybyggede togstation.
Det var dengang skorstenfejerne have kronede dage. 5 skorstene er der på bygningen.
Der står ifølge Vejen Miniby.
Stationsbygningen fra 1874 udskiftet
med en større og mere tidssvarende
tegnet af DSB's arkitekt Heinrich Wenck,
som har tegnet mange andre markante stationsbygninger,
hvor den mest kendte er Københavns Hovedbanegård fra 1911.
Man kan til højre lige se Jens Hansen Skov`s taxi. Ja, der var mere stil over det dengang end i dag, hvor det virker rodet omkring Stations bygningen.