Min barndom i Vejen
Aase og Svend Aage Madsens købmandsbutik i starten af 1960 ca. Det var dengang, at man stadig havde en rigtig købmandshandel. Hvor købmanden selv fandt det frem, det man havde skrevet op på sin dosmerseddel. Idag skal man i supermarkederne, selv finde tingene og pakke det i en plasticpose.
Vi lever i plasticalderen idag. Der er snart ikke det, man kan få i plastic.
Jeg ville finde et fotografi, af det gamle Asketræ, som jeg havde skrevet om,
og var lige ved at falde bagom i stolen. Det er et billede jeg malede for mange år siden. Jeg tror i 1982. Billedet hænger på Birkely, i Askov. Jeg tænkte på det, da jeg skulle til at finde et fotografi af træet. Jeg læser at det ikke er plantet der. Det er en fugl der har smidt et frø. Huset til venstre i billedet, var udstilling for Lervad produkter.
Askotten startede som en lille slikbod, i 1960erne.
Det var Erling og Lilly Pedersen fra Vejen, der flyttede til Askov og havde boden i en del år. De boede ved siden af den, oven over Lervad butikken.
Siden blev den revet ned og genopstod som den nu eksisterende Askotten.
Kongeåen, med en lille bro, ca. 1920. Da Tyskerne var i krig mod Danmark savede de træbroen i stykker. så man ikke kunne komme over på den anden side. Der stod tyske soldater og holdt vagt. Man kan fornemme stien, der fører op til Skibelund krat. Meget store markvidder var der dengang. Et lille hus blev bygget der i 1870 kaldet Friheden, af en storbonde.Og huset ligger der endnu, i 2017.
Niels Hansen Jacobsen, stenhuggeren fra Vejen, lavede Modersmålet, der står i Skibelund, og skuer ud mod det tabte land.
Det giver god mening med placeringen, når man ser dette billede. Der kunne man havde frit udsyn fra Skibelund til Kongeåen.
Da kong Chr.d.IX, var på besøg i Skibelund i 1908, var det lille hvide hus der også den gang, og højen med mindestenen om genforeningen. Jeg kan se at der neden for højen, også var en sten. Hvem der var indskrevet der, ved jeg ikke.
Den oprindelige Skibelund Friskole opført 1874.
Bemærkning
Lærer Knud Hansen Pedersen begyndte på en hjemskole i det tyske Sønderjylland i 1870. Tvunget af de tyske myndigheder flyttede han i 1874 friskolen lige
nord for grænsen, hvor han fik lov til at købe jord af Skibelundforeningen.
Jeg læser at det var starten på det lille hvide hus.
Denne sti har jeg sikkert gået over 1000 gange på. Eller cyklet for fuld fart, over stok og sten, ned til Grønvangs skov, der ses til højre i baggrunden. Der var marker over til Vejen vej. Og da jeg gik der i 5-6 års alderen, med mine forældre, tænkte vi ikke på, at der skulle være huse op til stien. Vi kunne se husene over på Vejen vej. Nu er Rølkjær husene der, og mark stien er asfalteret. Også igennem Grønvangs Skov.
Ved siden af slagteren, i det røde hus, boede Damefrisør Anna Boelsen. Hun blev over 90 år. Hun var gift med Geltzer Petersen , der havde et Agentur i Østergade 11, i Vejen. Der boede han med sin bror i det smukke hvide hus, der nu er nedrevet, og er en del af parkerings pladsen til Rema 1000. Han var en ivrig jæger, og havde mange pokaler, som han havde vundet. Jeg mener at broderen var bankmand. Han havde i sin tid en veteran vogn stående i et butikslokale i Vejen.
Sofus Petersen, der var formand for Brørup Bank, var en ivrig jæger.
Og tit var han den, der skød den første sneppe,
den, som traditionen tro blev sendt til kongehuset !
S.P.s bror Geltzer Petersen var forsikringsagent
Det er sjovt for mig at se den ene af de to sten, hvor der står:
Mæ aa mi Bror viser Vej te Dalgaar. Et dejlig minde fra den tid, hvor jeg kunne cykle, tre fire gange, på en dag, til Skibelund. De to tvillinge sten, stod på begge sider af stien, ned til Dalgaard. Og når jeg kom hjem, i 10-12 års alderen fra en cykeltur ned ad Skibelundvej, fortalte jeg altid, at jeg var kommet forbi stenene.
I min barndom, på vejen ned til skibelund, kom man forbi skolen på Ø Skibelundvej, nr. 15, der var bygget i 1909.
Fra 1955 til 1969 var der stadig væk skole der.
I 1969 blev den lukket, og eleverne kom til den nye skole på Maltvej.
Den nedlagte skole på Skibelundvej stod i et par år tom. Og i starten af 1970erne var der en rocker klub der. Der var motorcykler der kørte i Askov og omegn. Den blev på grund af støj lukket af Vejen kommune igen. Idag er spejderne på stedet.
I dette hus havde købmand Laus butik
med hjørneindgang og udstillingsvinduer på hver side.
I butikken var der også håndkøbsudsalg fra apoteket.
Siden 1957 har der været herrefrisørsalon, hvor det var Eigil Olander Rosenlund, der svingede saksen.
En kold og våd decemberdag i 2016 bliver huset på Maltvej 6 nedrevet.
Man skal være hurtig med fotografiapparatet i dag, hvis man vil bibeholde historien. Huset blev nedrevet efter frisøren, og hans kone flyttede. Bare nedrivningsfirmaerne vil tænke på eftertiden, og tage billeder af bygningerne inden de nedriver, og sende dem til Vejen lokale historie.
En verdensberømt kunstner i Askov.
Der står.
Den kendte Askov-væverske, Paula Trock, sætter ældre i gang med at lave brugsting. Hun har opdaget et helt nyt arbejdsfelt: fåreavl.
Paula Trock (1889 - 1979)
Trock, Paula
1889-1979, væver, forstander.
Med støtte fra især J. Th. Arnfred åbnede Paula Trock i 1948 Spindegården i Askov, dør om dør med højskolen, som hun dagligt var i kontakt med.
Ifølge Dansk Kvindebiografisk Leksikon står der bl. a.
Paula Trock udstillingsvirksomhed var imponerende. Foruden Triennalerne 1954, 1957 og 1960, hvor hun fik guldmedaljer, udstillede hun bl.a. på Metropolitan Museum of Art, New York 1960, Kunstindustrimuseet 1963, verdensudstillingen i New York 1963 og Jubilæumsudstillingen i Den Permanente 1964. Hun leverede arbejder bl.a. til Storebæltsfærgen Sjælland og til FN-bygningen i New York og modtog en lang række legater og udmærkelser. I 1959 blev hun ridder af Dannebrogordenen, og i 1972 fik hun Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Seneste kommentarer
14.11 | 08:33
Min kæreste er fra Vejen, så jeg har søgt på Vejens historie og faldt over denne hjemmeside.
Jeg har fået opgaven at videresælge en del af Karl Knudsens bryllupsgave, bord og stole. Verden er lille .
07.08 | 18:32
hej, jeg voksede op i Vejen i 1980'erne og var der i 1990'erne. Jeg har skevet mine minder på min egen hjemmeside om Ribe, som i dag er min by....
Vil I have artiklen? http://ribe.nu/?p=15570
20.07 | 18:33
Min farmor og farfar Grete og Johs. Lambæk gjorde gennem en lang årrække rent på stationen hver morgen fra kl. ca 04.00.Inden da var min farfar fiskemand, kørte med hest og isvogn rundt og solgte fisk
22.04 | 11:09
Som født i Vejen glæder jeg mig meget over dine mange fine billeder og tekster.Jeg er fra 1938 og flyttede fra byen i 1957