Min barndom i Vejen
Nørregade 54 6600 Vejen. Viktualieforretningen Det Kolde Bord og fiskeforretning.
Årstal 1969
Fotograf. Frode Dall Schmidt Nørregade 74, Vejen.
,,,,,,,,,,
Dypping Fisk.
Der var også et akvarie med ål og andre fisk i butikken.
Jette Schrøter.
Ja det er sådan det var, deres barnebarn (vores søn) har i dag butikken Nørregade 51, C.S. Pølsemageri.
Det var mine forældre der havde Det kolde bord, Nørregade 54, hvor vi boede fra 1958 til midt i 70 erne, hvor de havde færdige middagsretter hver dag og mange andre færdige ting, alt i fersk kød, pålæg og madpakker, de lavede selv deres pålæg og leverpostej. De røde pølser kom fra Rødding slagteri. Efter et par år fik vi også sodavand og øl produkter fra Stjernen, og vi havde sæson varer som jaffa appelsiner og æbler op til jul, midt i 60 erne begyndte vi også at sælge fisk min far købte en gammel fiskekutter hvor han satte net fra og vi trawlede også,og så blev fangsten solgt i butikken. Da man ikke måtte have kød og fisk i samme butik, selvom det var adskilt. vi fik en lille butik i vores egen indgang lige ved siden butiksdøren til slagterbutikken, min far byggede et kar bag vinduet ud til fortovet, hvor der var levende ål i og havde det i nogen år. Han blev værkfører på epoke han var oprindelig smed, i 70 erne lukkede de slagterbutikken.
Postkort af Jernbanegade i Vejen.
,,,,,,,,,
Et nyt flot billede af Jernbanegade, med Vognmand August Klockmann`s hus til højre og Vejens første Rutebilstationen til venstre.
Det ser ud til at være et meget gammel billede. Ja, der var stil over Vejen dengang.
Jernbanegade ender nede ved Nørregade, ved
Grunnet Lauridsens Varehus der blev drevet af Valborg Lauridsen. Hvor vi købte vores vimpler hos hende fra 1946 til 1960erne.
Bertha Kirstine Christiansen
I perioden 1955-1958, hvor jeg var klinikassistent hos tandlæge Sv.O. Nyvad, Nørregade 6, mener jeg der i et af de første huse i Jernbanegade (fra Banegårdspladsen) om vinteren var der 1 dag om ugen en gartner med salg af blomster, vintergrønsager o.lign..
Det var et lille lokale. Jeg købte gerne tulipaner der til min mor, da jeg stadig boede hjemme.
Måske der er andre, der kan huske det??
Jernbanegade sluttede vel også ved det, man kaldte “strygejernet”? med sadelmager Lund (med hesten i vinduet) på højre side af Jernbanegade.
På venstre side cykelhandler Mathiesen?
Fru Mathiesen sås ofte i bybilledet med hendes lille skottehund.
Missionshuset lå også på venstre side i Jernbanegade. Dem, der passede det, boede i lejlighed ovenpå.
Pludselig var det hele væk, så det kan være svært at huske de enkelte huse og beboere.
Bertha Kirstine Christiansen. Tak for en fin historie Bertha. Jeg kommer til at tænke på at da min klasse fra 1953 gik til Skoletandlægen hos Nyvad, så må du have været der som klinikassistent. Ja gartneren hed Fynsgartneren, og have utrolig friske blomster og urter og grøntsager. Han var der hver 14. dag om fredagen.
Nørregade 64, Vejen. Vagns skotøjsreparation og træskohandel.
,,,,,,,,,,
Et nyt billede af Nørregade 64. Butikken med det sjove indhak som jeg synes var lidt anderledes.
Der har været flere ting i butikken.
1943
Glarmester Theodor Jepsen
1980
Skomager Vagn Pedersen, Nørregade 64
1996.
Og Stil & Bolig, Nørregade 64.
Til højre for butikken var Huset med Bolignyt
og til venstre var det ABC Radio- og TV-forretningen i nr. 66. og senere var det Poul Erik Hansens El forretning også i nr. 66.
Nørregade 66 er opført i år 1938.
Nørregade 64, Vejen. Vagns skotøjsreparation og træskohandel.
,,,,,,,,,,
Et nyt billede af Nørregade 64. Butikken med det sjove indhak som jeg synes var lidt anderledes.
Der har været flere ting i butikken.
1943
Glarmester Theodor Jepsen
1980
Skomager Vagn Pedersen, Nørregade 64
1996.
Og Stil & Bolig, Nørregade 64.
Til højre for butikken var Huset med Bolignyt
og til venstre var det ABC Radio- og TV-forretningen i nr. 66. og senere var det Poul Erik Hansens El forretning også i nr. 66.
Nørregade 66 er opført i år 1938.
Et nyt billede af Hansens hotel.
Det var da utroligt. Der står over indgangsdøren Poul E. Pedersen ? hvor jeg altid har ment at det var Laurits Andersen der startede butikken, Byens hjørne. Der står.
I 1938 startede Manufakturhandler Peter Laurits Andersen butikken. Om der så har været en Poul E. Pedersen før 1938 ved jeg ikke, der står ikke noget om det nogen steder.
Per Dunkjær Andersen skriver.
Min far købte forretningen Byens Hjørne i 1937, 25 år gammel. Det må være Poul E. Petersen han købte den af. Det var et lejemål, Hansens Hotel ejede hele bygnings komplekset. Min mor var 22 år og de kom begge fra Ærø.
Det er et flot billede af Hansens Hotel med hele fire flag på taget.
Søndergade 10, Vejen. Møbelpassagen.
Det er dog et utroligt billede. Ole Haagensens købmandshandel.
Her er jeg igen på herrens mark.
K. E. Haagensen - Kolonial.
Omkring 1970 stoppede Købmandsforretningen og blev lavet om til Nøglehullet og senere Bubbas Sportsbar og Crazy Daisy.
I 1894 startede Peder Lauridsen Købmandshandlen i Søndergade 10. på hjørnet af Søndergade og Jyllandsgade.
Peder Lauridsen var halvbroder til Johannes Lauridsen på Grønvang.
Da jeg startede med mine byture for min mor i starten af 1950erne var det over alle årene at vi handlede hos Købmand Haagensen.
Men tilbage til billedet her må det være da forretningen lukkede.
Vejen havde utrolig mange købmænd i 1950erne.
Den første Købmand der fik selvbetjeningsbutik var Købmand Gunnar Nielsen, der startede i butikken i 1947. Nørregade 108.
I dag er der ingen købmænd i Vejen, så det kan være at da de traditionelle købmænd måtte lukke var det fordi supermarkerne dukkede op.
Også Karl Egon Haagensens købmandsbutik.
Måske har Møbelpassagen der havde til huse i Møbelpassagen 1969-2003 i Søndergade nummer 23. fået den tomme Købmandsbutik her til udstillingsbygning for deres møbler.
Jeg husker det ikke.
Ja det kan undre at denne flotte bygning ikke ligner sig selv mere. Desværre har vejen by ikke haft en plan for hvordan den skulle se ud. Det hele har været meget tilfældigt.
Til venstre er det Juel Pedersens Manufakturhandel ca. 1954 hvor Wagner Herre- og drengetøj, tog over i ca. 1979.
Og helt til venstre er det Henry Andersen Isenkram Glas Porcelæn 1954. Søndergade nr. 10 der senere blev overtaget af Schmidt`s Isenkram, ca. 1979.
,,,,,,,,,,
Ja, så kan jeg slet ikke få det til at passe. Da Henry Andersen og Juel Pedersen var samtidig med Ole Haagensen og søn.
Mystikken spreder sig.
Håber at nogen af jer kan forklare hvad der lige sker på billedet.
Årstallene skal tages med et gran salt.
Kim Jakobsen.
Johs. du skal ca. 10 år længere bagud med købmandsbutikken og Nøglehullet, jeg flyttede fra Vejen i 1972 og da havde Nøglehullet eksisteret i nogle år.
Postkort af Nørregade i Vejen V.h. Hansens Hotel, rejsestalden h.h. Nørregade nr. 4 Derefter Vejen Bank, Boghandler Bruun Møller
,,,,,,,,,,,
Postkortet er uden årstal. Men det er sikkert før at bilerne begyndte at komme til Vejen. Den første bil i Vejen var Fabrikant Svenning i 1910.
Og i 1916 begyndte bilerne at komme i Vejen.
Det var lægerne i Vejen og Brørup der havde kørt i en hestevogn, til deres patienter. Det må have været koldt om vinteren, så det blev lidt lunere at sidde i en bil.
Ja det er et dejligt rolig billede af det gamle Vejen og Nørregade, hvor man kunne se helt ned til enden af Nørregade.
Helt til højre må det være Vejen Materialhandel og Tandlæge der står der.
Efter Vejen Bank med den flotte trappe med jerngelænderet kom Bruun Møllers boghandel og Vejen Mejeri. Min Bedstefar Christian Rasmussen i Allegade havde jobbet at hejse flaget ved Vejen Bank og om vinteren at fjerne sne. Og dengang var der rigeligt af den.
Til venstre er det Hansens hotel og så er det sikkert Poul E. Petersen der havde butikken, før Laurits Andersen købte den af ham.
Per Andersen skriver. Min far købte forretningen Byens Hjørne i 1937, og 25 år gammel. Det må være Poul E. Petersen han købte den af.
I 1924 brolægges gaderne i Vejen, så billedet er sikkert fra den tid.
0 kommentarer
Bakkehuset nr. 29 som mine forældre flyttede ind i , året 1946 blev først bygget, og lige efter byggede Hans og Else Drewsen deres hus ved siden af der var gult, og stadig ser flot ud her i 2022. Nr. 27.
Vi havde køkkenhaver op til hinanden, og jeg husker når der var G.O.Gine fester havde mange i Vejen, også Hans og Else Drewsen Geoginer i deres haver.
Hans Drewsen fortalte mig en gang at da han blev født var der ikke opfundet græsslåmaskinen endnu, så man brugte en le eller et segl til at slå græsplænerne med.
Biblioteket Gramhus blev oprettet i 1916 i Søndergade nr. 2.
Hvor Hans Drewsen startede som Bibliotekar.
Han flyttede med til Troldespringvandet ved Museet i 1940, og var der i hele perioden til 1974, hvor Biblioteket lukkede og flyttede til Rådhuspassagen 8, hvor han standsede sit virke igennem mange år og hvor Bibliotekar A. C. Præstholm tog over.
Hans hobbyer var Klassisk musik og hans køkkenhave.
Og om vinteren spillede han Klassisk musik med Musiklærerinde Olga Hansen fra Vester Alle, og en mand fra Bække, i sit hjem på Askovvej nr. 27.
Hans Drewsen havde aldrig haft en sygedag i sit liv. Han blev 91 år.
Bibliotekar Hans Drewsens hus der bliver bygget i 1930verne.
Mon det er den ældste søn Gunnar der sidder til højre. Han rejste til Sverige som voksen hvor han bosatte sig.
Hans og Else Drewsen havde 4 drenge og en pige Asta. Der alle var gennem musikalske lige som Drewsen der havde spillet i det kongelige kapel. Datteren Asta har i mange år været kirkemusiker. Og så var der Svend og Johannes der var tvillinger. Hvor Svend har siddet nede på det første kommunekontor ved Troldespringvandet. Og blev gift med Else der var hos Elisabeth Hyldig, Huset med Bolignyt. Og Gunner der rejste til Sverige.
Drewsen spillede på alle slags instrumenter, så som Violin Fløjte og klaver.
Johannes Hyldig.
Svend Drewsen blev gift med Else, de fik en datter der hedder Hanne.
Svend blev i øvrigt Danmarks yngste fuldmægtig.
Lærer Alfred Sørensen. Lærer ved Bakkely Skole 1932.
,,,,,,,,,,
Lærer Sørensen boede på Askovvej nummer 3. Han kunne gå fra sin have til Bakkely Skole.
Han har sikkert været den der har været længst på Bakkely Skole. Min mor og mine Onkler havde ham også som klasselærer lige som jeg havde det fra 1953.
Det er utroligt at jeg læser at Overlærer Rasmus P. T. Rudkjøbing og Lærer Alfred L. Sørensen startede i 1938. Lærer Sørensen havde vi i naturhistorie og sang.
Jeg kan huske at vi sang Lille sommerfugl, den gang.
https://www.youtube.com/watch?v=2zkIHU6XUJA
Der var et lokale hvor vi havde Naturhistorie i, hvor den ene væg med glasskabe var fyldt med udstoppede dyr til elevernes læring. Samme lokale havde vi Lærer Svend lunde i som Fysiklærer.
Lokalet ved siden af var sanglokalet.
Ved de to lærer, Lærer Sørensen og Svend Lunde var der altid ro i lokalet. Meget ro.
Vi var en gang imellem i Lærer Sørensens have som han var meget glad for. Så sad vi på græsplænen og fik ugens lærdom om naturens vidundere lært, både om dyr og planter.
Mona Schmitt Vestergaard.
Lærer Sørensen var klasselærer for os årgang 1944. Han lærte alle i klassen- vi var måske 34 - at synge.
Dorthe Holm Jensen.
Mona Schmitt Vestergaard. Ja det var han, vi sang i kor, du var god til at synge, kan du huske at Lære Sørensen fik os til at synge i Danmark's Børne radio? De kom til Vejen og optog os, og jeg læste noget op. Jeg syntes Lære Sørensen var en dejlig lære og nogen gange inviterede han hele klassen op i hans have, jeg husker specielt det gamle birketræ.
Mona Schmitt Vestergaard.
Dorthe Holm Jensen. Ja, det var gode år, husker vi gik anemonetur til frihedskæmpernes gravsten i Grønvangskoven, lærte om fugle og planter udover dansk som han holdt meget af.
Kim Jakobsen.
Familien Øgendahl boede i nr. 1, jeg gik i klasse med Niels Øgendahl, vi havde lærer Sørensen til sang. Efter endt skolegang blev vi faktisk gode venner med lærer Sørensen. Han havde et billard bord nede i sin kælder, der fik vi lov til at spille.
Ingrid Damgaard Ebeling.
Jeg havde Rudkøbing til klasse lære og Sørensen til sang jeg gik i klasse med hans datter Else. Mit ung pigenavn var Jacobsen.
Annegrete Leth.
Dejligt at mindes en dygtig lærer. Og alle de danske sange, han lærte os - både i timerne og i fælleskoret. Næsten alle timerne startede med en lille sang, hvor han tog violinen frem og spillede til. Det skabte ro i klassen efter frikvarteret. Tror, at det er hans fortjeneste, jeg tidligt kom til at kunne lide klassisk musik. Han var god til at videreformidle sin glæde ved naturen og musikken og i de øvrige fag, jeg havde ham til klasselærer fra 1959 og til han helt sluttede omkring 1959 - 63.
Henning Lindberg.
Hej venner.
Lærer Sørensen var vor klasse lærer som
Det sidste hold, en god lærer af den gamle
Skole
Hilsen
Henning Lindberg.
Sofus Petersen Østergade 11, "Solhjem" 6600 Vejen
Bemærkning. Bankfuldmægtig i Brørup Sofus Petersen (Fusse) med Kora og de første snepper der blev sendt til kongen. Var vores nabo i alle årene vi boede i Østergade 7.
,,,,,,,,,,,,,
Huset man ser på hjørnet af Øster Alle og Østergade er væk i dag. Der boede brødrene Bankformand Sofus Petersen 1940, og
Repræsentant Geltzer Petersen sammen i huset, i Østergade 11. hvor man i dag kører ind på Rema 1000 parkeringsplads hvor huset lå.
Bankformand Sofus Petersen, der i mange år havde sin flotte bil i vinduet hos J. Kjær Jørgensens Autoværksted. En tysk Wanderer. Og havde den også med i en Troldefest i 1970erne.
De havde Frk. Nelly Margarethe Nielsen, som husbestyrerinde.
De var begge jægere, og Geltzer Petersen havde huset fuld af præmie sølvbægere.
Geltzer Petersen samlede på malerier som han havde mange af, de var ikke indrammet, så kunne han sikkert ikke være i huset for dem.
Han blev senere gift med Damefrisør Anna Boesen i Askov.
Mine forældre købte flere malerier af Geltzer. Han ønskede et par langskaftede støvler og fire poser tobak for dem. To pakker i hver støvle har jeg fået fortalt. Da det under krigen var meget svært at få gummi og tobak.
Geltzer Pedersen og hans bror, Bankformand Sofus Petersen. På hjørnet af Øster Alle og Østergade 11,
Inden huset der ikke fejlede noget blev revet ned, sad Redaktør Arthur Vistisen oppe i en af de to gavl vinduer og filosoferede over Vejen i den tid. Arthur Vitsen havde mange kasketter på, der står Erhvervssekretær Arthur Vistisen, Nøddevej 14, og også leder af Vejen garden i mange år. Og som man kan læse når man går ind på Vejen Miniby.
Skrevet af Arthur Vistisen inden Solhjem blev nedrevet. Man kan godt fornemme at det er en person der kan det med ord.
http://www.vejenminiby.dk/.../1965_november_vistisen...
Birthe Klockmann Nielsen.
Der lå et hus kaldet Solhjem dernede. Først i 80erne have Vejen Kvindegruppe lokaler der.
Portræt af Arthur Vistisen med en stor laks fanget i Norge.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Ja den kunne Arthur Vistisen sikkert ikke havde fanget i Vejen Å.
En gennemgående person ved alle Cirkus G.O. Gine festerne var Arthur Vistisen.
Han optrådte som klovnen August i mange år.
I 1954, flyttede redaktør Arthur Vistisen til Vejen.
Manufakturhandler Laurits Andersen fandt ud af
at Arthur Vistisen havde en fortid som orkesterleder. Så han spurgte ham om han ville være Orkesterleder for Vejengarden. Hvortil Arthur Vistisen sagde ja tak.
Vejen Garden optog første gang nye gardere den 1. april 1954.
I alt 25 drenge under ledelse af orkesterleder Arthur Vistisen.
Arthur Vistisen. Tidens Tegn, Jysk Aktuelt. Vejen Garden og Erhvervssekretær.
Erling Hundebøl. Jeg husker Vistisen i en helt anden sammenhæng også. Han var en ivrig lystfisker og kom af og til i mit barndomshjem, da min far solgte fiskekort og var kasserer i VOSF gennem mange år. Jeg var kun en lille dreng og syntes Vistisen var en meget spændende og interessant person.
Tonny Schwartz. Han var også leder for civilforsvaret i Vejen.
Gardens leder og formand indtil 1982 var Laurits Andersen. Ved Gardens 40 års jubilæum i 1994 trak såvel Laurits Andersen som dirigenten Arthur Vistisen sig.
Kevin Boisen Lund.
Og jeg kan tilføje at hans gule Volvo stadig er kørende, her fra i går aftes. Vejen Garden klistermærket sidder stadig i bagruden.
Karin Vistisen.
Kevin Boisen Lund Min afdøde svigerfars bil med brunt "læderindtræk" . Hvor sjovt, den stadigvæk er kørende. Skønt der er nogen der passer på gl. biler.
Et nyt billede af Banegården.
,,,,,,,,
Jeg er sikker på at Banegårds bygningen er den bygning der er blevet fotograferet mest igennem tiden her i Vejen.
Her stod byens taxier i mange år.
Her har Kong Frederik og Dronning Ingrid stået ved døren da de var på besøg i Vejen i anledningen af åbningen af Sydjydsk Udstilling i 1951.
Fra Wikipedia.
Den gamle Togstationen blev åbnet 3. oktober 1874.
I 1992 blev stationsbygningen og signalhuset i stationens vestlige ende fredet, så der ikke kan foretages ændringer på bygningen udvendigt. Fredningen omfatter også det gamle central apparat fra 1918.
Ja de fredninger, de fredninger. Man kan måske nå endnu at gøre noget ved Signalhuset.
Ved den lejlighed blev den oprindelige stationsbygning fra 1874 erstattet af den nuværende, tegnet af Heinrich Wenck i 1917.
Signalhuset der er fredet, ved Vestergade, trænger til en kærlig hånd og en omgang hvid maling.
Men om det sker før den falder i grus ved jeg desværre ikke.
Alma og Mary Vejen Andelsmejeri. Døtre af mælkehandler Marie og Søren Buhl, Læborg.
Det er mange år siden jeg har set dem. Men kan godt se at det er dem, to flinke mennesker.
Mælkehandler Søren Buhl født 1862 og hans hustru Marie født 1865, og døtrene Alma født 1897 og Mary født 1900.
Hvor har jeg dog været derinde hos dem mange gange.
Det er smørret der gør'et!
Per Nielsen Svanemoos.
Jeg var mælkedreng hos dem i et par år i begyndelsen af -60 erne.
Ole Thisgaard.
Jeg husker som barn, da glas skillevæggen blev sat op (tror at ost skulle adskilles fra øvrige mælkeprodukter), da tænkte jeg at det var synd at de to søde damer blev skilt ad….
Johs Laursen.
Ole Thisgaard. Det er sjovt at du nævner det Ole.. Det kan jeg lige pludselig også huske. Synes det var noget pjat med at det skulle skilles ad. Nye tider.
Henry Vistisen.
Jeg kan huske når Alma skulle lægge tallene sammen som hun havde skrevet ned, begyndte hun med det nederste tal først, jeg spurgte hvorfor hun gjorde det, svaret var ganske enkelt, det er nemmest at gøre det på den måde.
Alma Buhl får overrakt den kongelige belønnings medalje af E. Grue-Sørensen.
,,,,,,,,,,,,,,,
Søstrene Alma og Mary Buhl var fra start til slut i forretningen ved Mejeriet.
Da jeg startede mine gåture i starten af 1950erne var det de to søstre jeg stødte på ved Vejen Andelsmejeri.
Knud Erik Jensen
Var på mejeriet fra fra 1967 hvor jeg kørte taperiet og kørte de nye karton ind i april mdr. 1968.
Erik Völcker.
BT ost overtog forretningen omkring 78-79 efter Egebjerg, og flyttede til rådhuspassagen den 12. dec. 1982 efter fiskemanden, vedr. børnetøjet det var i bygningen ved siden af, der hvor NORMAL er i dag.
Laurids Bjerregaard.
Jeg var mælkedreng på mejeriet fra 1959 til 1962. Under Alma og Mary (fru Fischer). De havde ikke selv børn. Måske var det derfor de var så gode ved os mælkedrenge, men stillede også krav. En spændende arbejdsplads.
Mogens Schmidt.
Mens jeg var ansat som mejerist på Diplom is var jeg en gang i mellem udlånt til mejeriet.
Det var i perioden 73 til 76.
Anne Tina Jessen.
Vi boede i Østerallé. Lige bag mejeriet.
Vi handlede der flere gange i ugen. Mælk og ost, og vi børn måtte altid smage osten inden mor købte. Næsten hver gang fik vi børn en “skæv is” af søstrene. Jeg kan huske at jeg tit syntes det var mærkeligt, for isen var aldrig skæv!!
De var rare mennesker.
Mine forældre var en gang ugentlig eller hver 14. dag nede og købe ost hos Alma og Mary, der var der fra start til slut. Alma og Mary var søstre. Alma og Mary stod i butikken til den lukkede omkring 1981.
Det har sikkert været koldt at stå i butikken for fødderne.
Det var dengang at oste og smør ikke var pakket ind i plastic og lignende papir. Så der var rigtig med dufte i butikken.
I dag kan man købe mælkeflaskerne i Genbrug.
Der var flere taxier i Vejen på et tidspunkt. Her er det Herluf Taxi og der var også Peder Madsens turist og rutebusser på hjørnet af Rosengade og Østeralle.
Jeg kørte også med Verner Christensen Taxi, der boede med sin familie på Plantagevej.
En utrolig forfærdelig ulykke skete da familien havde været på en endags Tysklandstur og var på vej mod Vejen. En lastbil kom i svingninger på en bro, og Verner og hans kone Vera, og deres Datter Sonja og barnebarn Michael mistede livet.
Jeg vil altid tænke på dem som nogle meget hjælpsomme og behagelige mennesker.
Lis Schaldemose.
Vera og Verner Christensen
Datteren Sonja og barnebarn Michael
Døde 16/12-1991
Flemming Juul Mortensen.
Det var ikke Per Madsens taxi der lå på hjørnet af Rosengade og Øster Alle , det var Peder Madsen Per Madsens far og han havde kun turist og rutebusser Johs Laursen.
Birte Bøndergaard Jensen.
Jeg kørte med Verners taxi hver morgen som “skolebus” indtil PM turist overtog skolebus ordningen. Mener det var indtil 3 klasse man kunne komme med.
John Raahauge.
Johannes Madsen lå også i Rosengade, lige over for den gamle tennisbane kørte også taxa i flere år.
Jytte Sørensen.
Der var også Carlos taxi i fr.d. 7. gade..
Tre fantastiske nye billeder fra Vejen Arkiv af Hans og Else Drewsens nybyggede hus på Askovvej nummer 27.
Her kan man se egetræerne der i starten af 1940erne var som en alle` fra Allegade op til Peterminde vejen.
Og som jeg husker blev fjernet i starten af 1950erne, til stor sorg for mig. De fejlede ikke noget.
De to vinduer i højre hjørne var deres køkken, og vinduet til venstre var der hvor familien spillede på deres musikinstrumenter. Svend Drewsen spille kontrabas, og hver år hvor der var musiktræf i Askov på Højskolen kom han fra Fyn hvor han boede og spillede med i de dage der var musik på programmet.
Et flot billede af det nybyggede hus nummer 27 på Askovvej.
Jeg tror ikke engang at Hans og Else Drewsen er flyttet ind i det endnu.
Og have beplantningen er der heller ikke startet på endnu.
Det var på det tidspunkt moderne at indmure sten i husets sokkel.
Dengang var Vejen en cykel by, der var ikke ret meget trafik på Askovvej. Mælkehandler Hynkemejer fra Askov, var den første med bil som kom på Askovvej.
Hvem den lille hund tilhører ved jeg ikke..
Fortov og vej var der heller ikke på Askovvej dengang i 1930verne.
Billedet her er deres prydhave ned til Gårdmand Holger Engelbrekt Pedersen. Hvor der også var et lille stykke mark til højre for huset, hvor der efter mange år blev bygget hus af Slagter Karl Knudsen og hans kone. Siden boede vi i mange år ved siden af Knud Larsen, der var Bornholmer, på Askovvej, som var superspecialist i naturgødning, og kompost. Han rejste rundt om i verden for at holde foredrag om det. Knud Larsen havde gået i klasse med Mogens Glistrup. Knud havde en meget stærk bornholmsk accent når han talte. Han arbejdede på Askov Forsøgsstadion.
Dengang gik køerne helt op til haverne i Bakkehuset og Hans Drewsens hus. Det var dengang at de fleste hække var tjørnehække, så dyrene ikke kunne bryde ud. Det var dengang at man brugte en gammeldags hæksaks og det var ikke et dejligt arbejde med alle de tjørn der stak i hænderne.
Der er ikke lavet om på huset siden det blev bygget og til i dag 2022.
Bakkehuset nr. 29 som mine forældre flyttede ind i , året 1946 blev først bygget, og lige efter byggede Hans og Else Drewsen deres hus ved siden af der var gult, og stadig ser flot ud her i 2022. Nr. 27.
Vi havde køkkenhaver op til hinanden, og jeg husker når der var G.O.Gine fester havde mange i Vejen, også Hans og Else Drewsen Geoginer i deres haver.
Hans Drewsen fortalte mig en gang at da han blev født var der ikke opfundet græsslåmaskinen endnu, så man brugte en le eller et segl til at slå græsplænerne med.
Biblioteket Gramhus blev oprettet i 1916 i Søndergade nr. 2.
Hvor Hans Drewsen startede som Bibliotekar.
Han flyttede med til Troldespringvandet ved Museet i 1940, og var der i hele perioden til 1974, hvor Biblioteket lukkede og flyttede til Rådhuspassagen 8, hvor han standsede sit virke igennem mange år og hvor Bibliotekar A. C. Præstholm tog over.
Hans hobbyer var Klassisk musik og hans køkkenhave.
Og om vinteren spillede han Klassisk musik med Musiklærerinde Olga Hansen fra Vester Alle, og en mand fra Bække, i sit hjem på Askovvej nr. 27.
Hans Drewsen havde aldrig haft en sygedag i sit liv. Han blev 91 år.
Bibliotekar Hans Drewsens hus der bliver bygget i 1930verne.
Mon det er den ældste søn Gunnar der sidder til højre. Han rejste til Sverige som voksen hvor han bosatte sig.
Hans og Else Drewsen havde 4 drenge og en pige Asta. Der alle var gennem musikalske lige som Drewsen der havde spillet i det kongelige kapel. Datteren Asta har i mange år været kirkemusiker. Og så var der Svend og Johannes der var tvillinger. Hvor Svend har siddet nede på det første kommunekontor ved Troldespringvandet. Og blev gift med Else der var hos Elisabeth Hyldig, Huset med Bolignyt. Og Gunner der rejste til Sverige.
Drewsen spillede på alle slags instrumenter, så som Violin Fløjte og klaver.
Johannes Hyldig.
Svend Drewsen blev gift med Else, de fik en datter der hedder Hanne.
Svend blev i øvrigt Danmarks yngste fuldmægtig.
Dorthe Holm Jensen.
Svend Drewsen var en fantastisk bibliokar, paa Vejen Bibiotek. Saa snart jeg laerte at laese i foerste klasse paa Bakkely meldte jeg mig paa Biblioteket, og laante flittigt paa afdelingen med boerne-boeger. En dag trak Drewsen mig til side, og viskede, nu har du laest alle boerne boergene, men jeg skal hjaelpe dig med at finde boeger som er passende for din alder i voksen afdelingen, og det gjorde han, jeg var under 8 aar paa det tidspunkt. Men det var pgr af Drewsen at jeg udviklede en trang til at opleve en verden uden for Danmark, jeg har ofte taenkt paa hvor meget han har betydt for mig- jeg var og er en laesehest- det skrev de ogsaa om i min Konfirmations sang.
Et nyt billede fra Askov.
Hvor Bager Jessens butik stadig er der helt til højre.
Bager Jessens butik Christian Jessen 26.9 1912 - 17.4 1980 Jensine Jessen 31.10. 1915 - 10.3. 1992 bagerforretningen og Cafe, den hvide bygning, som jeg tit har været inde og købe en is eller kager til søndagskaffen.
Og Det hvide Hus fra 1907.
Tegnet af Frederik Appel 1884-1962 for fotograf Karl Kristensen. Han havde Atelier på Maltvej og vandt en stor sum penge i klasselotteriet, så han kunne bygge det hvide hus. Omkring 1874 byggede fotograf Karl Jørgensen Nørreled på Maltvej. nr. 10.
I fotoatelieret ovenpå med et stort vindue på den østvendte kvist er mange Askovitter blevet fotograferet.
Karl Jørgensen flyttede i 1895 til Holsted og blev afløst af Karl Kristensen der i 1907 flyttede ind i Det hvide Hus på Torvet 10-12. Dengang kostede et frimærke 15 øre i 1951. Og til højre for Det hvide hus er det Askov Møbelsnedkeri.
Og midt i billedet er den nye Askov Brugs.
Signe og Ove Christensen.
En gang bager, altid bager.
Signe og Ove Christensen.
Nørregade 44.
Jydske Vestkysten.
To generationer foreviget af fotografens linse i den velbesøgte bagercafé i Nørregade. På billedet ses bageriets tidligere indehavere Signe og Ove Christensen sammen med de nuværende ejere, Lotte og Sune Kristensen. I artiklen fortæller begge par om glæden ved at samarbejde og hjælpe hinanden. Foto: Martin Ravn
Ove Christensen, har været 24 år i bageriet. Nørregade 44.
Bagermester Ove Christensen i Bageriet.
Byens brød og Cafe i dag. Hvor det dengang hed Kaffe og The huset i 1963. Signe og Ove Christensen havde i mange år bagerbutikken, som mine forældre igennem mange år handlede ved.
Flemming Juul Mortensen.
Bager Christensen der har Benny Juul Mortensen stået i lære og jeg har gået i klasse med deres søn Thomas nede på Østerbyskolen i 9 år.
I 1929 købte Julius Jensen forretningen og drev bagerforretning indtil Signe og Ove Christensen overtog den i 1961.
Gunnar Melton.
- der var dog lige bager Bjørnkilde imellem.
K.E.Hågensen`s købmandsforretning Søndergade 10 6600 Vejen. Bagerst ses K.E.Hågensen og ved kassen Henny Venborg angivet til ca. 1965.
Fotograf Frode Dall Schmidt Nørregade 74, Vejen
,,,,,,,,,,,,,,
Det var dog mærkeligt, Jeg skulle da kende Købmandsbutikken der lå på hjørnet af Søndergade og Jyllandsgade. Men det gør jeg ikke her.
Jeg synes jeg kan genkende Karl Egon Haagensen. Selv om jeg har set mennesker mange gange i min barndom, glider indtrykket ud i genkendelsens mørke.
Og butikken ser ud som om den er blevet lavet om indvendig. Jeg tror at jeg i de år i 1965 har været borte fra Vejen, og ikke har været i butikken inden den lukkede.
Jeg husker kun den meget lange disk der var der fra begyndelsen.
Luftfoto af Margarine fabrikken Alfa og Vejen By.
,,,,,,,,,,,,,
Her er et nyt billede af Vejen by.
Det er inden at nedbrydningerne af byen gik i gang.
Billedet er fra 1962.
Vejenhallen til højre i billedet blev indviet i 1953. Sjov nok det år jeg som 7 årig startede i Bakkely Skole.
Der var godt gang i skorstenene dengang, jeg kan tælle 8.
Nederst i billedet er det Grønvangs mark, og Margarinefabrikken Alfa med den store skorsten. Helt til højre er det ved den mindre skorsten fra 1901 med Johannes Lauridsen`s Cikoriefabrik, med kaffe erstatning.
Til venstre må de tre skorsten været Phønix Tagpapfabrik.
Midt i billedet er den store skorsten Vejen ny Elektricitetsværk 1923. Der var skyld i at Vejen trolden kom til Vejen. Da der ved den nye Disel motorværksbygning i Lindegade skulle opstilles et Kølebassin i det lille Anlæg med en
Springvandsfigur, som Billedhugger
Hansen Jakobsen fik til opgave at lave. Så man kunne fint lave både Køle bassinet og trolden som et kunstprojekt. En meget smart tilgang til at forene det praktiske med det kunstneriske.
Den mindre skorsten til højre for El værkes er Andelsmejeriet. I 1943 overtager Vejen Andelsmejeri huset i Søndergade 39.
Den sidste skorsten midt i billedet øverst er FDB’s skorsten.
Dengang var Vejen en lille hyggelig by.
Et nyt billede af Askovvej 27 6600 Vejen. Villa under opførelse til bibliotekar H. Drewsen. Arbejdet udføres af murermester K.H. Knudsen.
Årstal 1933
,,,,,,,,,,,
Hans og Else Drewsen havde 4 drenge og en pige Asta. Der alle var gennem musikalske lige som Drewsen der havde spillet i det kongelige kapel. Datteren Asta har i mange år været kirkemusiker. Og så var der Svend og Johannes der var tvillinger. Hvor Svend har siddet nede på det første kommunekontor ved Troldespringvandet. Og blev gift med Else der var hos Elisabeth Hyldig, Huset med Bolignyt. Og Gunner der rejste til Sverige.
Drewsen spillede på alle slags instrumenter, så som Violin Fløjte og klaver.
Johannes Hyldig.
Svend Drewsen blev gift med Else, de fik en datter der hedder Hanne.
Svend blev i øvrigt Danmarks yngste fuldmægtig.
Dorthe Holm Jensen.
Svend Drewsen var en fantastisk bibliokar, paa Vejen Bibiotek. Saa snart jeg laerte at laese i foerste klasse paa Bakkely meldte jeg mig paa Biblioteket, og laante flittigt paa afdelingen med boerne-boeger. En dag trak Drewsen mig til side, og viskede, nu har du laest alle boerne boergene, men jeg skal hjaelpe dig med at finde boeger som er passende for din alder i voksen afdelingen, og det gjorde han, jeg var under 8 aar paa det tidspunkt. Men det var pgr af Drewsen at jeg udviklede en trang til at opleve en verden uden for Danmark, jeg har ofte taenkt paa hvor meget han har betydt for mig- jeg var og er en laesehest- det skrev de ogsaa om i min Konfirmations sang.
Postkort af Søndergade i Vejen i baggrunden ses Hansens Hotel.
,,,,,,,,,,
Et utrolig nyt billede af Viadukten.
Det er et byhistorisk billede som jeg ikke har set før.
Til venstre er det før telegramhallen ved Viggo Jensen startede butikken op.
Det ser ud til at Telegramhallen i starten har været beboelse.
Viadukten blev bygget i 1916 og i 1924 blev Vejens gader brolagte.
Så billedet må være omkring 1920.
Det er det ældste billede jeg har haft af Telegramhallen.
Endnu en gang er der trappetrin op fra gaden. Jeg kunne tænke at det måske var hvor hestevognene kunne holde og man så kunne gå op til fortovet.
Til højre er det I nr. 6 i Nørregade telefoncentral med sendeanlæg på taget.
Seneste kommentarer
14.11 | 08:33
Min kæreste er fra Vejen, så jeg har søgt på Vejens historie og faldt over denne hjemmeside.
Jeg har fået opgaven at videresælge en del af Karl Knudsens bryllupsgave, bord og stole. Verden er lille .
07.08 | 18:32
hej, jeg voksede op i Vejen i 1980'erne og var der i 1990'erne. Jeg har skevet mine minder på min egen hjemmeside om Ribe, som i dag er min by....
Vil I have artiklen? http://ribe.nu/?p=15570
20.07 | 18:33
Min farmor og farfar Grete og Johs. Lambæk gjorde gennem en lang årrække rent på stationen hver morgen fra kl. ca 04.00.Inden da var min farfar fiskemand, kørte med hest og isvogn rundt og solgte fisk
22.04 | 11:09
Som født i Vejen glæder jeg mig meget over dine mange fine billeder og tekster.Jeg er fra 1938 og flyttede fra byen i 1957