Tekniske Skole.
Ahorngade 3.
Her på hjørnet af Ahornsgade og Øster Allè
ligger den Tekniske Skole.
Husene bag Skolen er væk i dag og er i dag parkeringsplads for Løvbjerg.
Jeg har aldrig forstået Vejens nedbrydnings iver. Husene i Øster Alle var alle flotte huse.
Lis Tveen Andersen.
Dette er mit barndomshjem. Dejligt at høre det består endnu. Der har været meget liv i det hus. Først teknisk skole om aftenen senere realskolen havde de 2 rum der vendte mod mejeriet. Der var også vandrehjem en årrække inden der blev lavet lejligheder.
Lis Junkuhn Dirks.
Jeg har gået der medens det var Realskole. I det hvide hus bagved boede Pugh , fru Pugh blev senere bestyrer af kiosken i svømmebadet. Hvor jeg af og til hjalp til.

Ahorngade 3. Huset blev bygget i 1907 som Teknisk Skole. Fotograferet i 1981. Da blev huset ikke længere anvendt som Teknisk Skole.
Da Tekniske Skole Lukkede, blev den omdannet til boliger for unge mennesker.

Alma og Mary Vejen Andelsmejeri. Døtre af mælkehandler Marie og Søren Buhl, Læborg.
Det er mange år siden jeg har set dem. Men kan godt se at det er dem, to flinke mennesker.
Mælkehandler Søren Buhl født 1862 og hans hustru Marie født 1865, og døtrene Alma født 1897 og Mary født 1900.
Hvor har jeg dog været derinde hos dem mange gange.
Det er smørret der gør'et!
Der står.
Vejen Andelsmejeri startede i 1891.
I 1979 kunne man købe 3 friske camembert til 10 kroner.
Og eller ½ kilo gammelost til 7.95.
Mine forældre var næsten en gang ugentlig eller hver 14. dag nede og købe ost hos Alma og Mary, der var der fra start til slut. Alma og Mary var søstre. Alma og Mary stod i butikken til den lukkede omkring 1981.
Det har sikkert været koldt at stå i butikken for fødderne.
Det var dengang at oste og smør ikke var pakket ind i plastic og lignende papir. Så der var rigtig med dufte i butikken.
Og mælken var i glasflasker. I dag kan man gå i genbrug og købe dem for 10 kroner. Dengang tænkte man ikke på at beholde nogle flasker for mindernes skyld. I mange år kunne man lave tykmælk af gammel mælk. En dag var det slut med det, da mælken blev Pasteuriseret.
Pasteurisering betyder varmebehandling (opkaldt efter opfinderen, Louis Pasteur ca. 1860). Mælken opvarmes på mejeriet for at dræbe eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier.
Laurids Bjerregaard.
Jeg var mælkedreng på mejeriet fra 1959 til 1962. Under Alma og Mary (fru Fischer). De havde ikke selv børn. Måske var det derfor de var så gode ved os mælkedrenge, men stillede også krav. En spændende arbejdsplads.
Mogens Schmidt.
Mens jeg var ansat som mejerist på Diplom is var jeg en gang i mellem udlånt til mejeriet.
Det var i perioden 73 til 76.
Anne Tina Jessen.
Vi boede i Østerallé. Lige bag mejeriet.
Vi handlede der flere gange i ugen. Mælk og ost, og vi børn måtte altid smage osten inden mor købte. Næsten hver gang fik vi børn en “skæv is” af søstrene. Jeg kan huske at jeg tit syntes det var mærkeligt, for isen var aldrig skæv!!
De var rare mennesker.

Et nyt billede.
Købmand Rasmus Larsen købmandshandel (korn og foderstof) Fr. D. 7`∩s gade 17, Borgergade, startede forretningen omkring 1800. Købmand Lundager startede forretningen i 1862 til 1874.
Siden kom P. Lauridsen til i 1922-1923.
og Købmand J. P. Dalsskjold, Borgergade i 1923-1938.
Og som den sidste Søren Thuesen Lynggaard, Fr. d. 7's Gade 17, 1932-1971.
Det er svært for mig at orientere mig mellem alle de årstal. Så de skal tages med et gran salt.

Texaco Trafik Center Nørregade 73-75. 1980.
Og til venstre for benzintanken er det fra 1938 Slagtersvend Frits Dahl til 1957 Slagtermester Frits Dall. Senere overtog
Slagtermester Ib Sandfeldt butikken Nørregade 77.
Jeg har været lidt på vildveje med det jeg troede var et ur med store ur visere på muren, men har fundet ud af at det er to lys neonrør.

Nørregade.
Et farvet billede fra Fotograf Dall Schmidt nr. 74 og ned til Fr. d. 7's Gade nr. 1, hvor der ligger August Schlossers Smedeforretning.
Huset til venstre for Dall Schmidt er Vejen maskinfabrik. Huset blev opført i 1912.
A/S Vejen Maskinfabrik v. F. Olesen.
I 1957 var det Ingeniør Kalmar Olesen, hvor huset kom til at hedde Vejma Vejen Maskinfabrik.
Der var på det tidspunkt ikke så meget trafik som i dag. I 1950erne var Vejen en rolig by.
Til venstre kan man lige skimte reklameskiltet af Texaco Trafik Center Nørregade 73-75. 1980.
Allan Harboe
øj øj øj, hvor har vi mange gange stået og betragtet portrætbilleder, der var udstillet i vinduet - leder så tankerne over på Kim Larsen og "Disse smukke unge mennesker ...". Udstillede portrætbilleder, ja der var jo ikke så meget GDPR og Persondatalov dengang
Hanne Persson
Der har jeg været mange gange første skoledag konfirmation og gruppebilleder med mine søskende og mor og far.

Jeg kan huske at da vi havde Lærer Svend Lunde i Bakkely Skole var vi ofte nede i Svømmebadet i slut 50tresserne i gymnastiktimerne.
Og i sommerferien kunne jeg være dernede flere gange på en dag.
Der tænkte man ikke på at det var et udendørs svømmebassing, sådan var det bare.
Der var også de årlige svømme konkurrencer skolerne imellem, mellem nord og syd.
Når man startede dernede for første gang var det i det første bassin.
Efterhånden kom man over i det store, hvor man havde korkbælte på, og hvor Bademester Ove Larsen havde en meget stor bambusstang med en ring på så han kunne styre løjerne når man skulle lære at svømme. Jeg har ikke siden været i et svømmebad efter at det lukkede i Danmarksgade.
Britta Harboe skriver.
Dejligt billede. Kan næsten mærke vandet og lugten af klor
Der er virkelig mange gode minder forbundet med svømmebadet.
Når man stod ved vipperne hvor der var en hvid bygning, var duften af klor ret gennemtrængende.
Ja, og så kan jeg huske udtrykket at lystbade. Det var at stå lidt for længe under den varme bruser.

De sidste billeder af Vejen svømmebad fra Bjørn Hansens fotoalbum, der har fået lidt farve.
Jeg synes de skal med da det var en stor del af os der gik i Vejen Svømmebad.
Dengang i slut 1950erne var det en ganske naturlig ting at gå i friluftbadet. Dog ikke hvis det regnede så kunne man blive våd.
Vejen kommune har gennem tiderne været en utrolig fedtet kommune. I stedet har den haft mange fejlslagende projekter med mange nedrivninger tilfølge.
Det er ikke brok men en nøgtern konstatering.

Vejen Friluftsbad anlægges ved Danmarksgade i 1951.
I 1981 blev der lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For mange meget vemodigt, en æra var slut efter 30 år.

Billeder fra Vejen svømmebad. Danmarksgade.

1951
Sydjydsk Udstilling.
Vejen Friluftsbad anlægges ved Danmarksgade.
En augustdag i 1981 blev der definitivt lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For nogle lidt vemodigt, en æra var slut efter 30 år.

1951
Sydjydsk Udstilling.
Vejen Friluftsbad anlægges ved Danmarksgade.
Med kiosken i midten af bygningen. Hvor man fik et armbånd når man havde betalt for at komme ind. Der kunne man også have ure og andet liggende. Der er sikkert også røget mange is og rustne søm over disken.

Fra Bjørn Hansens Fotoalbum.
Det er lige ved at jeg ikke kan kende Ove Larsen fra Vejen svømmebad.
Men det er ham.
Bjørn har taget flere billeder fra Vejen svømmebad, her er to af dem.
Jeg er sikker på at Bjørn har de fleste billeder fra dengang Vejen var Vejen.
1951
Sydjydsk Udstilling.
Vejen Friluftsbad anlægges ved Danmarksgade.
En augustdag i 1981 blev der definitivt lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For nogle lidt vemodigt, en æra var slut efter 30 år.
Hvorfor man lukkede svømmebadet ved jeg ikke.

Vejen gamle præstegård.
Præstevænget 32.
Jeg har lagt lidt farve på Præstegården.
Jeg har tit undret mig over hvorfor man dengang ikke bibeholdte de bygninger i Vejen der havde både historisk og arkitektonisk interesse. Men det får jeg sikkert aldrig svar på.
Præstegården har på et tidspunkt været fredet. Men selv det, var ikke nok til at passe på bygningen. Efter flere brande blev det sidste af den revet ned i 2018.
Jeg sidder herhjemme og siger til mig selv at Fredninger ikke er det papir værd som det er skrevet på. Knagmøllen der forvitrer er også fredet.
Jeg ved ikke hvem der skal passe på en fredet bygning. Om det er kommunen eller den privat person der køber bygningen. Det er også en økomisk tung byrde for en enkeltperson at vedligeholde en fredet bygning. Det er sikkert derfor der rundt om i landet bliver nedrevet mange fredede bygninger.
Der står.
Kommunen administrerer de bevaringsværdige bygninger. Er en bygning fredet, omfatter det bygningens ydre såvel som indre. Dertil kan en bygningsfredning også omfatte anlæg i tilknytning til bebyggelsen. Landskabsfredninger fremgår af fredningskendelsen, som er tinglyst på ejendommen.

Et Vue over Vejen hallen Fuglesangsallé 10 fra 1953, og Fuglesangsalle der drejer ned ad Ahornsgade, med den sorte Phønix hal, der blev bygget i anledning af Sydjysk Udstilling i 1951.
Og til venstre for den, Vejen Æg pakkeri der er rød, med reklamen på taget. Dansk Andels Æg export.
Og Danmarksgade der er startet med Svømmebadet. Svømmebadet er ikke særlig tydelig på billedet, men må sikkert være der. Svømmebadet blev indviet den 8. juli 1951.
Til højre for svømmebadet er det Østergade med den gule bungalow. Bungalowen der var ejet af Hans Chr. Hansen og Anna
Margrethe Hansen, Hansens Hotel, der solgte huset til Politistation.
Tilbage til Vejen hallen med fodboldsbanerne som de fleste på den tid sikkert har spillet fodbold på, kan man se at der har været rigtigt meget aktivitet ved målene, hvor græsset er helt slidt af.
Til højre for Vejen hallen var der i mange år Tivoli til Troldefesterne. Efter Sydjysk Udstilling i 1951 begyndte Troldefesterne og Georginefesterne de følgende år, og Cirkus G.O.Gine opstod med lokale kunstnere.
Og bag Phønix bygningen havde Cirkus Benneweis tit deres cirkus stående.
I dag ligger Knudepunktet der, men det er en hel anden historie.

Vejen Elektricitetsværk Lindegade 10 Vejen.
Et utroligt flot billede af det nybyggede Elektricitetsværk Lindegade 10.
Hvis der ikke stod var det var, tror jeg ikke at jeg kunne genkende det.
Bygningen til højre kan jeg ikke genkende. Og stakittet siger mig heller ikke noget.
Elektricitetsværket blev bygget i 1922 overfor Vejen bibliotek og Troldespringvandet.
Fra Wikipedia.
Troldespringvandet er skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), det blev indviet den 13. juli 1923.
I 1923 blev Hansen Jacobsen bedt om at lave et stykke kunst, der samtidigt kunne fungere som kølebassin til det nyopførte elektricitetsværk i Vejen.

Sparekassen ved Jyllandsgade og Søndergade, med Henry Lautrup som direktør.
En endnu flot bygning, som jeg altid så på når jeg gik rundt i Søndergade.
Jeg startede min første opsparing derinde.
For opførelsen i 1909 af Vejen Sparekasse i Søndergade 8. stod arkitekt Niels Ebbesen Grue. 1879-1937.
Det er stort set alt der blev bygget i Vejen by som Niels Ebbesen Grue stod for på den tid.
Senere kom Inger og Hans Kiilerich, Jysk Tricotage 1967-1996 der.
Der står.
Derfor stod Niels Grue i 1922-23 for opførelsen af Vejen Elværk. Med sin symmetriakse ud gennem kølebassinnet/Troldespringvandet førte den opgave til hans næste store projekt, opførelsen af Vejen Kunstmuseum.
Kirsten Behrens Jensen.
Min mor var ung pige i huset hos familien Lautrup. Der var orden og gode manerer i højsæde.
Marianne Lautrup.
Kirsten Behrens Jensen. Hvornår var hun det, og hvad var navnet?.
Det var en dejlig tid i denne dengang smukke bygning. Når klokken ringede ind på Realskolen, så var det om at komme ned af køkkentrappen og ind i klassen.
Kirsten Behrens Jensen.
Hun hedder Else Margrethe og det må have været omkring 1960
Karl Knudsen.
Marianne Lautrup. Ja og jeg kravlede op af stigen i vores gård - hen over det lille tag og ned på cykelskuret - og så benene på nakken og ind i klassen - eller hvordan var det nu, skulle vi stille op foran indgangen udenfor ?

Eli Hage.
Johs har du billeder derfra i halvtredserne.
Et nyt billede af Ford på hjørnet af Askovvej og Søndergade.
Jeg er sikker på at det er et ældre billede end dem jeg har lagt op af Ford, eller Vejen Automobillager som der står, da jeg ikke har set bygningen og muren ud til Askovvej før. Heller ikke den lille hal foran de to største kan jeg ikke erindre.
Jeg startede på Bakkely Skole i 1953. Og der så det anderledes ud.
Så er der de to huse op af Askovvej, hvor Hans Erik har fortalt at der boede Købmand Petersens forældre i det første hus. Erik Petersen havde købmandsbutikken ude ved Vamdrupvej.
Oppe øverst er det Allegade, med mine bedsteforældres hus, Margrethe og Christian Rasmussen, hvor deres have gik ned til Ford hallen.
Og til højre er det Trælasthandlen.
I 1880’erne og 90’erne havde Ebbe Sørensen Høllund, Tagpapfabrik, hvor Ford ligger.
Så står der at VEJEN AUTOMOBIL-LAGER ved Kristen Haugaard kom efter Høllund ca. 1925.
Fotografiet er måske den bedste opfindelse der er gjort. Hvis man ikke have det, kunne man ikke dokumentere noget som helst.
Ja, det var en anden tid dengang.

Vejen hallen.
2 nye flotte billeder af Vejen hallen som jeg ikke før har haft på siden.
Vejen Hallen blev indviet i 1953.
Der står.
Historie:
Vejen Hallen er et stykke idræts- og kulturhistorie i Vejen By's historie og vækst, gennem sidste halvdel af forrige århundrede.
Efter opførelsen til Sydjysk Udstilling i 50` erne, har Vejen Hallen gennem
mange år været omdrejningspunktet for idrætten og kulturarrangementer i Vejen By.
Siden opførelsen al Vejen Idrætscenter og Troldesalen, har Vejen Hallen haft en tilbagetrukken brugsmæssig funktion for sportsaktiviteter og
kulturarrangementer i byen og fremstår i dag, som et nedslidt hus der trænger til en opgradering.
Med sit klassiske arkitektoniske rundbuede udseende, er Vejen Hallen på en måde synonym med Vejen og det vil derfor være fuld berettiget, hvis Vejen Hallen sikres som bygning og offentligt tilgængeligt hus for fremtidige generationer.
Marianne Kristensen.
Os der bruger Vejen hallen trives der. VIC kan ikke rumme de timer. Vi venter på at Ketsjercentret står klar.
//Marianne, Vejen badmintonklub.
Grethe Ørnegaard.
Der har jeg lavet flere gymnastikopvisninger.
Jesper Nissen Brogaard-Radoor.
Man må erkende, at man er nødt til at se på, om den kan bruges til andet formål, som du nævner har den det idrætsmæssigt svært, efter idrætscenteret er blevet så stort.

Vejen hallen.
2 nye flotte billeder af Vejen hallen som jeg ikke før har haft på siden.
Beliggende på Fuglesangsallé 10.
Indviet i 1953. Vejen Idrætscenter har haft driften af hallen siden 1953.
Bertha Kirstine Christiansen.
Jeg har deltaget i flere gymnastikopvisninger med Anna Lynggaard som leder i slut-50erne.
Og så var der bal bagefter.
Knud Dunkjaer Andersen.
Så den blev bygget vi drenge legede på byggepladsen.

Starten på fodboldstadion i 1932.
Vejen Stadion planeres i 1932.
Olav Vang Lauridsen havde marker overalt på den tid.
Her starter man med at forberede det nye Fodboldstation på Plantagevej som Olav Vang Lauridsen gav til byen. Efter det første fodboldstadion fra 1922, der lå ved Nørregade og Korsgade, og som er en del af kirkegården i dag.
Johannes Anker.
Familien ejer ikke stadion. Min farfar Olav Vang Lauridsen gav grunden væk. Med en klausul om at hvis klubben ville sælge, gik gaven tilbage til familien.

Et dejlig Julebillede fra Nørregade i Vejen.

Christian D. Rasmussen.

Gammelgården ved Rolighedsvej.
Jørgen Schlünssen.
Bygningen nærmest jernbanen er kendt som Gammelgården og er bygget ad tre gange nummer 1 og 3 i 1939 og nummer 5, 7 og 9 i 1949, så det er kun de to i vinkel, som hedder solgården.
Jeg har altid troet at alle husene på Rolighedsvej hed Solgården. Men som Jørgen siger hed det første hus der blev bygget Gammelgården. Så billedet her er fra 1939.
Og med lidt farve.
Karl Knudsen.
Godmorgen Johannes - ja der kan man bare se - efter mere en 60 år i vejen hvor også jeg havde den klare opfattelse af bygningen hed solgården - ja får man pludselig en helt ny viden.
Jørn Bojsen Pedersen.
Godmorgen. Har som barn boet på Rolighedsvej 1 2sal t.h. fra 1942. Til1955. Bliver 80 næste år. Kan huske baggården, hvor vi spillede fodbold med brødrene Johansen. Dejligt minde.
Birgit Kahr.
Rolighedsvej 1,1 sal th. var mit barndoms-/ungdomshjem. Kan ikke huske hvor mange år, mine forældre boede der, inden de flyttede efter vi 5 børn alle sammen var flyttet hjemmefra. Hele lejligheden dirrede blidt hver gang der kørte et tog forbi, men det tænkte vi ikke over. Hvor ER det sjovt at se bygningen som nybygget. Kører en gang imellem forbi og kigger op til stue-vinduet og tænker på alle de børn, der dengang var ude at lege på plænen bagved og i det hele taget. Værst var det, når jeg kom hjem på cykel om aftenen og der var mørkt. Pyha...så skulle cyklen jo ned i kælderen og ind i cykelrummet, og altid var jeg så bange for, om der stod et uhyre og ventede på mig. Der var ikke særlig meget lys dernede i den skumle kælder. Jeg kunne blive ved med at fortælle, men stopper her.
Bo Marquart Nielsen.
Min faster Signe og mand kaj Zink flyttede ind i 1939 og boede til deres død først 1990erne.
Marianne Tirsbæk Jørgensen.
Bo Marquart Nielsen. jeg overtog deres lejlighed på Rolighedsvej da de flyttede på Plantagevej i 1993.

Vejen Elektricitetsværk Lindegade 10 Vejen.
Et utroligt flot billede af det nybyggede Elektricitetsværk Lindegade 10.
Hvis der ikke stod var det var, tror jeg ikke at jeg kunne genkende det.
Bygningen til højre kan jeg ikke genkende. Og stakittet siger mig heller ikke noget.
Elektricitetsværket blev bygget i 1922 overfor Vejen bibliotek og Troldespringvandet.

Vejen Automobil Lager på hjørnet af Askovvej og Søndergade.
Årstal 1929.
Fotograf K. H. Kock, Vejen.
......
Et sprit nyt billede fra starten af Ford i 1925 ved krydset Søndergade og Askovvej.
Fotografiet er taget inde fra Ole Haagensens villa på hjørnet af Søndergade, Plantagevej, hvor der i gamle dage var et hvidt stakit rundt om den store have, der blev mindre da Plantagevej blev udvidet.
Haagensens villa var født hvid, men har haft flere farver. Gul bl.a.
Jeg ville gerne have lidt kulør på billedet men det gik ikke, halvdelen af bilerne blev røde. Og jeg kan huske at i de første mange år var alle bilerne HGF sorte. Så da den første røde bil kom til Danmark blev der rigtig kigget på den. I dag er hele farvespektret repræsenteret i bilparken.
Oppe bagved til venstre ligger som det første hus i Allegade/Askovvej Karetmager Petersen, han er i den grad blevet glemt. Hans kone var umådelig flink at tale med. Jeg mener vi kaldte ham Juler Pedersen, nok et øgenavn på grund af at han lavede hjul, også til Ford, hvor han lavede træarbejde til anhængere. Han var fodsboldspiller på førsteholdet i 1930erne, i Vejen.
Og det andet hus til højre er mine bedsteforældres hus nummer 17.
Det var det første hus i Vejen, jeg kom i da jeg var meget lille.
Jeg er født i 1946, så det er lidt sjovt at Allegade 17. er fra 1929.
Huset til højre for mine bedsteforældres hus var hvid. Der boede familien Terp. For et par uger siden blev det nedrevet. Og det var for en gang skyld en god beslutning.
Jens Aksel Kjær skriver.
Dejlig at se Karetmager Petersens hus. Udover at være karetmager røgede han også kød for folk. Jeg har så gode minder fra dette når vi fik røget en skinke og bacon hos ham før jul. Det var en "festdag" når far kom hjem det skinken før jul.

Der står.
Viadukten, der forbinder Nørregade og Søndergade, bygges 1916-17.
Det foregik med håndkraft og med mange mænd i arbejde. Og med skovle og tunge træ trillebøre.

Gunnar Melton.
Vejen Gæstgivergaard/senere hotel Vejen med Øster Alle, Fr.d.7’s gade og Borgergade som den gennemgående gamle hovedvej 1.
Chalina Nanet Lynggaard.
Og ved siden af min fars købmandsforretning med de gamle pakhuse.
.....
Det er dog et utroligt billede. Det må da været meget gammel, da Koldingvej ikke er der endnu. Jeg mener at Koldingvej blev anlagt omkring 1955.

Et farvet billede af Frederik d. 7’s Gade, fra 1949 med Fischer's Boligmontering, og nederst hvor Vejens første store købmand, Th. Winding, Købmandsgård ligger.
Helt til venstre ligger den tidligere svinestald til Vejengaard og Øster Allé.
Jeg har prøvet at finde Købmandsgårde der fungere i dag, men kan se at de der er tilbage rundt om i Danmark, er Museer fra en svunden tid.
Jytte Eeg Hansen.
Kan lige skimte det høje røde hus , hvor jeg er vokset op på. 1. Sal . på Øster Alle . Senere kom jeg til at arbejde på den kommunale tandpleje som blev bygget lige ved siden af.

Ulla og Jørgen har sendt et dejlig billede af teaterscenen i den gamle Vejen Hal.
Sådan husker jeg Vejen Hallen da jeg startede med at spille Badminton dernede. Med de to højtalere ved scenen og uret oppe over den.
Døren til højre var ud til omklædningsrummene og døren til venstre ud til Parkeringspladsen, og cyklerne ikke at forglemme.
Der var mange cykler på det tidspunkt i 1950erne.

Vejen Automobil Lager på hjørnet af Askovvej og Søndergade.

Vejen Automobil Lager på hjørnet af Askovvej og Søndergade.