Et Vue over Vejen hallen Fuglesangsallé 10 fra 1953, og Fuglesangsalle der drejer ned ad Ahornsgade, med den sorte Phønix hal, der blev bygget i anledning af Sydjysk Udstilling i 1951.
Og til venstre for den, Vejen Æg pakkeri der er rød, med reklamen på taget. Dansk Andels Æg export.
Og Danmarksgade der er startet med Svømmebadet. Svømmebadet er ikke særlig tydelig på billedet, men må sikkert være der. Svømmebadet blev indviet den 8. juli 1951.
Til højre for svømmebadet er det Østergade med den gule bungalow. Bungalowen der var ejet af Hans Chr. Hansen og Anna
Margrethe Hansen, Hansens Hotel, der solgte huset til Politistation.
Tilbage til Vejen hallen med fodboldsbanerne som de fleste på den tid sikkert har spillet fodbold på, kan man se at der har været rigtigt meget aktivitet ved målene, hvor græsset er helt slidt af.
Til højre for Vejen hallen var der i mange år Tivoli til Troldefesterne. Efter Sydjysk Udstilling i 1951 begyndte Troldefesterne og Georginefesterne de følgende år, og Cirkus G.O.Gine opstod med lokale kunstnere.
Og bag Phønix bygningen havde Cirkus Benneweis tit deres cirkus stående.
I dag ligger Knudepunktet der, men det er en hel anden historie.
2 kommentarer
Carl Christian Osmann.
Huset der blev politistation, ligger i Østergade.

Vejen Stadion, 1932 Fotografiet blev bragt i Folkebladet 20. april 1934.

Bag ved Solgården ligger det gamle fodboldstadion ved Plantagevej. Der kunne man i gamle dage kigge ned og følge fodboldskampene.
Jeg har prøvet at give det lidt farve.
Man købte marken af Olav Vang Lauridsen på Grønvang. Og som i dag er ejet af familien.
Der står.
Det lykkedes fint med fodbolden i Vejen. Der blev bygget et flot fodboldstadion for enden af Fredensgade mellem jernbanen og Plantagevej, og i løbet af 1920erne og 1930erne steg Vejen op i
graderne, og de endte med at komme i første division under tilnavnet ”De Jyske Skotter”, med ”Lille Simon” som venstre wing. Om søndagen når de spillede på Vejen stadion var der trafikkaos, og alt hvad der kunne gå og krybe kom til Vejen fra hele oplandet og de nærmeste byer. Når der blev skudt mål kunne tilskuernes høje brøl høres over hele byen. Vang Lauridsens plan var
lykkedes, og han fik Vejen sat på landkortet, - byens næringsliv trivedes, og mange fabrikker ud over Alfa og Phønix skød op i de år. Jeg mindes de mange fabriksfløjter der gik i gang klokken
12,00, når alle gik hjem til den varme middagsmad, også skolebørnene, og fløjterne lød igen kl.
13,00 når arbejdet og undervisningen gik i gang igen.

Starten på fodboldstadion i 1932.
Vejen Stadion planeres i 1932.
Olav Vang Lauridsen havde marker overalt på den tid.
Her starter man med at forberede det nye Fodboldstation på Plantagevej som Olav Vang Lauridsen gav til byen. Efter det første fodboldstadion fra 1922, der lå ved Nørregade og Korsgade, og som er en del af kirkegården i dag.
Johannes Anker.
Familien ejer ikke stadion. Min farfar Olav Vang Lauridsen gav grunden væk. Med en klausul om at hvis klubben ville sælge, gik gaven tilbage til familien.

Du godeste !!!!
Vejen Stationsby, fotograferet fra Askovvej (sydvest), omk. 1891.
Det må da være årets billede, hvis det er rigtigt, som jeg tror det er, starten på Askovvej.
Det er sikkert en marksti der starter fra Søndergade og til Askov.
Det er rigtig spændende at se hvordan det var før der blev bygget noget som helst på Askovvej.
Brejdablik der blev opført i 1912 som privatbolig for købmand Peder Lauridsen, og som var det første hus på Askovvej. Ellers må der havde været gårde der lå der.
Jeg mener at Gården Grønvang kan dateres til 1807.
Og Tabogaard omkring 1828, som havde Niels Pihlkjær som ejer til sidst. Og ved siden af Tabogaard, lå Svendsminde som Holger Engelbrekt Pedersen og hans kone ejede. Stuehuset er der endnu ud til Askovvej.
Altså længe før at Askovvej blev til en vej og ikke som her en marksti.
Det må være Allegade helt til højre der går ind i billedet. Og Vestergade med den store Alfa skorsten. De to mindre skorstene er jeg ikke klar over.
Tænk at stien er starten på Askovvej.
I 1925 startede Ford på hjørnet af Søndergade og Askovvej. Før da var der en trælast der.

Vejen Hallen. Foto af sognerådsformand, Vognmand K. Hansen, Vejen tale ved indvielsen af Vejen hallen. Årstal 1953.
Det var det år hvor jeg startede i første klasse på Bakkely Skole.
Det har nok været en festdag i Vejen kan man se på alle dem der var mødt op. At få en hal til sport mm.
Jeg tror ikke at jeg har set scenen i brug som her.
Til højre var det døren til omklædningsrummene og til venstre døren ud til parkeringspladsen.
Det var bademester Ove Larsen Vejen svømmebad der stod for Vejen hallen også, hvor der dengang også var et Cafeteria.
Der står.
Bademester Ove Larsen var fra start til slut ved Vejen Svømmebad. Og han havde også med Sporten i Vejen hallen at se til. Og Cafeteriet også, sammen med sin kone. Ove Larsen og hans kone boede ved Vejen hallen, mod jernbanesporene.

Fra Asbjørn Hansens Fotoalbum.
Det er lige ved at jeg ikke kan kende Bademester Ove Larsen fra Vejen svømmebad.
Men det er ham.
Bjørn har taget flere billeder fra Vejen svømmebad, her er to af dem.
Jeg er sikker på at Bjørn har de fleste billeder fra dengang Vejen var Vejen.
1951
Sydjydsk Udstilling.
Vejen Friluftsbad anlægges ved Danmarksgade.
En augustdag i 1981 blev der definitivt lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For nogle lidt vemodigt, en æra var slut efter 30 år.
Hvorfor man lukkede svømmebadet ved jeg ikke.
Sten Fyhn Mortensen.
Jeg var bassinvagt/bademester de sidste somre, friluftsbadet eksisterede. Fra jeg var fem år gammel tilbragte jeg mange sommerdage i det friluftsbad, så det var med stor vemodighed at vi lukkede ned. Men politikerne havde lige besluttet at bygge en svømmehal i forbindelse med det nye idrætscenter, og de tænkte, at så blev friluftsbadet overflødigt. Desuden ville en fortsat åbning af friluftsbadet kræve mange penge i renovering og vedligehold. Men friluftsbadet var noget helt særligt, som en svømmehal ikke kan gøre det ud for.
Jette Fisker.
Bademester Larsen glemmer jeg aldrig. Han lærte mig at svømme da jeg var 5 år gammel. Svømmebadet var vores andet hjem hele sommeren

Vejen Friluftsbad anlægges ved Danmarksgade i 1951.
I 1981 blev der lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For mange meget vemodigt, en æra var slut efter 30 år.
Grethe Ørnegaard.
Jeg og mine søskende boede nærmest deromme, da vi var børn.
Jeg havde dog en grim oplevelse et år. Der var mange badende og pludselig opdager jeg, at der ligger en mand med hovedet nedad og spjætter med armene. Jeg svømmer hen til ham og vil hive ham ind til kanten og så får han fat i min badedragt og får hevet mig med ned. Heldigvis var en af mine veninder i nærheden og, tror jeg, hevet os ind, eller også får hun hentet hjælp.
Det viser sig, at manden havde fået et epilepsianfald midt ude i det dybe bassin.
Jeg var sammen med en masse af mine klassekammerater, og de fik heldigvis overbevist mig om, at jeg hurtigt skulle i vandet igen, og jeg er heldigvis ikke vandskræk i dag - tværtimod

Der står.
I daglig tale ”Peter Ludvig."
Skjold Burne vinforhandler med bl.a. leverancer af altervin og brød til kirken.
P.L.N. var i mange år medlem af menighedsrådet, kirkesanger og søndagsskolelærer.
Peter Ludvig var kendt som en der kunne synge hele Vejen kirke op. Jeg viste ikke at han også var medlem af kirkerådet, og søndags skolelære.
Først kommer Bagermester Emil A. Völcker - tlf. nr. 56, og efter kommer Viggo Nielsen til højre og i 1997 står der stadig Bager Viggo Nielsen på skiltene.
Og så overtager Slagter Knag Butikken.

Jeg kan huske at da vi havde Lærer Svend Lunde i Bakkely Skole var vi ofte nede i Svømmebadet i slut 50tresserne i gymnastiktimerne.
Og i sommerferien kunne jeg være dernede flere gange på en dag.
Der tænkte man ikke på at det var et udendørs svømmebassin, sådan var det bare.
Der var også de årlige svømme konkurrencer skolerne imellem, mellem nord og syd.
Når man startede dernede for første gang var det i det første bassin.
Efterhånden kom man over i det store, hvor man havde korkbælte på, og hvor Bademester Ove Larsen havde en meget stor bambusstang med en ring på så han kunne styre løjerne når man skulle lære at svømme. Jeg har ikke siden været i et svømmebad efter at det lukkede i Danmarksgade.
Britta Harboe skriver.
Dejligt billede. Kan næsten mærke vandet og lugten af klor
Der er virkelig mange gode minder forbundet med svømmebadet.
Når man stod ved vipperne hvor der var en hvid bygning, var duften af klor ret gennemtrængende.
Ja, og så kan jeg huske udtrykket at lystbade. Det var at stå lidt for længe under den varme bruser.
Karen Margrethe Mejer.
Jeg er født og vokset op i Maltbæk, på Engvanggård. Min far, var landmand, og havde mælkekøer. Vi kom primært, og tilbragte det meste af sommererne i 60'erne og 70'erne, i det udendørs svømmebad i Brørup. Vi synes, det var fantastisk, at komme der. Det udendørs svømmebad, i Brørup eksistere stadig, og, vil jeg tro, flittigt besøgt, i disse meget varme somre, som efterhånden er mere reglen, end undtagelsen. Da jeg i slut 70 'erne, begyndelsen, af 80'erne, gik i 8 og 9 klasse, på Bakkely skole, vi gik fra børnehave til 7 klasse, på Askov Malt skole, havde Sigurd Bak, til klasselærer. Da vi kom til Bakkely i 8 klasse, fik vi lærer Svend Lunde, til matematik. Dengang var engelsk, tysk og matematik, grundkursus eller udvidet kursus. Jeg var, og jeg er stadig voldsom dårlig til matematik, men Svend Lunde, der på det tidspunkt, var viceinspektør, på Bakkely, var en udmærket matematik lærer. Det jeg ved, om tal, den dag i dag, lærte Svend Lunde mig. I går cyklede jeg forbi Bakkely skole, og kan se, at skolen, får nye naboer, engang i fremtiden. Held og lykke, med det.
Johs Laursen.
Tak for din gode historie Karen. Om en tid der var.
Karen Margrethe Mejer.
Johs Laursen. Ja, det var en skøn tid. Vi kom ikke meget i svømmebadet, i Vejen, men kan sagtens huske det. Måske har jeg endda fået svømme undervisning der, med det kan jeg ikke huske!!
Eva Hedegaard.
Den første åbningsdag var Kristi Himmelfartsdag, og man skulle da i vandet den dag. Med lufttemperatur på 18 grader og vandtemperatur på 16 grader var det en kold fornøjelse.

Et nyt lidt farvet billede af Vejens første Kommunekontor der i dag huser Vejen fotoarkiv som jeg i det sidste ½ år flittigt har benyttet med stor glæde. Jeg har været derinde en enkelt gang da der var kommunekontor.
Og foran er det Troldespringvandet, der opstod som kølebassing til El værket der ligger bag fotografen ved Lindegade. Troldespringvandet er skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), det blev indviet den 13. juli 1923.
I 1923 blev Hansen Jacobsen bedt om at lave et stykke kunst, der samtidigt kunne fungere som kølebassin til det nyopførte elektricitetsværk i Vejen.
Og hvor også Vejen Bibliotek ligger som det andet i Vejen. Det første bibliotek hed Gramhus, og lå ved viadukten i Søndergade. Der kom Hans Drewsen til som Bibliotekar. Han flyttede med til Det nye bibliotek i 1940 ved Museumspladsen.

Et nyt postkort fra ældre tid.
Søndergade i Vejen. På mælkevognen ses Niels Johansen.
Til venstre er det Posthuset og Bageriet.
Og til højre er det starten på Købmandshandlen og Søndergade og Jyllandsgade.
Vejen er ikke brolagt endnu. Det skete i 1924. Det er sjovt at tænke sig at det var heste der dominerede gadebilledet. Det må have været lige så naturligt for indbyggerne i Vejen at se heste som det er for os i dag at se biler.
Ifølge Vejen Miniby.
Vejen Postkontor 1906. Da havde posthuset 13 postbude ansat.
Posthuset er bygget i 1906 af købmand Peder Lauridsen, Søndergade 10.
Han ejede huset og lejede det ud til postvæsenet.
Ja Lauridsen familien på Grønvang har simpelt hen bygget det meste af det gamle Vejen op.
Peder Lauridsen startede købmandsbutikken på hjørnet af Jyllandsgade og Søndergade.
Peder Lauridsen var halv broder til Johannes Lauridsen på Grønvang, og som byggede Brejdablik på Askovvej, til ham og hans kone.
Måske har han bygget Brejdablik lige der, da det lå overfor gården Grønvang.

1951
Sydjydsk Udstilling.
Vejen Friluftsbad anlægges ved Danmarksgade.
Med kiosken i midten af bygningen. Hvor man fik et armbånd når man havde betalt for at komme ind. Der kunne man også have ure og andet liggende. Der er sikkert også røget mange is og rustne søm over disken.

Et nyt utroligt billede jeg har fundet på Vejen Arkiv DK, som jeg har givet lidt farve.
Et gammelt billede af Banegårdsbygningen og Banegårdspladsen. Logoet med DSB`s vingerne er ikke kommet på endnu over indgangsdøren og der er heller ikke komme brosten på Banegårdspladsen. Brostenene i Vejen kom i 1924. Så billedet må være ældre end det.
Der står i Wikipedia.
Den 25. august 1917 blev Vejen Station knudepunkt, da Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) blev åbnet med hoved strækningen Troldhede-Kolding og sidebanen Gesten-Vejen. Ved den lejlighed blev den oprindelige stationsbygning fra 1874 erstattet af den nuværende, tegnet af Heinrich Wenck.

De sidste billeder af Vejen svømmebad fra Asbjørn Hansens fotoalbum, der har fået lidt farve.
Jeg synes de skal med da det var en stor del af os der gik i Vejen Svømmebad.
Dengang i slut 1950erne var det en ganske naturlig ting at gå i friluftbadet. Dog ikke hvis det regnede så kunne man blive våd.
Vejen kommune har gennem tiderne været en utrolig fedtet kommune. I stedet har den haft mange fejlslagende projekter med mange nedrivninger til følge.
Det er ikke brok men en nøgtern konstatering.

Bente Hansen.
Er der nogen der kender noget til en smedemester i Vejen, Ole G. Madsen ? . jeg bor nu i Stubbekøbing og har en gammel bekendt, som var/er i familie med ham!!
Middagspause hos Smedemester Ole Madsen, hjørnet af Søndergade og Mindevej. På Fotografiet ses fra venstre mod højre: 1: Børge Christensen 2: Ove Madsen (barnet) 3: Henry Schlünssen 4: Erling Dam (barnet) 5: John Jensen 6: Svend Aage Thede Fotograferet mellem 1950-1954. I baggrundet ses harver og hesterive.
Fotograf Sofie Larsen Vejen.

Et dejlig billede af en tid der var.
De første taxier ved Banegårdspladsen.
Der står ikke hvilket årstal det er, men de høje HGF`er var de første biler man så i gadebilledet omkring 1929. To der var med fra starten var Jens Skov og Hans Olander.
Det må have været et stort arbejde at lægge brosten i hele byen. Brostenene i Vejen kom i 1924.
Visit Vejen skriver.
Foran Vejen Station knejser byens "grundlægger" Johannes Lauridsen (1847-1920). Busten, der er af bronze, blev sat i 1928 og senere flyttet til den nuværende placering.
Her bag den første bil som jeg husker Busten, da jeg gik mine første ture i Vejen. Flot placeret midt på Banegårdspladsen med jernrækværk omkring.
Til venstre er det den grønne rutebilstation og til højre for den er det Vognmand August Klockmann hus.
Og starten på den hedengangen Jernbanegade. Og bag bilerne til højre er det
Ifølge Vejen Miniby.
Det lille anlæg med siddepladser og troldefigur der ikke findes mere.
- nej - bænkanlægget - udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen -
- befinder sig nu (2014) i en rekonstrueret udførelse i anlægget ved Kunstmuseet.
Det blev op muret sidst i 1930'erne på Banegårdspladsen og fjernet igen i 1960'erne.
Hvorfor anlægget hed Nej, ved jeg ikke. Man har været lynhurtig i Vejen kommune når noget skulle brydes ned. Eftertiden har man ikke tænkt på.

Et utrolig billede som jeg ikke viste hvad var, hvis der ikke lige har stået det i Vejen Arkiv.dk.
Udsigt fra isenkræmmer Kastens altan Nørregade 26, før Kunstmuseet blev bygget i 1924. Hus nr. 1 er Østergade 7. Hus nr. 2 er "Solhjem", som var ejet af Sofus Petersen, nu nedrevet for at give plads for P-pladsen på hjørnet af Østergade og Østerallé.
Jeg har før skrevet om huset der forsvandt, og så dukker det op her på billedet.
Her boede Gelzer og hans broder Sofus Pedersen. I dag er det parkeringsplads for Rema 1000.
Der står.
Det er et spændende billede. Jeg har flere gange skrevet om Geltzer og Sofus Pedersen, og om huset der forsvandt.
Jeg mener at det var et hus der let kunne bevares, men nej, der røg en del huse da Rema 1000 skulle have en stor parkeringsplads på hjørnet af Østergade og Østeralle.
Bankformand Sofus Petersen, der i mange år havde sin flotte bil i vinduet hos J. Kjær Jørgensens Autoværksted. En tysk Wanderer.

Gadeparti fra Nørregade set fra Baungårdsvej mod kirken. Hjørneejendommen på Thomsensvej blev nedrevet i april 1979. Her med lidt farve.
Kim Agerbæk Schmidt-christensen.
Ja, og i dag er Thomsensvej ikke til at kende fra den var engang.
Huset på hjørnet var det gamle brødudsalg og møntvask som blev revet ned i 1970'erne.
Og Nørregade 104 hvor vognmand Klockmann først og min farfar og bedstefar efterfølgende havde vognmandsfirma C.P.Christensen og Cykelforretning Zenia lå på den anden side af Thomsensvej mod købmandsforretningen,der senere blev til idecentret.Huset blev revet ned ca. 1960.
Til venstre for den ligger Vejen Gardens Genbrug hvor der i 1979 var Idecentret, og i 1956 Købmand Gunnar Nielsen.
Til højre nederst er det Baungaardsvej op til Byskolen, og ned til venstre er det Skolegade, og til venstre er det Fr. d. 7's Gade.
Karen Margrethe Mejer.
Det, som du skriver, var Byskolen, var, da jeg i 70'erne og begyndelsen af 80'erne, begyndte at gå til skoletandpleje, indrettet, som skoletandpleje, for alle elever, i Vejen kommune. Til den første tandlæge konsultation, som fandt sted, hvert halve år, fik klassen indleveret en bunke gule indkaldningskort, hvor alle vores navne, stod skrevet på. Vi blev, hele klassen, på én gang, kørt til børnetandplejen, i en bus. Senere, nok engang i 70'erne, blev der bygget, en ny og moderne børnetandpleje, ved siden af Østerbyskolen. Overtandlægen, var Karl Thomsen, ham kunne vi godt lide. Ét af vores mottoer var "Gør Thomsen glad, spis sukkermad". God jul!!
Kim Agerbæk Schmidt-christensen.
Huset på hjørnet du omtaler er det gamle brødudsalg og møntvask som blev revet ned i 70'erne.
Nørregade 104 hvor vognmand Klockmann først og min farfar og bedstefar efterfølgende havde vognmandsfirma C.P.Christensen og cykelforretning Zenia lå på den anden side af Thomsensvej mod købmandsforretningen, der senere blev til idecentret. Huset blev revet ned ca. 1960.

Det viste jeg ikke.
Skolegade i Vejen. Det lille hvide hus i baggrunden var en overgang forskole omkring 1908.
I Fr. d. 7's Gade kom Vejen gamle Byskole i 1877. Der blev tilføjet en tilbygning til den i 1906.
Og den nye Byskole blev bygget i 1937 på Baungaardsvej.
Min fætter Erik Rasmussen fortæller at der boede en dame der ved navn Eva i 1960erne. Og huset er der i dag med røde mursten.
Per Nielsen Svanemoos.
Bertel Olsen var brændselshandler og havde en Bedford J6 lastvogn Jeg legede med Bent i -50 rene. Vi boede i det røde hus i forgrunden, Skolegade 6. som ejedes af enkefrue Østergård. I lejligheden til højre boede fra og hr Ralf sen. Vi boede på 1. Sal fra -55 til 57.
Og Olsen havde en kæmpe Sct. Bernhard der stod lænket på gårdspladsen og så temmelig arrig ud.

Ved slutningen af Nørregade.
Til højre lidt af Malermester Nielsen hus i nummer 98.
Der står.
Baggårdens Møbler, på venstre side af Vejen kirke var der i 1980erne, som nr. 100.
Og til højre ved siden af Vejen kirke er det først Maler Nielsens hus, Nørregade 98. Hvis svigersøn Lorenz Kristensen boede på Askovvej nr. 15. Lorenz Kristensens far, Murermester Gregers Kristensen, opførte sammen med Murermester Daugaard Hansens Hotel i Vejen. Og som var maler hele sit liv på Alfa. Så var der blomsterforretningen ved familien Bitsch som havde blomsterforretning i mange år i Nørregade 98, og senere Bjørn Harboe og hans kone.
Huset til venstre for Baggårdens Møbler er
Klockmann's Vognmandsforretning og Cykleforretningen Zenia der startede i 1903.
Vejen ny kirke blev indviet i 1896. Og overfor er det Kirkegården.
Nederst i Nørregade er det August Schlosser`s smedje værksted som man kunne se helt nede fra Viadukten på en god dag hvor der ikke var ret mange mennesker eller biler i hovedgaden.
A. Schlosser overtog smedjen i 1904.
Jeg mener at Murermester Daugaard`s kone kom op til mine forældre da jeg var helt lille hvor hun fik masser af æbler til syltning hver år. De boede i Østeralle 45 mener jeg.

Henriette Haahr Petersen.
Johs Laursen. Min mor fortæller at dette billede er fra den første kiosk Nørregade 3. Der var også en kiosk på Jernbanegade 31 fra 1965-1970.
Hej Henriette.
Jeg har tit tænkt på hvem der mon havde denne Kiosk ved Jernbanegade nummer 31. Det var så din morfar Peder Pedersen. Ja de blev jaget rundt i manegen af kommunen. Ligeledes var det med min frisør Frisør Hans Henning Jørgensen, og Ove der i mange år stod ved Troldespringvandet med sin Pølsevogn. De skulle flytte så mange gange da Nørregade blev revet ned.
Der var også forenden af Jernbanegade i det sidste lange hus en Kiosk. Hvem mon ejede den, det var efter M.P. Matiesen der havde cykler og symaskiner der. Huset til højre.

Gyden fra Banegårdspladsen til Nørregade
med lidt farver på. Da jeg var helt lille 4-5 år skulle jeg lige tage mod til mig og gå igennem Gyden. Men dovenskaben vandt altid da det var en god genvej fra Banegårdspladsen og til Nørregade. Til venstre for gyden var det
Radio Jepsen og siden Bladcentralen som jeg husker op af de 5 trappetrin. Hvor det var Kioskejer Peder Pedersen.
Blikkenslager Th. Toft havde kælderen.
Blikkenslager Toft var tvillingbror til Maler Toft.
Der har siden 1930 været mange i huset.
Hvis jeg skulle gå ned i dag og lægge et velpudset æble hvor Gyden startede ville jeg komme i vanskeligheder.
Og dog jeg kan se at overfor Vejen Mejeri i dag lå Gyden.
Home Vejen, Nørregade 5. er opført i år 1968. Gad vide om de ved at de ligger præcis der hvor gyden var.
Dengang var det på højre side Chr. Svenning Automobilreparationsværksted der fik den første bil i Vejen.
Og efter ham fik lægerne lov til at køre bil for kommunen. De havde ellers kørt med hestegig.
Giggen er en tohjulet hestevogn med ét topersoners tværstillet sæde med front i kørselsretningen.
Butikken til højre for gyden var Hans Olander der havde tobaksbutik. H. Olander var sammen med Jens Skov de første i Vejen der startede Taxikørsel. Ca. i 1935. De holdte helt i starten ved August Klockmanns Hus ved Jernbanegade. Langt op i min ungdom var Jens Skov der altid hvis man lige skulle en tur. Han fortalte at hans første tur til Brørup fra Vejen kostede 2,50 krone.
Dengang havde man en lille Rutebil der var til 6 personer. De var nok lidt klogere end i dag, hvor man har sløjfet de store altid tomme bybusser. Jeg har flere gange hørt at ældre ikke kan komme ind i bymidten da der pludselig ikke går en bybus der mere. At alle supermarkederne gnider sig op af hinanden er underligt.

Til Henriette Haahr Petersen.
Peder Pedersens Bladcentral.
Hvor Blikkenslager Th. Toft havde kælderen.

Og til højre for gyden er det Hans Olander`s Tobakbutik.
Bertha Kirstine Christiansen
Tak, Johs for mange gode billeder og fortællinger"from the good old days" 👍🏼👏🏼
Dejligt at du har energi til at fortsætte!
Med ønsket om en glædelig jul til dig sendes du
julehilsner fra
Bertha.

Beskrivelse
Rejsegilde på udvidelsen af Vejen Byskole 1953.
Bemærkning Personerne er fra venstre mod højre: 1. Grethe Madsen 2: Johnsen 3: Laurits Andersen 4: R. Baastrup Nielsen 5: skoleinspektør frk. Marie Andersen
6: Herluf Fisker (tømrer, ingeniør).
Leif J Madsen.
Grethe Madsen var min mor, men det vidste hun nu ikke i 1953.
(og nej, det var ikke frk. Madsen fra Bakkely skole).
En ung skoleinspektør Frk. Marie Andersen,
Laurits Andersen og Grethe Madsen i 1953.

Phønix genopbygges efter branden i 1967, Vejen.
Den første brand var den 6. maj 1935. Hvor Tagpap fabrikken Phønix nedbrændte totalt.

Gunnar Melton.
Vejen Gæstgivergaard/senere hotel Vejen med Øster Alle, Fr.d.7’s gade og Borgergade som den gennemgående gamle hovedvej 1.
Chalina Nanet Lynggaard.
Og ved siden af min fars købmandsforretning med de gamle pakhuse.
.....
Det er dog et utroligt billede. Det må da været meget gammel, da Koldingvej ikke er der endnu. Jeg mener at Koldingvej blev anlagt omkring 1955. ?
Jan Boysen.
Som det ses så er det store træ bag kroen som jeg husker det og tidligere har omtalt. Jeg er fra 52 og man siger at man først med sikkerhed kan huske noget efter det 3. år, så billedet må være fra mellem 1955 og 58.

Jeg mener at det er her Peder Pedersen havde sin Blad pavillon da husene blev revet ned i Nørregade. Der var mange forretningsdrivende der var kede af det på det tidspunkt. Og mange forretninger måtte flytte rundt flere gange.
Det var et utrolig ravnerok der blev lavet dengang, og det er ikke bedre i dag. Byggeriet matcher overhovedet ikke med det gamle Vejen.
Flemming Juul Mortensen.
Kan godt huske da der var bladkiosk og pølsevogn på Rådhuspladsen i byen og L2 der lå til højre for dem med den hyggelige restaurant oven op der havde den lille tv station hvor vi børn kunne sidde og se nogle små tegnefilm for mener det var en eller to kroner der skulle i den.

Gyden i farver. Fra Nørregade og til Banegårdspladsen.

Et dejligt billede ned af Jernbanegade, til Nørregade, med lidt farve.
Til højre er det vognmand August og Helga Klockmann`s hus.
Huset helt til venstre er Vejens første rutebilstation.

Elizabeth Schöneberg.
Jeg har gået på Askov Malt Skole og min klassekammerat var Ove Dahl - han har arbejdet som Drabschef ved politiet i København.
Elizabeth Schöneberg.
Bent Ulsted Olesen.
Svend Erik Madsen og hans kone Åse fik en god Købmandsbutik i Askov, der startede i 1951.
Ja det er korrekt Datteren hedder Vibeke Vedel, og er med på dette billede. Den unge mand ved siden af er bydreng Ove Dahl, som senere blev drabschef i København.
Coverbilledet er af Købmand Svend E. Madsens butik i Askov i 1960erne.

Det lille springvand i dag 2022 foran Vejen Kirke.

Vejen Håndværkerforening fra 125 års jubilæet i 1997 Vejen Kirke Nørregade 6600 Vejen.
Bemærkning. Vejen Kirke og sogneråd med det nye springvand. Kirken havde 100 års jubilæum i 1996.
Det er da utroligt. Jeg har aldrig lagt mærke til det lille springvand. Jeg skulle lige se om det er der endnu, og det er det.
Det er måske fordi at det ser så undseelig ud ?
Sognegården blev bygget i 1986.
Anne Grete Schlünssen.
Måske fordi du aldrig er kommet forbi en sommerdag, hvor børn sopper i vandet.

Et nyt billede af Askov Malt Skolen i lidt dusede farver.
Det er lidt sjovt, da skolen blev bygget står der til venstre på skolen Malt Kommune.
I dag hedder den Askov Malt skole.
Askov Malt Skolen stod færdig bygget i januar 1954. Som var første skoledag for skolen. Ingemann Pedersen flyttede med som førstelærer, med Signe Velling som lærerinde til sommerferien 1969.
Jeg har hørt at man var uenige om hvor skolen skulle ligge, da Askov ikke skulle havde den inde i byen. Så Malt og Askov fandt på at løsningen skulle være lige her, hvor den blev bygget på åben mark, som noget af det første. I dag er der huse omkring Skolen.
Efter 6. årgang fortsætter skolegangen på Grønvangskolen i Vejen.

Indvielse af den nye kirke er i 1896.
Vejen Miniby skriver.
Rejsegilde på Sognegården
Biskop Helge Skov indmurer dokumenter ved grundstensnedlæggelsen -
- og rejsegildet på Sognegården i september 1986.
Og det er murer Ole Hansen (nu i Minibyen) til højre på billedet.
Jeg blev konfirmeret i Askov hos Helge Skov. Sammen med Troels Busk og Eli Hage.
Der står.
Inden da var der blomsterforretningen ved familien Bitsch som havde blomsterforretning i mange år i Nørregade 98, og senere Bjørn Harboe og hans kone. Og derefter Ønske-Møbler, Nørregade 96.
Peter Junker Iversen.
Fru Hyldig er også med på fotoet.
Knud Dunkjaer Andersen.
På billedet Fru Hyldig, Murer Ole Hansen og bagerst Arkitekt Niels Fjord.
Niels er medlem af gruppen her. Jeg kan tænke at han kan fortælle en hel del om Vejen.

Vejen togstation.

Birthe Klockmann Nielsen.
Min far overtog sin fars (I. H. Klockmanns) vognmandsforretning i 1933. Billedet viser vognparken fra 1936.
Jens Skov nr. 2 på billedet kørte taxa i forretningen, men startede senere egen forretning. Nr. 3 er min far. De øvrige har jeg ikke navne på.
Forretningen havde også ambulancekørsel.
Johs Laursen.
Birthe Klockmann Nielsen. Det viste jeg ikke Birthe. At Jens Skov havde kørt for I.H. Klockmann i 1933.
Heller ikke at han havde ambulancekørsel, det er helt nyt for mig.
Gunnar Junker Jensen.
Min far har kørt ved August Klockmann.
Ester Klokkerholm Mikkelsen Dabrowa.
Min far kørte lastbil og måske også taxa for Klockmann. Hans navn var Niels Mikkelsen.

Eddie Troelsgaard.
Det må være brugsuddeleren.
Vejen brugsforening ved Banegårdspladsen.
Fra 1938 til 1957 var det Brugsuddeler Anders C. Ninn der var Bestyrer for Butikken.

Ja mon ikke Banegårdsbygningen er bygningen over alle bygninger i Vejen.
Her er et nyt billede af stationsbygningen som jeg først ser i dag.
Det må være et ældre billede, da byens grundlægger Johannes Lauridsen. Grønvang 1847-1920, ikke er sat i skammekrogen endnu.
Der har Kong Frederik og Dronning Ingrid stået ved døren da de var på besøg i Vejen i anledningen af åbningen af Sydjydsk Udstilling i 1951.
Fra Wikipedia.
Den gamle Togstationen blev åbnet 3. oktober 1874.
I 1992 blev stationsbygningen og signalhuset i stationens vestlige ende fredet, så der ikke kan foretages ændringer på bygningen udvendigt. Fredningen omfatter også det gamle central apparat fra 1918.
Ja de fredninger, de fredninger. Man kan måske nå endnu at gøre noget ved Signalhuset.
Ved den lejlighed blev den oprindelige stationsbygning fra 1874 erstattet af den nuværende, tegnet af Heinrich Wenck i 1917.
Karen Margrethe Mejer.
Ja, jeg er enig, med dig, Vejen station, er absolut, ét af de smukkeste og mest bevaringsværdige bygninger, i Vejen by. Jeg har altid været fascineret af tog, specielt tilbage i 80'erne, da jeg var på efterskole, og senere, på Katedralskole i Ribe, hvor jeg var med toget, fra Vejen til Ribe, med skift i Bramming, hver morgen, til jeg fyldte 18 år, og kunne flytte, til Ribe, og leve af SU. Nu kører jeg ikke meget med tog, hellere bus, og nu hvor corona virus, atter er blevet en stor del af vores hverdag, og dermed brug af mundbind, bliver der sat en naturlig stopper, på meget rejseri!! Én rigtig god jul, til dig Johs Laursen, selvom den endnu engang, kommer til at foregå i corona virus skyggen!
Henning Rose.
Johannes Vang Lauridsen var en god mand for Vejen, men ligefrem at udnævne ham til byens grundlægger er nok at tage munden lidt for fuld.
Anne Grete Schlünssen.
Ham der startede det meste af Vejen hed kun Johannes Lauridsen. Mellemnavnet Vang kom først til senere.
Mimi Lund.
Jeg bliver så stolt når jeg ser dette billede fordi det har min morfar bygget, Gregers Kristensen muremester, jeg nåede aldrig at møde ham da han døde da min mor kun var 5 år da han døde af meningitis.
Christian Heibroch.
Sad og ventede i bilen i går og betragtede bygningen. Fuldstændig enestående. Højre side fungerer bedre arkitektonisk grundet de 3 vinduer i modsætning til venstresiden med 2 vinduer. Til gengæld gør tagvinduerne ikke noget godt og bidrager kun til æstetiske tics 🙂 En anden detalje er vindues rammer i grå mod de hvide vinduer - har kun set det enkelte andre steder. En fin detalje med servante og vask findes på modsatte side.
Knud B. Nielsen.
En meget smuk bygning. Harmonisk og stilfuld.

Et helt nyt billede som jeg ikke har set før. Fra cirka 1955.
Søren N. Willadsens Møbelfabrik på hjørnet af Torps Alle og Søndergade. Her med lidt farve.
Øverst oppe i billedet er det Niels Philkærs gård, Taborgård der ligger. Og hvor hans marker går helt ned til Søndergade. Hvor Malermester Louis Timmermann, købte et bid af hans mark til at bygge sit hus i 1957.
På det tidspunkt var der marker og gårde helt til Skodborg.
I 7. og 8. klasse på Bakkely skole, var vi ude og prøve et erhverv. Jeg var begge gange på Philkærs gård, der lå ved siden af Brejdablik og Holger Pedersens gård.
Bag ved fabrikken ligger bungalowen. Der boede dengang Tapetserermester H. Rolschou Nielsen og
Frisør Fru Rolschou Nielsen 1954. Jeg gik i skole med deres søn Steen.
Der står.
Willadsens Møbelsnedkeri. Søndergade 40. Søren Willadsen 1880-1956. Derefter Møbelfabrikant John D. Lawaetz 1956-1972. Ti år senere blev han medindehaver af virksomheden som han i 1956 overtog helt. Han drev møbelfabrikken frem til 1972.
Dengang fik træerne lov til at blive store, der var man ikke så træforskrækkede som i dag. Jeg kan ikke lide Stynede træer.
Jørgen Frandsen.
Bare lige en lille tilføjelse. Jeg arbejdede på et snedker værksted i Lindknud efter skolen i perioden 1968-1972. SW var en af de store kunde der, vi var underleverandører af tilbehør, som greb til teaktræskomoder o.l. reol system med tråd ophæng ( meget eftertragtet i dag). Lawaetz leverede også meget andet, som blev lavet i Lindknud. Kryds og bolle spil, tømmerknude, puslespil og bordskånere og meget mere. Alt sammen i de ædle træsorter palisander, mahogni, teak og eg. Alt i massiv træ. De ædle træsorter kom i store læs til SW, som vi så blev hentet til for at læsse af med håndkraft og så skulle de lægges i tørreovn også med håndkraft. Et hårdt arbejde for sådan nogle skoleknejter. Jeg vil nok mene han var datidens TripTrap/Skagerak.
Hanne Ehlers.
Jeg gik i børnehave hos fru Lawaetz på hjørnet af Søndergade/Torpsalle.

John Bent Kristensen.
Hej Johs. Jysk Trikotage på Søndergade 8. er fra 1969.
Ved Inger og Hans Kiilerich, Jysk Tricotage 1969 - 1996.
Annonce i Vejen Avis.
I 1969 greb vi chancen og købte Vejen Sparekasse og efter en gennemgribende ombygning åbnede vi JYDSK TRICOTAGE i ny monterede lokaler med 20 m facader.
RECEPTION
Lørdag d. 28 april kl. 12-14
Indbyder vi forretningsforbindelser, kunder samt interesserede til en uformel reception i vor "nye" Forretning.
Inger og Hans Kiilerich.

Torps Alle 1959. Med lidt farve.
Nederst er det Søndergade der går på tværs, og til højre er det Torps Alle der går op i billedet. Med Willadsens møbelfabrik på hjørnet til venstre og hans privat bolig til højre der var nabo til Bakkely Skoles legeplads. Der har jeg tit været inde og hente vildfarende bolde når vi spillede fodbold med en lille gummibold i frikvarterende, med håb om at Fru Willadsen ikke opdagede mig.
Bag ved fabrikken ligger bungalowen. Der boede dengang Tapetserermester H. Rolschou Nielsen og damefrisør Fru Rolschou Nielsen 1954.
Her på billedet kan man se hans værksted bag privatboligen.
Markerne foroven er gårdmand Holger Engelbreth Pedersens, Svendminde. Da han var ung lå der Svendsminde Teglværk ved de første huse ned til Gunnersvej.
Torpsalle drejede dengang af til Gunnersvej og ud til Askovvej.
Huset der ligger på hjørnet af Tops Alle og Gunnarsvej
var i den tid, i 1950erne et meget specielt sted. Der var en stor flot jernlåge ind til haven der var meget stor. Der havde de bistader, og mine forældre sendte mig mange gange ned til dem for at købe honning. Det var Distriktsjordemoder Fru Holbæk Pedersen Torpsalle 15, og hendes mand der havde bier.
Da Torpsalle blev forlænget, tog den et ordenligt bid af deres smukke have.
Langt senere flyttede Vognmand Frode Pedersens kone op i huset.
Bertha Kirstine Christiansen
Dejligt billede med masser af gode informationer og minder.
Holger og Mary Engelbreth Pedersen var gode venner med mine forældre, havde 2 døtre og en Johannes, der var 1 år ældre end mig.
H. Rolschou og fru Rolschou havde 2 døtre, Birtha var den ældste, senere bosat i England.
Rolschou var da også møbelfabrikant!?
Jeg mener Willadsen store villa senere blev lavet om til børnehave?
Møbelfabrikken mener jeg blev ført videre af svigersønnen Lawetz (staves?)
Hej Bertha.
Tak for dine informationer.
Ja der var mange der hed Johannes på Askovvej. Derfor kom jeg til at hedde Johs.
Der var Holger Pedersens søn og Bibliotekar Drewsens søn der hed Johannes, min far hed Johannes og der var Johannes på Grønvang.
Holger Pedersens ene datter Grethe "Grenna" var min barnepige da jeg var 1 år.
Siden var det Kastor Mortensens datter Betty der var min barnepige. De boede ved siden af Arnen. på hjørnet ved Askovvej og Petermindevej.
Ja Henry Rolschau var også møbelfabrikant.
https://www.danish-modern.co.uk/unspecified-designer-for.../
Ja det er rigtigt Bertha at Willadsens privatbolig blev til børnehave.
Forhenværende møbelfabrikant og folketingsmedlem John D. Lawaetz viste jeg ikke var i familie med Søren Willadsen. Ja han overtog Søren Willadsens Møbelfabrik i 1956. Han var medlem af Fremskridtspartiet.
Bertha Kirstine Christiansen.
Dejligt billede med masser af gode informationer og minder.
Holger og Mary Engelbreth Pedersen var gode venner med mine forældre, havde 2 døtre og en Johannes, der var 1 år ældre end mig.
H. Rolschou og fru Rolschou havde 2 døtre, Birtha var den ældste, senere bosat i England.
Rolschou var da også møbelfabrikant!?
Jeg mener Willadsen store villa senere blev lavet om til børnehave?
Møbelfabrikken mener jeg blev ført videre af svigersønnen Lawetz (staves?)

Udvalgte
Medlemmer ser ikke dette afsnit, når det er tomt.
Johs Laursen
Administrator
· 6. januar kl. 10.27 ·
Et vue over Askovvej.
Gården der ligger tættest på er Niels Philkærs gård, Taborgård, hvor jeg var om sommeren og hjælpe med høsten, og havde to skoleforløb der.
Gården der ligger ud til Askovvej ved siden af Brejdablik er Holger Engelbrekts Pedersens gård, Svendsminde.
Der var en smuk Alle op til Philkærs gård.
Til højre for Brejdablik skulle mit barndomshjem Bakkehuset ligge. Her er grantræerne så store, at de dækker for huset. Det gule hus byggede Bibliotekar Hans Drewsen og hans kone Else Drewsen.
Huset der skal til at bygges her til højre for Drewsens er Slagter Karl Knudsen og hans kone.
Det er Holger Petersens marker ud mod Askovvej og Niels Philkærs nede i billedet.
På den anden side af Askovvej er det Grønvangs gård og marker med den flotte kastanje alle.
Oppe i venstre hjørne ser man Højbro og starten på Vestergade.
Gunnar Mortensen.
Askovvej 29 er bygget i 1934.

Jyllandsgade, Vejen tidligere Vejen Realskole. Senere blev gymnastiksalen benyttet til øvesal for Vejen Garden.
Et spændende og historisk billede, der har fået lidt farve.
Til højre er det Farvehandler Antoni Boysen Vejen Tapet og Farvehandel i Søndergade. Hvor sønnen Hans Boysen overtog forretningen efter forældrene i 1986. Før familien Boysen overtog forretningen hed ejeren Farvehandler Kronhøj Søndergade 3.
Og på hjørnet overfor er det det første billede jeg har fundet af Jydsk Tricotage ved Inger og Hans Kiilerich, Jysk Tricotage 1969 - 1996. Huset der i 1909 blev bygget for at huse Vejen Sparekasse.
Nederst i billedet kommer historiens vingesus.
Her lå Peder Lauridsen Købmandsgård,
der var halv broder til Johannes Lauridsen på Grønvang.
Han startede i 1891 en købmandsforretning i Vejen.
På en baggrund af en uddannelse i Brugsforeningen.
Forretningen startede i ret stor stil
med Kolonial, Isenkram, Foderstoffer og kunstgødning,
samt et par år efter også manufaktur.
Og Trælasthandlen der lå i forlængelse af P. Lauridsens købmandsgård op af Jyllandsgade og halvdelen af Allegade til venstre.
Her er det hele revet ned, Købmandsgården, Trælasthandlen og Vejen Realskole.
Thyra Bjerreskov.
Åh, ja - jeg nåede lige at gå på den gamle realskole èt år, før den blev nedlagt, og alle vi elever overflytte til realafdelingen på den knap nok færdige Østerbyskole. Vi havde gamle fru skoleinspektør Pedersen til dansk og engelsk. I dansk brugte vi mange timer på at skrive vores egen grammatik efter diktat, med skønskrift, i et lille ternet hæfte. Fru Pedersen havde svært ved den engelske udtale, three blev fx til sri. I spisepausen bragte tjenestepigen hende fint smørrebrød oppe fra privaten, som fru Pedersen spiste sirligt med kniv og gaffel, mens vi gumlede vores leverpostejmadder i os ud af madkasserne. Åh, disse minder..
Sven Løntoft.
Thyra Bjerreskov sjovt at få genopfrisket gamle minder fra Vejen Realskole. Jeg kom til skolen i 1962 fra en moderne skole i Esbjerg, det var et kulturchok, næsten alle børn gik i træsko, Hr. Pedersen ringede ind med en stor klokke og gymnastiksalen var iskold om vinteren, og vi skulle løbe i bare tæer. Fru Pedersen var min klasselærer og jeg havde hr. Pedersen til fransk. Husker især tysklærer hr. Jørgensen, hvis man kom for sent til timen skulle man skrive 100 gange: “Jeg må ikke komme for sent til tysk”.
Ja, vi gik i samme klasse, Thyra - og der kan fortælles mange historie fra tiden på realskolen.
Troels Busk.
Realskolen har en stor plads i mine barndomsminder fra Vejen.
Når fru Pedersen blev vred kunne man se det ved rødmen der startede ved barmen (hvor lommetørklædet var gemt i udskæringen !!!) men når jeg igen igen fik eftersidning på lære værelset, kom fru Pedersen tit over med et glad saft og en småkage..
Jeg skulle skrive 10 sider med “jeg vil ikke snakke i timen og komme til tiden”
Ak ja Poul Erik Jørgensens kommentar om at “skeen skal over i en noget anden hånd”!!
Glæder mig over siden.
Mh.
Troels

Grusgraven.
Et ældre billede af Grønvang gården, nederst i billedet, med den flotte kastanje alle ned til Jyllandsgade, hvor jeg har samlet mange kastanjer i 1950erne, og med den lille marksti fra Askovvej og til Vestergade. Og forbi grusgraven som jeg tit legede ved i 1950erne.
Der blev smidt grene og træ ned i bunden af Grusgraven, til Sankt Hans aftnerne.
Jeg har hørt at grusgraven blev til, da Johannes Lauritsen byggede Margarine fabrikken Alfa. Oppe i kanten af grusgraven var der om sommeren viber der byggede rede.
Det er et ældre billede som jeg har givet lidt farve. Stien der ender i Vestergade, er ophøjet til indgangen/vejen ind til lommen Grønvangen.
I dag ligger der huse hvor Grusgraven er. Det drømte man ikke om dengang.
De fire huse er her i dag i Vestergade. Huset jeg bor i er der ikke endnu. Det blev bygget i 1956. Alfa`s parkeringsplads er ikke kommet endnu, og det sidste hus til højre ned mod Vejen er der ikke tænkt på endnu.
Til venstre øverst går stien op mod Petermindesvej, og op til Højbro. Det var dengang at der var grøfter hvor vandet piblede.
Ved højbro kunne man få fart på cyklen ned mod Skovvej forbi Direktør Frederiksen hus på Phønix Tagpap fabrikken, øverst til højre, og ned til Vesteralle og Banegårdspladsen.
Grønvangs marker var meget store, her på billedet er det en del af dens marker.
På den modsatte side af Vestergade kan man se de to tvilling huse, hvor det første måtte lade livet på grund af en parkeringsplads. Det andet hus bor mine gode genboer Karen og Niels Vistisen. Og til højre for dem ligger Dampkedel fabrikken Mjølner omkring 1910.
Bag ved ligger Signal og Ledvogterhuset.
Ungdomsboligerne var der ikke tænkt på endnu.
Jens Aksel Kjær.
Johs, billedet er fra engang i 50'erne. "Mjølner" og ALFA æblegård er der.
Johs Laursen, ja det mellem "Mjølner" og garagen. Der var også en stor æblehave mellem Grønvang og Askovvej. ALFA producerede æblemost i 20. og 30.erne.

Et nyt og spændende billede her på siden.
Nederst i højre hjørne er det Museet der ligger. Med Østergade tværs i billedet, fra venstre til højre der krydser Østeralle.
Der var mange huse der har måtte lade livet, da Rema 1000 skulle ligge der.
Jeg er meget usikker på placeringerne og vil meget gerne have hjælp af jer.
Der står.
På hjørnet ved det hvide hus overfor museet boede i 1943
Frk. Nelly Margarethe Nielsen.
Repræsentant Geltzer Petersen og
Bankformand Sofus Petersen, der i mange år havde sin flotte bil i vinduet hos J. Kjær Jørgensens Autoværksted på hjørnet af Nørregade og Rosengade.
Geltzer Petersen blev gift med Damefrisør Anna Boelsen i Askov.
Og begge brødrene var ivrige Jægere. Malermester Louis Timmermann fortæller at i mange år skød Sofus Pedersen den første Sneppe og sendte den til kongehuset.
Jørgen Frederiksen.
Sofus bil var en tysk Wanderer hans gamle garage den røde står i haven Østergade 13 den blev flytter af kommunen båret over gaden af ca. 10 mand.

Jørgen Frederiksen.
Om Sofus Pedersen.
Hej Johs. Jeg fandt billedet af Vejen kommune arbejdere der er i færd med at bære garagen over gaden, du kan se vw pick up med vejen kommune skrevet på siden, desværre findes billede kun som sort hvid. Det er optaget af hustru til tidligere kæmner Henning Andersen som boede lige i nærheden. Jeg er gammel ven med Jørn Holst A. som bor oppe på solvang. Garagen fik vi forærende af Sofus Pedersen, han var en god og venlig nabo, hans hund Putte var en Setter.
Sofus hus var jo byrådssalen en overgang. Da Sofus døde overtog og ombyggede kommunen huset.
Garagen er rød den står der stadig tror jeg. Sofus hus var hvidt.
Venlig hilsen Jørgen.
-----
Det er et spændende billede. Jeg har flere gange skrevet om Geltzer og Sofus Pedersen, og om huset der forsvandt.
Jeg mener at det var et hus der let kunne bevares, men nej, der røg en del huse da Rema 1000 skulle have en stor parkeringsplads på hjørnet af Østergade og Østeralle.
Bankformand Sofus Petersen, der i mange år havde sin flotte bil i vinduet hos J. Kjær Jørgensens Autoværksted. En tysk Wanderer.

Bibliotekar Hans Drewsens hus der bliver bygget i 1930verne.
Mon det er den ældste søn Gunnar der sidder til højre. Han rejste til Sverige som voksen hvor han bosatte sig.
Hans og Else Drewsen havde 4 drenge og en pige Asta. Der alle var gennem musikalske lige som Drewsen der har spillet i det kongelige kapel. Asta har i mange år været kirkemusiker. Og så var der Svend og Johannes der var tvillinger. Hvor Svend har siddet nede på det første kommunekontor ved Troldespringvandet. Og Gunner der rejste til Sverige.

Byggeriet af Else og Hans Drewsens hus. Hans Drewsen der var Vejen` s første Bibliotekar blev 90 år. Han havde aldrig haft en sygedag i sit arbejde. Hans hobby var den samme som min far, hans køkkenhave.

Det var da helt utroligt at se disse 4 billeder som Karen Margrethe Marcussen har lagt op af vores nabo hus igennem 36 år. Tusinde tak for det.
Bibliotekar Hans Drewsen og Else Drewsen. Billederne af huset der bliver bygget må være fra 1938, nummer 27 på Askovvej.
Det er dejligt at se hvor velholdt det er i dag 2022. Det har altid været gul.
Lige som gårdejer Holger Engelbrekts Petersens stuehus altid har været rødt. Og det glæder mig at se mit barndomshjem der også er velholdt, og har beholdt farven grå. Askovvej nummer 29.

Jeg har altid troet at Bakkehuset nr. 29 var bygget efter Bibliotekar Drewsens hus.
Her kan man se de flotte egetræer der blev sløjfet da jeg var 7-8 år fra Søndergade og op til Petersminde vejen.
Da vi flyttede op til Bakkehuset i 1946 var der et meget stort bygget drivhus.
På et tidspunkt købte vi fire høns af Holger Engelbrekt Pedersen. De spiste rub og stup inde i drivhuset salat og tomater. Så de kom tilbage til Holger Pedersen.
Grantræerne helt til venstre var Brejdabliks. Hvor der dengang kunne ses egern og skader der byggede i dem.