Morgenstemning i Askov. Hvor nat går til dag.

Huset på Estrupvej 1. maleri. Der var vejen ned til Estrup Skov. Hvor vi kunne få is og plukke anemoner. Det var før 1999 orkanen. Der tyndede alt for meget ud i den smukke tætte skov.

Søren Welling

'

Kunstmaler Søren Welling, boede i Vejen, Nord.

Han har malet det smukke billede af Huset på Estrupvej 1.

Gadeberg

  1. I. Gadeberg
    Personhistorier/beretninger:
    Imanuel Gadeberg var med på fodboldholdet, da Vejen i trediverne havde sin storhedstid i første division.
    Imanuel Gadeberg havde ishus på Vejen stadion.
    I Estrup Skov ved hovedvej 1 var der et lille grønt ishus med Diplom is, som Gadebergs bestyrere i en årrække. Når flaget ved ishuset var oppe stod enten Gadeberg eller fru Gadeberg bag disken. For mange borgere i Vejen var det meget almindeligt med en forårs/sommer/søndagsudflugt på... cykel til Estrup Skov. Biltrafikken på hovedvejen var til at overse, så trafikmæssigt var det ikke farligt at være cyklist på vejen. Man nød en vaffelis med 1 isklump til 50 øre eller med 2 isklumper til 75 øre. Man kunne også købe en rund ispind til 15 øre eller en lidt større is til 50 øre. Efter en hyggestund i selskab med mange andre fra Vejen, cyklede man hjem igen.

Estrup Skov.
Hr. og fru Gadeberg havde en lille stand der, med slik og is. Jeg mener at de have en træ pavillon, i Nørregade. Slikbutikken lå ved siden af slagter Boysen og legetøjsforretningen på den anden side . Og at det var dem der startede is og slikboden ude ved Estrup skov, der var en utrolig flot og tæt skov. Det var et yndet udflugtsmål, enten på gåben, eller cykel. I 1999 da den store storm ramte Vejen , var halvdelen af Estrup skov væltet. Da Gadeberg havde kiosken var der mange, der fik sig en is pause der.

Her kom vi ud, når vi havde været turen rundt på gåben, fra Askovvej over Askov og ned til Estrup skov, og videre ad Vestermarksvej. I dag kan jeg ikke forstå vi kunne. Når jeg har gået en kilometer eller to. er det rigeligt. Jeg har altid været glad for det idylliske hus der ligger i starten af Estrup Skov. Der har været skovfoged bolig.

Kulturbyen Askov. 1940-1950erne

Askov i 1950. Var en lille by. Hvor stort set alt aktivitet var i gaden, igennem byen.

I begyndelsen af Askov var der en postforretning. Jeg kan ikke finde huset  idag. Man kunne aflevere breve og pakker der.  

 

 

De mest fremtrædende ting jeg altid kan huske var Kirken, Højskolen, og den legendariske boghandel. Som var et utrolig spændende sted at være. Bøger var der så mange af , at de lå stablede både på  hylderne og gulvet.Som der står skrevet:

  1. Niels Pedersen overtager boghandelen i 1939
    og i hans tid vokser boghandelen til en af Danmarks største og mest velassorterede
    .

 

Boghandelen havde i den tid, en god forretning til Højskolen.

Men den var også kendt ud over Askovs grænser. Da tidligere elevere, huskede den efter de havde været på højskole. Jeg kan nævne to lærer og en elev,som vi alle kender. Men der er mange flere kendte, der har været på Askov Højskole. Politikeren Bertel Haarder var højskolelærer fra 1968-73. Og sangeren Kim Larsen var først elev på Askov Højskole, og blev siden hen lærer der. Skuspillerinden Ghita Nørby har været også været elev,  med mange andre kendte. 

 

Der lå mange gårde omkring Askov, jeg vil sætte et par billeder op af dem der var tæt på min hverdag. Gården, der lå på hjørnet af Skibelundsvej, havde i den tid et storkepar på taget. Der var mange marker hvor de kunne finde føden til dem og deres unger.

Når man gik til Kirke fra Vejen, kom man til det gamle asketræ, der står endnu. Og på hjørnet ned til kirken og søen, regerede Købmand Madsens søn, og hans kone, med en købmandsbutik. Når man drejede ned til søen. Lå der en hvid gård, og store træer rammede stien ind der. Jeg synes der var mere grønt i den tid. Men det er måske mig der gerne vil tro det.

Når vi havde været i Kirke, gik vi ned mod Grøntvangskoven. Vi kom forbi præsteboligen, og en gård for enden af stien. Dengang var der kun marker i det område. Præsterne, var i begyndelsen Dons Christensen og senere  Helge Skov, de blev begge biskopper i Ribe. Jeg er blevet konfirmeret af Helge Skov.

Min familie gik lange ture i den tid. Og det var tit vi cyklede til Askov og satte os ved søen, og spiste en is, som vi hentede i bagerbutikken. Bageren hed Jessen. Jeg fik en gang imellem lov til at komme med Kirketjeneren ind og ringe med kirkeklokken. Det var meget spændende, at hive i det store tov, for at få kirkeklokken til at ringe helt rigtigt. 

 

Vi gik mere i gamle dage, eller cyklede ture. Mine forældre og jeg gik mange gange Søndagsture, fra Askovvej til Askov og Skibelund, og tilbage til Vejen af den gamle hovedvej.

Eller turen til Askov og til højre ved gartneriet dengang, udad maltvej,  og ned til Estrup skov, hvor vi kom over broen ned til det lille stråtækte hus, der ligger der endnu, og videre ned ad Vestermarks vej.

Askovgård der lå ved søen, i Askov op til kirkestien

Askov har altid været en Kulturby. Først kom Rødding Højskole. Og lige efter kom Askov Højskole. Der har haft nogle af de allerbedste og mest berømte lærer og forstandere lige fra begyndelsen. Dem vil jeg ikke skrive så meget om, da der forelægger meget historie om dem. Jeg vil hellere se på bylivet og forretningerne fra den gang vi var unge i 1950erne. Jeg vil lige sige at hvis man tager til Skibelund Krat, så vil man på stenene dernede, se mange af lærerne fra Askov.
Præsten i Askov kirke hed Helge Skov. Hvor jeg blev konfirmeret. Han blev senere Biskop i Ribe.
I det røde hus, boede Damefrisør Anna Boelsen. Hun blev over 90 år gammel. Hun blev gift med Forsikringsmand Geltzer Pedersen, fra Østergade 11 i Vejen.

Dengang i fyrrene, var der svaner i Askov sø. Der var også på et tidligere tidspunkt mange guldfisk i søen.

Maleri af Gudmund Lervad. Der er sikkert mange malerier af maleren fra Askov, ude omkring. Tak til fotografen, så der også kom et maleri på siden.
Titel: Fødsel.

Skibelund


Jeg er en af de Vejen borgere der gerne vil hæge om tingene. Vejen har ikke meget synlig historie. Jeg synes at personalet/håndværkerne på Vejen Miniby gør et stort arbejde. Så vi kan se hvordan det var. Der er sikkert mange der gerne vil kunne mindes deres barndom, hvad vi kommer fra, uden at skulle bruge oseaner af tid på at finde frem til det. Tid er en mangelvare i dag.
Det lille hvide hus i Skibelund, kunne være en god attraktion i dag. Hvorfor det skulle nedrives, ved jeg ikke. Men det er sådanne ting der undre mig.

Nu læser jeg, i en stor artikel i Folkebladet, at det er blevet revet ned, nærmest i smug. Og mange har været chokeret, på den måde det foregik. Både Arkitekter og folk i forbindelse med naturfredning, og en del af Skibelundsforeningens medlemmer. Dem der var imod nedrivningen,fik ikke noget at vide. Man havde ikke råd til at bevare det, lød undskyldningen. Det er det, som Vejen har gjort før. ladet tingene forfalde, til det var for dyrt at vedligeholde det.
Arkitekt Rudi Lynggård udtalte at det var typisk, at man lod tingene forfalde, og så fjerne dem.
Og Åge La Cour der var forstander på efterskolen i Skibelund, og medlem af skibelundforeningen, var chokeret over at han ikke havde hørt om det, på det sidste møde, man lige havde haft.
Man har altid haft store armbevægelser i Vejen kommune. Men de små ting, der kunne have en stor virkning, har man bare skøjtet over.

Gudmund Lervad.
Boede i dette hus, i Vejen. Det er den samme bolig som Niels Hansen Jacobsen tidligere har boet i. Hytten, ligger Skolegade 12.