Jeg synes at slagter Ib Sandfeld`s butik skal med her. Han overtog slagterforretningen efter slagter Dahl, der havde haft den i mange år.

Torvet i Vejen har haft en omskiftelig tilværelse. Det har været brudt ned mange gange for at blive bygget op igen. Og nu er det i gang igen.
Jeg synes det ser ud som Tivoli.

Superland på Torvet. Der har også været tøjforretning der.

Vejens første kommunekontor.
Her arbejdede Bibliotekar Hans Drewsens søn Svend Drewsen, til han flyttede til Kerteminde kommunekontor på Fyn. Svend Drewsen, hjalp i det første år med at uddanne Vejen garden. Han spillede også i et par år i G.O. Gine.

Alfa Margarinefabrik, da det gik godt. De havde eget jernbanespor til fabrikken.

Da Alfa margarine fabrik startede i fyrrene, var det fabrikkens malerværksted, der i mange år frem, malede skiltene. I dag er de samleopjekter i hele Danmark. Det var emalje skilte der blev malet på. Min bedstefar var på Alfa, og to af mine tanter ligeledes. Der var tit nogen man kendte, eller en i familien, der havde været på Alfa, eller Phønix.  
                                        Maler  Lorenz Kristensen, var maler både på Grønvang og Alfa magarinefabrik. Han boede på Askovvej nummer 15. Han malede også billeder i sin fritid. Her et billede  på en ovesavet træstamme, hvor barken danner en ramme. Det siges at han i de 40 år, kun havde 2 sygedage.   

Vejen svømmebad synes jeg var et skønt sted. Det var dengang at verden ikke var helt af lave, og uforståeligt som i dag. Så jeg kvitterer med tre billeder fra en god tid der. Med Bademester Larsen, der også havde med Vejen hallen at gøre. Han havde en overgang Cafeteriaet, der. Vejen svømmebad blev stiftet, i 1942

Ja, det kunne være en af os der var i badet her. I skolens gymnastiktimer fik vi også lov til at komme derned og svømme. Og slikke på rustne søm. Jeg synes det var en rigtig god tid. Det var i den tid hvor ordet lystbade var meget oppe og vende. I sommerferierne kunne man med kammerater gå flere gange om dagen derned og svømme.

Vejen hallen bag ved svømmebadet var et samlingssted, hvor man dyrkede sport. Fodbold, badminton, håndbold, gymnastik med mere.

Her er et ældre billede af svømmebadet, det er sikkert før min tid i 1946. Der var Østergade ikke udbygget endnu. Det er sjovt at se hvor meget natur vi levede op med, i begyndelsen af 1950erne. I dag må det være Knudepunktet der har denne plads.

Et sted jeg altid var glad for at komme, i Bills Blomsterforretning. Jeg har været gartner, og kan stadig glædes over steder med grønne tiltag.

Andelsmejeriet.
I min barndom husker jeg at når man kom ind i en butik, enten mejeriet, eller en købmandsbutik. Så duftede der af de ting som butikken havde. Man viste, når man var på mejeriet, at her var ost i lange baner. Når man kommer i et supermarked i dag, er der ikke dufte. Alt er pakket ind i folie eller plastic, eller begge dele. Men måske skyldes det at når man bliver ældre, så mister man lidt af lugtesansen.
I dag er der adgang her til Øster alle. Det havde jeg ikke lige set komme dengang.

Den lille sti her, fra Nørregade til Banegårdspladsen skal med. Det var et af mine første udfordringer, i 6-7 års alderen. Jeg overvandt det, da min dovenskab i 7 årsalderen vandt. Det var en hurtig genvej.

Foregangsmanden Johannes Lauridsen

  1. Foregangsmanden Johannes Lauridsen
    Herunder ses nogle af resultaterne af Johannes Lauridsens store virkelyst i Vejen:
  2. 1878 Johannes Lauridsen oprettede cikorietørreri.
    1880 Johannes Lauridsen oprettede mejeri på sin gård "Grønvang"....
    1885 Grønvang mejeri blev fællesmejeri og flyttede til cikorietørreriet.
    1887 Johannes Lauridsen oprettede Sydjysk Telefonselskab.
    1888 Johannes Lauridsen oprettede Cikoriefabriken "Nørrejylland" og Vejen og Omegns Svineslagteri.
    1897 Johannes Lauridsen oprettede Margarinefabrikken "Alfa".
    1900 Johannes Lauridsen oprettede Vejen Private Kost- og Realskole, som blev revet ned i 1963 samt "Teknisk Selskab".
    1904 Johannes Lauridsen oprettede "Vejen Byggeforening". Sammen med Peder Lauridsen oprettede han Maskinfabrikken "A/S Mjølner".

Til ære for fotografen. Bademester Larsen, Vejen svømmebad, lærer en ivrig svømmer de mest elementærer lærerregler udi svømning, oppe på land.

Simon Simonsen skal med her. Han var et kendt ansigt i Vejen by i 1950erne. Han var en utrolig god gymnast. Og var med i G.O Gine cirkus`et i Vejen. Han var måske den første Vejen borger der løb rundt i Vejen og motionerede. Han var på Vejens førstehold i fodbold. Han var ansat på kontoret på Alfa Margarinefabrik. Her står han med sine to døtre. Der også var med i Cirkus.

En central figur i Vejen. Bademester Larsen, der stod for Vejen svømmebad. Jeg har lige hørt at nogen badegæster et sted i Danmark, synes at det var for koldt i badehallen. Det er lidt sjovt, da vi havde et udendørs svømmebad. Og jeg tror ikke at vi var så sarte med det, dengang.
Jeg mener at Bademester Larsen var med fra start til slut.

Vejen Vandmølle. Har været på mange postkort. I dag er den meget forfalden.
Jeg har på fornemmelsen at mange der er valgt ind i byrådet, kommer alle andre steder fra, end Vejen. De har ikke historikken med sig. Og har ikke øje for ting , der måske ville være godt for Vejen at beholde.

  1. Jeg havde besøg af en bekendt fra Sydjylland. Jeg talte om kommunevalget, der er nært forestående. Om hvem jeg skulle stemme på, der ville gøre lidt for det gamle Vejen. Jeg fik at vide at der var ingen partier i kommunen, eller de der ville ind i kommunal politik, der tænkte på det gamle Vejen. Eller for den sags skyld, alle kommune mennesker over det ganske land. De gik ind i kommunal arbejde for deres by, fremadrettet. Jeg havde en hel forkert opfattelse af at man ville ind for at bevare noget. Alle kommuner eller amter, fattes penge, og det var for dyrt at renovere bygninger. Billigere at rive ned og bygge nyt. Jeg må indrømme at min bekendte havde ret. Jeg hører i radioen, tit og ofte, at kommuner sidder trangt i det.
    Det sker i de fleste byer at man river bygninger ned.
    Jeg kunne godt tænke mig at en kommune holdt et valg for borgerne, hvis der var store tiltag på vej i bylivet. Det mente min bekendte også var noget ingen valgte kommunalpolitikere ville tænke sig at gøre.
    Jeg fik det råd at selv arbejde med, hvordan kommunen havde set ud i gamle dage, og være tilfreds med det.
    Jeg har nok været meget naiv i tiltroen til at man ville bevare Vejens historik. Mange der bliver valgt ind i kommunen, er mennesker udefra, og har ikke den samme tilgang til det, som vi der har levet i 70 år med byen, har det.
    Men jeg har også altid haft en lidt naiv tilgang til ting i mit liv.

Det er et godt billede, da man kan se de forskellige gader i forhold til hinanden. Den sorte Phønixhal, Friluftbadet og fodbold Station, er nu minder om en svundet tid. Her kan man også se at højhuse var der ingen af.

Der har kørt mange biler ud fra Mejeriet i den tid. Her et billede fra starten af 1950erne. hvor bilen er inde med varer til slikbutikken.

Det er mange år siden at jeg gik forbi slikbutikken. Det var i slutfyrrene.Jeg skulle som lille, til Vestermarken, sammen med min Kusine Inger Margrethe. Inger Margrethe boede på en gård på Vestermarken. Hun havde en utrolig lang kæde af hønseringe, som pigerne samlede på i den tid. Vi var ude i marken og finde firkløvere, og det var der jeg havde fået min første hund. En sort cockerspaniel, Bobby.
Jeg kan huske at det var der at jeg fik min første lakridsrod, at tygge på.