Jeg synes at slagter Ib Sandfeld`s butik skal med her. Han overtog slagterforretningen efter slagter Dahl, der havde haft den i mange år.

Torvet i Vejen har haft en omskiftelig tilværelse. Det har været brudt ned mange gange for at blive bygget op igen. Og nu er det i gang igen.
Jeg synes det ser ud som Tivoli.

Superland på Torvet. Der har også været tøjforretning der.

Vejens første kommunekontor.
Her arbejdede Bibliotekar Hans Drewsens søn Svend Drewsen, til han flyttede til Kerteminde kommunekontor på Fyn. Svend Drewsen, hjalp i det første år med at uddanne Vejen garden. Han spillede også i et par år i G.O. Gine.

Alfa Margarinefabrik, da det gik godt. De havde eget jernbanespor til fabrikken.

Vejen svømmebad synes jeg var et skønt sted. Det var dengang at verden ikke var helt af lave, og uforståeligt som i dag. Så jeg kvitterer med tre billeder fra en god tid der. Med Bademester Larsen, der også havde med Vejen hallen at gøre. Han havde en overgang Cafeteriaet, der. Vejen svømmebad blev stiftet, i 1942

Ja, det kunne være en af os der var i badet her. I skolens gymnastiktimer fik vi også lov til at komme derned og svømme. Og slikke på rustne søm. Jeg synes det var en rigtig god tid. Det var i den tid hvor ordet lystbade var meget oppe og vende. I sommerferierne kunne man med kammerater gå flere gange om dagen derned og svømme.

Vejen hallen bag ved svømmebadet var et samlingssted, hvor man dyrkede sport. Fodbold, badminton, håndbold, gymnastik med mere.

Her er et ældre billede af svømmebadet, det er sikkert før min tid i 1946. Der var Østergade ikke udbygget endnu. Det er sjovt at se hvor meget natur vi levede op med, i begyndelsen af 1950erne. I dag må det være Knudepunktet der har denne plads.

Et sted jeg altid var glad for at komme, i Bills Blomsterforretning. Jeg har været gartner, og kan stadig glædes over steder med grønne tiltag.

Andelsmejeriet.
I min barndom husker jeg at når man kom ind i en butik, enten mejeriet, eller en købmandsbutik. Så duftede der af de ting som butikken havde. Man viste, når man var på mejeriet, at her var ost i lange baner. Når man kommer i et supermarked i dag, er der ikke dufte. Alt er pakket ind i folie eller plastic, eller begge dele. Men måske skyldes det at når man bliver ældre, så mister man lidt af lugtesansen.
I dag er der adgang her til Øster alle. Det havde jeg ikke lige set komme dengang.

Den lille sti her, fra Nørregade til Banegårdspladsen skal med. Det var et af mine første udfordringer, i 6-7 års alderen. Jeg overvandt det, da min dovenskab i 7 årsalderen vandt. Det var en hurtig genvej.

Til ære for fotografen. Bademester Larsen, Vejen svømmebad, lærer en ivrig svømmer de mest elementærer lærerregler udi svømning, oppe på land.

Simon Simonsen skal med her. Han var et kendt ansigt i Vejen by i 1950erne. Han var en utrolig god gymnast. Og var med i G.O Gine cirkus`et i Vejen. Han var måske den første Vejen borger der løb rundt i Vejen og motionerede. Han var på Vejens førstehold i fodbold. Han var ansat på kontoret på Alfa Margarinefabrik. Her står han med sine to døtre. Der også var med i Cirkus.

En central figur i Vejen. Bademester Larsen, der stod for Vejen svømmebad. Jeg har lige hørt at nogen badegæster et sted i Danmark, synes at det var for koldt i badehallen. Det er lidt sjovt, da vi havde et udendørs svømmebad. Og jeg tror ikke at vi var så sarte med det, dengang.
Jeg mener at Bademester Larsen var med fra start til slut.

Vejen Vandmølle. Har været på mange postkort. I dag er den meget forfalden.
Jeg har på fornemmelsen at mange der er valgt ind i byrådet, kommer alle andre steder fra, end Vejen. De har ikke historikken med sig. Og har ikke øje for ting , der måske ville være godt for Vejen at beholde.

Det er et godt billede, da man kan se de forskellige gader i forhold til hinanden. Den sorte Phønixhal, Friluftbadet og fodbold Station, er nu minder om en svundet tid. Her kan man også se at højhuse var der ingen af.

Der har kørt mange biler ud fra Mejeriet i den tid. Her et billede fra starten af 1950erne. hvor bilen er inde med varer til slikbutikken.

Det er mange år siden at jeg gik forbi slikbutikken. Det var i slutfyrrene.Jeg skulle som lille, til Vestermarken, sammen med min Kusine Inger Margrethe. Inger Margrethe boede på en gård på Vestermarken. Hun havde en utrolig lang kæde af hønseringe, som pigerne samlede på i den tid. Vi var ude i marken og finde firkløvere, og det var der jeg havde fået min første hund. En sort cockerspaniel, Bobby.
Jeg kan huske at det var der at jeg fik min første lakridsrod, at tygge på.