Askovvej nummer 29. Her kan man se, at der ikke var fortov eller asfalt på vejen i 1946. Man kan i højre side se et af de gamle egetræer, der stod som en alle, ned af Askovvej, fra Pedersmindes vej. Da fortovet skulle anlægges, blev træerne fældede. Man kunne sikkert havde valgt en løsning, der bevarede de sunde træer.
Jeg blev født i Søndergade nummer 16, hvor mine forældre boede til leje hos Andreas, Dres og Margrethe Thomsen, i et år inden vi flyttede til Askovvej.

Her har jeg gået ned af Askovvej i ti år, når jeg skulle i Bakkely skole. Jeg påstår hårdnakket, at det er fordi jeg har gået der tusinder af gange, at Askovvej er blevet en stejl gade op til nummer 29.

Phønix. De to hvide kontorbygninger, var min far Johannes Laursen tilknyttet, til han gik på pension. I fyrrene og halvtresserne, købte Alfa og Phønix huse til deres medarbejdere. Som man så kunne leje sig ind i. I Vestergade, ved Alfa, var der på et tidspunkt, opkøbt mange af husene til personale. Over det meste af Vejen by,var det samme med Phønix. Men det sluttede i 1980erne, mener jeg.

Bakkehuset på Askovvej, ved siden af Brejdablik.Det var derfor min far kunne leje Bakkehuset, på Askovvej. Det er meget specielt i byggestil. Så vidt jeg ved er det det eneste i Vejen, der simpelt hen er bygget op fra grunden og til taget, udelukkende af cement. Da de store lastvogne kom på gaden, sprang der af og til et vindue i Bakkehuset. fordi cementen ikke gav sig ,overhovedet.Billedet af Bakkehuset er taget i 1947. Det er min mor, der står oppe af trapperne. Da jeg blev 5 år købte vi nogle høns af vor genbo, gårdmand Holger Pedersen. De kom ind i drivhuset, og efter et par dage var de modne tomater og salat spist af dem. Så fik Holger Pedersen nogle fede høns igen, de bøvsede hele vejen tilbage til gården. Man kan se et af de store egetræer, der dannede en alle nede fra Ford og op til Petermindesvej. De måtte lade livet, på grund af byens udvikling
Ved siden af Bakkehuset ligger et gult hus, hvor Vejens daværende bibliotekar Hans Drewsen boede med sin kone Else Drewsen. Overfor Bakkehuset ligger der et hus. Der boede i de sidste år Inspektør Rudkøbing og hans kone. Hans Drewsen blev over 90 år. Han fortalte mig at da han blev født, var der ikke græsslåmaskiner. Man brugte en le eller et segl, for at holde græsplænen.

Konfirmationsbillede fra Askov kirke. Jeg står til højre. Det var Helge Skov der var præst. Han blev senere Biskop i Ribe Domkirke, lige som hans forgænger Dons Christensen.

Bakkely Skole, som jeg kender den.
Det lille hus til venstre ,boede inspektør Rudkøbing og hans kone i. Da de flyttede til Askovvej, blev huset brugt til klasselokale i nogle år. Man kan se markerne på Askovvej bag ved skolen.

Taxi i gamle dage. Skov som den forreste.

Jeg vil mindes Taxivognmand Verner Christensen og hans kone, datter og datterdatter. Plantagevej i Vejen.
De var ude på en fredelig tur i det sønderjydske, da en stor lastbil kom i svingninger, da de var på vej over en bro. De blev alle dræbt ved den frygtelige ulykke. Verner og hans kone var nogle rigtig flinke mennesker. Og jeg vil aldrig glemme dem. Det har også måttet være frygtelig at modtage sådan en meddelelse for familien.

Der så ofte lidt øde ud på den nye station. Men måske var det fordi rutebilerne var kørt når jeg kom.
Rigtig i 1960er stil.

Luftfoto er en god opfindelse. Så har man overblikket over området. Man kan se højbro og Kærdalsgård. Nu Plejehjemmet Kærdalen. Det var simpelt hen marker dengang. Den røde pil peger ned til Vejens første rutebilstation. Sikke et overblik fuglene har. De skal heller ikke kære sig om snoede veje eller trafiklys.
Og boulevarden var der ikke engang tænk på, i nogens vildeste fantasi.


Jeg kan ikke huske den lille rutebil. Den må have kørt op af Askovvej, da den var i brug. Børge Nielsen der havde Kiosken på banegården har også kørt den.

Den gamle gård. Kærdalsgård, som man så, når man kørte ned af højbro, til Skovvejen. I dag ligger den midt i Kærdalens Plejecenter. Der er nogle bygninger der er i brug. Stuehuset er i dag integration center.

Fr.d.VII. gade, er opkaldt efter mindestenen ved Gæstgivergården.

Onsdag den 4. december 1991 Jydske Vestkysten.

Phønix Tagpap fabrikken. Lige foran til venstre, den første rutebilstation i Vejen. Og den store bygning er kornlagret.

Den første rutebilstation jeg kom til at kende, i slutfyrrene, var det lille grønne hus ved starten af Jernbanegade. Den var der i flere år, til man byggede en ny moderne station. Den så flot ud. Meget lang som rutebilstationerne skulle være i den tid. Jeg husker den som en station , hvor det var sjældent, at båsene  ikke var brugt særlig tit.
Der var mange elever om morgenen, der skulle til Kolding gymnasium, eller Teknisk Skole. Der var nogle gange på de morgen afgange man måtte stå op, så mange var der i bussen. I forhold til hvor ny rutebilstationen var, stod den ikke ret længe, før den blev pillet ned igen.
Med de maskiner der efterhånden kom, skulle der heller ikke meget til at skubbe husene omkuld.

Her var stien fra Nørregade ind til banegårdspladsen, ved H. Olander. Og to huse længere nede, Bager Sørensen. Der også leverede til Grotten i Søndergade. Ja, i 1940 og 1950 erne var det cyklerne der dominerede i gadebilledet.

På en rutebilstur til Brørup, Den mindste er mig. Ja, det var en anden tøjstil dengang i 1940erne.

Da Askovvej skulle asfalteres for første gang i starten af 1950erne, kørte min onkel Harry Rasmussen for Vognmand Villy Nielsen. Jeg var med på en del af turene til Kolding havn hvor min onkel skulle have varm asfalt med til Askovvej. Det blev til mange ture. Jeg mener jeg var 6 år dengang.
Billeder gør lidt ved én. Jeg kan huske turene, men ikke situationen.

Askovvej skråt over for Brejdablik, og ind til Grønvang gården. I dag er der lyskryds. Det var en rolig gade dengang, og marker overalt. Hvor hækken tilhøjre stopper, lå de to fodermesterhuse.

Her fortsættelse af forrige billede. De to fodermesterhuse. Og stien ind til Grønvang gård, ved Askovvej.

Her er kælkebakken på Brejdablik, på Askovvej. Lige som jeg husker den. Her har jeg leget med børnene der i mine første ti år. Og det var de rigtige kælke vi havde dengang. Der var der ikke tænkt på plastic endnu. Plastkælke. Det er utroligt hvad et billede kan gøre ved én, det ligner sig selv. Også med den store sten foroven, til højre, der fik vi mange kælketure fra. Og så måtte vi op på bakken igen.
Brejdablik 1958. Før der blev bygget til mod Askov. Der blev i 1950erne bygget reder af rågerne i skorstenene, og det var der huset havde sin første brand. Så fik man siden sat stålnet op, så de ikke kunne bygge reder mere.
Have siden af Brejdablik. Fra jeg var helt lille, og op til 10 års alderen legede jeg med børnene på Brejdablik. Det var en meget smuk have, og om vinteren, når der kom meget sne, var haven træer og buske indhyllet i hvidt. Så havde vi kælkene fremme, da der var en stor bakke i haven. For 20 tusinde år siden var hele Norden dækket af is og sne. da det blev varmere, begyndte den at smelte, og bevæge sig mod Danmark. Den enorme vægt af den stigende mængde sne og is ovenpå gletsjeren gjorde, at den nederste is blev geleagtig og begyndte at bevæge sig nedad og fremad. Den bredte og bredte sig. mens den transporterede klipper, sten og grus med sig undervejs hele vejen til Danmark.Det var derfor der kom en bakke i haven. Oppe over terrasse døren i de to vinduer, boede Plejemor, en vældig sød dame.Jeg lægger et billede op af hende, da hun var en del af Brejdablik i 1940 og 1950erne. Brejdablik startede som Børnehjem i 1947.
Jeg blev født et år før i 1946.
I dag begynder det at være varmere globalt. Jeg håber ikke at det sker det samme igen , som for 20 tusinde år siden.

Bibliotekar Hans Drewsen, der startede Biblioteket i Vejen. Først op af de fire trappetrin, ved Basse Jensens bladhandel, i Søndergade. derefter i hele perioden ved Biblioteket ved Troldespringvandet. og senere overfor Kvickly. Nu skal det flytte igen, til kolossen i Vestergade kaldet Alfa Tower. Efter at biblioteket blev flyttet til det nye ved Kvickly, takkede Hans Drewsen af, og overlod det til Bibliotekar A. C. Præstholm. Og det gamle bibliotek skal nu være en del af Vejen Museum.

Hans og Else Drewsen i deres livs efterår.

Bibliotekar Hans Drewsen, startede det lille bibliotek, op af trapperne ved siden af Basse Jensens bladhandel. Det var det første bibliotek i Vejen. Der har jeg været for lille til at opleve biblioteket. Det var først da det flyttede ned til troldespringvandet, jeg var stor nok til at gå på biblioteket.
Hans og Else Drewsen boede jeg som naboer til, på Askovvej. Huset er der stadig. Det er det gule hus næsten oppe af bakken. Det er dejligt at se hvor velholdt det er.
Else Drewsen var i husmoder foreningen, og i menighedsrådet i Vejen Kirke.
Hans Drewsen og mine forældre havde køkkenhave på hver side af hækken. Og jeg fik mange samtaler med ham. Han var lige som min far interesseret i køkkenhave. Efter krigen var der mange der havde køkkenhave i Vejen by.
Else Drewsen stod for prydhaven. De havde en meget flot have, med mange blomster. Og når der var G.O.Gine byfest i Vejen, havde de altid geoginer i haven. Hans Drewsen fortalte mig engang , at dengang han blev født, var plæneklipperen ikke opfundet, der brugte de le eller sejl. Ja, i dag kører små plæneklippere selv rundt på græsplænerne.
Hans Drewsen blev 96 år, og havde aldrig haft en sygedag. Billedet er taget da han var 90 år, i deres have. Jeg tror at det var det sidste billede af dem.
Alle deres børn spillede på flere instrumenter. Hans Drewsen havde spillet i København , i Det kongelige kapel, hvor han spillede på violin. Han havde i mange år en trio hjemme privat hvor en af hans med spillende var den dygtige spillelærerinde Olga Hansen i Vesteralle. Hun var samtidig lidt af en original. Hun havde sygekassebriller og knold i nakken, hun var streng og derfor også frygtet af sine elever. Den anden de spillede med var en mand fra Gesten.
Svend Drewsen spillede kontrabas. Han havde spillet til en af de første G.O.Gine fester, og hjulpet de første der kom i Vejengarden. Og var hvert år til musik træf, på Askov Højskole. Svend sad på det gamle kommunekontor ved Troldespringvandet. Han flyttede til Fyn, og var ved kommunekontoret der i sin arbejdstid.
Datteren Asta var organist i mange år.
Johannes spillede violin, og Knud den ældste af børnene, spillede også på flere indstrumenter. Han boede i størstedelen af sit liv i Sverige.

Biblioteket, som Hans Drewsen var leder for fra start til slut, ved Troldespringvandet. Det ligner sig selv. Jeg kan næsten trække bøgerne ud af reolerne og sige hvad det er for en gruppe de står under. Bag bordet de to mindre reoler, der bestod af børnebøgerne.
Man skulle være mega stille i biblioteket, når man gik rundt.

Ved siden af udlånet var der en læsesal, for de dygtige studerende. De voksne. Der kom man kun ind når der skulle studeres. Jeg var én gang derinde, da jeg skulle have et kartotek med hvad man kunne blive til, når man kom ud af skolen. I dag sidder man og klikker rundt om det, med en computer, eller mobil.
Nu skal det gamle bibliotek, renoveres og laves til en del af Museet. En god ide.

Efter at Hans Drewsen takkede af, og gik på pension, stod Bibliotekar A. C. Præstholm i kulissen, og tog over. Der var lavet et nyt Bibliotek ved Kvickly. som nu igen skal flyttes til Alfa Tower. Så det er 4. gang at biblioteket holder flyttedag. Alfa Tower ligger ret op af jernbanen.

Et idyllisk hus på Petermindesvej. Der lå fire huse på Petermindesvej af samme type, og et sort træhus. Idag ligger det store Idrætscenter der, og bagved det ligger rideskolen, og campingpladsen, og nogle ungdomsboliger. Plus Grønvang og præsteskoven.