Jeg var ansat hos J.T.A.S. på Vejen Central fra 1958-1960 som elev og telefonist ca. 2½ år, og her følger vedhæftet et par billeder af arbejdet ved omstillingsbordet. Jeg mener at kunne huske, at fuldt bemandet var der 6 arbejdspladser.

Ingebeth Gjerum (Falch)


Et dejligt billede, fra en tid der var. Dengang havde man ikke mobil telefon. Der skulle man ind i de grønne telefonbokse, hvis man skulle ringe. Her ved Danske bank.
Oppe af trapperne lå telefoncentralen, mod tunnellen.


Jeg har tit tænkt på hvordan fabrikker og handlene, før telefonen kom til Vejen, talte med deres leverandører. I mine mere humoristiske øjeblikke, har jeg tænkt på brevduer. Men det var nok ikke tilfældet. Breve har sikkert været forbindelsesleddet med omverden dengang. Og hvor der ikke var postkrise.

Jeg har lige hørt at posthuset i Jyllandsgade skal nedrives. Og posten flyttes til Kolding.

Her kan man se hvor stilren hovedgaden var i den tid.

Vejen by havde i 1987erne også en rockergruppe, som i Askov, med navnet Fun Riders. Et af medlemmerne bor i Frederica og kører stadig på motorcykel. Han er blevet interviwet af Frederica dagblad. og fortæller om tiden i Vejen.
Jeg boede i Vejen på det tidspunkt. Der var en gruppe, der hed 'Fun Riders'. Deres 'ilddåb' var at køre igennem hovedgaden i bar overkrop med 180 kilometer i timen. Der blev jeg lidt hooked, siger han.

Ja, det kan man ikke idag, med alle de barriere der er opstillet i hovedgaden.
Dengang var det sådan at man kunne stå i Søndergade og kigge ned i bunden af Nørregade, til A. Schlosser Smedeforretning. Om morgenen og en søvnig sommerdag i sommerferien , måske om søndagen, var der frit udsyn i Sønder og Nørregade.


Alfa skorstenen, var i hele min barndom et varemærke over Vejen by. Skorstenen kunne ses over hele byen. Klokken 12 lukkede man damp ud af den, og så fløjtede den, Phønix tagfabrik og Willadsens skorstene til middag, og til fyraften.
Jeg så da den måtte lade livet, med et skud dynamit. En epoke var slut.

https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/alfa-vejen


Film om Alfa. Linket kan sættes på Google.

 

Efterskrift.
Jeg er begyndt at tænke på, om sådan en hjemmeside, har berettigelse om 50 år.
Der sker så store forandringer i årene der kommer, at man til den tid, har nok at se til. Og at en by`s historie går under radaen for kommende nye generationer.
De oplevelser man havde i 1940 og 1950erne, vil være så lang væk, at man sikkert skal havde en god fantasi, for at forstå, hvordan det hele hang sammen.
Børn i dag og i fremtiden, har helt andre muligheder, end os der er født i 1940erne. De bliver præcenteret for en mobil , inden de kan tale. Og er online med hele verden. Jeg tror at de får helt andre adfærdsmønstre, end vi havde.

I vinteren 1946 til 1947 var   den koldeste vinter vi nogenside har haft. Jeg har lige talt med en bekendt, om vinteren i dag. Jeg tror at det bliver varmere med årene.
Der kommer store udfordringer i årene der kommer. Klima, folkevandringer, og mange millioner mennesker der skal have deres sult stillet, hver dag.
Mon en lille hjemmeside får mulighed for at gøre sig gældende i en verden, der er under så voldsom forandring.
Vejen by har været god til at få tiltrukket erhvervslivet. Men byen har været en katastrofe til at forene den i en organisk sammenhæng.
De næste generationer finder ikke mere de håndgribelige steder, som vi havde i 1940erne.
Der er stort set ikke noget tilbage af de steder, der betød noget for Vejen borgerne.
Jeg mener at store forandringer, i byen fremadrettet, skal ud til folkeafstemning i kommunen, for at få alle med.
Jeg er glad for at jeg voksede op i 1946.
Johs Laursen

Det er lidt sjovt at se hvordan Plantagevej er blevet udvidet.Der er taget et godt bid af Ole Haagensens have. For at gøre plantagevej bredere. Og der var selvfølgelig ikke lyskryds der, og skråt over for Brejdablik, dengang.
 Når man Cyklede ned af Askovvej, så det anderledes ud i krydset. Vejen her fører ind til Plantagevej. I det hvide hus,boede Dollerup som var skomager. I dag tror jeg ikke man kan få ny hæl på sine sko. De bliver nok bare smidt ud.
Og dog. Nede ved Løvbjerg, er der en skomager.

Søndergade ,ved Ford og Plantagevej.
Det blev lavet om, så plantagevej blev bredere. Der blev taget et godt stykke af Ole Haagensen have til det. I det røde hus har jeg ofte været inde med sko der skulle repareres. Martha og skomager Marius Dollerup
og deres 3 sønner Hans, Henry og Gunnar.
Jeg overværede flere gange, hvordan skoen fik en ny hæl, eller hvordan han brugte sin elektriske maskine, der trak slibebåndene. Der var en vældig duft af læder i butikken.

Min barndoms minder

Jeg tænker tit på, hvordan vi klarede os gennem vores barndom, uden fjernsyn, computer eller mobiltelefon. Radioen var næsten lige kommet. så der var ikke meget teknik vi kunne kaste os over. Jeg fik mit første ur. da jeg blev konfirmeret. "optræk selvfølgelig".
Jeg tror at cyklen var omdrejningspunktet i 1950`erne. Med den kunne man komme hurtig af sted. Til svømmebadet i Danmarksgade, til Vejen Hallen, - hvor man spillede badminton, håndbold mm, og cykleture til kammerater.... Jeg cyklede meget, til Holsted, Brørup, og Put i hul ude ved kilden, på den gamle kolding vej, som man havde fået styr på, ved at lave et vandrør, til den. Og som jeg tog vand fra, med hjem. Også til Skibelund krat og ud til Kongeåen. Om sommeren hjalp jeg med høsten hos Philkær, på Askovvej.
Når man lukkede dampen ud og det fløjtede til middag, kunne man se "de hvide kitler" fra Alfa, der skulle hjem og spise, alle på cykel.
Ellers var vi oppe i Præsteskoven, og lavede huler.. og skulle lige hjem klokken 16.20 for at høre børnetimen i radioen.
Mine bedsteforældre boede i Alle`gade, ved siden af Ford. Min bedstefar arbejdede på Alfa. Huset er der ikke mere men jeg har fundet frem til det. Der var også på den ene side af Alle`gade , Trælasthandlen. Som jeg lægger et billede op af..
Ellers var der rulleskøjter om sommeren, og ski, skøjter og slædekælkning om vinteren, på den gamle skøjtebane nede ved Kolding vej.
Jeg tror ikke at jeg kede mig meget i 1950`erne

Den gamle trælast i Allegade. Muren var god til boldspil.

Alfa magarinefabrik 1958.

 .

 

Som tiden går, udviskes minderne om det der var. Hvis fotografiet ikke var opfundet, ville meget være gået tabt. Når jeg ser billedet af bilerne, kan jeg godt se, at sådan så de ud. Hvis jeg skulle forklare det uden billeder, ville jeg få problemer.

I baggrunden installatør Ehlers butik. På hjørnet Nørregade, Lindegade. Hvor man kunne købe radioer. De små transistor radioer kom lidt senere, sidst i 1960erne.

  1. I slutfyrrene, var der meget få biler på gaderne i Vejen. Man havde kørt med hestevogne, i 1930 og fyrrene. Jeg tænker tit på dem der skulle udgrave tunellen, mellem Søndergade og Nørregade.   Det foregik med skovl. I dag ville en gravko eller to, lave arbejdet på en halv dag. Jeg har tit i starten af 1950, gået igennem tunellen, der hvor bilerne kører i dag.
    Når man kom fra Askovvej, stødte man på en meget smuk bygning lige overfor krydset. Det var købmand Ole Haagensen og familie, der boede der. Den er der endnu. Og i pæn stand.
    Bilerne kom lidt efter lidt. Der var Hynkemejer, der kørte mælk ud til kunderne. Før i tiden var det en hestevogn der kom . Så skulle man stå med en kande der blev fyldt med mælk. Det var før mælken blev homogeniseret. Så man kunne lave tykmælk af det, når det var nogle dage gammelt. Så fyldte man en dessertskål med mælken, og satte den i et solrigt vindue. Man spiste det som dessert, med rasp og sukker.
    Så kom de tre første Taxichauffører, som stod på samme sted, ved Jernbanen, som I dag. Jeg husker Skov, der blev ved, langt op i alderen.
    Så kom de forskellige vognmænds lastbiler. K. Hansen, Klockmann, Frode Pedersen og Villy Nielsen. Og op til 1960 var der mange der fik biler. Både private og fabrikkerne.
    Man kunne mærke det på Askovvej, der var en meget stille vej i gamle dage, at nu var bilismen over os.

    Der skete flere gange at en for høj lastbil sad fast i tunellen i Søndergade. Så var gode råd dyre. Det var der også råd for. Man lukkede luften ud af vognens dæk, og klarede på den måde situationen.
     

Artikel i Folkebladet, år ?
Der står:
DET ER EN LIDT blandet arkitektur,der præger bymidten i Vejen. Nyt og gammelt mødes side om side i mere eller mindre skøn forening. De absolutte højdepunkter er fjernvarme- og mejeriskorstenene samt kornsiloen i Ahorngade. Citat slut.
Jeg erindrer ikke kornsiloen i Ahorngade. Men den har været der.

Kolding Folkeblads fusion med Jydske Vestkysten
var i oktober 1993.

Tip Top 1960

Jeg synes dette billede skal med, da man kan se ned af gaden ved siden af Tip Top. Der er mange butikker der har fået nye facader, i tidens løb. og jeg mener at det giver Vejen et  endnu mere forvirrende præg, en det er i forvejen. Vi er mange der har været en tur i Tip Top.

Vejen foderstofforretning 1948.

Foderstofforretningen ved siden af Phønix. Bag den gamle rutebilstation og Jernbanegade. Hvor Kvicklys parkeringsplads er i dag.
Jeg mener at det var Ole Vang Lauritsen der havde foderstofforretningen.

 

Det var stille gader i slutfyrrene. Jeg færdes mest i Søndergade og Nørregade. Det var først senere at Vejen blev udvidet i hurtig omfang. Der var lige sidegaderne til Søndergade og Nørregade. Det længste jeg gik ud til, var til Vejen hallen på Fuglesangsalle, og svømmebadet i Danmarksgade. Nu er der Knudepunktet i stedet.

Der har været mange Købmænd i Vejen. Nogle kender jeg. Der var

Erik Petersen, der blev udlært hos K.E. Haagensen

han fik butik på Vamdrupvej 2.

Jepsen. Havde en butik i Solgården, på Plantagevej, som jeg var inde i, som lille. Butikken var simpelt hen en del af Solgården.

Preben Schmidt, er der mange der kender. Søndergade 37, overfor Bakkely Skole. Som han overtog efter sin mor.

Viggo Madsen. Søndergade 21.

Karl Egon Haagensen. Søndergade 10.

Åge Nielsen. Vejen Materialhandel. Oppe af trapperne ved tunellen. Nørregade 6.

Olaf Jacobsen Nørregade 24.

Egon Wagner. Nørregade 32.

H. Øheenschläger Bertelsen Nørregade 44. Før ham Albert Brockmann. Det er før min tid.

Købmand Peter Ludvig, som de fleste i den tid kendte, eller havde hørt om. Han var bl.a kirkesanger, og kunne snildt synge Vejen kirke op, med sin store stemme.

Købmand Egon Thygensen. Kløvervej.

Juul Rasmussen Grunnetsgade 20.

Ole Hansen. Lærkevej.

Gunnar Nielsen. Nørregade 108.

og som den sidste i en lang række købmænd, Villy Theede. Fr.d.VII`s gade 16.

Jeg kan regne ud at der nok har været flest købmænd i tidernes løb, af Vejen butikker.

Vi har alle brug for en købmand.



I 1946 0g fremefter kostede Pinocchiokugler 1 øre stykket.

og man kunne købe lykkeposer til 1 krone i min skoletid.


I slutfyrrene var der ikke mange biler på gaderne. Det var cyklerne eller på gåben. Jeg synes det ser rigtig hyggeligt ud. Viggo Jensen, havde Telegramhallen. Han blev også kaldt Basse Jensen.

Der var ledninger nok, til at skulle holde styr på. Når jeg sidder her med min computer og højtalere, er det et filtreværk af dimensioner. Så det er sikkert godt, at jeg ikke skulle styre telefoncentralens ledninger. Så ville købmand Haagensen nok få en bestilling på en barnevogn, der skulle havde været til Brønds barnevognsfabrik.

Da Vejen fik telefon.

Bager Sørensen var en god butik. Den lå næsten i midten af Vejen. Det var flotte bygninger der var i 1950erne

Sådan husker jeg Vejen, en stille Søndag morgen, inden bulldozerne tog over.

Telegramhallen, der havde Basse Jensen som ejer, var den bladhandel vi benyttede os mest af fra fyrrene og opefter. Om søndagen kunne man i nogle timer, om formiddagen, få aviserne oppe ved bagindgangen.

Ja, i 1960erne var der mange forretninger der måtte flytte, på grund af den hårdhændede nedbrydning der skete. så fik man sat aviskiosker op, og måtte flytte fra sted til sted. Her ved Jernbanegade.
Jeg mener at det var bladcentralen i Nørregade der blev revet ned, og så måtte ejeren tage til takke med denne kiosk, som også blev flyttet igen til torvet. Også sammen med barber Jørgensen der fik en stor barberbutik på torvet. Den flytning må havde kostet ham dyrt.

Men minderne har vi lov at ha` . Dem kan de ikke fra os ta`.
Billede af Jernbanegade.

Den gamle biografsal, som den så ud i min barndom.
Fotograf F. Dall Schmidt var den tids fotograf i Vejen.

Biografejer Martha Friis, regerede i Vejen Kino, fra starten i 1935. Jeg mener at der ikke var meget fritid til hende, da hun stort set hver aften sad og solgte biletter. Også om eftermiddagen var der film . Den 15. oktober 1975 overtager Lilli og Dan Bunk Vejen Kino efter Martha Friis. Familien Bunk besluttede at stoppe Vejen Kino i slutningen af marts 2000, og overlod på forsøgsbasis driften til en forening, men på grund af manglende opbakning blev Vejen Kino definitivt lukket ned i oktober 2000. Jeg har tit tænk på at både biograf og friluftbadet i Brørup, er der stadig. I dag ville det være en god ide at biografen var blevet vidreført. Da interessen for biografer er i stigning. Det kunne Brørup.

Hansens Hotel
I 1950erne havde Hansens Hotel en tilbygning, der ses på billedet. Der var en teater og bal sal. I teatersalen var der en balkon, som havde en meget smal trappe som man skulle op af, for at se over hele salen deroppe fra. Frøken Mary Jakobsen havde i en årerække danseundervisning der. Hun havde privatbolig i huset på Skovvej 8, opført i år 1927.

I et år var jeg med til dans i 6 års alderen.
Der var dilettant teater, hvor man måtte komme gratis ind, for at se, når de holdt de sidste prøver, inden premieren. Der var også skoletræf, hvor vi hørte orkestre spille.
Skolefesterne blev også holdt i teatersalen. Når Bakkely skole holdt teaterforestilling med eleverne blev det også holdt på Hansens Hotel. Jeg var med et år hvor lærer Svend Lunde stod for opsætningen. Jeg kan huske at vi skulle mane nogle ånder frem. Det blev lavet med en skål tøris, som når man hældte vand på, stod der en dampsky op af skålen. Jeg fandt hurtig ud af at jeg ikke skulle være skuespiller. Heldigvis var det kun tre sætninger jeg skulle øve mig på.
I de ellevilde 1960ere var der Pop bal og Jazzklub der. Papa Bues Viking Jazzband spillede der og jeg læser at Birthe Wilke og Lulu Ziegler, sang til bal. Og der blev også afholdt boksestævner i salen på Hansens Hotel.
Der kunne man også se Karl Jørgensen i 1960erne på Hansens hotel når der var pop bal mm., der passede på at alt gik fredeligt til. Der har også været Banko på Hansens Hotel i 1960erne.
Teaterstykker med skuespillere fra København var der også mange af. Jeppe på bjerget med Osvald Helmuth. Jeg var med mine forældre nede og se Anna Franks dagbog. Et meget trist stykke historie fra krigens tid. Annie-get-your-gun, så jeg også.
Lige udenfor teatersalen i det store garderobe rum var der i slutningen af 1960erne kunstudstillinger.
Det er alt sammen historie nu. Pludselig var teatersalen revet ned. Og med det mange gode oplevelser.

Mary Jacobsens danseskole, i slutfyrrene og 1950erne.

Min klasse, og parallelklassen på Bakkely skole. Ved en høstfest på Hansens Hotel. Hvor vi står på senen.

Ja, sådan så indgangen til Bakkely skole ud , da jeg startede i skolen, i 1953. Den indgang har jeg gået ind af utallige gange. Også for mange. De to vinduer oven for hoveddøren, var lærerværelse. Til højre ved det store vindue, hvor et af vinduerne står åben. sad jeg i mange år, og kiggede ud på friheden. I første og anden klasse havde vi Fru Ruth Poulsen som lærerinde. Man var selvfølgelig de`s med lærerne. Senere blev Mary Johansen vores klasselærerinde.

Her var telefoncentralen da den startede i Vejen. Den lå lige ved tunellen, oppe af trapperne. Nu er det muret til, og der er lejlighed der nu.

ps://www.facebook.com/groups/1847065908773331/

 

Ny opdatering. 18. August 2019