Film af Vejen station i arbejdstøjet.
I gamle dage ! Omkring 1950, var det damplokomotiverne der var på sporet. Jeg ved godt at de nyeste tog i dag sikkert er meget behageliger, meget hurtigere, og med bedre siddepladser. Men men men, der var nu noget over damplokomotiverne når de startede fra Brørup, og med fuld damp kørte under Højbro, her i Vejen. Vi havde en feriegæst, fra København hver sommer, min fætter Kjeld, der skulle til Jylland og have lidt frisk luft, Dybdahl jordbær og sommeræbler, så han kunne komme hjem til storbyen igen, forhåbentlig lidt sundere, end da han ankom. Vi legede meget i Grusgraven ved Grønvang. Idag ligger der et boligkvarter på stedet. Og var tit i Grønvangs skov, præsteskoven, eller Skibelund. Når vi kunne høre damplokomotivet i det fjerne, på Askovvej, var vi mange engang hurtig på cyklerne, og stod parat oppe på højbro, når toget passerede broen. Så fik vi dagens dosis af damp, og så var dagen reddet.
Vejen Togstation. Et nostalgisk tilbageblik.
Vejen togstation, har de fleste betrådt, i 1940-60erne.
Enten man skulle i skole, eller på arbejde, i Kolding eller sydpå.
Da jeg var lille, var togstationen en hel verden for sig selv.
Når man kom ind i ventesalen, var der en kiosk, og man skulle selvfølgelig
hen til lugen, og have sin billet.
Da jeg var i 7 -10 års alderen, fik jeg engang imellem lov til at komme ind i maskinrummet på togstationen.
Alt det tekniske blev besørget af personalet. De havde et stort og alt afgørende ansvar, for at togene kom godt ind, eller ud af stationen. Alt blev gjort med håndkraft. Der var ikke røde eller grønne blinklys. Nej, der
var en signalstander, som når den var nede, skulle toget stoppe, og når den var oppe kunne det køre.
Hvis det en sjældent gang gik lidt for langsomt, kunne man høre toget tude, til der kom et startsignal. Man kunne den
gang høre togene starte fra Brørup, og der var en signal stander, vest for Højbro. Så hvis den var oppe, viste man at der snart ville komme et tog.
Der var i den tid mange rangeringer omkring stationen. Alfa Margarine fabrikken
og Phønix havde deres egne sidespor, til Alfa varer og til Phønix ditto.
Hvis trapperne op til stationen kunne tale, ville man kunne skrive bøger om, hvem der har gået på dem siden tidlig tid. Det er de samme som jeg
trådte på i 4-5 års alderen.
Vejen station er måske den eneste bygning i Vejen by, som man ikke har gjort noget ved. Den står som den er blevet bygget som et varetegn over, Vejen.
Jeg har talt etagerne på de
mest høje bygninger i Vejen. Det ser rimeligt ud. Nu kommer der en bygning ved siden af togstationen, der vil over Trump, dem alle.
Men minderne har vi trods alt lov at have.
Johnna Hestbek født Lambæk
Min farmor og farfar Grete og Johs. Lambæk gjorde gennem en lang årrække rent på stationen hver morgen fra kl. ca 04.00.Inden da var min farfar fiskemand, kørte med hest og isvogn rundt og solgte fisk
Gerda Kristensen
Tak for de mange fine billeder!
Else Justesen
Vi var lidt udenfor, os som boede på Vestermarken, men jeg kan huske meget alligevel, og det er rart, at nogen gør så stort et stykke arbejde for at man kan mindes gamle dage.
Erik Völcker
Meget spændende med disse billeder, det sætter mange minder i gang.
Hans Jørgen Knudsen
Skønt med de gamle billederne når man har været barn i Askov. Badetur friluftsbadet, spillet bold i hallen, og senere været til bal på Hansens Hotel. Tur med bus-Eriksen og Skovs Taxi
Lis Andersen
Hold da op, minderne kommer snigende. Vi kunne hjemmefra (øverst på teknisk skole) se når signalet fra Kolding siden var hejst. Støjen tænkte vi ikke på.