Et billede fra det gamle Vejen.
Et farvelagt billede fra Phønix Tagpap fabrikken og Alfa Margarinefabrik med den store skorsten til højre i billedet, og til venstre Vejen Foderstofforening og den gamle grønne rutebilstation ned mod Togstationen og Banegården og den gamle Brugsforening.
Det er Skovvejen der går tværs i billedet forneden, der startede med fuld fart på cyklen fra Højbro.
Og endte nede ved Vester Alle og Banegårdspladsen hvor alt var som jeg husker det inden nedrivningerne startede i 1960erne. Både med Jernbanegade, Hansens Hotel Teatersal og vognmand August Klockmann`s hvide hus. Hvor jeg gik i skole med Birthe Klockmann.
Kirsten Kjølby, Linda Jessen, Annelise, Birthe Klockmann, Inge-Lise Boysen, Per Andersen, Jens Nissen og Niels Hage, er med i denne gruppe. Vi startede sammen i 1953 i Bakkely skole.

Et ældre billede af Vejen der har fået lidt farve på.
Op lodret til højre i billedet er det Nørregade.
Alt andet er nedrevet i dag, fra Nørregade til venstre og til Jernbanegade med haverne op til venstre hjørne.
Så når man/jeg går dernede er det svært at finde ud af hvordan det nu var.
Jeg ved godt at der er nogen der kalder et bestemt hus Strygejernet. Jeg kalder alle husene fra Nørregade til Jernbanegade Strygejernet, da det starter bredt fra neden i billedet, og går op i en spids.
Nede i højre hjørne lå Vejen Andelsmejeri hvor det er en af de hvide mælkebiler der holder der.
I dag går man ind der, til den store parkeringsplads til Løvbjerg.
Oppe øverst i Jernbanegade/ Nørregade i spidsen ligger det store hus hvor Sadelmager Lund Nørregade nr. 21 havde butik. Han havde i mange år en hest stående i vinduet med fint seletøj. En god reklame for butikken.
I 1967 kom Vejen folkebank der.
Søren Willadsen, havde Møbellager og Maskinsnedkeri i nr. 31 i 1910, oppe øverst i Jernbanegade og som flyttede til Søndergade nr. 40. ved siden af Torpsalle. Siden kom Cyklehandler M. P. Mathiasen til og startede forretningen i 1939.
I 1970 var det forbi og Jernbanegade blev nedrevet. Jeg kan se at der har været en kiosk i bygningen i 1970, den kender jeg ikke.
Og til venstre for bygningen er det Missionshuset i Jernbanegade 29. der er opført i 1895.
Midt mellem Jernbanegade og Nørregade er der en skorsten der tilhørte Bager Hans Henrik Sørensen 1926-1972 Nørregade 9. med bageriet, og konditoriet.

Gæstgivergårdens zoologiske have.

Kærklintgaard, blev bygget i 1890.
Jeg mener at gården var gul på et tidspunkt. Men måske husker jeg forkert.
Karl Knudsen.
Næe det er rigtig nok, jeg husker også da Holm havde den var den gul.
Flemming Juul Mortensen.
Er det ikke den der ligger ude på Hostrupvej , for hvis det er den så har den også været gul Johs Laursen.
Johs Laursen.
Ja det er rigtigt Flemming. I gamle dage hed gaden Grønnegade i dag hedder den Hostrupvej.
Finn Rattenborg.
Ka’ huske Holm, havde en lille brun hest, vi knægte fik lov at ride på.
Bertha Kirstine Christiansen.
Rigtigt, Kærklintgaard var gul.
Da jeg var ung var den ejet af Dorte og Hans Holm, som var rytter, sammen med Helga Lander Olsen og Hans Anton Knudsen, Egon Bøtker, Oxlund . Jeg var også rytter og medlem af Rideklubben, indtil jeg flyttede til Kbhvn., Odense osv.
Det var gode tider.
Johannes Møbjerg Jacobsen.
Jeg kan huske at de havde en ridebane ved Lille Vandmølle.

Vejen gamle præstegård.
Præstevænget 32.
Jeg har lagt lidt farve på Præstegården.
Jeg har tit undret mig over hvorfor man dengang ikke bibeholdte de bygninger i Vejen der havde både historisk og arkitektonisk interesse. Men det får jeg sikkert aldrig svar på.
Præstegården har på et tidspunkt været fredet. Men selv det, var ikke nok til at passe på bygningen. Efter flere brande blev det sidste af den revet ned i 2018.
Jeg sidder herhjemme og siger til mig selv at Fredninger ikke er det papir værd som det er skrevet på. Knagmøllen der forvitrer er også fredet.
Jeg ved ikke hvem der skal passe på en fredet bygning. Om det er kommunen eller den privat person der køber bygningen. Det er også en økomisk tung byrde for en enkeltperson at vedligeholde en fredet bygning. Det er sikkert derfor der rundt om i landet bliver nedrevet mange fredede bygninger.
Der står.
Kommunen administrerer de bevaringsværdige bygninger. Er en bygning fredet, omfatter det bygningens ydre såvel som indre. Dertil kan en bygningsfredning også omfatte anlæg i tilknytning til bebyggelsen. Landskabsfredninger fremgår af fredningskendelsen, som er tinglyst på ejendommen.
..

Det gamle Fodboldstadion med det hvide omklædningshus før Fuglesangsalle blev forlænget ved Plantagevej. Det skete i 1961 hvor mange af Kolonihaverne forsvandt, der lå op til Fodboldstadion. Jeg husker kun Omklædningshuset som gult.
Og foran nede til højre var det Bakkely Skoles Idrætsplads hvor vi var om sommeren, gående eller cyklende fra Bakkely og ned af Grønnegade forbi starten på Grønnegården. Jeg var ikke god til sport, men har sikkert været en god bagstopper, til lettelse for dem der spillede fodbold. Der var også sportsstævner med Byskolen dernede. Grønnegården er opført i 1954.
Solgården på Rolighedsvej er de tre røde bygninger op til det gamle Fodboldstadion som er fint kørende i dag 2021.
Der kunne man fra Solgårdens øverste lejligheder se de fodboldskampe som der var mange af dengang.
Solgården blev opført i 1953, da jeg startede i Bakkely Skole.
Gården nederst til venstre hedder Kærklintgaard.
De 5 huse overfor gården blev revet ned da Fuglesangsalle blev forlænget.

Vejen Hallen Fuglesangs Alle, Vejen Foto af det første spadestik i foråret 1953.
Bemærkning. Rejst i 1953 af borgere i Vejen som resultat af Sydjydsk Udstilling 1951. Fra venstre mod højre. 1 Arnum Petersen 2 Peter Andersen 3 Villy Petersen 4 J.D. Lawets 5 Erik Nielsen 6 Aksel Olsen Manden med spaden 7 Harry Busk (refr. Freddy Karstensen).
........
Det er et spændende billede de har her i Vejen Arkiv.
Jeg er sikker på at det er Villy Petersen som startede på førsteholdet i Vejen fodbold som nummer tre.
Og som resten af sit liv var Journalist i Vejen.
Man så ham tit og ofte gå rundt i Vejen og finde nyheder. Altid synlig, i byrummet.
I 1939 Fodboldsspiller i Vejen, kaldet De Jydske Skotter.
Der står.
Willy Petersen fra Jydske Tidende.
Willy Pedersen var hele sit liv Journalist i Vejen. Han havde utallige klummer og artikler om dette og hint.
Han var hele sit liv meget skrivende om fodbold. Da han selv havde været fodboldspiller er det nok ikke så overraskende.
Man kunne på et tidspunkt altid se ham gå rundt i Vejen, for at finde historier, til bladet.
Da han gik på pension, blev han i flere år ved med at skrive klummer til Vejen avis.
Der var vist ikke nogen der ikke viste hvem han var den gang.
Harry Busk nr. 7 må så være
Landsretssagfører H. Busk Nørregade 45.
1954-1974.
Bertha Kirstine Christiansen
Jeg gik på Bakkely i klasse med Inge? datter af Villy Pedersen. Boede i Elmegade.
Hendes bedsteforældre (vist morforældre) boede i hus i Vestergade, lige ved Alfa.

Vejen gamle Byskole, på hjørnet af Nørregade og Fr. d. 7's Gade, ca. 1927. I det lille hus til højre boede bedstemor Lauridsen.
Bemærkning. Bedstemor Lauridsen - Knud Grunnet Lauridsens, Varehuset i Vejen - bedstemor.
Når Vejengensere i dag taler
om Byskolen, så er det gerne den tidligere skole på Baungårdsvej, som i dag rummer VUC og Studiescenen, der menes.
Steffen Hyldig.
Min Oldefar var anden lærer ved Byskolen - eller Vejen skole, som den hed dengang - og senere Vejen Nye Skole, da der blev bygget på Baungårdsvej.
Han hed Ole Chr. Secher Boye. Hen boede først fos førstelærer Jørgensen i den gamle skole og fik senere nellike lejlighed i den nye. Han var den første andenlærer i kommunen og forblev det til pensionen i 1913, skuffet over at være blevet forbigået som førstelærer, da den stilling blev ledig.

Skolerne i Vejen.
Vejen gamle Byskole, på hjørnet af Nørregade og Fr. d. 7's Gade, ca. 1927. I det lille hus til højre boede bedstemor Lauridsen.
Bemærkning. Bedstemor Lauridsen - Knud Grunnet Lauridsens, Varehuset i Vejen - bedstemor.
Ifølge Vejen Miniby.
Grunnet Lauridsens Varehus blev drevet af Valborg Lauridsen -
- der tidligere havde forretningen "Flensborglager" i Nørregade 46.
.........
Vejen gamle Byskole er fra 1866.
I 1927 var der ikke brosten på vejene endnu man havde dog startet med det i 1924.
Tilbygningen til højre er fra 1891.
Først da kom Bakkely Skole der blev bygget af to gange. I starten en etage og i 1902 blev der en etage mere på Skolen som den så ud til den blev nedlagt i Søndergade. Bakkely Skole, Søndergade 36
1891 - 1991.
Den nye Byskole på Baungaardsvej blev bygget i 1937.
Folkebladet – Tirsdag 31. December 1963 skriver om den ny skole der kom til at hedde Østerbyskolen efter en gård Østerbygaard der måtte lade livet på Fuglesangsalle.
Det sidste skud på stammen er så i 2004 Grønvangsskolen der er lavet i træ. Som den eneste skole i Vejen, der ikke er i mursten. Grønvangskolen Jacob Gades Allé.

Fra Vejen Arkiv.
Nørregade 43, Vejen. Forhuset. Her lå tidligere Bryggeriet Kærhøj.
Den stille tid,
af Ole E. Christiansen, har gjort Bryggergade i Vejen meget kendt.
Bag Nørregade nr. 43 ser man Bryggeriet i Bryggergade, hvor de fire bøger har deres omdrejningspunkt.
Klaus og Majbritt.
I Vejen var der i Bryggergade, et øl og sodavands depot. Senere blev det Danmarks største import af akvariefisk i bygningerne.
Klaus og Majbritt havde en dyrebutik tæt på Bryggergade hvor Klaus i flere år var i udlandet efter akvarie fisk til Import. Jeg mener det var den største Importør på den tid. I dag har Majbritt og Klaus et Katte hotel.
Søren Madsen.
Det hed Jala, med en bror til Eldorado i Haderslev.
NØRREGADE 43 VEJEN.
Selskabsform:
Anpartsselskab
Tidl. navn:
JALA TROPEFISK ApS
Ole E. Christiansen`s sidste bog 2017.
Ole E. Christiansen
Elbovænget 24. 7000 Fredericia.

Østerbyskolen fik navnet efter en gård Østerbygaard der måtte lade livet på Fuglesangsalle.
Lige til venstre for gården kom skolen til at ligge. Der er et billede der viser at Fuglesangsalle ikke er der endnu. Og der er en vej der går igennem gården der hedder Snerlevej.
Karen M Mortensen.
Min farmor har arbejdet på en Østerbygård, inden hun blev gift. Hun fortalte bl.a. at hun skulle hente eller køre nogen til toget. Ventetiden blev for lang for hesten, så den vendte om og gik hjem. Ved du hvem der ejede gården før 1922? (min farmor blev gift i 1922).
Kurt Sloth Hansen.
Gården lå på den anden side af fuglsangsalle, på Snerlevej og der boede Erik Bondesen som jeg gik i klasse med.

Vejen hallen.
2 nye flotte billeder af Vejen hallen som jeg ikke før har haft på siden.
Vejen Hallen blev indviet i 1953.
Der står.
Historie:
Vejen Hallen er et stykke idræts- og kulturhistorie i Vejen By's historie og vækst, gennem sidste halvdel af forrige århundrede.
Efter opførelsen til Sydjysk Udstilling i 50` erne, har Vejen Hallen gennem
mange år været omdrejningspunktet for idrætten og kulturarrangementer i Vejen By.
Siden opførelsen al Vejen Idrætscenter og Troldesalen, har Vejen Hallen haft en tilbagetrukken brugsmæssig funktion for sportsaktiviteter og
kulturarrangementer i byen og fremstår i dag, som et nedslidt hus der trænger til en opgradering.
Med sit klassiske arkitektoniske rundbuede udseende, er Vejen Hallen på en måde synonym med Vejen og det vil derfor være fuld berettiget, hvis Vejen Hallen sikres som bygning og offentligt tilgængeligt hus for fremtidige generationer.
Marianne Kristensen.
Os der bruger Vejen hallen trives der. VIC kan ikke rumme de timer. Vi venter på at Ketsjercentret står klar.
//Marianne, Vejen badmintonklub.
Grethe Ørnegaard.
Der har jeg lavet flere gymnastikopvisninger.
Jesper Nissen Brogaard-Radoor.
Man må erkende, at man er nødt til at se på, om den kan bruges til andet formål, som du nævner har den det idrætsmæssigt svært, efter idrætscenteret er blevet så stort.

Vejen hallen.
2 nye flotte billeder af Vejen hallen som jeg ikke før har haft på siden.
Beliggende på Fuglesangsallé 10.
Indviet i 1953. Vejen Idrætscenter har haft driften af hallen siden 1953.
Bertha Kirstine Christiansen.
Jeg har deltaget i flere gymnastikopvisninger med Anna Lynggaard som leder i slut-50erne.
Og så var der bal bagefter.
Knud Dunkjaer Andersen.
Så den blev bygget vi drenge legede på byggepladsen.

Vejen Automobil Lager på hjørnet af Askovvej og Søndergade.
Årstal 1929.
Fotograf K. H. Kock, Vejen.
......
Et sprit nyt billede fra starten af Ford i 1925 ved krydset Søndergade og Askovvej.
Fotografiet er taget inde fra Ole Haagensens villa på hjørnet af Søndergade, Plantagevej, hvor der i gamle dage var et hvidt stakit rundt om den store have, der blev mindre da Plantagevej blev udvidet.
Haagensens villa var født hvid, men har haft flere farver. Gul bl.a.
Jeg ville gerne have lidt kulør på billedet men det gik ikke, halvdelen af bilerne blev røde. Og jeg kan huske at i de første mange år var alle bilerne HGF sorte. Så da den første røde bil kom til Danmark blev der rigtig kigget på den. I dag er hele farvespektret repræsenteret i bilparken.
Oppe bagved til venstre ligger som det første hus i Allegade/Askovvej Karetmager Petersen, han er i den grad blevet glemt. Hans kone var umådelig flink at tale med. Jeg mener vi kaldte ham Juler Pedersen, nok et øgenavn på grund af at han lavede hjul, også til Ford, hvor han lavede træarbejde til anhængere. Han var fodsboldspiller på førsteholdet i 1930erne, i Vejen.
Og det andet hus til højre er mine bedsteforældres hus nummer 17.
Det var det første hus i Vejen, jeg kom i da jeg var meget lille.
Jeg er født i 1946, så det er lidt sjovt at Allegade 17. er fra 1929.
Huset til højre for mine bedsteforældres hus var hvid. Der boede familien Terp. For et par uger siden blev det nedrevet. Og det var for en gang skyld en god beslutning.
Jens Aksel Kjær skriver.
Dejlig at se Karetmager Petersens hus. Udover at være karetmager røgede han også kød for folk. Jeg har så gode minder fra dette når vi fik røget en skinke og bacon hos ham før jul. Det var en "festdag" når far kom hjem det skinken før jul.
Claus Koch.
Og så var man heldig hvis man syntes om farven sort.
Karl Knudsen.
Claus Koch. Henry Ford sagde at bilerne kunne leveres i alle farver - bare det var sort ! Grunden til den sorte farve var reelt den at den sorte farve tørrer hurtigere end andre - dengang.

Eli Hage.
Johs har du billeder derfra i halvtredserne.
Et nyt billede af Ford på hjørnet af Askovvej og Søndergade.
Jeg er sikker på at det er et ældre billede end dem jeg har lagt op af Ford, eller Vejen Automobillager som der står, da jeg ikke har set bygningen og muren ud til Askovvej før. Heller ikke den lille hal foran de to største kan jeg ikke erindre.
Jeg startede på Bakkely Skole i 1953. Og der så det anderledes ud.
Så er der de to huse op af Askovvej, hvor Hans Erik har fortalt at der boede Købmand Petersens forældre i det første hus. Erik Petersen havde købmandsbutikken ude ved Vamdrupvej.
Oppe øverst er det Allegade, med mine bedsteforældres hus, Margrethe og Christian Rasmussen, hvor deres have gik ned til Ford hallen.
Og til højre er det Trælasthandlen.
I 1880’erne og 90’erne havde Ebbe Sørensen Høllund, Tagpapfabrik, hvor Ford ligger.
Så står der at VEJEN AUTOMOBIL-LAGER ved Kristen Haugaard kom efter Høllund ca. 1925.
Fotografiet er måske den bedste opfindelse der er gjort. Hvis man ikke have det, kunne man ikke dokumentere noget som helst.
Ja, det var en anden tid dengang.

Sparekassen ved Jyllandsgade og Søndergade, med Henry Lautrup som direktør.
En endnu flot bygning, som jeg altid så på når jeg gik rundt i Søndergade.
Jeg startede min første opsparing derinde.
For opførelsen i 1909 af Vejen Sparekasse i Søndergade 8. stod arkitekt Niels Ebbesen Grue. 1879-1937.
Det er stort set alt der blev bygget i Vejen by som Niels Ebbesen Grue stod for på den tid.
Senere kom Inger og Hans Kiilerich, Jysk Tricotage 1967-1996 der.
Der står.
Derfor stod Niels Grue i 1922-23 for opførelsen af Vejen Elværk. Med sin symmetriakse ud gennem kølebassinnet/Troldespringvandet førte den opgave til hans næste store projekt, opførelsen af Vejen Kunstmuseum.
Kirsten Behrens Jensen.
Min mor var ung pige i huset hos familien Lautrup. Der var orden og gode manerer i højsæde.
Marianne Lautrup.
Kirsten Behrens Jensen. Hvornår var hun det, og hvad var navnet?.
Det var en dejlig tid i denne dengang smukke bygning. Når klokken ringede ind på Realskolen, så var det om at komme ned af køkkentrappen og ind i klassen.
Kirsten Behrens Jensen.
Hun hedder Else Margrethe og det må have været omkring 1960
Karl Knudsen.
Marianne Lautrup. Ja og jeg kravlede op af stigen i vores gård - hen over det lille tag og ned på cykelskuret - og så benene på nakken og ind i klassen - eller hvordan var det nu, skulle vi stille op foran indgangen udenfor ?

Vejen Elektricitetsværk Lindegade 10 Vejen.
Et utroligt flot billede af det nybyggede Elektricitetsværk Lindegade 10.
Hvis der ikke stod var det var, tror jeg ikke at jeg kunne genkende det.
Bygningen til højre kan jeg ikke genkende. Og stakittet siger mig heller ikke noget.
Elektricitetsværket blev bygget i 1922 overfor Vejen bibliotek og Troldespringvandet.
Fra Wikipedia.
Troldespringvandet er skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), det blev indviet den 13. juli 1923.
I 1923 blev Hansen Jacobsen bedt om at lave et stykke kunst, der samtidigt kunne fungere som kølebassin til det nyopførte elektricitetsværk i Vejen.

Bent Hübertz Knudsen.
Et billede fra Søndergade hvor vi boede til leje mens min far arbejde hos Ford , huset der skimtes til højre var gartner Falks butik
De to sidste billeder er fra min fars Malerværksted i lejede lokaler ved Vognmand Frode Pedersen.
Bent Hübertz Knudsen.
Gartner Falck.
Han var jordens flinkeste mand men husker også at hans kone var syg ,hun sad i rullestol.
Ulla Hübertz Madsen.
Bent Hübertz Knudsen gartner Falck's kone havde sklerose.
Frank Nielsen.
Bent Hübertz Knudsen. Kan godt huske din far han malede navn og striber på Frode Pedersen biler var en bette dreng den gang, min far var chauffør ved Frode den gang og var en af de sidste der forlod firmaet da Frode lukkede og slukkede.
Bent Hübertz Knudsen.
Frank Nielsen. Det gjorde han. Huset lige foran malerværkstedet ud mod Plantagevej ,boede familien Juhl, sønnen Arne var også chauffør hos Frode.
Johs Laursen.
Bent Hübertz Knudsen. I må havde kendt Gartner Falk godt som naboer. Han havde køkkenhave bag huset, og hvis der ikke lige var persille i forretningen, gik han ud og plukkede det. Medens man stod i en duft af hans blomster i forretningen.
Ulla Hübertz Madsen.
Johs Laursen. Det gjorde vi.

Søndergade Vejen, set mod syd.
Et rigtigt dejlig postkort fra Søndergade.
Jeg må indrømme at det har taget lidt tid at finde ud af hvor det er.
Til venstre er det Posthuset, og til højre er det Jyllandsgade der går til højre i billedet. Og det må så være Peder Lauridsens Kolonialforretning i Søndergade 10.
Peder Lauridsen var halvbroder til Johannes Lauridsen på Grønvang, og som byggede Brejdablik på Askovvej, til ham og hans kone.
I samme bygning var der til venstre for Købmandsbutikken Manufakturhandler H. C. Lund med Oplag for Chrome & Goldscmidt. 1909.
Og i min tid
Juel Pedersen, Konfektion, Kjoler og Sengeudstyr. 1954.
Til venstre igen ligger med den lyse gavl Slagterforretningen ved Peder Knudsen
1960- 1982. Der sørgeligt nok døde i en alt for ung alder.
Slagtermester Peder Knudsen, Præstevænget 18, Vejen, 55 år, 20. maj 1982.
Overfor på højre side var der bl.a. Tatol ved Anna Kathrine Petersen som vi derhjemme kaldte Tatolpetter. Der havde alt lige fra Sæbe til Succes chokolade med 100 andre ting.
Det er helt dejligt at se hestevognene, hvor den ene har mælkejunger. Inden jeg begyndte min skolegang i 1953 var der tre gårde tæt på Askovvej nr. 29, hvor jeg kunne høre når mælkejungerne blev vasket til næste dags brug. Siden da jeg var i skolepraktik hos Gaardejer Andreas Pihlkjær har jeg også stået og spulet mælkejungerne. Der er en utrolig ro over dette billede.
Ulla Hübertz Madsen.
I Tatol har jeg købt mange legoklodser, dengang kunne man købe dem enkeltvis. Husker tydelig den store skuffe inddelt i mange rum. Der kunne man så vælge de klodser man manglede.