Dette velrenommerede hotel, som har været i slægtens eje siden 1906, ønskes solgt på grund af alder. Den overvejende del af hotellet er nyere og særdeles velholdt. I øvrigt består hotellet af 2 store og 2 mindre restaurationslokaler, 2 krostuer, stor sal med plads til 300 personer, 9 nyere dobb. værelser med bad, stort moderne køkken m.m.
Hotellet er centralt beliggende med stor facade ud mod hovedvej 1.
På grund af den store kraftige erhvervsudvikling i Vejen, er der usædvanlig store muligheder for denne forretning. (sag 8831).

Ældre postkort med billede af Gæstgivergaarden.
Mindestenen for Frederik VII er senere flyttet.

I begyndelsen er drømmen.
Sognepræstens tale ved middagen på Bykroen.

Ved middagen på Bykroen som afslutning på
festlighederne i anledning af Læborg og Vejen
kommuners sammenlægning, holdt sognepræst
G. Monrad følgende tale:
- Her uden for står mindestenen for Frederik
den Syvende, ham der var grundlovens giver
og hvis fri vilje os vor frihed gav, som der
står. Imponerende er stenen, men ikke køn,
en vandrende blok fra istiden, fundet på
Vejengårds Mark og slæbt på plads ved et allemandstag i løbet af to søndage i året 1880.
Stenen er et symbol på sammenhold og for
den tids mod på og tro til morgendagen. Den
er rejst i en vækkelsestid: Højskolen, Indre
Mission, andelsbevægelsen, Hedeselskabet,
den gryende andelsbevægelse. Det var en tid,
da med profetens ord - de unge så syner og de
gamle drømte drømme.


Jeg håber at stenen vil komme tilbage på sin plads.

Jeg kan stadig overraskes. Jeg skulle kunne huske købmanden ved siden af Gæstgivergården. Men kan ikke.

Billede af Fr.d.VII gade, og Gæstgivergården. Med mindestenen for Frederik d. VII. Som gaden er opkaldt efter.
Man kunne rense og male bogstaverne i stenen, og sætte den tilbage, hvor den stod, så den blev mere synlig. Så man kunne se den når man kommer fra Øster Alle. I dag henslæber den en anonym tilværelse.


Ved Østergade 11, lå et smukt hvidt hus. Nu er der pakeringsplads.Hvor der ligger et supermarked. Jeg kan desværre ikke finde billede af huset.

Sofus Petersen var bankmand i Brørup. Og boede der med sin bror, Geltzer Petersen. Sofus Petersen havde i et år, sin meget specielle veteranbil, udstillet i et Auto vindue i Nørregade.

Luftfotografi fra engang i 1960'erne -
- viser Baungårdsvej med Baunhus og Bloksborg.
Et spændende billede fra starten af 1960erne.
Dengang var der stadig marker op til Bloksborg og Baungårdsvej.
Og gaden var ikke asfalteret på dette tidspunkt. Jeg har på fornemmelsen at det var i 1960, at Vejen gik alvorligt i selvsving, og der skete meget i de næste 30 år.

Vejen ny præstegård.
Jeg har aldrig forstået hvorfor man ikke gjorde noget mere ud af præstegården i gamle dage, på Præstevænget. Man fik at vide at det indre i præstegården, ikke fulgte den nye tids moderne standart. I stedet byggede man et almindeligt hus, og kaldte det præstegården. I Askov ligger den gamle præstegård, stadig. Der har man kunne bibeholde det der var. Jeg har lige været nede og se den gamle præstegård, i Vejen. Den ligger som en brandtomt. Når bygninger ligger og forfalder, er det sikkert spændende at sætte ild til dem. Nu ligger den præcis, som da brandmændene i sin tid slukkede branden, for mange år siden.

Mindestenen for Frederik VII.
Har haft en omtumlet tilværelse. Nu står den som meget andet i Vejen, i skammekrogen igen.
Vejens borgere trak den mega tunge sten, til dette sted, ved Gæstgivergården i 1800 års tallet, med håndkraft. Jeg ved ikke hvor mange gange den er blevet flyttet siden. Gæstgivergårdens ejere, var utroligt kede af at den skulle flyttes fra stedet. Der var mange der kom udefra, også fra mange lande, der gerne ville se den. Fru Bøttker der havde Gæstgivergården, prøvede at få stenen til at blive, hvor den var. Men det blev påpeget fra kommunen, at den ikke stod der, for at reklamere for Gæstgivergården.
Som Tidene skrev om flytningen.
Da stenen i 1880 blev rejst af en taknemlig befolkning, skete det med håndkraft, med slid og slæb. I går væltede en enkelt kranvogn stenen og slæbte den til sin nye plads.

Den gamle byskole i 1949.
Når jeg ser på Vejen by hen over de sidste 50 år, kan jeg godt tænke, at man skulle havde haft en byarkitekt tilknyttet kommunen, der skulle tage varer på Vejens bygninger, og ting der vedrørte Vejen by. Nu er det for sent, da alt det gamle er væk. Vejen by har ikke haft tanker om at bevare noget for eftertiden, så buldoserne har haft kronede dage i Vejen. Og de butikker, der er fra den tid, har fået et nyt og moderne udseende. med oppudsede mure, med forskellige farver.
Måske man skulle oprette et forskønnelsesudvalg i Vejen kommune, på tværs af partierne i administrationen.

Østerbyskolen blev indviet officielt i 1964.
Det var helt i tressernes ånd, at bygningerne skulle have den form. Flade tage og strømlinet bygninger.
Når jeg ser dette billede, tænker jeg på den gamle rutebilstation, der også var i 1960er design.

De gamles hjem, Rosengården.
I 1950erne da Rosengården var ældrehjemmet i Vejen, kom man der, inden man var holdt op med at bevæge sig i Vejen by. Jeg har set mange af beboerne, som gik rundt i Vejen nord, og handle ind. Der var man ikke så dårlig, som man er i dag. I dag hedder det, længst i sin egen bolig. Og man kommer først på plejehjem, når man ikke kan gå ud mere. Jeg tænker, at det sikkert er en god ide.

Skolegade var gaden ud til verden i 1940 og 1950erne.
Man kørte over den gamle hovedvej, og fortsatte til Vejle, af gaden ved siden af Falck stationen.

Vinterbillede fra Vejen kirke i 1953. På grund af den globale opvarmning i verden, tror jeg ikke at vi får meget sne mere. I hvert fald ikke i min tid. Det er lidt sjovt at se telefontrådene, og gaden der stadig havde brosten i den tid. I de store snevintre i 1950erne stod man på ski også i vejen by.

Idyllisk billede. Midt i Vejen. A. Klockmans hus.

I cirka 1956, skulle Bakkely skole udvides. Der skulle bygges ud mod Askovvej. Vores klasse skulle i et år, undervises på det gamle bibliotek ved trolden.
Vi havde i det år, en klasselærerinde, der flyttede med os, frøken Mary Johansen, som skulle undervise os oppe under taget. Jeg ser det som et rigtig godt år, i min ellers turbulente skoletid.
Jeg har for nylig været dernede for at se det gamle bibliotek.
Til næste år, 2018 skal det ombygges, og indgå sammen med museet.
Allerede nu er det ret ukendeligt indvendigt.
Jeg var i selve biblioteket, med en medarbejder fra museet. og var utrolig forundret over, hvor lille det i virkeligheden havde været.
Nu skal biblioteket flyttes igen, over for Kvickly , til Alfa Tower, i Vestergade.
Det er et dejligt billede, som lige er designet til min kommentar om Troldepladsen. Helt foran er er taget på Biblioteket hvor vi sad på loftet, i det år og lærte lektier. På loftet hvor vi sad, var et meget lille lokale. Men det tænkte vi ikke så meget på dengang. Siddepladserne var der også den gang, på de 4 sider af springvandet. Det ligner simpelt hen pladsen, som da vi gik i skole der.
Jeg har altid været fascineret over luftfoto. Gad vide hvem der har taget dette, og hvordan. Det er et flot billede.
Vejens første kommunekontor, ligger også flot. I dag er træerne blevet store der.

En god Tobaksforretning. Da jeg kom i forretningen i 1960erne ,var det Nora Skov der havde den.

Jeg synes at dette billede skal med. Det er fra 1949, da jeg var 3 år gammel. Fr.d. 7.gade. Billedet er interessant at se, da man her kan se, at der stort set var gårde og marker, op til gaden. Fischers møbel forretning, ligger midt i billedet.

Fredsted tøjforretning.
Var en stor forretning, der også er forsvundet fra midtbyen. Jeg gik en tidlig søndag morgen i Vejen dengang, og kunne ikke forstå at jeg hørte musik der ved 5 tiden. Jeg kunne ikke lige finde ud af hvor musikken kom fra, og fandt så ud af at under Fredsteds flade tag, var der indbygget højtalere, til musik.
Det var jeg lidt overrasket over. Jeg har på fornemmelsen at Torvet har haft mange nye ansigter og tiltag i min tid.

Vejen gamle fodboldstadion.
Var utrolig godt besøgt i gamle dage. Der var mange Vejen borgere der valfartede der, når der blev spillet i 1950erne.
Dengang var der indgang til stadion fra Plantagevej.
Når jeg ser på billedet i dag, tænker jeg, at man ikke var så forvendt, som i dag. Det gik man ikke så højt op i den gang.
Her er en film af en fodbold kamp. Linket kan Googles.

https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/fodboldkamp-korsoer-vejen

Bageste række fra venstre:
Henry Rolschau, Sivert Skov, Henry Kjær, Chr. Fink, Chr. Gundersen, Willy Pedersen
og så træner Würden.
I midten: Carlo Hansen, Børge Jepsen, Jens Lundgaard, Hans Timmermann.
Foran: Peter Petersen.

"Den store kamp" hed det i pressen før kampen på Vejen Stadion.
I efterårsturneringens kamp i København havde B 93 vundet over Vejen med 3-2.
I kampen på Vejen Stadion var det Vejen, der vandt med 3-2.
På Vejens hold var: -
 Peter Petersen, Carlo Hansen, Willy Pedersen, Jens Lundgaard, Viggo Hansen,
Sivert Skov, Børge Jepsen, Egon Knudsen, Thomas Dall,
Henry Kjær, Chr. Gundesen.
Børge Jepsen var kommet med som højre wing på afbud fra Rolschau,
og han bragte Vejen foran med 2-1,
medens Thomas Dall scorede til 3-1.

Det er før min tid i 1946. Jeg synes det er et fint billede. Det var før bilernes ankomst til Vejen. Hestevognene.
Til Højre kan man se barberskiltet, hvor jeg fik mit hår under saksen, ved frisør Jørgensen. Det er sjældent at man ser skiltet i dag. Pludselig i 1960erne skulle huset rives ned, og i dag ligger der en privat parkerings plads på stedet, op til Hansens Hotel`s mur. Og ved Chr. Svenning, var den lille gyde der førte til Banegårdspladsen.
1962
FDB Centrallager oprettes i Vejen.
1963
Vejen Realskole udskriver sidste hold elever og nedrives.
1964
Østerbyskolen tages i brug.
1965
1965-1970: Vejen bymidte rives ned. Jernbanegade forsvinder.
1966
Vejen-Læborg kommune genopstår.
1967
”Phønix” opfører administrationsbygning på Banegårdspladsen, hvor Brugsforeningen tidligere lå.
1968
Scenen på Hansens Hotel rives ned for at give plads til Sparekassens nybygning.

Vi havde Folkebladet i 1940 og halvtresserne. Jeg er glad for at jeg fandt bygningen.

I 1940erne var der en mere ydmyg indgang til stadion, fra Plantagevej. Hvor der var en åbning i hækken .

Jernbanegade, hvor man rigtig kan se igennem gaden.

Jeg troede ikke der var et billede af det. Det sidste hus på Petermindesvej. Det var et smuk træhus med en rød pumpe i gården. Det var Mark der boede der. Jeg mener Marks søn blev lærer.

Brøderne Toft, husker jeg fra min barndom. De boede i huset helt til højre. Bladcentralen med de høje trappetrin har jeg tit været inde og købe blade. Og forretningen til venstre var vores foretrukne frisør, i mange år. Frisør Hans Henning Jørgensen, der havde privat adresse i Østergade. Hvor der nu er parkeringspladser til Løvbjerg.

Den første Materialist i Vejen, skal også med her. Birger Christensen, der startede Matas i Vejen. Han og hans kone boede i Allegade nr. 20. Her i denne bygning, på hjørnet af Søndergade og Mindevej

Klockmann‎s tankstation ved siden af Birger Christensen.
Det røde murstenshus var i mange år dyrelægehuset, som Gitte Kongshammer startede. Hun var den første der tog sig af små kæledyr i Vejen. Dyrelægerne før hende havde med landbruget at gøre, og have ikke den samme tilgang til undulater, hamstere og katte. Selv mine små akvariefisk var Gitte Kongshammer god til. Hun flyttede senere til Østergade med dyre klinikken. Senere igen var hun dyre læge i Vejle . Gittes hobby er heste.

Hver andet år var der henholdsvis Trolde og Geogine fester i Vejen, i 1950 og 1960 erne. Man kan lige fornemme, Huset med Bolignyt, bag den udsmykkede vogn.

G.O.GINE byfesterne. Hvor byen var smykket med geoginer. Havde også sit eget Cirkus. Det var Vejen borger der var de optrædene.

Oves pølsevogn.
Igennem 15 gode år stod Oves pølsevogn på pladsen ned til troldespringvandet. Utrolig mange har taget turen forbi, og fået den værste sult mættet der.
Jeg kan godt huske at der var en Vejen person, der pludselig fandt på, at pølsevognen tog udsynet til Vejen Trolden, så turister og kulturinteresserede ikke kunne få øje på den.
Bladene begyndte at skrive om den sag, som jeg mener var helt hen i vejret. Som det ses på billedet, er der udsyn til Trolden, og der har aldrig været nogen i de 15 år, der havde tænkt på det før. Det endte sørgelig nok med, at kommunen gav en anden plads til Oves pølsevogn. Og jeg mener det var derfor at Oves pølsevogn, måtte lukke, på grund af forskellige flytninger, i Vejens bymidte. En trist ende på Oves tid, som et kendt ansigt i byen. I forbindelse med de ofte nyindrettede, bygninger på Torvet i Vejen, er flere af de erhvervsdrivene blevet klemt. Og der har også været ryster om det, fra dem selv i Vejens aviser, i 1960erne.

Fra en Artikel i Folkebladet i 1960:
Storstadsnykker

Enkelte knurrer lidt over disse ”storstadsnykker”. En af de handlende i byen sagde: Nu er vi flyttet fra et sted, fordi huset skulle rives ned, og nu skal vi også flytte herfra, fordi bykernen skal totalsaneres. Vi burde hellere lade byen være, som den er!

Ja, Vejen historie, er ikke det, der har ligget lige for. Der er ikke meget tilbage, af Vejen der var. Kun minderne.

Der var også det gamle apotek, på hjørnet ved siden af Isenkræmmer Kastens forretning, der jo er der endnu. Når man ser Vejen by fra oven, lægger man mærke til at der ikke er højhuse i bymidten. Et ganske godt valg.
Hvem har ikke stået ved Oves Pølsevogn. Der i mange år stod ned til Troldespringvandet. Der er blevet langet mange røde pølser over disken i den tid, af Ove, der havde en god forretning, også når man havde været i biografen , eller var på vej hjem at spise. Så kunne man lige få den værste sult stillet, ved Oves pølsevogn

Frem til 1950'erne kørte springvandet året rundt pga. det varme vand. Men efter lukningen af elværket springer det kun i sommerperioden. Derfor kan man ikke længere opleve trolden klædt i flot iskappe, sådan som gamle fotos viser.

Da Vejen skulle have nyt elværk i 1923, blev der tænkt i kunstneriske baner. Hansen Jacobsen fik til opgave at udforme et springvand, der kunne fungere som kølebassin.

Vejen Bibliotek.
Oppe ved tagvinduerne til venstre, var der et klasseværelse, hvor vi var et år, da Bakkely Skole skulle udvides. Jeg ved at i slutfyrrene var der også en klasse der.
Til højre ved siden, var skolelægen som eleverne skulle komme til en gang årligt. I min tid var det læge I. C . Heuch.
I Lindegade bagved biblioteket kan men se Vejen el værk.