Jeg kan huske da jeg startede som lille i Søndergade, Jydsk Trikotage.
Den lå ved siden af Tatol.
Butikslokalet i Jydsk Trikotage, Søndergade 18, Vejen, 1944-1951. På fotografiet ses fra venstre mod højre: Esther Andersen Gerda Christiansen, ukendt.
Periode 1944 - 1951.
Ja, og jeg er født i 1946.

Jydsk Trikotage, Søndergade 18, Vejen fotograferet umiddelbart efter flytningen fra Nørregade 48. Forretningen ejedes af Gerda og Morten Christiansen. Morten Christiansen startede produktion af træsko i Søndergade. Ses hængende på fotografiet på begge sider af udstillingsvinduet.
Årstal 1944.
Ifølge Vejen Miniby.
Gerda Christiansen havde trikotageforretning som senere flyttede til Jysk Trikotage i Søndergade.
Derefter blev der drevet et skomagerværksted, hvor ægtefællen i samme periode havde indrettet en rulleforretning i baghuset.
Senere blev der ishus i den lille forretning. Alle i venstre side i ejendommen.
Sommerlund havde Gerda Christiansen havde trikotageforretning som senere flyttede til Jysk Trikotage i Søndergade.
Derefter blev der drevet et skomagerværksted, hvor ægtefællen i samme periode havde indrettet en rulleforretning i baghuset.
Senere blev der ishus i den lille forretning. Alle i venstre side i ejendommen.
Sommerlund havde marskandiser forretning i højre side i ejendommen og havde i baggården et lager af gamle møbler, porcelæn malerier og en del beklædning. forretning i højre side i ejendommen og havde i baggården et lager af gamle møbler, porcelæn malerier og en del beklædning.
Siden kom Inger og Hans Kiilerich, Jysk Tricotage 1969 - 1996. Der ombyggede Vejen Sparekasse fra 1909 - 1967, på hjørnet af Søndergade og Jyllandsgade.
Malermester Louis Timmermann
februar 2011, fortæller.
Så kom der en manufakturhandler Harald Nielsen og derefter en
stor butik som blev drevet af isenkræmmer Hübbe. Så kom der en
lille butik med værksted hvor cykelsmed Sommerlund residerede,
og derefter en stor bygning hvor der var lejligheder i tre etager, og
i gården bagved havde "Rullemarie" en lille rulleforretnig hvor alle
de mennesker der ikke selv havde en rulle, fik rullet deres tøj.
Søren Peter Knudsen ?
Har der ikke også været noget der hed Rafina vask i den bygning i 60erne.
Karl Knudsen.
Søren Peter Knudsen. jo det er rigtigt - der boede familien sefsig ja navnet er nok stavet forkert, men i hvert fald havde de to børn Ulla og Bent som vi legede meget med - gad vide hvad der er blevet af dem ?
Marianne Lautrup.
Søren Peter Knudsen . Jeg gik i klasse med Ulla, hendes mor havde vaskeri der og de boede ovenpå forretningen.
Johs Laursen.
REFINA VASK OG RENS, har også ligget i
Nørregade 52. 1989.

Sydjydsk Trikotage, Søndergade 18, Vejen i 1944. På fotografiet ses fra venstre mod højre: Gerda Christiansen Karen Elise Rasmussen Tove Jespersen (pige i huset) siddende på trappen sønnen John Christiansen. Gerda og Morten Christiansen ejede Jydsk Trikotage. Morten Christiansen havde lavet træskoene på væggen.
Årstal 1944.

Blikkenslager Søren Lander Olsen A/S Vamdrupvej 1, 6600 Vejen.
Det er nogle utrolige store flotte lamper de har lavet på Vamdrupvej.
Det er sikkert specielle steder de kommer op og stå. Måske i København.
Jeg læser at det er en gave til Dronning Margrethe.
Gjert Fensman.
Skulle de ikke til Møgeltønder til slottet der nede?
Ulla Hübertz Madsen.
Der har vi jo en gammel klassekammerat.
Hanne Persson.
Ja Ulla Søren har vi gået i klasse med hele folkeskolen.
Peter Pavia.
Dog har I ikke gået i 10. klasse med ham, det har jeg.
Hanne Persson.
Peter Pavia nej jeg sprang 10 klasse over og kom i lære hos Laurits Andersen byens hjørne men har hørt at i havde et fantastisk år i 10 klasse.
Ulla Hübertz Madsen.
Peter Pavia Nej, jeg sprang også fra. Kom i lære som kontorassistent hos Brønds barnevognsfabrik.
Henrik Skov-Ørum.
Det er en Fredensborg lampe der er lavet som gave til vores Dronning.
Dem der står i Møgeltønder er Ribe lampen.

Blikkenslager Lander Olsen A/S Vamdrupvej 1 6600 Vejen Foto af de ansatte, med Søren Lander Olsen og hans mor Helga til højre.
Bertha Kirstine Christiansen.
Lander Olsen, en dejlig familie.
Mange gode minder fra en svunden tid, hvor Helga og jeg tidligt om morgenen red ture sammen. Helga var en meget dygtig rytter.
Freddy Jensen.
Længst til venstre Karsten Horup.
Jytte Haar
Carsten Horup. Flemming Lønne. Eigil. Ole Nicolaisen min kære mand. Lars. Helga og Søren.

Vejen Sparekasse. Søndergade og Jyllandsgade.
EJNER THYGESEN.
Det kostede 18860,19 kr. at opføre sparekassens nye bygning og et billede som der så ud i lokalet i 1909.

Et dejligt og nyt billede af Handelsskolen. Som jeg har skrevet om flere gange. Hvorfor den skal hedde VBC Vejen Business College er at snobbe op af. Fint skal det være. Om 100 år er alt sikkert på engelsk i Danmark. Jeg gik på Handelsskolen for mange år siden i 1960erne.
Vangen var ejet og beboet af Alfas ejer og direktør Olav Vang Lauridsen der også var ejer af Gården Grønvang. Efter hans død blev Vangen Den 5. maj 1959 til Handelsskole. Hvor det var Laurits Andersen, Byens Hjørne, der fik det iværksat. Det var også Laurits Andersen der startede Vejengarden. Så han har haft en del med Vejens udvikling at gøre.
Da jeg startede på Handelsskolen var vi i frikvarterene ude i Vangens flotte have hvor der var en dam med guldfisk.
I dag er der tale om at man skal bygge en ny Handelsskole oppe ved siden af Gymnasiet.
Hans Brun Hansen.
Stille sagt så var navneskiftet foreslået af eleverne på skolen. Dette forslag var alle ansatte og bestyrelsen enige i, da skolen er både en traditionel handelsskole med EUD og EUX og et Handelsgymnasium med flere linjefags retninger. På tidspunktet for navne skift også en af Ribe Amts største skoler indenfor efteruddannelse af voksne.
Skolen fremstår i dag som en moderne skole med faciliteter der opfylder en moderne skoles krav til et godt sted at lære.
Skolen forventes solgt for at fusionere med Vejen Gymnasium jfr. bestyrelsernes beslutning fornyligt.
Johs Laursen.
Hans Brun Hansen. Ja du har ret Hans, det var eleverne der var med til at få et nyt navn for Handels skolen. Nu er det ikke alene i Vejen men i hele Danmark at det hedder Business College. Et eksempel.
Aarhus Business College (tidligere Århus Købmandsskole) er en handelsskole, som er beliggende i Aarhus. Jeg synes at når man bor i Danmark, skal tingene være på Dansk.
Tonny Fin Olsen.
Jeg er meget enig med dig Johs, alt bliver så amerikaniseret, i dag kan man ikke være lagermand, men det skal være et eller andet skørt man ikke ved hvad det betyder.
Thomas Nielsen.
3 fantastiske år der.

Vejen Håndværkerforening Fra 125 års jubilæet i 1997 Udstiling af J. D. Flansmoses malerier i Vejen hallen.
Det er dog utroligt.
Jeg anede ikke at Jens Flansmose også var kunstmaler. Jeg troede at han lavede kunst i jern. Men kan se er der er mange malerier fra
Vejen, af huse man kender. Jeg synes lige dette billede af Brejdablik på Askovvej skal med. Så vidt jeg kan se er det ret store ens lærreder han har brugt.
Det er sjovt at Flansmose har gået målrettet efter bygningerne i Vejen, som han har malet mange af. Det viste jeg ikke.
Gad vide hvor alle de flotte billeder er i dag.

Et nyere billede af Kiosken ved Estrup Skov.
I starten var det et lille træhus.
Der står.
Estrup Skov.
Hr. og fru Gadeberg havde en lille stand der, med slik og is. Jeg mener at de have en træ pavillon, i Nørregade. Slikbutikken lå ved siden af slagter Boysen og legetøjsforretningen på den anden side . Og at det var dem der startede is og slikboden ude ved Estrup skov, der var en utrolig flot og tæt skov. Det var et yndet udflugtsmål, enten på gåben, eller cykel. I 1999 da den store orkan ramte Vejen , var halvdelen af Estrup skov væltet. Da Gadeberg havde kiosken var der mange, der fik sig en is pause der.
Videre står der.
I Estrup Skov ved hovedvej 1 var der et lille grønt ishus med Diplom is, som Gadebergs bestyrede i en årrække. Når flaget ved ishuset var oppe stod enten Gadeberg eller fru Gadeberg bag disken. For mange borgere i Vejen var det meget almindeligt med en forårs/sommer/søndagsudflugt på... cykel til Estrup Skov. Biltrafikken på hovedvejen var til at overse, så trafikmæssigt var det ikke farligt at være cyklist på vejen. Man nød en vaffelis med 1 isklump til 50 øre eller med 2 isklumper til 75 øre. Man kunne også købe en rund ispind til 15 øre eller en lidt større is til 50 øre. Efter en hyggestund i selskab med mange andre fra Vejen, cyklede man hjem igen.
Cigarmager Imanuel Gadeberg født 1893 og hans hustru Annemarie født 1894
og deres datter Gerda født 1923 samt enkemand Bertram Gadeberg født 1847.
Benta Nielsen.
Hyggeligt sted, der lige midt i skoven.
Aksel Kristensen.
Den har jeg brugt et par gange dengang hovedvej 1 var der.
Elizabeth Schöneberg
Jeg cyklede mange gange som barn ud i Estrupvej Skov sammen med mine forældre for at købe is. Det var en søndags tur. Det var en stor fornøjelse. Vi boede på Estrupvej 18 i Askov.
Ellen Pedersen.
En tur i skoven og en lille is - åhh ja det gjorde vi tit, da jeg var barn.
Ole Kjeldberg.
Der har jeg også spist pølser og is med mine forældre Hyggeligt.
Eva Knudsen.
En gåtur fra Vejen Vestermark til Estrup
Skov for at få en is, det var en god sønagstur på gåben i 50erne.
Lis Tveen Andersen.
Der har jeg spist mange is. Min farfar havde Dortheasminde så der var ikke langt at gå når vi var der.
Ruth Holst Juhl.
Lis Tveen Andersen. Jeg var veninde med Marianne Junker . Hendes forældre ejede Dortheasminde i 1960erne. Det må være efter din farfar ejede stedet ? Jeg har mange gode minder fra den tid der- også med iskiosken.
Lis Tveen Andersen.
Ruth Holst Juhl. Det er rigtigt. Da var min farfar døde og min farmor flyttede til Vejen.
Karsten Olesen.
Rigtig hyggelig sted, og afbræk på turen. Tænker på det hver gang jeg kører forbi.
Anne-Marie Høier.
Det var bare en dejlig cykeltur om søndagen. Altså under krigen.
Marianne Møller Petersen.
Når vi besøgte min mormor og morfar, var det stort når min søster og jeg fik lov til at gå ned til kiosken og få en is. Den sidste tid min morfar levede, sad han i kørestol og jeg kan tydeligt huske, at vi unger skubbede kørestolen op ad den lille jernbanebro som nu er fjernet.
Elizabeth Schöneberg.
Jeg kan huske at på hjørnet af Estrupvej, boede Marie og Hans Jensen, de havde også en ishus på hjørnet. Der købte vi mange is.
Gerda Weng.
Det var et af se bedste ture, når vi cyklede til Estrup skov for at få en is på en sommerdag. Mine bedsteforældre boede i det gamle ledvogterhus, ikke så langt derfra.
Anna Jacobsen.
I starten var det en cykeltrailer med is.
Karin Vistisen.
Lis Tveen Andersen. Jeg var også skoleveninde med Marianne der boede på Dorotheasminde. Og har mange skønne minder derfra og fra ishuset i Estrup Skov. En historie går på, der var flere indbrud i ishuset og så anskaffede man sig en vagthund, som senere blev skudt af en indbrudstyv...
Johs Laursen
Karin Vistisen. Ja der var mange indbrud og der kom en schæferhund om natten i iskiosken. Jeg tror med den historie du beskriver Karin, sluttede det med iskiosken derude. Jeg synes det var synd for så stor en hund at skulle ligge der i de små rum.

Vejen Håndværkerforening Fra 125 års jubilæet i 1997. Poul Schou Andersens Møbelfabrik Gestenvej 22 6600 Vejen.
Bemærkning. Schou Andersens Møbelfabrik viser direktør Ulrik kontrollere stole inden de skal til lakering. Fabrikken er en af de store møbelfabrikker her i kommunen den ejes i dag af 3. generation Poul Schou Andersen.
Gjert Fensman.
Så må det være 5 generation nu.

Vejen Bibliotek.
Foto af det gamle bibliotek syd for jernbanen med Bibliotekar Drewsen, 1934.
Vejen Bibliotek blev indviet d. 30. september 1916.
Huset lå i Søndergade 2 og biblioteket var placeret i stuelejligheden.
Biblioteket er en gave fra Købmand P.
Lauridsen og Hustru Anna Lauridsen.
Desuden medfølger et legat på 5000 kr.
hvor renterne skal benyttes til indkøb af
bøger, supplering af biblioteket og
hjælp til administrationen.
Det nye Vejen Bibliotek indvies d. 20. maj
1940 på Lindgade 3 ved Museumspladsen.
Det var det bibliotek jeg kendte og kom utroligt meget i.
Hans Drewsen var fra start til slut på de to første biblioteker.
Inden Biblioteket igen holdte flyttedag over for Kvickley. Fra 1974 er adressen for Vejen Bibliotek i Rådhuspassagen 8. ved Bibliotekar A. C. Præstholm.
Hans og Else Drewsen var naboer til mine forældre i det gule hus på Askovvej nr. 27. Han og min far havde en fælles hobby deres køkkenhaver. Jeg har aldrig hørt ham tale om biblioteket i de 36 år vi var naboer.
Det er utroligt hvor efeu har lukket den ene side af Biblioteket.

Et nyt utroligt billede der har fået lidt farve.
De to butikker over for Bakkely Skole. Flot til højre er det Mejeri udsalget, og til venstre for Grønnegade er det kolonialhandlen.
I min skoletid var vi mange gange ovre ved de to butikker. Jeg er sikker på at det blev rigtigt fordelt. Det var slik vi gik efter, der var Lykkeposer og Piratos. Det var en rund plastic mælkeflaskekapsel, med lakrids i, der hed Piratos.
Tove og Volmer Jensen.
Astrid og William Schmidt.
Gerda og Preben Schmidt.
havde Købmandsbutikken som havde en tre trappetrin op til døren. Da jeg gik i skole var det Astrid Schmidt der havde butikken. Efter Astrid Schmidt var det sønnen Preben der tog over. Prebens Vin & Kaffe 1992.
Tove og Volmer Jensen startede en slikbutik i Søndergade nr. 16. Volmer Jensen var chauffør på Alfa. Siden tog Tove Jensen springet og lavede en fin dyreforretning med Akvariefisk undulater mm.
I dag er stedet uigenkendelig. Hvis man ikke lige viste det kunne man ikke gætte sig til hvad der har været på hver side af Grønnegade.
Mælkeudsalget. Vejen Andelsmejeri overtog ejendommen i 1944.
Mælkehandlerne var Christian Ø. Jensen 1959, og derefter Mortensen der boede på Gunnersvej.
Knud B. Nielsen.
Købmand Preben Schmidt har meget på sin samvittighed. Han solgte nogle meget lækre flødekarameller, indpakket i orange eller rødt papir. Engang fløj de sammenkrøllede papirer gennem luften i Thormod Petersens sløjdtime. Optrinnet gav mig den ene af skoletidens to brødebetyngende eftersidninger. Det var dejligt at kunne købe slik lige over for skolen ved Preben, et par minutter inden det ringede ind. Lige uden for butikken stod jeg i en periode skolepatrulje sammen med Pauli Klockmann. Jeg gik i klasse sammen med Preben og Gerdas søn, Torben.

Søndergade med Jyllandsgade op til højre.
Til højre er det Hans Anton Knudsens Slagterbutik som vi handlede meget i da jeg gik byærinder for min mor. Gad vide hvad der er i automaten ved butikken. Her er det en lille butik som hurtig blev udvidet til en større. Den er her endnu som vaskeri. Når jeg ser den i dag tænker jeg altid på slagterbutikken.
Og på hjørnet op af Jyllandsgade er det Vejen sparekasse. Og
Søndergade 10 med P. Lauridsen Kolonial, Isenkram og Foderstofforretning på det ene hjørne op af Jyllandsgade. Peder Lauridsen var halv broder til Johannes Lauridsen.
Han startede i 1891 en købmandsforretning i Vejen Som blev overtaget af K.E Haagensen som vi handlede meget hos.
Vejen Sparekasse på det andet hjørne i nr. 8 1957.
Sine Junkuhn skriver.
Jydsk Trikotage startede på hjørnet af Søndergade og Strædet inden det blev flyttet til hjørnet af Søndergade og Jyllandsgade. Både min mor og moster har været i lære der. Strædet er en forholdsvis ny gade op mod Allegade.
Sparekassedirektør Henry Lautrup og Slagter Knudsen i nr. 6.
For opførelsen i 1909 af huset i Søndergade 8 stod arkitekt Niels Ebbesen Grue. Siden blev Vejen Sparekasse bygget om af Hans og Inger Kiilerich der havde jysk Tricotage 1967 - 1996.
Til venstre kan man se Sydjydsk trikotage, Søndergade 18, Vejen i 1944.
Karl Knudsen.
Godmorgen Johannes dejligt billede - men på det tidspunkt billedet her er taget, var det min farfars slagte butik ( karl Knudsen ) butikken blev udvidet af to omgange, og jeg kan se at dette billede her er taget før den store udvidelse i 1956 og det var først heromkring min far ( Hans Anton Knudsen ) kom med som indehaver.
Johs Laursen.
Karl Knudsen. Godmorgen Karl. Hvorfor viste jeg ikke det. Jeg troede at det var din far der startede butikken. Det var da en nyhed. Det må have før min tid i 1946.

Et farvet billede af Vejen Sparekasse ekspedition lokale i 1945.
Det var virkelig en smuk bygning både inde og ude.
En skam at den ikke blev bibeholdt.
Billedet er 1 år før jeg blev født.
For opførelsen i 1909 af huset i Søndergade 8, stod arkitekt Niels Ebbesen Grue.
Marianne Lautrup.
Ja det var virkelig en skam at man dengang kunne få lov til det.

Karl Knudsen.
Godmorgen Johannes dejligt billede - men på det tidspunkt billedet her er taget, var det min farfars slagte butik ( karl Knudsen ) butikken blev udvidet af to omgange, og jeg kan se at dette billede her er taget før den store udvidelse i 1956 og det var først heromkring min far ( hans Anton Knudsen ) kom med som indehaver.

Et nyt farvet billede af Sparekassen på hjørnet af Søndergade og Jyllandsgade.
Det er måske det flotteste billede jeg har set af Sparekassen.
Til venstre ser man Vejen realskole. Men det lille hus der støder op til Sparekassen til venstre ved jeg ikke hvad er.
Vejen Sparekasse blev oprettet 1867. Og i 1911 blev Sparekassen bygget. Efter Sparekassen kom Inger og Hans Kiilerich, Jysk Tricotage der ombyggede Sparekassen, hvor de var fra 1969 - 1996.
Marianne Lautrup.
Ja det er et flot billede. I den flade bygning til venstre, var der, da jeg boede der, garage og mødelokale til sparekassen. Ovenpå havde vi terrasse.

Det er første gang at jeg har set et billede indefra fra Dansk Andels Ægeksport.
Dansk Andels Ægeksport Fra pakkeriet.
Bemærkning. Fra venstre mod højre: 1. ?? 2. Anna Lise Brodersen 3. Marie Jensen. Der var to æg pakkerier i Ahornsgade. Jeg er kun kommet i det første der lå over for Tekniske Skole, tæt ved Nørregade.
Dansk Andels Ægexport i Ahorngade 11 havde en god reklame oppe på taget hvor der stod Dansk Andels Ægexport.
I 1957 var det Forretningsfører Christian Aref Hansen der stod for forretningen.
Dengang var det store æggeblommer hvor der tit var to blommer i et æg. I dag er det meget små blommer i æggene man køber i Supermarkerne.

Dansk Andels Ægexport i Ahorngade 11.
Det er lige før at man kan dufte høet.
I første eller anden klasse på Bakkely Skole forlystede vi os med denne. Kan man kaste et æg over et drivhus uden at det går i stykker....

Så kan det da ikke blive mere idyllisk.
Gadeparti fra Borgergade, Vejen Bygningen til venstre opførtes i 1862 af købmand Winding til beboelse og forretning. Blev nedrevet for at give plads til beskyttede boliger ved Egely i 1974. h.h. Borgergade 8 og 10.
Jeg må indrømme at jeg her er på herrens mark. Jeg kan ikke finde ud af hvor husene ligger i forhold til Borgergade.
Håber at få hjælp fra jer.
Jeg er lige kørt forbi huset til højre.. Så nu har jeg styr over det..
Bjarne Pagh.
Vi boede i den lille røde hus på venstre side lige ind til Egely og vi skulle flytte derfra i 1968 for der skulle de til at bygge de beskyttede boliger og jeg mener Birgitte Meyer boede i den hvide lige før os og lige efter os var der campingplads indtil Egely skulle bygges.
Gunnar Mortensen.
Jeg lavede tømre arbejde beskyttes boliger i 1973.
Kurt Sloth Hansen.
Der var p plads til venstre, som lå lige overfor Købmand Willy Theede.
Jytte Eeg Hansen.
Nede i bunden af billedet kan du se Egely . Du står oppe ved Gæstgivergården ind til højre.
Allan Harboe.
Billedet er taget fra Bykroen mod Egely.
Birgitte Meyer
Ja vi boede i det hvide hus på 1 sal. Stockholm th i stuen, 2 andre børn , Jette og John tv. husker ikke hvad forældrene hedder, vi flyttede ud ca. 68/69.
Bjarne Pagh.
vi boede i den lille røde hus på venstre side lige ind til Egely og vi skulle flytte derfra i 1968 for der skulle de til at bygge de beskyttede boliger og jeg mener Birgitte Meyer boede i den hvide lige før os og lige efter os var der campingplads indtil Egely skulle bygges.

I 1951 startede ideen med Vejen garden. Jeg kan se at det må være det første billede af den. Mon ikke i kender mange af gardens medlemmer. Bag garden er det Hansens Hotel.
Historien er at ideen om at oprette en drengegarde i Vejen, opstod i 1951. Den første landsudstilling efter krigen Sydjydsk Udstilling blev afholdt i Vejen.
Manufakturhandler Laurits Andersen fik til opgave at udføre ideen til handling i 1954, hvor redaktør Arthur Vistisen flyttede til Vejen.
Laurits Andersen fandt ud af, at Arthur Vistisen havde en fortid som orkesterleder. Som sagt så gjort. Vejen Garden optog første gang nye garder den 30. marts 1954. I alt 25 drenge under ledelse af orkesterleder Arthur Vistisen.
Johs Laursen
Troels Busk.
Lige midt i billedet ,bagerst, synes jeg det ligner Troels Busk. Og et vildt gæt, til venstre bagerst kunne det godt være tvillingerne Svend og Johannes Drewsen, sønner af Bibliotekar Hans Drewsen på Askovvej. nr. 2 og 3 bagerst til venstre ?

Den allerførste drengegarde i Vejen.
Her er den fotograferet op til Togstationen ved Banegårdspladsen.
Man kan se at de har Vejen Trolden på deres hatte.
Historien er at ideen om at oprette en drengegarde i Vejen, opstod helt tilbage i 1951. Den første landsudstilling efter krigen Sydjydsk Udstilling blev afholdt i Vejen.
Manufakturhandler Laurits Andersen fik til opgave at udføre ideen til handling i 1954, hvor redaktør Arthur Vistisen flyttede til Vejen.
Laurits Andersen fandt ud af, at Arthur Vistisen havde en fortid som orkesterleder. Som sagt så gjort. Vejen Garden optog første gang nye garder den 30. marts 1954. I alt 25 drenge under ledelse af orkesterleder Arthur Vistisen.

Et nyt billede.
Der står.
Luftfoto af Borgergade/Fr.D.VII gade og Øster Allé i 1964.
På hjørnet af Øster Alle og Frederiks Den 7.Gade ligger den tidligere svinestald til Vejengaard. Ejendommen, som er beliggende i Øster Allé, tilhører købmand Willy Theede.
Der var ikke tænkt på Købmand Willy Theedes butik endnu. Vejengaard`s svinestald blev nedlagt 1975.
På venstre side af Øster Alle ligger Krogaarden, der ligger på hjørnet Østergade og Frederik Den 7.Gade. Krogaarden og Vejengaard er den samme gård, der havde P. Skov produkthandel der i en del år.
Jeg er lidt forundret over at det først var efter 1975 at Willy Theedes butik startede. Og at billedet her er fra 1964.
Challina Lynggaard skriver.
Hej, det bliver vist en lang historie, jeg vel gerne starte med det billede du havde med købmanden på hjørnet af Øster Alle Frederik d. 7’s Gade. Så kom den nye hovedvej til at gå bag fars butik og kro. Det var hovedvej 1a der gik fra Rådhuset i København til Esbjerg. Så fandt kommunen på at flytte den store Kongesten længere nedad. Der havde været et fuld stop fra Øster Alle, Frederik d. 7’s Gade ud på hovedvejen, så åbnede man mere fra Frederik d. 7’s Gade. Og lukkede Borgegade i bunden til den nye hovedvej. Jeg håber du kan følge med mig. Så til pakhuset det havde Ribe Amts vejvæsen til huse da jeg var barn, og de havde lagerplads bag ved med meget forureningen som vi måtte rense op på i 2006 ca. Selve pakhuset har vist ikke været i brug som. Så den siden Dalskrøls tid, som min far købte af, men jeg har lige set alle købs papirerne, dem er der nok ingen der har interesse i. l min barndom kaldte vi marken bag ved, markedspladsen det var marked en gang om året, der blev solgt køer heste og meget andet der kom mange ind i butikken og købte piske jeg lærte også at slå et rigtig godt knæk med pisken. men i min eller tidligste barndom var det strengt forbudt for mig at gå udenfor, min mor var så bange at der skulle komme løbske heste, med alt det der hørte med.
Den nye garage blev bygget ca. i 1958 næsten samtidigt med at hovedvejen blev lavet. Og så kom rutebilerne, først kom Haderslev derefter Vejle, to hver sted, jeg har mange billeder fra marked dagene, men der med at lægge dem ind det er straks meget værre.
Det er dejligt at se Fr. d. 7.s mindesten stå så flot som den gør.
Gæstgivergården ligger til venstre. Og Borgergade går til højre i billedet.
Egon Dall Jørgensen.
P. Skov blev senere flyttet til Skodborghus skole, efter den var nedlagt i 1964. Jeg tror kommunen gerne ville have ham ud af byen.
Flemming Juul Mortensen.
Egon Dall Jørgensen ja så kunne han ødelægge den og svine grunden til med bl.a. gamle brugte bilbatterier.
Tak for en god historie Challina Lynggaard.
Erik Schlünssen.
Hvor Willy Theedes købmandsbutik kom til at ligge, lå der sidst i 50'ne et bagerudsalg. Det erindrer Du måske ikke Challine??
Johs Laursen.
Erik Schlünssen. Den lå den ene ende af huset, det har jeg skrevet meget om før. Også Willy Theedes Købmandsbutik. Man kan se den i gavlen af den gamle tidligere svinestald.

BENT ULSTED OLESEN.
Sådan så vi ud i 1957 i København.

Vejen Friluftsbad anlægges ved Danmarksgade i 1951.
I 1981 blev der lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For mange meget vemodigt, en æra var slut efter 30 år.
Grethe Ørnegaard.
Jeg og mine søskende boede nærmest deromme, da vi var børn.
Jeg havde dog en grim oplevelse et år. Der var mange badende og pludselig opdager jeg, at der ligger en mand med hovedet nedad og spjætter med armene. Jeg svømmer hen til ham og vil hive ham ind til kanten og så får han fat i min badedragt og får hevet mig med ned. Heldigvis var en af mine veninder i nærheden og, tror jeg, hevet os ind, eller også får hun hentet hjælp.
Det viser sig, at manden havde fået et epilepsianfald midt ude i det dybe bassin.
Jeg var sammen med en masse af mine klassekammerater, og de fik heldigvis overbevist mig om, at jeg hurtigt skulle i vandet igen, og jeg er heldigvis ikke vandskræk i dag - tværtimod

Schou Andersen Møbelfabrik Gestenvej 6600 Vejen.
Med lidt farve.

Troldhedebanens sidste tog 1968.
Den lille sidebane Vejen-Gesten blev Triangelmotorvognen, der havde trafikeret denne strækning erstattedes af en rutebil. Og med udgangen af marts måned 1968 blev TKVJ´s hovedlinie fra Kolding til Troldhede nedlagt.
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) – eller Troldhedebanen – var Danmarks længste privatbane med hoved strækningen Troldhede-Grindsted-Kolding (1917-68) og sidebanen Gesten-Vejen (1917-51).

Troldhedebanen (TKVJ) var en privatbane med normalspor, som åbnede 1917.
Privatbanen, TKVJ i daglig tale kaldet Troldhedebanen. Banen havde i forbindelse med Sydjydsk udstilling i Vejen, lejet et DSB damplokomotiv der til lejligheden var malet lyserødt og tilhørende vogne med blomsterkasser på siden, her ses toget på Kolding Banegård inden afgang mod Vejen.
Niels Erik Tulstrup.
Jeg kan huske, at jeg som 3 årig kørte med min far med toget fra Vejen Station till udstillingen. Min mor var på en af standene på udstillingen. Det var den fra Thorsen Møbler i Aarhus, hvor hun havde arbejdet, inden hun og far flyttede til Vejen.

Et lidt utroligt billede, som jeg ikke har set før. Vejen togstation uden jernbaneskinner. Det er jeg lidt forundret over.
Der står.
Der er endnu ikke meget liv på Vejen Station, der blev indviet d. 3. oktober 1874 som station på Lunderskov-Esbjerg-banen og da bestod af tre spor: et hoved spor, et krydsningsspor og et læssesport. Området ved stationsbygningen er her set mod øst. I 1917 blev bygningen erstattet af en ny, der stadig står. Foto fra før 1889.
Danmarks Jernbanemuseum.

Et flot nyt billede af
Brønds Barnevognsfabrik Plantagevej 11 6600 Vejen. Med lidt farve.
A/S Simon Brønd & Co. er grundlagt af Simon Brønd i 1913.
Der står at fabrikken var den største barnevognsfabrik i Danmark på et tidspunkt.
Dybfrostfirmaet Midtjysk Cater Frost A/S
overtog i 1984 barnevognsfabrikkens område efter dens ophør. Direktør Harry Brønd, Fredensgade 6, boede med sin familie på hjørnet af Brøndsvej og Fredensgade.

Skolehave i Vejen. Børn fra byen havde i perioden 1939- 1944 et stykke jord at dyrke. Leder var: Hans Friis, Solvang 20, Vejen. Da jeg har været gartner og har haft både grønne fingre og sorte negle synes jeg at dette farvede billede er dejligt at se på.
Ved el masten i midten af billede er det August Schlossers Smede og Maskinforretning. Og til venstre for smedjen er det Skolegade og ud til venstre er det Baungårdsvej.
Til højre er det Vejen gamle Byskole fra 1866.
Jeg tror ikke at Nørregade er kommet endnu.
Og Fr. d. 7's Gade kan jeg heller ikke få øje på.
Det var en hel anden tid i 1944 end i dag.
Grønt er godt for øjnene.

Per Mark
6. juli 2020 ·
Mit barndomshjem på Petersminde Vej i Vejen Skov. Billedet er fra omkring 1943 (vurderet ud fra barnevognen og min ældste søster, som kan anes på billedet).
Huset endte sine dage som en del af en brandøvelse. Det lå, hvor Idrætscentret nu har “hytteby”.

Brejdablik, Askovvej 31. Luftfotografi, set fra havesiden. Opført som privatbolig for Købmand P. Lauridsen, 1912. Senere Børnehjemmet Brejdablik.
Ja også Brejdabliks have var lige så smuk som huset.
Det er utroligt hvor mange træer der var der i 1940 og 50erne. Om det er en landskabsarkitekt der har plantet træer og buske ved jeg ikke. Ej heller om de fandtes den gang. Jeg har altid synes at udbygningen af Brejdablik skæmmede huset. Men ved også at det var nødvendigt med den.
Nederst i billedet er det Holger Engelbrekt Pedersens mark. Hvor køerne gik helt op til tjørne hækken. Flagstangen nede til højre var Bakkehusets have nummer 29.
Jeg kiggede altid på det slanke træ til højre for Brejdabliks flagstang, som jeg synes var et meget flot træ.
Til venstre i billedet kan man se lidt af Askovvej. Jeg spekulere på om det var før Askovvej blev asfalteret.
I dag er der et lyskryds der. Og fra venstre til højre var der træer på tværs af billedet ind til Gården Grønvang. Og en lille sti videre ned til Vestergade. I dag er det bebygget af boliglommen Grønvangen.
Oppe til venstre på Grønvangs mark går stien fra Grønvang til Petersminde gården. Den har vi gået af utallige gange.
Oppe helt til venstre på Askovvej kan man se to af de flotte egetræer der stod fra Gunnersvej og op til Peterminde vejen.

Et nyere billede af Brejdablik
Vejen Håndværkerforening Fra 125 års jubilæet i 1997 Brejdablik Askovvej 6600 Vejen.
Bemærkning Bygningen Brejdablik er en rigtig pæn bygning sat i stand af Orla Toft fra firmaet OTV, som i dag bruger den som hovedsæde. I gamle dage blev den brugt som Børnehjem.
Der står.
I 1969 blev OTV Plast grundlagt af Orla Toft som Orla Toft Værktøjsfabrik med produktion af sprøjtestøbeforme. Senere begyndte virksomheden at sprøjtestøbe plastemner.
I 1978 begyndte OTV Plast at sælge og forarbejde halvfabrikata af plastikprodukter.
OTV PLAST blev i 2003 en del af PRIMO-koncernen, som blev grundlagt i 1959. Primo omsætter for omkring 1 mio. Nordens største producent af plast. Primært ekstruderen af profiler.

Det startede med Hoves Isbar som lå først i Nørregade 72, og blev senere flyttet over på den modsatte side, Nørregade 63.

Vejen Banegård.
Jeg har fået et nyt billede af Togstationen af Peter Pavia.
Billedet er fra omkring 1955.
Stationen blev åbnet 3. oktober 1874 sammen med strækningen Lunderskov-Esbjerg-Varde.
Bag togstationen er det den gamle Brugsforening på Banegårdspladsen.
Den hvide bygning helt til højre er blevet til kontor, og hjemsted for centralapparatet på Vejen station.

Isbaren Nørregade 63.
Huset i Nørregade 63 opført i år 1900. Og er blevet ombygget i 1963.
Det startede med Isbaren ved J. P. Hove 1943 - 1947.
I 1947 kom Fru Jacobsen til.
Og i 1957 var det Kioskejer Jens Feddersen.
Et fantastisk billede fra Vejen Arkiv.
Susanne Johannsen.
Et dejligt billede - har vi virkelig haft sådan et fint sted i Vejen?
Johs Laursen.
Susanne Johannsen. Ja det var en hel anden tid i 1950erne Susanne. Det hele er væk i dag. Man har ikke passet godt på Vejen. I dag er der meget nyt makværk.
Benta Nielsen.
Susanne Johannsen. Det har du ret i Johs, Vejen er lidt trist og fyldt med grå bygninger og grillbarer, slet ingen hyggelige isbarer.
Karl Knudsen.
Godmorgen Johannes - ja i sandhed et dejligt billede af et hyggeligt sted, du skriver det er revet ned - synd og skam men tænk jeg kan slet ikke huske det.
Johs Laursen.
Karl Knudsen. Godmorgen Karl. Ja det var et dejligt sted. Da jeg var 5 år var jeg inde i trækiosken og fik Lakridsrod som jeg tyggede på. Ja jeg mener at det var i 1963 det blev revet ned. Der skete meget i 1960erne, desværre.

Erling Melton.
Efter Feddersen var det Jeppe Jepsen, efter ham et ungt par, Erik og ?

Per Nielsen Svanemoos.
Husker man kunne købe sodavandsis med to pinde for 15 øre. Det var i slut-halvtredserne.
Finn Rattenborg.
Jeg kan huske, når vi havde spillet fodbold på sportspladsen, var vi altid inde og købe is og sodavand, i denne prægtige kiosk.
Gitte Langkilde Nielsen.
Tænk hvis man lod sig inspirerer fra fortiden her og etablerede et lign. sted i byen igen. Kunne også også være et hyggeligt spisested - det ser vanvittig hyggeligt ud.
Erik Völcker.
Dejlig at se det gl. billede igen, det bringer mange minder frem.

Foto af telefonistinde Anna Kristine Christensen "Rugosa nr. 21. " Askovvej, Vejen. Født ca. 1896. Død 1986.
Årstal 1960.
Jeg har flere gange skrevet om de to søstre der var telefonistinder oppe af trappen ved gavlen ved viadukten. Der boede ved huset på Askovvej.
Der står ifølge Vejen billeder fra 1946 og fremefter.
Rugosa nr. 21 på Askovvej hvor telefonistinderne Astrid og Hanne Schmidt boede i 1940 og 1950erne.
Det er rart at se at alle husene i min barndomsgade er meget velholdte. Her har jeg slidt fortovet godt og grundig ned i alle årene jeg boede der, fra da jeg var lille i slutfyrrene og 30 år frem.
Navnet Rugosa kommer sikkert af at der langs fortovet var en meget stor og bred Rugosa hæk med mange røde blomster, med sommerfugle og bier.
Jeg kan se at mange af husene har fået en opdatering.
Stella Beierholm.
Billedet som Johs Laursen har lagt ind, er Askovvej. Jeg har også beundret den flotte Rugosa hæk mange gange da vi boede på Askovvej. Den blev fjernet fordi den daværende ejer, synes den bredte sig for meget og han hele tiden skulle være over den for at det ikke kom til at ligne et vildnis. Den var så flot den hæk.

Isbaren Nørregade 65.
J. Feddersens Isbar Nørregade 65 6600 Vejen.
Træhus på grunden i Nørregade 63 var kiosk med servering af is og pølser.
Med Vejen Mejeris is vogn. Vejen Andelsmejeri startede i 1891.… Se mere

Et nyt farvet billede af Torps Alle, og Søndergade på tværs af billedet.
Til højre nederst svinger Torps Alle rundt til Gunnersvej. Huset nederst til højre boede i 1957 Mælkehandler Mortensen der boede på Gunnersvej. Med forretningen over for Bakkely Skole.
Fabrikken der ligger til højre ved marken boede dengang Tapetserermester H. Rolschou Nielsen og damefrisør Fru Rolschou Nielsen 1954.
Her på billedet kan man se hans værksted bag privatboligen.
De boede i bungalowen midt i billedet som jeg tit har været inde i, da John Durup der var akupunktør boede der i flere år.
Nede ved Søndergade var det Willadsens møbel fabrik.
Og Søndergade der endte i Skodborg.
Dengang var der stadig marker, og en anden tid.
Det var både Gaardejer Holger Engelbret Petersen Svendsminde gård på Askovvej, og Niels Philkærs gård Taborgård`s marker man ser, ned til Søndergade.
Susanne Johannsen.
Lidt desorienteret, trods alt - flot billede i øvrigt - er det Søndergade nederst i billedet. Jeg sidder og leder efter Grønnegade og retningen mod Vamdrupvej.
Johs Laursen
Susanne Johannsen. Vejen du ser nede i billedet er Torps Alle Susanne. Den starter nede ved Søndergade.
Grønnegade og retningen mod Vamdrupvej er slet ikke med på billedet, de ligger længere ind mod byen. Man kan kun fornemme Søndergade som man ikke kan se for huse og træer der var mange af i 1950erne.
Helle D Pedersen.
Michael Krongaard Larsen. Mon det var den akupunktør der boede i vores hus.
Helle D Pedersen. Ja det var det Helle. John Durup havde hele kælderen i Bungalowen som Akupunktør.
Gunnar Melton.
I huset på hjørnet af Gunnarsvej/Torpsalle boede vores mormor og morfar fra ca 1925-1962. Der var en lejlighed på første sal, hvor familien Carlsen boede i mange år. I det næste hvide hus på Torpsalle boede Mie og overportør Kr. Schmidt. Min morfar arbejdede i mange år på Alfa. I hans sidste år havde han udlejning af Ferm vaskemaskiner - ja, det var dengang.

Resterne af den gamle jernbane bro, hvor toget gik til Gesten.
Lars Olsen.

Den ligger nede for enden af der hvor vi havde kolonihave. Jeg er flere gange gået derned og undret mig over broen, når min far hyppede kartofler derude.

F. Feddersens Isbar. Nørregade 63. 6600 Vejen.
Isbaren lå over for Grunnetsgade, og over for Fotohandler /Fotograf Frode Dall Schmidt. Og til højre for Is butikken lå Cigarhandler P. S. Pedersen butik.

Nye skinner lægges ud ved dobbelt sporet Vejen-Brørup.
Bemærkning. Fra venstre mod højre 1 Baneformand Sørensen 2 ?? 3 ?? 4 Anton Søholm 5 Valdemar Sørensen 6 Laurids Knudsen 7 Albert Franck 8 Chr. Laursen 9 ??
........
Jeg spekulere på hvor skinnerne lægges ud.
Mon det er ved Estrup Skov broen.
Peter Junker Iversen.
Jeg giver dig ret i dit bud på placeringen - lige vest for den nu nedrevne bro.
Det er jo min hjemmebane!
Tonny Schwartz
Med jernbaneloven af 20/3 1918 kunne man påbegynde arbejdet med det 2. hovedspor mellem Lunderskov og Esbjerg. I 1921 påbegyndtes ekspropriation af arealer til brug for sporet mellem Lunderskov og Brørup og arbejdet blev herefter påbegyndt ved Lunderskov. Arbejdet blev dog stoppet i 1926, hvor Venstre dannede ny regering ledet af Madsen-Mygdal. Den nye regerings prioriteter var anderledes end den forriges, man prioriterede bl.a. at få anlagt en bro over Lillebælt. Konsekvenserne for det 2. spor mellem Lunderskov og Brørup blev tydelige, idet det allerede anlagte spor blev pillet op igen.
Med regeringsskiftet i 1929 hvor Regeringen Stauning II blev dannet og J. Friis-Skotte, der var uddannet Trafikassistent ved DSB, tiltrådte som Minister for offentlige arbejder, blev arbejdet med det 2. spor atter genoptaget og dobbeltsporet mellem Lunderskov og Vejen kunne endelig indvies i 1931.
Op igennem 20'erne og 30'erne fortsætter godstrafikken med af vokse på stationen og varehuset bliver efterhånden for småt og det bliver derfor udvidet af flere omgange. I 1935, efter over 20 års forhandlinger, bliver der endelig bygget et toldvarehus i forlængelse af det eksisterende varehus vest for stationen.
I 1939 fulgte indvielse af dobbeltsporet på strækningen fra Vejen til Brørup. Til denne strækning anvendte DSB for første gang det nye 60 kg/m skinneprofil. Se sporplan fra 1933. At der yderligere 50 år inden der var dobbeltspor på hele strækningen fra Lunderskov til Esbjerg var der nok ingen der havde forestillet sig i 1939.

Niels-arne Hansen billede, nu i farve.
Det er lidt sjovt med Købmand Ole Haagensen bil. Mine forældre havde ham som Købmand i hele min barndom på hjørnet af Søndergade og Jyllandsgade.
Jeg viste ikke at han havde sådan en bil.
Gunnar Melton. Der står Schlosser på huset, så det må være Aug. Schlossers smedeværksted for nordenden af Nørregade. Og sjovt at læse, at hus moderens brændende ønske er Kosangas fra Købmand Haagensen.Til højre starter rigtigt nok Fr. den VII’s gade. Hestehandler Munk boede i huset/gården til højre for Aug. Schlosser bag de store træer.

Askov Brugsforening Torvet 8, Askov Fotograferet under opførelse 1915.
Askov Brugsforening blev bygget 1914-1915.
Vejen Brugsforening er også tegnet af arkitekten Niels Ebbesen Grue (1879-1937).
Askov har stadig bibeholdt den flotte bygning.
Vejen gamle Brugsforening blev nedrevet i 1966.
Flemming Juul Mortensen.
ja trist at en by som Askov kan få lov til at beholde sine gamle bygninger men i Vejen må man ikke.

Billede på hjørnet af Jyllandsgade og Vestergade.
Med Alfas Margarinefabrik kontor. Alfa`s oprindelige fabriksbygning er fra 1898.
Olav Vang Lauridsen efterfulgtes i 1956 af sønnen Johannes Vang Lauridsen 1920-1989.
Hans kone Johnny Alfi Vang-Lauridsen, kaldet margarinedronningen, overtog i 1982 direktørstolen for Alfa, på grund af hendes mands sygdom.

Et flot billede af Skomagasinet.
Yvonne Fink skriver.
Hej Johs. Mange tak for det fine billede, det er sjovt at se. Min mand og hans far købte butikken I 1964, men dengang var der renseri og 3 lejligheder. I starten var skobutikken kun halv så stor da der også var en lejlighed ud til Nørregade. Butikken blev udvidet af flere omgange. I 1991 flyttede vi butikken et hjørne længere op mod byen ( Nørregade 50) og i 1995 blev der lavet 4 lejligheder på Nørregade 70/ Grunnetsgade, da vi ikke kunne sælge butikken.
Nørregade 50 Autoværksted J. Kjær Jørgensen hvor vi flyttede hen. Vi købte af Klockmann Sko, som købte det i 1975 og da vi flyttede fik butikken nyt navn fordi folk altid spurgte i telefonen om det var hos Fink, når vi sagde Skomagasinet.

Huset i Nørregade 70, da Ekspres Renseriet lå der, ved Holger Marius Sørensen.
Siden købte A. Fink og Søn butikken som blev kaldt Skomagasinet i 1964.

Margarine fabrikken Alfa. Vasketøj på tørresnoren. Årstal 1932.
Et lidt sjovt billede fra Margarine fabrikken i Vestergade. Hvor der samme sted i dag er et stort vaskeri.
Askov Andelsvaskeri var Danmarks første. Askov Andelsvaskeri startede ca. 1912. Vaskeriet lukkede i 1997 og flyttede til Vestergade i Vejen.

Askov Andelsvaskeri Møllevej 12, Askov Foto fra stryge og reparationsafdelingen.

Et ældre billede af Gunnersvej til højre, fra cirka 1953, ud til Askovvej tværs over billedet, med de flotte egetræer op af Askovvej. Og med lidt farve.
Nederst i billede er det Holger Engelbreth Pedersens marker.
Holger Pedersens bror, Tømrer Johs. Engelbret-Petersen, boede med sin kone to huse fra Gunnersvej, Askovvej 17. Huset er på Askovvej lige over for Fru Holbæk Pedersen Torpsalle 15. som det sidst byggede.
Her på billedet er husene langs Askovvej ikke bygget endnu.
Og over på den anden side af Askovvej er det Grønvangs mark, med den flotte Kastanje alle bag ved. Så var der en mark mere fra Grønvang og Vestergade.
Huset der ligger på hjørnet af Tops Alle og Gunnarsvej var i den tid, i 1950erne et meget specielt sted. Der var en stor flot jernlåge ind til haven der var meget stor. Der havde de bistader, og mine forældre sendte mig mange gange ned til dem for at købe honning. Huset der ligger på hjørnet af Tops Alle og Gunnarsvej
Det var Distriktsjordemoder Fru Holbæk Pedersen Torpsalle 15, og hendes mand der boede der.
Og her kan man se hvor deres bistader stod, på Holger Pedersens mark. Til gavn for begge parter.

PETER PAVIA
Højbroen 1950.
Flemming Christian Frederiksen.
Bag ved broen ligger post 2. der har jeg siddet mange timer og passet signalerne ind og ud af stationen.

Willadsen Møbelfabrik, Søndergade 50 Vejen. Snedker Alfred Christensen i arbejde.
Birgit Kahr.
Søde rare Alfred. Min mor arbejdede i mange år i samme afdeling som ham, og jeg gik efter skoletid derover og arbejdede med at slibe palisander stole…. Modus stellet. I dag er jeg så heldig at have en af stolene stående i vores stue. En vidunderlig tid hos Willadsen, men også en tid hvor en værkfører kunne være så streng, at man svedte bare han nærmede sig… Den værkfører hed Andersen.

Vejen Arkiv.
Willadsens Møbelfabrik Gruppebillede af personalet foran møbelfabrikken i jubilæumsåret 1954.
Bemærkning 1 arbejdsmand Skøt 2 Folmer Petersen 3 Ingeman Jørgensen 4 Fabrikant Søren Willadsen 5 J.D. Lawaetz 6 Frk. Jytte Christiansen 7 ?? 8 Jens Andersen 9 Svend Pedersen 10 Peter Willadsen Andersen 11 Theodor Winther 12 ?? 13 Verner Olsen 14 Erik Porsgaard 15 Alfred Christensen 16 Holgersen 17 Johs. Fischer 18 Kr. Langpap 19 Gunnar Engerbrecht Petersen 20 Alfred Jensen 21 Hans Timmermann 22 ?? 23 Karl Bjørndal 24 Elmer Andersen 25 Alfred Jørgensen 26 Holger Blond 27 Karl Børge Møller 28 Aksel Pugh 29 Martin Andersen 30 ?? 31 Henry Rolschau 32 Værkfører Jensen 33 Christian Hansen 34 ?? 35 Holger Petersen 36 ?? 37 Harry Persson.

Vejen Arkitekten Niels Ebbesen Grue, blev født på Lille Dalgaard i 1879.
Det er utroligt at gården eksisterede allerede i 1798. Lille Dalgård var større en store Dalgård.

Gunnar Mortensen har spurgt efter Myrehytten. Den lå syd for Askovvej og Gartner Svend Sørensen.
Jeg mener den lå hvor boulevarden er i dag.

Bente Nielsen.
Vort skønne barndomshjem, det er så dejligt at huske tilbage på den tid, inden den skulle rives ned for at lave plads til Boulevarden.

TONY HØJBJERG
Det her er myrehytten.
Lene Flink Knudsen
Jeg har justeret på (anti)lys.

Billede af Lille Dalgård. I dag hedder boligområdet der, Dalgårdsvej.

Elizabeth Schöneberg.
Der stod en sten ved Dalgård hvor der stod " Mæ og Min Bror viser vej til Dalgård". Det husker jeg. Elizabeth Schøneberg.
Ja der stod de to sten på Øster Skibelundvej ind til gården, på hver side af markvejen.

Nørregård ved dammen i Askov.
Nørregaard har ligget på sin plads ved dammen siden middelalderen.
I 1912 tegnede arkitekt Niels Ebbesen Grue stuehuset.
Her er et nyt idyllisk billede af gården og det lille hus ved siden af til venstre.
Caspar Marquart Hogrebe.
Mit andet hjem, mit og min fars arbejdsplads i mange år hos Jørgen og Irene Aamand. Jørgen gik bort sidste år efter en langt liv på 94 år.
Karen Margrethe Mejer.
Caspar Marquart Hogrebe. Stuehuset, på billedet, må være det oprindelige stuehus. Det der er tilbage, af Jørgen Aamand Andersens gård, er stuehuset, og det er bygget med røde mursten. Jeg gik i klasse, med Aamand Andersens yngste datter, Jette!!

Nørregård ved dammen i Askov.

Skolehave i Vejen.
Børn fra byen havde i perioden 1939- 1944 et stykke jord at dyrke. Leder var: Hans Friis, Solvang 20, Vejen.
Et lidt utrolig billede.
Vejen gamle Byskole fra 1866 ligger helt til højre. Og A. Schlosser Smedeforretning ligger midt i billedet. Men hvor er gaderne henne. Jeg er af gode grunde ikke så kendt med Vejen Nord, så jeg må heller lade være med at kloge mig, og håber at i der har boet dernede kan fortælle lidt om det.
Når Vejengensere i dag taler om Byskolen, så er det gerne den tidligere skole på Baungårdsvej, som i dag rummer VUC og Studiescenen, der menes.
Men Vejen har haft andre Byskoler. Vejens første Byskole lå på hjørnet af Nørregade og Frederiks VII`s gade. Skolen blev bygget i 1866, men snart viste den sig at være for lille.
I 1884 måtte man opføre endnu en tilbygning ved skolen, og i 1891 kom Bakkely Skole til, og i 1902 blev der bygget en fløj i to etager og i røde sten til den oprindelige Skole fra 1866.
Alle disse nybygninger dækkede dog ikke behovet og i 1908 måtte man til at bygge skoler igen i Vejen Kommune.
Siden er Østerbyskolen fra 1963 bygget. Og Bakkely Skole skiftede navn til Grønvangskolen i 2005, hvor skolen blev bygget på ny. Dengang i træ. Den gamle skole i Søndergade var i mursten. Også cykelskuret.
Hvis Grønvangsskolen skal have en omgang Gori hvert andet år må det være en dyr vedligeholdelse.

Nørregård ved dammen i Askov.
Karen Margrethe Mejer.
Det er det lille hus, til venstre. Var kalket gult og med stråtag. Ved ikke hvornår, det er blevet revet ned, men huset som er på grunden nu, er et mere moderne hus, hvor ægteparret Aamand Andersen, har boet, en hel del år, efterhånden. Da jeg boede på Egevænget, i 70'erne, var der cykelsti, forbi det lille gule, stråtækte hus, så jeg vil tro, at jeg cyklede forbi huset, på daglig basis.
Der står. Tønnes Ottsen er 1683 fæster af en halvgård, den anden øde.
Han har sønnen Otto Tonnesen og formodentlig også en søn, Marthis Tonnesen, på Askov Nørregård. I 2013 har Vejen Kommune købt Stenninggård.
Dette skaber den overordnede ramme for den fremadrettede udbygning i Vejen. Stenninggård ligger på Øster Skibelundvej.

Vandtaarnet blev bygget paa højderne vest for den gamle
by, vistnok netop paa den plads hvor Bavnehøjen i sin tid har
ligget. Paa Grund af denne beliggenhed ønskede man fra flere sider,
at taarnet arkitektonisk skulde passe til og være en pryd for landskabet.
Cirka i 1980 sprængte man vandtårnet. Det kunne have været sjovt hvis man havde bibeholdt det som en del af Vejens historie.

Grethe Skov.



Hej Johs. Kan godt lige se vandtårnet i baggrunden jeg bor i dag lige der hvor det stod. Kan lige skimte husholdning skolen BLOKSBJERG til venstre. Gården i forgrunden af billedet må være Baungaard og vejen til venstre må være Baungaards vej.

......

Ja det må være et ældre billede, da der ikke er bygget ret meget dernede. Billedet er fra 1966.
Lars Marcussen.
det er Solsortevej/Spurvevej/Glentevej +Baungårdsvej.
Susanne Holst Egebjerg.
Conny Egebjerg. vores gamle hood. Vandtårnet - hvor er det sjovt at se; næsten kun marker
Susanne Holst Egebjerg. Ja, vi legede mange lege ved vandtårnet. Det var lidt ‘farligt’ at gå op af metaltrappen og kigge ud. Dengang var der kun marker omkring vandtårnet og en sti, som løb fra enden af Mågevej (som dengang sluttede ved nr. 40) og op til tårnet.
Lars Ulrik Hoejberg Witter.
Er der et årstal på billedet?
Synes det er ret fascinerende at se området bag Baungaard - før Fugle kvarteret blev etableret.
Kan huske i mine barndoms år, at vi legede i markerne ved vandtårnet, før Bloksbjerg parken blev bygget - Stjerne kvarteret hvor jeg boede var heller ikke etableret endnu.