Min barndom i Vejen
Søndergade 6 A opført i år 1953.
Asbjørn Hansen skriver.
Min Fars Hans Henning Hansen gamle frisørbutik Søndergade til højre ved siden af slagteren. De købte butikken i december 1963 og solgte igen i 1969 3xH. Asbjørns far var også kunstmaler. Så æblet falder ikke lang fra stammen, da Asbjørn også er inde for kunsten.
Siden da er det Lars P's Hairdesign der har været der. Så der har altid været en frisør der ved siden af Telegramhallen ved Viggo Jensen kaldet Basse Jensen.
Her er et billede af Asbjørns mor Ruth der også var i forretningen.
Til Adrianna Kaliszczak Christensen.
Der skriver.
Er der nogen, som har gamle billeder af Grønnegade i Vejen?
Her er et farvet billedet af hele Grønnegade fra Bakkely Skole i Søndergade og ud til Vamdrupvej Adrianna.
Bodil Kathrine Pedersen.
Det er altså et fantastisk billede. Jeg boede på Grønnegade til jeg var 3 år, min far var ansat hos Conrad P. Møller, jeg gik på Bakkely Skole og senere byggede mine forældre hus på Kastanjevej. På billedet er det markerne øverst til højre. Alle dette kan jeg “se” på dette billede. Alle de vigtigste adresser fra min barndom.
Tusind tak for billedet.
Vejen Trælasthandel, Søndergade 22- 24.
Et nyt billede af Vejen trælasthandel, med lidt farve.
Ja nummer 24 har haft mange ansigter.
Ifølge Vejen Miniby kan jeg se at i 1938 var der en Skomagermester Hans Jørgensen
Så har der været
Vejen Trælasthandel A/S ( se også Søndergade 22 )
KNUD A. GARDINER 1979.
Knud Andersen er bror til Per Andersen. Og søn af Laurits Andersen, Byens hjørne.
Brørup Sparekasse
Saxo Privatbank / Vejen
Revisionsfirma
Handelsstandsforening
Vejens Køreskole 2017
Man byggede forretningen i forbindelse med Trælasten i Allegade cirka i 1956.
I 1977 flyttede man til det sydligste Vejen nummer 111. I 2014 overtog Davidsens Tømmerhandel Vejen Trælast.
Derefter havde min Tandlæge Ole Borrisholdt Klinik der, omkring Blyanten ved Fynsgade.
Og Revisionskontoret ved statsautoriseret K. Korsgaard Schmidt.
Knud Andersen købte ejendommen, og lavede sin specialforretning som Knud A Gardiner.
I dag er der Aldi på hjørnet af Askovvej og Søndergade, og ved siden af Vejen Kørerskole.
Men det er en hel anden historie....
Erik Sandvej.
Min arbejdsplads gennem 27 år. Med til at starte byggecentret op og senere flytte “Trælasten” til det ny domicil i Søndergade 111. En god arbejdsplads med gode kollegaer gennem tiden. Meget at glæde sig over.
Et nyt og spændende billede af det gamle Søndergade med lidt farve.
Her er jeg meget usikker på hvilke butikker der var dengang.
Heldigvis kan jeg se helt til højre Palmehaven, men så kniber det for mig.
I 1924 brolægges Vejen gader.
I 1940 var det Restauratør N. J. J. Varming der havde Palmehaven. Så kommer Fredensgade.
Jeg er sikker på at det så er Jensen & Petersen's Herreekvipering også 1940, og Malermester Chr. Petersen i samme bygning, som blev udvidet op til 1960erne.
Så kommer den store bygning som er posthuset fra 1896. Hvor de to huse er flot dekoreret af efeu op til skorstenene. som det var almindeligt den gang.
Til venstre må det være Isenkræmmer Chr. Anders Hübbe og senere Isenkræmmer Henry Andersen og i midten Manufakturhandler Juel Pedersen og som sidste inden Jyllandsgade P. Lauridsens Kolonialforretning. Med forbehold.
Så er det Jyllandsgade og i Søndergade nr. 8 ligger Vejen Sparekasse fra 1938.
Om billedet er ældre er jeg usikker på.
Søndergade og hjørnet op til Jyllandsgade.
Med Jydsk Tricotage som det dominerende i billedet.
John Bent Kristensen skriver.
Hej Johs. Jysk Trikotage på Søndergade 8. er fra 1969.
Ved Inger og Hans Kiilerich, Jysk Tricotage 1969 - 1996.
Annonce i Vejen Avis.
I 1969 greb vi chancen og købte Vejen Sparekasse og efter en gennemgribende ombygning åbnede vi JYDSK TRICOTAGE i ny monterede lokaler med 20 m facader.
RECEPTION
Lørdag d. 28 april kl. 12-14
Indbyder vi forretningsforbindelser, kunder samt interesserede til en uformel reception i vor "nye" Forretning.
Inger og Hans Kiilerich.
......
Til højre for Tricotagen der har fået en lysreklame op, hvor der står TRICOTAGE, er Slagter Karl Knudsens bygning der nu er blevet til møntvask. Og Frisørbutikken ved siden af Viggo Jensens Telegramhal. Jeg kan huske at da jeg var ti år +-, cyklede jeg rundt i Vejen med Telegrammer, der var mange af på det tidspunkt når der var konfirmation.
Jeg tror at Telegramhallen var den butik jeg kom mest i, også om søndagen oppe af de 4 trappetrin ved viadukten.
Til venstre må det være Nøglehullet i 1978, der kom efter årtier med Karl Erik Haagensen Købmandsbutik der sluttede i 1965.
Peter Lauridsen startede købmandsforretningen i 1891. Peder Lauridsen var halvbroder til Johannes Lauridsen på Grønvang.
Og med K. E. Haagensen Kolonial sluttede butikken i 1965. Det er sjældent i dag at en butik holder så længe.
Søndergade 16-18, Vejen
Et nyt billede fra Søndergade 16, hvor jeg blev født 12. januar 1946. Dog på Brørup Sygehus.
Mine forældre boede ved Margrethe og Andreas Thomsen, 1938 "Dres" Thomsen i et år, i nummer 16, før de flyttede til Askovvej nr. 29.
Jeg genkender ikke udbygningen der er her ved hoveddøren. Den var sikkert væk i 1946. Om det har været en entre eller butik ved jeg ikke.
Billedet må være lang tid før Jydsk Trikotage, Søndergade 18. Det ser ud som om at det er en bolig. Der står. Senere kom Jydsk Trikotage ca. 1944, fotograferet umiddelbart efter flytningen fra Nørregade 48. Forretningen ejedes af Gerda og Morten Christiansen. Morten Christiansen startede produktion af træsko i Søndergade. Og i 1954 Jydsk Motorhandel ved Morten Christiansen Søndergade 18.
Huset helt til venstre blev til Tatol, en butik mine forældre handlede meget i. Vi kaldte Indehaveren af forretningen Fru Pedersen, Tatol Petter.
Billedet må være meget gammelt og før 1946. Måske i 1930verne.
Søndergade.
Her er jeg på usikker grund. Jo længere jeg kommer op i tiden har jeg ikke så meget styr på det som i 1950erne.
Men her til venstre er det Knud A. Gardiner Søndergade 24, 6600 Vejen. Og ovenover ved de store vinduer var det min Tandlæge Ole Borrisholt der havde klinik. Han var en flink mand, der boede på Askovvej med sin kone på hjørnet til Allegade.
Vejen Miniby skriver.
Den største af ejendommene, Søndergade 22,
hvor Revisionskontoret i Vejen og tandlæge O. Borrisholt har domicil, har statsautoriseret K. Korsgaard Schmidt købt efter Peter Fisker, der havde revisionskontoret.
Stueetagen skal søges udlejet som butik.
Ekspedient Knud Andersen har købt ejendommen, hvor Trælastens Byggecentrum hidtil havde til huse, og vil indrette en specialforretning med boligtekstiler her.
Ja der er sket meget fra min barndom. Huset til højre for Ole Borrisholt var fra 1930 Tatol til 1957 ved Detailhandler Anna Kathrine Petersen. Her er det Miljø Tæpper ved Finn Hansen 1979. Der har været meget i det moderniserede hus siden da. Der har været Frisørsalon og i 2017 en ny café Byens Bagel. Der er ikke meget tilbage af det gamle Vejen hverken i Søndergade eller Nørregade.
Helt til højre var det Viggo Madsen & Søn til 1979.
Så var der Advokatfirmaet Tom Tønnies i 1989.
og senere 1. Oktober 1991 startede Per Schmidt Rasmussen
PERS VIDEO i egne lokaler i Søndergade 21.
Så kom der en Pizza & Grillbar, med American og Itallan Pizza i 2005.
I dag 2022 ved jeg ikke hvad der er i de forskellige butikker.
Endnu et spændende billede fra Vejen arkiv.dk
Det er et meget gammelt billede af Søndergade. Det var før der blev lagt brosten i Vejen by. I 1924 brolagde man gaderne i Vejen.
Den første butik 1890 til Ebbe Lundgaard startede ved Søndergades Viktualie-, Paalægs- og Delikatesseforretning ved K. Lundgård siden ved Katrine Marie Lundgaard 1913.
Hun havde butikken frem til 1957.
Siden kommer Forretningsoverdragelse.
Det meddeles herved, at
K. Lundgaards paalægs- og viktualieforretning, Søndergade 17, Vejen,
fra og med mandag den 30. ds. overdrages til slagter Peter Knudsen.
Han blev svend og senere mestersvend
hos slagtermester Karl Knudsen Søndergade 6. Han døde alt for tidlig i 1982, 55 år gammel.
Dobbelthuset til venstre må være Bagerforretningen og Palmehaven på hjørnet af Fredensgade.
De to næste huse på den anden side af Fredensgade tør jeg ikke kloge mig på. Jeg mener at Tøjbutikken ved Jensen og Petersen kom senere i 1940.
Det sidste store hus med flagstangen til venstre mener jeg må være det nybyggede Posthus i 1861.
Det er lidt sjovt at se hovedgaden med jord..
Jette Asmussen.
Jeg husker fru Lundgaard, fra da jeg var barn. Hun var vores nabo indtil hun flyttede på plejehjem. Vi boede i nr 15. Det var i midt tresserne.
Nu bor jeg ved siden af hendes barnebarn Else Lundgaard ( 95 år ) i Rødovre. Verden er lille.
Nørregade i Vejen. Den venstre side, et farvet billede, fotograferet fra Korsgade mod syd. I hjørnebutikken, Nørregade 53 lå Grønvangs mælkeudsalg ved 1) Søren Knudsen 2) Svend Vang 3).
I mange år havde Mælkehandler Søren Knudsen Nørregade 53, Grønvangs mælkeudsalg 1938 til 1960.
Niels Erik Iversen.
Der var også mejeriudsalg først i 1970erne.
Hvis man vil læse om mælkeriudsalget har Bertha Christiansen, skrevet et stort stykke om det i Vejen miniby.
http://www.vejenminiby.dk/.../2101/2101_053/2101_053.htm
Siden har Slagter Knag slagterbutik og selskabslokaler i nr. 51 og nr. 53.
Bertha Kirstine Christiansen.
Det er rigtigt Johs. Slagter Knag indrettede huset til spisested/lokaler, hvor man kan holde fødselsdage, selskaber o.lign.
Hanna Grethe Mailand Nielsen.
Kan huske en familie Kou boede i huset i 70'erne, da mine morforældre flyttede til Korsgade.
Hanna Grethe Mailand Nielsen. Hans Kou kom efter Willy og Kirsten.
Efter Rigmor og Svend Vang kom Willy og Kirsten (Andersen)
Kirsten passede butikken og Willy kørte mælk ud, og han overtog ruten efter Habekost.
Vicki Neela Savannah Kou.
Det er helt korrekt at Hans og Karen Magrethe Kou havde mælkeudsalget. Der blev dengang stadig kørt faste mælkeruter hele året rundt.
Erling Jørgensen.
Jeg har også kørt mælkeruter for dem , som dreng , Bent og Jens Peter var jo mine legekammerat vi var næsten altid sammen.
Epoke, fra montageværkstedet, hvor grussprederne samles, omkring 1956. På fotografiet ses formand Helge Schelde og faglært maskinarbejder H.C. Hansen. Epoke startede i 1955 i Bryggergade, i det tidligere bryggeri. Dengang fremstillede virksomheden kun grusspredere.
At Epoke startede i Bryggergade i Bryggeriet er nyt for mig.
I 1957 blev den nuværende fabrik i opført i Askov ved Vejen i Sydjylland.
Jeg har hørt fra jer at Alfred Thomsen boede på et tidspunkt i Bjerrehus, Vejenvej 46, bygget 1909 af civilingeniør Jacob Bjerre, og han byggede det lille træhus ved starten af Askov, der nu er nedrevet.
Han boede også på Askovvej i min barndom over for Allegade, nr. 5. 1957.
Willadsen Møbelfabrik, Søndergade 50 Vejen. Snedker Alfred Christensen i arbejde.
Birgit Kahr.
Søde rare Alfred. Min mor arbejdede i mange år i samme afdeling som ham, og jeg gik efter skoletid derover og arbejdede med at slibe palisander stole…. Modus stellet. I dag er jeg så heldig at have en af stolene stående i vores stue. En vidunderlig tid hos Willadsen, men også en tid hvor en værkfører kunne være så streng, at man svedte bare han nærmede sig… Den værkfører hed Andersen.
Nørregade i Vejen, fotograferet fra viadukten mod nord, omk. 1940.
Et nyt farvet vinterbillede, hvor Laurits Andersen, Byens Hjørne, til venstre ikke har fået forretningen endnu ved Hansens Hotel. Til gengæld er der porten ind til Hansens Hotel. Porten var høj og vid så hestekøretøjer kunne køre ind i hotellets stald hvor der i ældre tid var dyreauktioner derinde.
De 2 første vinduer til venstre fra porten var der en krostue, til dem der kom på auktionerne. Der var fire trin op til krostuen.
I 1940erne var der gennemgang ved porten, så man kunne køre lige igennem i bil.
Porten var høj og vid så hestekøretøjer kunne køre ind i hotellets stald.
Det er sikkert på den tid hvor de første biler begyndte at køre i Vejen by.
Til højre er det de 5 trappetrin op til Fotograf K. H. Koch og helt til højre ved gavlen var det Telefoncentralen. Til venstre var det Vejen Materialhandel. Forretningen, som grundlagdes 1885, overtoges i 1939 af Aage Nielsen. Jeg læser at i starten var det Hotelejer H. C. Hansen 1858-1924 på Hansens hotel der ejede bygningen.
Ja det var glat der om vinteren når man cyklede ned under viadukten. Jeg har ligget med knuste æg der som jeg havde købt hos æg pakkeriet i Ahornsgade. Dengang var der noget der hed knækæg, som bagerne kunne købe meget billigt.
På den anden side af Ahornsgade var den flotte bank.
Til højre nede ved vejen er der de sjove trappetrin op til fortovet. Jeg har ikke fundet ud af hvorfor det var der, men tænker at man gik under tunellen inden der kom biler i Vejen.
I 1940erne var det de meget kolde snevintre der var der.
31,2 minusgrader er Danmarks officielle kulderekord.
Bertha Kirstine Christiansen.
Der var en dør ind mellem Vejen Materialhandel og urmager Schmidt. Indenfor døren trappe til 1.sal, hvor tandlæge Sv.O.Nyvad havde klinik. Jeg blev uddannet der som klinikassistent 1955-1958. Fru Ingemann Jensen var også tandlæge der.
Søndergade i Vejen. Set fra hjørnet af Mindevej.
.......
Til venstre er det Mindevej, når man kom ud af viadukten. På hjørnet er den første butik
Bertha Christensen, Trikotage, Lingeri og Babyudstyr.
Så er det Farvehandler Kronhøj Søndergade 3. 1938. der blev overtaget af Antoni Boysen Vejen Tapet og Farvehandel omkring 1950, hvor forretningen blev overtaget af sønnen Hans Boysen, der havde den i mange år.
Så kommer Skomagermester Marius Kr. Jensen 1938, som vi havde, når vi skulle have nye sko, og senere hans søn Jørgen Chr. Jensen. Så var der i forretningen Topp papir og kontorartikler og senere Vejen Foto, ved fru Erna Andersen.
Til slut Vejen Posthus med den store flagstang.
Søndergade 6-10 Vejen Søndergade 6: Slagter Karl Knudsen Søndergade 8: Sparekassen Søndergade 10: Haagensens Kolonialforretning.
.......
Et nyt farvet billede af Søndergade begyndende med Slagter T. Grunnet 1917.
Og i 1918 hed Slagteren T. Jørgensen. Og så kommer vores Slagter Karl Knudsen. Cirka 1938.
I starten var der to butikker, Slagter Karl Knudsen til venstre og til højre Barber Georgsen. Det var mange år før min tid i 1946.
Karl Knudsen skriver at hans farfar startede forretningen omkring 1922.
Der står.
Hans Anton Knudsens Slagterbutik som vi handlede meget i da jeg gik byærinder for min mor.
Jeg kan huske at vi fik leverpostej med meget mere. Så stod der på huskesedlen for 75 øre leverpostej, som blev skåret ud af en stor leverpostej.
Jeg kan se at dengang i 1936 var der en gylden tyr som logo for slagteren. Ligeledes var der ved Herrer frisørerne en barberskål som logo. I takt med at der kom først barberknive og barbermaskiner på marked var der ikke mange der gik til frisøren for at blive barberet.
Efter slagter Knudsen kom på hjørnet Sparekassen som jeg altid har synes var en flot bygning, og Jyllandsgade. Vejen Sparekasse blev oprettet 1867. Og i 1911 blev Sparekassen bygget. Efter Sparekassen kom Inger og Hans Kiilerich, Jysk Tricotage der ombyggede Sparekassen, hvor de var fra 1969 - 1996. Sparekassen ved Jyllandsgade og Søndergade, med Henry Lautrup som direktør.
EJNER THYGESEN.
Det kostede 18860,19 kr. at opføre sparekassens nye bygning. Og Peter Lauridsens købmandshandel. Hvor jeg i 1950erne startede med at handle derinde ved Ole Haagensen.
Asbjørn Hansen skriver.
Min Fars gamle frisørbutik Søndergade til højre ved siden af slagteren. De købte butikken i december 63 og solgte igen i 69 3xH. Søndergade 6 A. er opført i år 1953. Asbjørns far var også kunstmaler. Så æblet falder ikke lang fra stammen, da Asbjørn også er inde for kunsten.
Siden da er det Lars P's Hairdesign der har været der. Så der har altid været en frisør der ved siden af Telegramhallen ved Viggo Jensen kaldet Basse Jensen.
Det må have været et kæmpe arbejde at lægge brostenene i Vejen by dengang.
Vejen arkiv.
Søndergade 2, Vejen Opført i 1904
Bemærkning. Opført i 1904 af fotograf L. Poulsen, der indrettede den til beboelse og fotografisk atelier. Fra 1916 blev ejendommen indrettet som folkebibliotek til et nyt bliver opført i 1939 på museumspladsen. Flere fotografer har haft atelier i nævnte ejendom, sidst Sofie Larsen. Nedrevet i 1974.
.........
Et nyt farvelagt billede af Gramhus.
Vejens første Bibliotek bag Realskolen hvor man købte det flotte hus af Fotograf Poulsen blev kaldt Danmarks smukkeste bibliotek, som Købmand P. Lauridsen og frue har skænket deres by.
Fra 1930 var Hans Drewsen Bibliotekar der inden han flyttede med til Biblioteket ved Museet.
Der står.
Lærer Andreas Knudsen og Frk. E. Jacobsen var de første der passede Biblioteket, til en ung Bibliotekar Hans Drewsen flyttede til Vejen og blev bibliotekar først ved Gramhus der siden flyttede ned til Troldespringvandet, hvor han var Bibliotekar fra start til slut. Hvorefter han gik på pension, og var hver sommer i sin have. Og om vinteren spillede han Klassisk musik med Olga Hansen fra Vester Alle, og en mand fra Bække, i sit hjem på Askovvej nr. 27.
Hans Drewsen havde aldrig haft en sygedag i sit liv. Han blev 91 år.
Stuehuset til gården Grønvang, set fra gårdspladsen, omkring 1900.
Et nyt farvet billede fra gården Grønvang.
Starten på Grønvang går helt tilbage til Anders Hansen 1738-1800. I følge Vragwiki.
I nyere tid købte Peder Lauridsen 1807-1880 Gården i 1835.
I 1994 gik Margarine fabrikken i Vestergade konkurs og Grønvang blev solgt. Privatboligen ved Jyllandsgade, Vangen, var ejet og beboet af Alfas ejer og direktør Olav Vang Lauridsen der også var ejer af Gården Grønvang. Efter hans død blev Vangen den 5. maj 1959 til Handelsskole. Hvor det var Laurits Andersen, Byens Hjørne, der fik det iværksat.
Vejen Håndværkerforening Fra 125 års jubilæet i 1997 Skibelund Krat Hotel.
Bemærkning. Skibelund Krat Hotel er i dag næsten international Hotel med en dygtig leder i Jens Mortensen, efter ombygning i 1987 med arkitekt Hans Christensen i spidsen for lokale håndværkere. Et fint byggeri i naturskønne omgivelser.
.......
I dag 2022 er det Maria og Michael Birkholm Refshammer Larsen, der har haft Skibelund Krat Hotel i mange år.
I gammel tid hed bygningen Skibelund Pavillon.
Parti fra Askov med den store Ask.
Det ældste træ i Askov og Vejen startede med at en fugl afleverede en klat med et Askefrø.
Det er utroligt at vide at Asketræet i Askov ved Vejenvej er 300 år gammel. Det står overfor Slagteren.
Der står.
I Danmark er ask målt op til 40 meter i højden og 1 meter i diameteren. Modne askebevoksninger bliver 25 – 30 meter høje med en knastfri stamme på 10 – 15 meter og en stammediameter på 0,6 – 1,5 meter. I skovdriften fælder man typisk ask når det er mellem 60-80 år. Ask kan blive 2-300 år.
Anne-Sofie Hedengran Vedel.
Da jeg var barn og på besøg hos min mormor og morfar i købmandsbutikken var der bestemte steder jeg måtte gå til når jeg var på egen hånd. Asketræer var så langt jeg måtte gå, så det har altid været noget særligt for mig. Jeg gik dog altid lige lidt længere så jeg kunne vinke til Simon Lervad der sad ved det sidste vindue.
Jens Aksel Kjær
Herligt man kan se sod på broen mod Esbjerg.
Når man hørte et lokomotiv starte på stationen løb man op på Højbro. Så stod man og så mod lokomotivet som kom kørende. Når den kørte under broen sprang man over på modsatte side og fik hele "trykket" fra skorstenen.....derfor alt det sod på broen.
Oves pølsevogn, var lige så kendt som Vejen trolden, da den i mange år stod ved Kastens isenkram butik, ind til Vejen trolden. En dame kom forbi og klagede over den til kommunen, da hun mente at turisterne ikke kunne se Vejen trolden. Ironi kan forekomme. Den havde stået i så mange år at den var blevet en del af Vejen. Men kommunen tog det op. Og da hun åbenbart var noget ved musikken, blev den beordret flyttet. Ellen og Ove Sørensens pølsevogn blev flyttet over på den anden side af Nørregade. Han købte en anden som ses på billedet. Men der var magien gået lidt af fløjten. Også bladcentralen skulle flytte, da man var begyndt at tænke på at strygejernet, Jernbanegade skulle slagtes. Så de holdt der, et år eller to. Bladcentralen fik tre flyttepladser mere.
Jeg mener at det er her Peder Pedersen havde sin Blad pavillon da husene blev revet ned i Nørregade. Der var mange forretningsdrivende der var kede af det på det tidspunkt. Og mange forretninger måtte flytte rundt flere gange.
Slutningen på Oves pølsevogn og Kioskejer Peder Pedersen træhus, hvor de måtte flytte mange gange da man ryddede meget af Nørregade.
Peder Pedersen havde også en rund kiosk pavillon på Rådhuspladsen, på den tid.
Susanne Juel-Winther.
Jeg mener kiosken lå der en del år, som jeg husker det kaldte vi ham Blad-Pedersen, og som jeg husker det flyttede kiosken om på Nørregade og blev også her raget ned og endte den ikke i en rund rød bod på Rådhuspladsen inden Pedersen gik på pension ......?
Johs Laursen.
Susanne Juel-Winther. Ja du har ret Susanne. Han var en af dem der blev revet rundt i manegen af Vejen kommune. Der var totalt ligeglade med butikkerne der skulle rives ned.
Hanne Mette Thisgaard.
Sørgelig historie.
Allan Harboe.
og selv det "nye" rådhus er jo nu revet ned
og erstattet af et "nyere" rådhus
- gad vide hvor længe det "nyere" rådhus så holder
og det er så værd at bemærke, at det "gamle kommunekontor" i Østergade jo lever i bedste velgående.
Vejen Arkiv skriver
Nørregade 9, Vejen. Her lå G.L. Munks Bageri, Vejen Broderimagasin og Valdemar Grunnets Urmagerforretning.
Bemærkning. Bagergården blev nedrevet oktober 1979. Sidste ejer Poul Fejfer Jacobsen, Vejen Broderiforretning, Christiane Ahrentz, Urmager Valdemar Grunnet, sidst Margueritten, Åse Petersen. Gavlen der skimtes tilhører Folkebladets redaktionskontor, nu Vejen Centret. I mellem de to bygninger løb bækken, der blev rørlagt i 1909.
.........
Det viste jeg ikke, at der mellem G.L. Munks Bageri og Urmager Valdemar Grunnet var en butik med Vejen Broderiforretning, ved Christiane Ahrentz.
Så der har været tre butikker i bygningen.
Jeg kan heller ikke finde ud af forløbet af Åen
Jeg viste ikke at der har været et Å forløb der.
Bygningen blev opført i 1878.
Der var stadig jord på vejen dengang.
I 1925 overtog Hans Sørensen Bagerforretningen.
Der var altid en bil med fast chauffør til at få varerne ud med.
Grotten ved siden af Gartner Falch i Søndergade ejede Bager Sørensen som en aflægger af Butikken i Nørregade.
Der har jeg købt mange is og rutebiler.
Den lille hund i døren kunne ikke blive kørt over af en bil på det tidspunkt, da der ingen biler var.
Dette billede her og teksten stammer fra Folkebladet. Jeg kan huske at de små trækvogne var meget populære i de år.
Der står i teksten. Stations bygningen er fra 1871.
Nye togrejsende der kom til Vejen, troede at det var en kro.
Så står der at Phønix bygningen troede de rejsende der kom til stationen var Rådhuset. Det kan jeg utrolig godt følge dem i. Det ville havde været Vejen pæneste rådhus og let tilgængelig.
Vejen Folkeblad har på den tid tit skrevet artikler om nedrivningerne i Vejen i 1960 og 70erne.
Majbrit Christensen.
Det er meget interessant at følge den her side,- men jeg bliver lidt nysgerrig. Jeg har kun boet her siden 2010, så mange af de billeder der vises her på siden viser bygninger der ikke findes mere. Har der tidligere været en tendens til at rive en masse ned? hvad skete der, var der en plan? det er lidt svært at hitte rede i.
Johs Laursen.
Majbrit Christensen. Efter min bedste overbevisning Majbrit har der ikke været en plan. Jeg vil gerne høre om det hvis der har. Der var mange handelsdrivende der var triste over hvad det skete i Nørregade i 1960 og 1970erne. Hvis der har været en plan er den svært at forstå.
Folkebladet skriver om dette billede.
Det fik man ud af nedrivningen i hjertet af Vejen by. Her kan man også se kornsiloen DLG i Ahornsgade.
Og det er blevet lavet om gang på gang, med total ligegyldighed overfor den arkitektoniske helhed.
Som Folkebladet skriver. DET ER EN LIDT blandet arkitektur, der præger bymidten i Vejen. Nyt og gammelt mødes side om side i mere eller mindre skøn forening. De absolutte højdepunkter er fjernvarme- og mejeriskorstenene samt kornsiloen i Ahorngade. Citat slut.
Eller denne artikel.
Det lille hus i Skibelund fra 1869 er brugt til friskole, medens man byggede starten på Efterskolen.
Der har også været Restauration i den og beboelse for personalet til hotellet.
Sidst har det været redskabsskur, og man har ikke vedligeholdt det overhovedet.
Så det blev revet ned en meget tidlig morgen, så ingen kunne nå og stoppe det.
Da By arkitekt Rudi Lyngaard hørte om det, sagde han. Det er typisk. Man lader huset forfalde, og så har man en undskyldning for at pille det ned.
Det ville have været et historisk monument over Skibelund krat hvis det stod sådan i dag.
Bagergården, Nørregade 9, Vejen. Fotograferet 29. september 1979.
Bagermester Hans Henrik Sørensen
startede i 1925. Den flotte butik ser ud som den først blev nedrevet i 1979.
Til højre i bygningen var Urmager & Guldsmed Valdemar Grunnet der i mange år fra 1908.
Det er flere år efter at de andre butikker omkring den blev nedrevet.
I 1940 står det at Vejen havde 6 Bagerbutikker.
Jeg kan huske de dejlige bænke man brugte den gang. I dag er der ikke meget af bænke i byen til gamle trætte ben.
Grethe Skov.
Hej Johs. Kan godt lige se vandtårnet i baggrunden jeg bor i dag lige der hvor det stod. Kan lige skimte husholdning skolen BLOKSBJERG til venstre. Gården i forgrunden af billedet må være Baungaard og vejen til venstre må være Baungaards vej.
......
Ja det må være et ældre billede, da der ikke er bygget ret meget dernede. Billedet er fra 1966.
Lars Marcussen.
det er Solsortevej/Spurvevej/Glentevej +Baungårdsvej.
Susanne Holst Egebjerg.
Conny Egebjerg. vores gamle hood. Vandtårnet - hvor er det sjovt at se; næsten kun marker
Susanne Holst Egebjerg. Ja, vi legede mange lege ved vandtårnet. Det var lidt ‘farligt’ at gå op af metaltrappen og kigge ud. Dengang var der kun marker omkring vandtårnet og en sti, som løb fra enden af Mågevej (som dengang sluttede ved nr. 40) og op til tårnet.
Lars Ulrik Hoejberg Witter.
Er der et årstal på billedet?
Synes det er ret fascinerende at se området bag Baungaard - før Fugle kvarteret blev etableret.
Kan huske i mine barndoms år, at vi legede i markerne ved vandtårnet, før Bloksbjerg parken blev bygget - Stjerne kvarteret hvor jeg boede var heller ikke etableret endnu.
Jeg savner Folkebladet der var en god avis, der lå til højre for Bager Sørensen. Måske fordi der ikke var så mange forfærdelige overskrifter dengang som i dag, hvor de næsten står i kø.
Jeg kan kun huske en reklame fra Vejen dengang i 1950erne. Denne her der stort set var i Avisen hver dag. Valdemar Grunnet brille reklame.
Postkort af Nørregade i Vejen. Set mod syd fra Nørregade 26, Kastens Isenkram. Huset opførtes i 1909 - 1960 af Arkitekten Niels Ebbesen Grue.
Til højre må det være Sadelmager J. Johansen Lund & Søn Tapetserer.
Og til højre for sadelmageren 1931-1970 Villes Konditori, og til højre for Cafeen nr. 17 Aktuelt.
Så kommer fiskehandler Arthur W. Krintel og Nørregade nr. 15 Gartner H. J. Bill. Så må det være Bagermester Hans Henrik Sørensen, med den store gavl. Dengang var der næsten altid malet reklamer på gavlene.
På en gang blev højre side fra Hansens Hotel forbi Skovvejen og Noras tobaksbutik til Bills blomsterbutik og Fiskehandler Krintel nedrevet i 1970erne. Den sidste butik der slap var Tage Henriksen Antikviteter, Nørregade 25.
Margit Keissner.
Hej Johs
Tak for fotoet det er godt nok et gammelt billede, det må nok være ca. først i 1950erne. Jeg husker kun svagt de to benzin standere.
Kan jo at se at det er min fars navn, der står på skiltet, jeg er lidt i tvivl om hvornår min far overtog forretningen efter min bedstefar Peter Jensen?
Jeg må se om jeg kan se noget et eller andet sted!.
God arbejdslyst i haven.
Margit Keissner der er datter af Karl Jensen skriver.
Gulf Skolegade 25 er mit gamle barndomshjem. Min bedstefar Peter Jensen har bygget huset, jeg mener det var 1938. Min far Karl Jensen overtog senere huset og værksted. Det var/er huset på hjørnet af Skolegade og Esbjergvej.
Karl Jensen byggede nyt med cykel forretning på Esbjergvej 3.
Indtil 1964 var det cykelværksted, senere var der auto værksted.
Før da var det tidligere Selvstændig/ejer her: Karl Jensen Cykler.
Derefter Margit Keissner og hendes mand Ernst Keissner der havde cykelforretningen i en årerække.
Margit Keissner. Jeg kan ikke huske om min bedstefar også havde motorcykel reparation. En overgang fra 1948 og nogle år frem boede vi 2 familier i huset, mine bedsteforældre på 1. Sal og vi nedenunder. Det var mit barndomshjem indtil ,tror jeg, 1964, hvor min far Karl Jensen byggede nyt med cykel forretning på Esbjergvej 3.
Margit Keissner.
Sjovt at se dette foto, som jeg aldrig før har set. Huset købte vi efter fru Nielsen var død, hun havde et ønske om at vi ville købe huset.
Der i 1954 lå på Vestermarksvej, og som i dag ligger på Esbjergvej.
Vi boede der indtil min far byggede nyt hus med butik og værksted, på Esbjergvej 3 lige efter Shell, som er Esbjergvej 1.
Jeg har har boet i alle tre huse. Først i huset med Gulf, så Esbjergvej 3 og da fru Nielsen døde købte Ernst og jeg huset hvor Shell havde været.
Først boede vi i (Shell huset) privat og havde også cykeludstilling, mine forældre boede på Esbjergvej 3, hvor der var privat bolig, værksted og butik.
Senere lavede vi Shell til udstilling og butik og værksted. Esbjergvej 3 købte vi af mine forældre, som flyttede lige rundt om hjørnet på Vester Alle.
Esbjergvej 3 blev lavet kun til privat bolig.
Per Nielsen Svanemoos.
Et fint foto fra min barndom. Senere havde Jens Bentsen autoværksted i ejendommen.
Finn Lorenzen.
Karl var min chef en tid, han var en god og flink mand.
Bente Lang.
Også mit barndomshjem. Lige en lille rettelse, vi flyttede i det nye hus på Esbjergvej 1 i 1961.
Seneste kommentarer
14.11 | 08:33
Min kæreste er fra Vejen, så jeg har søgt på Vejens historie og faldt over denne hjemmeside.
Jeg har fået opgaven at videresælge en del af Karl Knudsens bryllupsgave, bord og stole. Verden er lille .
07.08 | 18:32
hej, jeg voksede op i Vejen i 1980'erne og var der i 1990'erne. Jeg har skevet mine minder på min egen hjemmeside om Ribe, som i dag er min by....
Vil I have artiklen? http://ribe.nu/?p=15570
20.07 | 18:33
Min farmor og farfar Grete og Johs. Lambæk gjorde gennem en lang årrække rent på stationen hver morgen fra kl. ca 04.00.Inden da var min farfar fiskemand, kørte med hest og isvogn rundt og solgte fisk
22.04 | 11:09
Som født i Vejen glæder jeg mig meget over dine mange fine billeder og tekster.Jeg er fra 1938 og flyttede fra byen i 1957