Min barndom i Vejen
Askov Højskole Vinteren 1957-1958.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Jeg har haft mange billeder af dammen i Askov i tidens løb. Det er første gang at jeg har et billede af at den er frossen. I disse så varme tider tror jeg ikke at man ser en isbelagt dam i Askov mere hvor man kan gå på.
Carsten Schøneberg.
Når der havde sneet så kom min far med fejemaskinen og fejede dammen så vi kunne løbe på skøjter igen.
Der står.
Hvornår de første Askov folk har bosat sig ved dammen, ved vi ikke. Da Henrik Larsen og Søren Alkærsig i 1934 skrev deres bog om Askov, forestillede de sig, at et par bondesønner i vikingetiden er flyttet ud fra Maltbæk. I en rydning ved dammen, der dengang muligvis var en skovsø, har de bygget de første beskedne gårde.
Her var vand, både til kreaturerne og til husholdningen. Forestillingen kan meget vel have noget på sig. Netop i vikingetiden tog landbruget et vældigt opsving. Nye landsbyer blev grundlagt, skov blev ryddet og ny jord taget under dyrkning.
Askov navnet er sikkert kommet i forbindelse med at der var mange asketræer den gang.
Telegramhallen ved viadukten i Søndergade.
,,,,,,,,,,,,,
Et nyt klart billede af
Telegramhallen ved viadukten i Søndergade.
Der står.
Søndergade 4 efter en ombygning i 1949.
Og man kan købe Familie Journalen, Politiken, Nationaltidende,
Hjemmet og Ude og Hjemme.
Viggo Johannes Jensen, kaldet Basse, der var hotelkarl på Hansens Hotel, købte i 1936 Telegramhallen i Søndergade 4. Hans kone Abeline Cecillie Håhr Høj, født i Lønne var servitrice på Hansens Hotel.
Deres tvillinger Elly og Grethe var født i 1934. For at forretningen kunne drives var det nødvendig med en ekstra indtægt, så Viggo Jensen måtte tage arbejde på Alfa, samt passe regnskaber på Hansens Hotel.
Det var i Telegramhallen man solgte biletter til de 4 store teateraftner på hotellet. Det var meget
aktraktivt i det folk tog plads i liggestole for at få de bedste pladser.
Der var mange lejligheder i huset, Harry Weis havde i en årerække klinik, ligesom frisør Cordes havde salon.
Op af trapperne til højre var der en bagdør man kunne gå ind af og købe aviser om Søndagen.
Ca. i 1977 blev kiosken nedlagt.
Birgit Kahr.
Et fantastisk godt billede. Og der er så mange minder derfra. Vi kunne jo også næsten se derned fra vores stuevindue øverst på Rolighedsvej.
John Bent Kristensen.
Vi boede der fra 1974-1977 i lejligheden ved BT skiltet, der var støj fra Hovedgaden, jernbanen, og fra værtshusene, men vi mærkede det aldrig, en rigtig god tid.
Døren ind til Hansens hotel.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Der står.
Vejen Stationskro, blev bygget i 1874.
Og i 1877 blev den vestligste fløj dansesalen bygget.
I 1893 H. C. Hansen, født d. 24. januar 1858. I september 1911 indviedes den nye fantastiske teaterscene i tilknytning til den gamle dansesal fra 1877.
I 1936 blev der bygget en garderobebygning på siden af Dansesalen.
Hans Frydendahl Hansen, født d. 29. oktober 1904,
overtog i 1935 hotellet, som han drev indtil sin død 17.maj 1947. Hans Frydendahl Hansen var søn af Anna Hansen og H. C. Hansen.
I 1990 var det slut med Hansens hotel.
Henrik Klockmann.
Og med en Madhouse Jazzclub plakat på døren. Der var mange fantastiske koncerter i første halvdel af 80’erne. Mindes specielt den med Voxpop i forbindelse med Elisabeths død i mandags.
Hansens Hotel, Vejen Foto af sommerhaven Dansant hver lørdag aften i sommerhalvåret i slutningen af 1950erne.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Et utrolig flot billede af Hansens hotels spisesal.
Til venstre er der endnu engang et vægtæppe der hænger på væggen, der var meget populære i 1940 og 1950erne.
Når jeg ser alle disse billeder kan jeg ikke lade være med at tænke hvorfor Hotellet ikke kunne blive som Hotel.
Endnu et billede jeg har fået af Teatersalen på Hansens Hotel.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Det er Ejnar Andersens orkester der er på scenen. År 1948.
Det er sikkert en Alfa fest, da det er Alfa bygningen der er bag musikerne.
Reklamesøjlerne af Alfa margarine hvor der står. Gid det må gå dig vel.
Der står om billedet.
Beskrivelse
Hansens Hotel, Vejen Alfas jubilæum i 1948
Bemærkning. På scenen Ejner Andersens orkester: Stående fra venstre ses: Ejnar Andersen, Tage Hansen, Fr. Polenz Siddende fra venstre ses: Otto Overbye, Frederik Friis, Sigvald Hansen, ?? Årstal 1948 Fotograf. Lisbergs Pressefoto, Kolding.
Wikipedia.
DON FJELDES JAZZBAND
Don Fjeldes Jazzband var et 60'er band, der spillede blues
ragtime, swing og hot jazz. Besætningen var:
John Sørensen, trompet
Henning Lund, trombone
John Due Lorentzen, klarinet
Karl Frederik Petersen, banjo
Troels Busk, bas
Ib Fjelde Christensen, trommer.
Hjemby: Vejen.
Der står i Jydske Vestkysten.
Jeg har bl.a. hørt, at de seks jazzmusikere på billedet endvidere skulle være identisk med bestyrelsen, som startede det berømte spillested "Mad House Jazzclub" tilbage i 1960'erne, der som hjemmehørende på Hansen's Hotel i Vejen gik hen og blev én af Danmarks største og mest velbesøgte jazzklubber - bl.a. via et stort tilrejsende publikum med tog - med hyppig gæsteoptræden af mange internationale jazzorkestre, som for eksempel det engelske Chris Barber's Jazzband og det hollandske Dutch Swing College Band, samt mange andre yderst velrenommerede orkestre og solister af lignende art.
Hansens Hotel, Vejen
Bemærkning. Ved forreste bord ses fra venstre mod højre med ansigterne mod fotografen 1 ?? 2 Bodil Hansens 3 Hans Frydendahl Hansen.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Der står.
Portræt af Hans Frydendahl Hansen Hansens Hotel Født 19.10.1904 Død 17.5.1947 Hotelejer og vært 1935-1947 Søn af Anna Hansen og Hans Chr. Hansen.
Tænk at Hansens Hotel har været så flot i 1930erne... ???
Vejen lokal Arkiv.
Hansens Hotel, Vejen Fest i anledning af fru hotelejer Anna Hansens 60 års fødselsdag,
med mange kendte navne.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Og hvor flot teaterscenen var dengang.
Bemærkning. 1 Smedemester August Schlosser 2 Malermester Niels Daugaard 3 Fru Aksel Pedersen 4 Kontorchef P. Fisker 5 Fru Poul Petersen 6 Aksel Pedersen 7 Fru Viggo Jensen 8 Fru malermester Daugaard 9 P. Hauge 10 Poul Petersen 11 Viggo Jensen 12 Lilli Schlosser 13 ?? 14 Smedemester Andr. Schlosser 15-17 ?? 18 Tandlæge Schrøder 19 Sadelmager Jes Lund 20 Fru tandlæge Schrøder 21 Installatør H. Ehlers 22-23 ?? 24 Ejnar Andersen 25 ?? 26 Fru urmager Grunnet 27 Brygger Jes P. Sørensen 28 ?? 29 Slagtermester P. Dall 30 Fru cigarmager Waldeier 31 ?? 32 Fru Gudrun Vang Lauridsen 33 O. Vang Lauridsen 34 Ingeborg Koed 35 Valborg Grunnet Lauridsen 36 Fru Bruun Møller 37 Bagermester H. Sørensen 38 Karna Hauge 39 Købmand O. Haagensen 40 Direktør M. Koed 41 Fru P. Fisker 42 Kirstine Pedersen 43 Vognmand Ivar Klockmann 44 Boghandler H. Bruun Møller 45 Elisabeth Pedersen 46 ?? 47 Fru Vognmand Klockmann 48 Fru doktor Børge Møller 48a Fru slagter Dall 49 Fru sadelmager Lund 50 Fru H. Ehlers 51 Maren Schlosser, Holsted 52 Mathilde Schlosser 53 Fru bagermester Sørensen 54 Urmager Vald. Grunnet 55 Redaktør Rasmussen 56 ?? 57 Fru brygger J.P. Sørensen 58 Fru Laurids Pedersen 59 Laurids Pedersen 60 Fru redaktør Rasmussen 61 ?? 62 Constance Hansen, Grindsted 63 ?? 64 Smedemester Schlosser, Holsted 65-66 ?? 67 Fru fotograf Kock 68 Niels Lauridsen 69 Bodil Hansen 70 Hans Frydendal Hansen 71 Anna Hansen (fødselaren) 72 Ingvard Hansen, Brændkjærgård 73 Sofie Hansen, Brændkjærgård 74 Maren Haagensen 75 Cigarmager Waldeier 76-77 ?? 78 P. Sofus Pedersen 79 Doktor Børge Møller.
Margarinefabrikken Alfa, Vestergade, set fra Grønvangs Alle. Fra 1930'erne.
........................
Til venstre er det dengang Vejens største skorsten, der ved en troldefest fik Alfa navnet sat på skorstenen.
Til højre må det være starten på kastanje alleens træer der var en smuk alle` da jeg blev født i 1946. Jeg hentede i spandevis af kastanjer hjem, i 5-6 års alderen.
Huset til venstre ved skorstenen var til Alfas medarbejdere. Det har været et stort arbejde at få Margarinefabrikken bygget. Der blev bygget med mursten. Alfas fabriksbygning fra 1898 er tegnet af arkitekt Sophus Petersen.
Margarinefabrikken startede i 1898.
Flemming Kjær.
Min farfar boede i huset til venstre for skorstenen fra huset var færdig til 1943.
Jens Aksel Kjær
Tror faktisk at billedet det er meget ældre end 1930erne. Tror det er 25-30 år ældre.
Som Flemming Kjær skriver boede vores farfar i Vestergade 6 og jeg mener han flyttet ind der år 1900 eller ret efter. Farfar boede de første årene han var ansat på ALFA i Allegade og flyttet derefter til Vestergade.
Askov Højskole Vinteren 1957-1958.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Jeg har haft mange billeder af dammen i Askov i tidens løb. Det er første gang at jeg har et billede af at den er frossen. I disse så varme tider tror jeg ikke at man ser en isbelagt dam i Askov mere hvor man kan gå på.
Carsten Schøneberg.
Når der havde sneet så kom min far med fejemaskinen og fejede dammen så vi kunne løbe på skøjter igen.
Der står.
Hvornår de første Askov folk har bosat sig ved dammen, ved vi ikke. Da Henrik Larsen og Søren Alkærsig i 1934 skrev deres bog om Askov, forestillede de sig, at et par bondesønner i vikingetiden er flyttet ud fra Maltbæk. I en rydning ved dammen, der dengang muligvis var en skovsø, har de bygget de første beskedne gårde.
Her var vand, både til kreaturerne og til husholdningen. Forestillingen kan meget vel have noget på sig. Netop i vikingetiden tog landbruget et vældigt opsving. Nye landsbyer blev grundlagt, skov blev ryddet og ny jord taget under dyrkning.
Askov navnet er sikkert kommet i forbindelse med at der var mange asketræer den gang.
Udgravning af jernbaneviadukten mellem Søndergade og Nørregade i Vejen 1916. Bemærkning. Tilhører bibliotekar Drewsens samling.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Et nyt billede fra viaduktens tilblivelse.
Det må have været et hårdt arbejde at udgrave Viadukten dengang i 1916.
Det er ikke sådan som i dag hvor entreprenør maskiner smider rundt med tonsvis af jord.
Her var det med skovl og tunge træ trillebøre.
Hydraulik er en fantastisk opfindelse til de store maskiner.
Jeg kan altid huske min mors fødselsdag, da hun blev født samme år som Viadukten blev lavet.
Ejendommen Nørregade 34, hjørnet af Nørregade og Østergade. Her lå Vejens første apotek som ses på billedet. Senere Grundet Lauridsens Varehus Nørregade 34.
,,,,,,,,,,,,,,
Et klart billede af
Grunnet Lauridsens Varehus der blev drevet af Valborg Lauridsen, der tidligere havde forretningen Flensborglager i Nørregade 46.
Bygningen var Vejens første Apotek, der i 1919 blev solgt til Bygmester P. Billund, som igen solgte den til K.F.U.M.
som overtog den 1. November 1919.
Beskrivelse.
Grunden udgraves til det nye stuehus på gården Grønvang 1894.
Bemærkning. Tilhører bibliotekar Hans Drewsens samling.
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Starten på Grønvang går helt tilbage til Anders Hansen 1738-1800. I følge Vragwiki.
I nyere tid købte Peder Lauridsen 1807-1880 Gården i 1835.
Det er et utroligt billede.
Det må have været et hårdt arbejde at bygge et hus i 18. hundrede tallet. Her med skovl og tunge træ trillebøre.
Det må havde været Grønvangs stuehus som der blev bygget dengang.
Det hvide hus må havde været det første af Grønvang.
Johannes Lauridsen blev født på gården Grønvang i 1847 og døde i 1920.
og Olav Vang Lauridsen døde i 1956.
Det må være stuehuset på billedet af Grønvang der blev bygget dengang. Der er mange detaljer ved byggeriet, som man ikke ser i dag, hvor det er en anden byggemetode man bruger.
Bag Grønvang er det Vestergade med Alfa Margarinefabrik.
I dag går jeg forbi Gården med min lille hund og kigger op spiret på laden som er det eneste der er tilbage af det gamle Grønvang.
Der står.
Jeg har fundet et nyt billede af Grønvang. Med begyndelsen af den flotte kastanje Alle til højre midt i billedet. Med Vestergade i baggrunden. Ud for Grønvang ligger bagved Margarine fabrikken Alfa, og til højre for Alfa på den anden side af jernbanen ligger Tagpapfarbrikken Phønix.
Lis Tveen Andersen der har arbejde på laboratoriet på Phønix skriver. Vi havde laboratorie i en fløj fra kontoret. Der var både afdeling for tagpap analyser og forsøg, og undersøgelse af vejmaterialer og forsøg. Der blev leveret prøver ind fra asfalt afdelinger i Jylland. Tagpap blev undersøgt for kvaliteten af asfalt og pap. Der blev også undersøgt den asfalt der blev brugt, inden der blev fabrikeret tagpap. Vejmaterialer: der taget prøve af blandingerne på fabrikkerne rundt i Jylland og sendt til os. De skulle undersøges om det var de rigtige sammensætninger i blandingen. Ud over det, var vi ude og bore prøver af nylagte veje. Bl.a. var jeg med ude og tage prøver af den nylavede landingsbane i Billund. En dejlig arbejdsplads med nogle skønne kolleger.
Til venstre ligger husene på hver side af Vestergade. Gården der ligger bag husene til venstre er Kærdalsgård, der i dag er Kærdalens Ældrecenter.
Der var ikke meget trafik i 1950erne i Vestergade, det var næsten kun Alfa vognene man så dengang. I dag er Vestergade blevet til en racerbane.
Storke på Vandamgård, Esbjergvej 31, Vejen, omk. 1932. Storkefar overnatter på flagstangen, når ungerne fylder for meget.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Vandamgaard ligger Vest for Vejen St. lidt Syd for Landevejen Kolding-Esbjerg;
Jorderne, der er samlet ved Gaarden undtagen Mosen, som ligger særskilt,
bestaar af mild Lermuld paa Lerunderlag.
Terrænet er fladt, Kultur og Gødningskraft god, Jorden er drænet, og hele Arealet er merglet i 1922.
Ifølge Vejen Miniby.
Luftfotografi fra 1936 af "Vandamgaard" - set fra øst mod vest.
Det hvidkalkede stuehus vender med gavlene tv. mod syd og th. mod nord.
Der er have med et stort kirsebærtræ tæt ved huset.
Af avlsbygninger ligger staldlængen som en sidebygning mod nord.
Ved vestgavlen af staldlængen er tilbygget en sidelænge mod nord.
Til højre i billedet ved et lille træhus er en allé, der fører til den gamle hovedvej,
den landevej nr. 191, der i dag hedder Esbjergvej.
De to landejendomme til venstre i billedet er to af de fire statshusmandsbrug,
der kom til at ligge på jord frasolgt "Vandamgaard" i 1903-04 og 1911-12.
I 1915 solgte nogle ejendomshandlere, der da ejede "Vandamgaard",
27,5 ha. af gårdens jorder til nabogården "Baungaard".
Fotografi og anden dokumentation
fra Ellen Høstgaard Møller.
Luftfotografi fra 1936 af "Vandamgaard" - set fra øst mod vest.
Det hvidkalkede stuehus vender med gavlene tv. mod syd og th. mod nord.
Der er have med et stort kirsebærtræ tæt ved huset.
Af avlsbygninger ligger staldlængen som en sidebygning mod nord.
Ved vestgavlen af staldlængen er tilbygget en sidelænge mod nord.
Til højre i billedet ved et lille træhus er en allé, der fører til den gamle hovedvej,
den landevej nr. 191, der i dag hedder Esbjergvej.
De to landejendomme til venstre i billedet er to af de fire statshusmandsbrug,
der kom til at ligge på jord frasolgt "Vandamgaard" i 1903-04 og 1911-12.
I 1915 solgte nogle ejendomshandlere, der da ejede "Vandamgaard",
27,5 ha. af gårdens jorder til nabogården "Baungaard".
I 1971 solgte gårdejer Ejnar Lundø Jacobsen "Vandamgaard" til Vejen Kommune.
Seneste kommentarer
14.11 | 08:33
Min kæreste er fra Vejen, så jeg har søgt på Vejens historie og faldt over denne hjemmeside.
Jeg har fået opgaven at videresælge en del af Karl Knudsens bryllupsgave, bord og stole. Verden er lille .
07.08 | 18:32
hej, jeg voksede op i Vejen i 1980'erne og var der i 1990'erne. Jeg har skevet mine minder på min egen hjemmeside om Ribe, som i dag er min by....
Vil I have artiklen? http://ribe.nu/?p=15570
20.07 | 18:33
Min farmor og farfar Grete og Johs. Lambæk gjorde gennem en lang årrække rent på stationen hver morgen fra kl. ca 04.00.Inden da var min farfar fiskemand, kørte med hest og isvogn rundt og solgte fisk
22.04 | 11:09
Som født i Vejen glæder jeg mig meget over dine mange fine billeder og tekster.Jeg er fra 1938 og flyttede fra byen i 1957