Vejen i 1946, til 1970

Min barndom i Vejen

Ja, jeg kan kun være enig med Vejen Miniby som har skrevet dette.

Ja, jeg kan kun være enig med Vejen Miniby som har skrevet dette.

Søndergade i Vejen v.h. Søndergade 32 - Vejen Automobil lager, Søndergade 28. Et nyt farvet billede af hjørnet til venstre af Askovvej og Søndergade. Det er utroligt at Plantagevej kun måtte have været en lille sti den gang i 1949. Da jeg var 4 år gammel. Det starter ved stakittet til højre ved den store have ved Direktør Ole Haagensens og Maren Haagensens villa. Så er det plantagevej og huset til venstre er det Skomager Marius Dollerup. Så kommer A/S Vejen Polstermøbelfabrik v. G. Thams i Søndergade 23. 1926-1967. Til venstre er det Vejen Automobil-Lager, der starter helt tilbage i 1925 og ender ved 1980. Det må være de første biler man så i Vejen by i 1949. Her må jeg nok gætte lidt for meget hvad der var af butikker i 1949. Men kan se at Gartner Adolf J. D. Falch købte sin butik i 1939. Og at enkefru Marie Eleonora Møller startede Mælk- og brødudsalget i 1932, Grotten, der var en aflægger af Bager Sørensen i Nørregade. Ja så er det lige at jeg føler mig forfærdelig gammel.

Søndergade i Vejen v.h. Søndergade 32 - Vejen Automobil lager, Søndergade 28.
Et nyt farvet billede af hjørnet til venstre af Askovvej og Søndergade.
Det er utroligt at Plantagevej kun måtte have været en lille sti den gang i 1949. Da jeg var 4 år gammel.
Det starter ved stakittet til højre ved den store have ved Direktør Ole Haagensens og Maren Haagensens villa. Så er det plantagevej og huset til venstre er det Skomager Marius Dollerup.
Så kommer A/S Vejen Polstermøbelfabrik v. G. Thams i Søndergade 23. 1926-1967.
Til venstre er det Vejen Automobil-Lager, der starter helt tilbage i 1925 og ender ved 1980.
Det må være de første biler man så i Vejen by i 1949.
Her må jeg nok gætte lidt for meget hvad der var af butikker i 1949.
Men kan se at Gartner Adolf J. D. Falch købte sin butik i 1939. Og at enkefru Marie Eleonora Møller startede Mælk- og brødudsalget i 1932, Grotten, der var en aflægger af Bager Sørensen i Nørregade.
Ja så er det lige at jeg føler mig forfærdelig gammel.

Postkort af Søndergade i Vejen. Et nyt dejligt billede af Søndergade før 1946. Jeg har læst mig til at det var Tricotagehandler Niels Pedersen, der i 1912 opførte huset til højre. Hvor der i min tid var Købmand Viggo Madsen der boede på Askovvej, og Importøren, der blev bestyret af Herluf Fisker, der boede i starten af Østeralle. Viggo Madsen startede i 1940. Så er det til venstre for Viggo Madsen Cigarhandler Alexis Stockmann 1938. Og i 1957 Cigarhandler Anders Baun. Og så kommer Søndergades Viktualier og Pålægs forretning omkring 1918 ved K. Lundgård. Og Slagterforretning ved Peder Knudsen 1960. Til venstre starter det med lidt af Gartner Adolf J. D. Falch butik 1939. Jeg kan huske at i min barndom 4-5 års alderen var der ved siden af Falch Kurvemager la Cour der boede og solgte kurvevarer som han selv flettede. I gamle dage kaldte man det spanskrør. Ellers tør jeg ikke kloge mig på hvad der var i husene på den tid i 1908. I min tid var der til venstre i den flotte lyse bygning Tatol ved Anna Kathrine Petersen, som vi kaldte Tatolpetter, og ved siden af J. P. Sørensen's Automobilforretning, der var der sidst i 1930verne.

Postkort af Søndergade i Vejen.
Et nyt dejligt billede af Søndergade før 1946.
Jeg har læst mig til at det var Tricotagehandler Niels Pedersen, der i 1912 opførte huset til højre. Hvor der i min tid var Købmand Viggo Madsen der boede på Askovvej, og Importøren, der blev bestyret af Herluf Fisker, der boede i starten af Østeralle. Viggo Madsen startede i 1940.
Så er det til venstre for Viggo Madsen Cigarhandler Alexis Stockmann 1938. Og i 1957 Cigarhandler Anders Baun.
Og så kommer Søndergades Viktualier og Pålægs forretning omkring 1918 ved K. Lundgård. Og Slagterforretning ved Peder Knudsen 1960.
Til venstre starter det med lidt af Gartner Adolf J. D. Falch butik 1939.
Jeg kan huske at i min barndom 4-5 års alderen var der ved siden af Falch Kurvemager la Cour der boede og solgte kurvevarer som han selv flettede. I gamle dage kaldte man det spanskrør.
Ellers tør jeg ikke kloge mig på hvad der var i husene på den tid i 1908.
I min tid var der til venstre i den flotte lyse bygning Tatol ved Anna Kathrine Petersen, som vi kaldte Tatolpetter, og ved siden af J. P. Sørensen's Automobilforretning, der var der sidst i 1930verne.

Et billede af Nørregade inden højre side af Nørregade og Jernbanegade blev nedrevet i 1970erne. Til venstre i billedet er der først Olaf Jacobsens kolonialforretning, så kommer Lindegade og Hans Ehlers installationsforretning. Og ved siden af Ehlers butik var den velbesøgte Biograf Vejen Kino. Så må det være A/S Centraltrykkeriet og Herre ekvipering handler Paul Høyer, 1954. Til højre er det fra 1951 avisredaktion på stedet. Tidens tegn, senere var det Aktuelt. Og til slut Folkebladets Redaktion. Og til højre for Bager Sørensen havde Urmager og guldsmed Valdemar Grunnet 1908 - 1973 startet sin butik, fra ca. i 1907. Som mange billeder på det tidspunkt var der mere ro på end i dag. Her er der stadig brosten på vejen. Hanne Ehlers. Du har helt ret, sikke en ro over det billede.

Et billede af Nørregade inden højre side af Nørregade og Jernbanegade blev nedrevet i 1970erne.
Til venstre i billedet er der først Olaf Jacobsens kolonialforretning, så kommer Lindegade og Hans Ehlers installationsforretning. Og ved siden af Ehlers butik var den velbesøgte Biograf Vejen Kino.
Så må det være A/S Centraltrykkeriet og Herre ekvipering handler Paul Høyer, 1954.
Til højre er det fra 1951 avisredaktion på stedet. Tidens tegn, senere var det Aktuelt. Og til slut Folkebladets Redaktion. Og til højre for Bager Sørensen havde Urmager og guldsmed Valdemar Grunnet 1908 - 1973 startet sin butik, fra ca. i 1907.
Som mange billeder på det tidspunkt var der mere ro på end i dag.
Her er der stadig brosten på vejen.
Hanne Ehlers.
Du har helt ret, sikke en ro over det billede.

Vejen Miniby skriver. En Mindesten for Frederik VII. Som det vil erindres, fandt man ved Pløjning paa en Gaardejers Mark i Vejen By (mellem Kolding og Esbjærg) for nylig Overkanten af en meget stor Sten, der viste sig at være 5 og 1 Alen i Udstrækning. En Del Mænd i Byen fattede den smukke Tanke at føre Stenen op i Byen og her rejse den som et Minde om Kong Frederik VII. Gaardejeren skjænkede Stenen frit, og en foreløbig Komite dannede sig for at faa den flyttet. Under Ledelse af Ingeniør P. Berg udgravede man Stenen, der vejede ca. 70,000 Pd., og trak den til dens Bestemmelsessted. Hvis det er rigtigt, hvad man ikke har grund til at tvivle på, at mange turister er standset op for at se stenen, så er det et spørgsmål, om ikke den skulle placeres ved den nye hovedvej i stedet for - som det vistnok er meningen - at gemme den af vejen ved Borgergade. Ifølge den omtalte århusmands forklaring skal stenen flyttes helt ned til det gule hus mellem Borgergade og Frederik VII's gade, og det var vistnok ikke den oprindelige mening efter det, der blev oplyst i sognerådsmødet. .... Ja og i dag 2022 ser den mere ud som en undskyldning for at den er der. Historie i Vejen går man ikke op i mere. Til venstre er det gavlen af Grisestalden til Vejengaard som Willy Theede ejede og som blev nedlagt i 1975. Der var i gavlen Damm`s købmandsbutik og bagerudsalg. Fru Ellen K. Damm og Købmand Jørgen Dam. 1938 til 1956. Ca. i 1975 byggede Willy Theede sin Købmandsforretning ved den nedlagte Grisestald til Vejengaard som hans far Karetmager Alfred Theede havde ejet. Mon ikke der bliver kigget på Gæstgivergården til nedrivning. Den får sikkert lov til at stå at forfalde så man har en undskyldning for nedrivning.

Vejen Miniby skriver.
En Mindesten for Frederik
VII. Som det vil erindres, fandt man
ved Pløjning paa en Gaardejers Mark i
Vejen By (mellem Kolding og Esbjærg)
for nylig Overkanten af en meget stor
Sten, der viste sig at være 5 og 1
Alen i Udstrækning. En Del Mænd i
Byen fattede den smukke Tanke at føre
Stenen op i Byen og her rejse den som
et Minde om Kong Frederik VII. Gaardejeren skjænkede Stenen frit, og en foreløbig Komite dannede sig for at faa den
flyttet. Under Ledelse af Ingeniør P. Berg
udgravede man Stenen, der vejede ca. 70,000
Pd., og trak den til dens Bestemmelsessted.
Hvis det er rigtigt, hvad man ikke har grund til at tvivle på, at mange turister er standset op
for at se stenen, så er det et spørgsmål, om ikke den skulle placeres ved den nye hovedvej i
stedet for - som det vistnok er meningen - at gemme den af vejen ved Borgergade. Ifølge
den omtalte århusmands forklaring skal stenen flyttes helt ned til det gule hus mellem
Borgergade og Frederik VII's gade, og det var vistnok ikke den oprindelige mening efter
det, der blev oplyst i sognerådsmødet.
....
Ja og i dag 2022 ser den mere ud som en undskyldning for at den er der. Historie i Vejen går man ikke op i mere.
Til venstre er det gavlen af Grisestalden til Vejengaard som Willy Theede ejede og som blev nedlagt i 1975. Der var i gavlen Damm`s købmandsbutik og bagerudsalg. Fru Ellen K. Damm og Købmand Jørgen Dam. 1938 til 1956.
Ca. i 1975 byggede Willy Theede sin Købmandsforretning ved den nedlagte Grisestald til Vejengaard som hans far Karetmager Alfred Theede havde ejet.
Mon ikke der bliver kigget på Gæstgivergården til nedrivning. Den får sikkert lov til at stå at forfalde så man har en undskyldning for nedrivning.

Slutningen på Oves pølsevogn og Kioskejer Peder Pedersen træhus, hvor de måtte flytte mange gange da man ryddede meget af Nørregade. Peder Pedersen havde også en rund kiosk pavillon på Rådhuspladsen, på den tid. Susanne Juel-Winther. Jeg mener kiosken lå der en del år, som jeg husker det kaldte vi ham Blad-Pedersen, og som jeg husker det flyttede kiosken om på Nørregade og blev også her raget ned og endte den ikke i en rund rød bod på Rådhuspladsen inden Pedersen gik på pension ......? Johs Laursen. Susanne Juel-Winther. Ja du har ret Susanne. Han var en af dem der blev revet rundt i manegen af Vejen kommune. Der var totalt ligeglade med butikkerne der skulle rives ned. Hanne Mette Thisgaard. Sørgelig historie.

Slutningen på Oves pølsevogn og Kioskejer Peder Pedersen træhus, hvor de måtte flytte mange gange da man ryddede meget af Nørregade.
Peder Pedersen havde også en rund kiosk pavillon på Rådhuspladsen, på den tid.
Susanne Juel-Winther.
Jeg mener kiosken lå der en del år, som jeg husker det kaldte vi ham Blad-Pedersen, og som jeg husker det flyttede kiosken om på Nørregade og blev også her raget ned og endte den ikke i en rund rød bod på Rådhuspladsen inden Pedersen gik på pension ......?
Johs Laursen.
Susanne Juel-Winther. Ja du har ret Susanne. Han var en af dem der blev revet rundt i manegen af Vejen kommune. Der var totalt ligeglade med butikkerne der skulle rives ned.
Hanne Mette Thisgaard.
Sørgelig historie.

Oves pølsevogn, var lige så kendt som Vejen trolden, da den i mange år stod ved Kastens isenkram butik, ind til Vejen trolden. En dame kom forbi og klagede over den til kommunen, da hun mente at turisterne ikke kunne se Vejen trolden. Ironi kan forekomme. Den havde stået i så mange år at den var blevet en del af Vejen. Men kommunen tog det op. Og da hun åbenbart var noget ved musikken, blev den beordret flyttet. Ellen og Ove Sørensens pølsevogn blev flyttet over på den anden side af Nørregade. Han købte en anden som ses på billedet. Men der var magien gået lidt af fløjten. Også bladcentralen skulle flytte, da man var begyndt at tænke på at strygejernet, Jernbanegade skulle slagtes. Så de holdt der, et år eller to. Bladcentralen fik tre flyttepladser mere. Jeg mener at det er her Peder Pedersen havde sin Blad pavillon da husene blev revet ned i Nørregade. Der var mange forretningsdrivende der var kede af det på det tidspunkt. Og mange forretninger måtte flytte rundt flere gange.

Oves pølsevogn, var lige så kendt som Vejen trolden, da den i mange år stod ved Kastens isenkram butik, ind til Vejen trolden. En dame kom forbi og klagede over den til kommunen, da hun mente at turisterne ikke kunne se Vejen trolden. Ironi kan forekomme. Den havde stået i så mange år at den var blevet en del af Vejen. Men kommunen tog det op. Og da hun åbenbart var noget ved musikken, blev den beordret flyttet. Ellen og Ove Sørensens pølsevogn blev flyttet over på den anden side af Nørregade. Han købte en anden som ses på billedet. Men der var magien gået lidt af fløjten. Også bladcentralen skulle flytte, da man var begyndt at tænke på at strygejernet, Jernbanegade skulle slagtes. Så de holdt der, et år eller to. Bladcentralen fik tre flyttepladser mere.
Jeg mener at det er her Peder Pedersen havde sin Blad pavillon da husene blev revet ned i Nørregade. Der var mange forretningsdrivende der var kede af det på det tidspunkt. Og mange forretninger måtte flytte rundt flere gange.

Jeg er ikke glad for nedbrydningsbilleder. Men har fået tre nye billeder i dag som jeg synes skal op her. Nu jeg er ved nedbrydningen af Nørregade og Jernbanegade. Det har været et stort hul i bybilledet efter det skete, og var ikke særlig velovervejet. Til venstre ved Vejen Folkebank er det Willy Nielsens blå og gule lastvogn, der var meget genkendelig i bybilledet. Vejen Folkebank var det sidste hus ved Nørregade 21 og Jernbanegade. Til højre for Folkebanken er det Villes Konditori 1931 - 1970. Der var en meget smuk bygning der også måtte lade livet. Midt imellem de to huse ses Troldespringvandet og til højre er det Isenkræmmer Fr. Kastens butik i Nørregade. Huset blev opført i 1909 af arkitekten Niels Ebbesen Grue. Til venstre er det Vejen Apotek fra 1919. 26. og Tip Top hvor Tage Sørensen der åbner butikken for herre- og drengetøj 12. december 1960. Her mellem Kastens Isenkram butik og på den anden side Apoteket, stod Oves pølsevogn i mange år. Den havde motor på, så han kørte den hjem om aftenen og ud om formiddagen. Jeg kan ikke finde ud af i hvor mange år han gjorde det. men gætter på omkring 15 til 20 år. Vejen damen der fik Ove stoppet af kommunen, havde lige glemt at der holdt 10 biler omkring vognen, som tog udsynet af Trolden. Man kunne havde bibeholdt Butikkerne ud til Nørregade og privathusene ud til Jernbanegade, og havde revet baggårdene ned så man havde til udvidelser af de gamle bygninger.

Jeg er ikke glad for nedbrydningsbilleder.
Men har fået tre nye billeder i dag som jeg synes skal op her. Nu jeg er ved nedbrydningen af Nørregade og Jernbanegade. Det har været et stort hul i bybilledet efter det skete, og var ikke særlig velovervejet.
Til venstre ved Vejen Folkebank er det Willy Nielsens blå og gule lastvogn, der var meget genkendelig i bybilledet. Vejen Folkebank var det sidste hus ved Nørregade 21 og Jernbanegade. Til højre for Folkebanken er det Villes Konditori 1931 - 1970. Der var en meget smuk bygning der også måtte lade livet.
Midt imellem de to huse ses Troldespringvandet og til højre er det Isenkræmmer Fr. Kastens butik i Nørregade. Huset blev opført i 1909 af arkitekten Niels Ebbesen Grue.
Til venstre er det Vejen Apotek fra 1919.
26. og Tip Top hvor Tage Sørensen der åbner butikken for herre- og drengetøj 12. december 1960.
Her mellem Kastens Isenkram butik og på den anden side Apoteket, stod Oves pølsevogn i mange år. Den havde motor på, så han kørte den hjem om aftenen og ud om formiddagen. Jeg kan ikke finde ud af i hvor mange år han gjorde det. men gætter på omkring 15 til 20 år. Vejen damen der fik Ove stoppet af kommunen, havde lige glemt at der holdt 10 biler omkring vognen, som tog udsynet af Trolden.
Man kunne havde bibeholdt Butikkerne ud til Nørregade og privathusene ud til Jernbanegade, og havde revet baggårdene ned så man havde til udvidelser af de gamle bygninger.

Slutningen på Oves pølsevogn og Kioskejer Peder Pedersen træhus, hvor de måtte flytte mange gange da man ryddede meget af Nørregade. Jeg havde utroligt ondt af Frisør Henning Jørgensen, Bladhandlen ved Peder Pedersen og Oves pølsevogn, ved indgangen til Troldespringvandet. De blev i den grad hevet rundt i manegen af kommunen, da man fandt på at nedlægge Jernbanegade helt. Det havde igennem mange år været tre bundsolide butikker, der nu fik kærligheden at føle. Til sidst smed Ove håndklædet i ringen, og stoppede, og de to andre butikker lukkede enten på grund af sygdom eller frustration.

Slutningen på Oves pølsevogn og Kioskejer Peder Pedersen træhus, hvor de måtte flytte mange gange da man ryddede meget af Nørregade.
Jeg havde utroligt ondt af Frisør Henning Jørgensen, Bladhandlen ved Peder Pedersen og Oves pølsevogn, ved indgangen til Troldespringvandet. De blev i den grad hevet rundt i manegen af kommunen, da man fandt på at nedlægge Jernbanegade helt. Det havde igennem mange år været tre bundsolide butikker, der nu fik kærligheden at føle. Til sidst smed Ove håndklædet i ringen, og stoppede, og de to andre butikker lukkede enten på grund af sygdom eller frustration.

Andreas Nielsen. Søndergade 18 1928. 2sal, var mine bedsteforældres. Her samlede de DsUs ungdom, og derfor fik huset navnet. « den røde central»- ....... Johs Laursen. Andreas Nielsen. Tusinde tak for billedet Andreas. Jeg er født i nummer 18 i 1946. Vi boede til leje for neden og Margrethe og Dres Thomsen boede for oven. Siden havde de hele huset. Vi kunne se lige over til palmerne i Palmehaven. Dengang var indgangen til nummer 18 uden udbygningen. Det er det ældste billede jeg har set af Søndergade 18. Bagved havde de en flot udestue. Andreas Thomsen 1938 Søndergade nr. 18. Til venstre ligger huset der blev til Jydsk Trickotage og til højre for det boede Margrethe og Dres Thomsen, hvor mine forældre boede i 1945 og 1946. Og ved siden af var det cykelhandler Martin Sommerlund.

Andreas Nielsen.
Søndergade 18 1928. 2sal, var mine bedsteforældres. Her samlede de DsUs ungdom, og derfor fik huset navnet. « den røde central»-
.......
Johs Laursen.
Andreas Nielsen. Tusinde tak for billedet Andreas. Jeg er født i nummer 18 i 1946. Vi boede til leje for neden og Margrethe og Dres Thomsen boede for oven. Siden havde de hele huset.
Vi kunne se lige over til palmerne i Palmehaven.
Dengang var indgangen til nummer 18 uden udbygningen.
Det er det ældste billede jeg har set af Søndergade 18.
Bagved havde de en flot udestue.
Andreas Thomsen 1938 Søndergade nr. 18.
Til venstre ligger huset der blev til Jydsk Trickotage og til højre for det boede Margrethe og Dres Thomsen, hvor mine forældre boede i 1945 og 1946. Og ved siden af var det cykelhandler Martin Sommerlund.

Hej Andreas. Margrethe og Dres og Gudde Thomsen havde vi kontakt med hele livet igennem. Her er vi flyttet op på Askovvej nr. 29, hvor dine bedsteforældre Margrethe og Dres sidder som nummer 2 og 3 til højre. Og dine to mostre hvor jeg mest kendte Gudde, til venstre i billedet. Ja det var en anden tid den gang.

Hej Andreas.
Margrethe og Dres og Gudde Thomsen havde vi kontakt med hele livet igennem.
Her er vi flyttet op på Askovvej nr. 29, hvor dine bedsteforældre Margrethe og Dres sidder som nummer 2 og 3 til højre. Og dine to mostre hvor jeg mest kendte Gudde, til venstre i billedet.
Ja det var en anden tid den gang.

Svend P's Musik butik havde beboelse ved den gamle Byskole ved Fr.d.VII´s gade nr. 2. Hvor der senere kom Vejen Billard, inden bygningen blev revet ned. Fr.d.VII´s gade 2 og 2A Vejen Skole Ismejeri - Mælkeudsalg, privat beboelse Svend P. Musik, Vejen Billard.

Svend P's Musik butik havde beboelse ved den gamle Byskole ved Fr.d.VII´s gade nr. 2.
Hvor der senere kom Vejen Billard, inden bygningen blev revet ned.
Fr.d.VII´s gade 2 og 2A Vejen Skole Ismejeri - Mælkeudsalg, privat beboelse Svend P. Musik, Vejen Billard.

Til Svend P's Musik-show i Vejen.

Til Svend P's Musik-show i Vejen.

Vejen Arkiv. Eva Hedegaard. Fotografiet er indleveret af Helga Ravn. Personerne på fotografiet jvf. nummereret skitse: nr. 1: Helga Ravn nr. 2: Leif Petersen, Violvej nr. 3: Preben Lauersen, Baungårdsvej nr. 4: Bente Schmidt nr. 5: Laurits nr. 6: Erling , Gestenvej nr. 7: Flemming Thomsen, Asbovej nr. 8: Bjarne Petersen, Vester alle nr. 9: Tage Blom, Borgergade nr. 10: Hans Chr. , Violvej nr. 11: Lars Peter , Gestenvej nr. 12: Lasse Kolmer Olsen, Nørregade nr. 13: Else Petersen, Gestenvej nr. 14: Gunna Holmgård, Violvej nr. 15: Birthe Kærgård, Gestenvej nr. 16: Jytte Holgersen, Vester alle nr. 17: Jonna Larsen, Vester alle 86 nr. 18: Bente Jensen, Skolegade 25 nr. 19: John Rasmussen, Violvej nr. 20: Bente Ovesen, Lærkevej nr. 21: Grethe Lauersen, Violvej nr. 22: Yrsa Ølholm, Frd. VII's gade nr. 23: Rita Gabelgård Nielsen, Vester Alle nr. 24: Jytte Petersen, Nørregade nr. 25: Anne Lise Frandsen, Nørregade nr. 26: Kirsten Thussen Lynggård, Frd. VII's gade nr. 27: Karen Margrethe Klockmann, Øster alle nr. 28: Conny Michelsen, Borgergade.

Vejen Arkiv.
Eva Hedegaard.
Fotografiet er indleveret af Helga Ravn. Personerne på fotografiet jvf. nummereret skitse: nr. 1: Helga Ravn nr. 2: Leif Petersen, Violvej nr. 3: Preben Lauersen, Baungårdsvej nr. 4: Bente Schmidt nr. 5: Laurits nr. 6: Erling , Gestenvej nr. 7: Flemming Thomsen, Asbovej nr. 8: Bjarne Petersen, Vester alle nr. 9: Tage Blom, Borgergade nr. 10: Hans Chr. , Violvej nr. 11: Lars Peter , Gestenvej nr. 12: Lasse Kolmer Olsen, Nørregade nr. 13: Else Petersen, Gestenvej nr. 14: Gunna Holmgård, Violvej nr. 15: Birthe Kærgård, Gestenvej nr. 16: Jytte Holgersen, Vester alle nr. 17: Jonna Larsen, Vester alle 86 nr. 18: Bente Jensen, Skolegade 25 nr. 19: John Rasmussen, Violvej nr. 20: Bente Ovesen, Lærkevej nr. 21: Grethe Lauersen, Violvej nr. 22: Yrsa Ølholm, Frd. VII's gade nr. 23: Rita Gabelgård Nielsen, Vester Alle nr. 24: Jytte Petersen, Nørregade nr. 25: Anne Lise Frandsen, Nørregade nr. 26: Kirsten Thussen Lynggård, Frd. VII's gade nr. 27: Karen Margrethe Klockmann, Øster alle nr. 28: Conny Michelsen, Borgergade.

Vejen Elektricitetsværk Lindegade 10 Vejen. Et utroligt flot billede af det nybyggede Elektricitetsværk Lindegade 10. Hvis der ikke stod var det var, tror jeg ikke at jeg kunne genkende det. Bygningen til højre kan jeg ikke genkende. Og stakittet siger mig heller ikke noget. Elektricitetsværket blev bygget i 1922 overfor Vejen bibliotek og Troldespringvandet. Fra Wikipedia. Troldespringvandet er skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), det blev indviet den 13. juli 1923. I 1923 blev Hansen Jacobsen bedt om at lave et stykke kunst, der samtidigt kunne fungere som kølebassin til det nyopførte elektricitetsværk i Vejen.

Vejen Elektricitetsværk Lindegade 10 Vejen.
Et utroligt flot billede af det nybyggede Elektricitetsværk Lindegade 10.
Hvis der ikke stod var det var, tror jeg ikke at jeg kunne genkende det.
Bygningen til højre kan jeg ikke genkende. Og stakittet siger mig heller ikke noget.
Elektricitetsværket blev bygget i 1922 overfor Vejen bibliotek og Troldespringvandet.
Fra Wikipedia.
Troldespringvandet er skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), det blev indviet den 13. juli 1923.
I 1923 blev Hansen Jacobsen bedt om at lave et stykke kunst, der samtidigt kunne fungere som kølebassin til det nyopførte elektricitetsværk i Vejen.

Menneskemængde forsamlet på Rådhus- pladsen i Vejen, 1972. Årsagen til forsamlingen ukendt. Mon ikke det er børn fra Vejen der kigger ind i 2022 med bekymrede blikke. Her er et nyt billede af Vejen Kino til højre, og ved siden af H.Ehlers & Søn. Med Lindegade op i billedet. Sjovt nok ser det ud som om den første Falckstation stadig var der i 1972. 1940 - 1943 Stationsleder Hans P. Nielsen i Lindegade. Senere i 1950 flyttede Falcks Redningskorps A/S ud til Esbjergvej 2. Falck stationen blev bygget i 1950. Og ved siden af Vejen ny Elektricitetsværk fra 1923. Vejen Miniby skriver. Lige fra Værkets Overtagelse (sognets overtagelse af det gamle værk) havde der været Tale om at bygge Nyt - - fordi det gamle (hvor Elektriker Ehlers bor) (Nørregade 22) var for lille. Det viste jeg ikke. Til venstre for Lindegade er det Tip Top. Hvor Tage Sørensen åbner butik for herre- og drengetøj i 1960. Allan Harboe. Alle har i hvert fald blikket rettet mod det nye rådhus som nu er erstattet af et endnu nyere rådhus. Blev hele området langs Jernbanegade ikke saneret sidst i 60'erne med plads til rådhus. På hjørnet af Jernbanegade/Nørregade er der på billedet endnu ikke gjort plads til Aktivbank/Løvbjerg-bygningen som også er/var en flot grå firkantet klods i bybilledet Kan begivenheden være indvielse af rådhus - på en kølig sommerdag med blade på birketræerne.

Menneskemængde forsamlet på Rådhus- pladsen i Vejen, 1972. Årsagen til forsamlingen ukendt.
Mon ikke det er børn fra Vejen der kigger ind i 2022 med bekymrede blikke.
Her er et nyt billede af Vejen Kino til højre, og ved siden af H.Ehlers & Søn. Med Lindegade op i billedet.
Sjovt nok ser det ud som om den første Falckstation stadig var der i 1972. 1940 - 1943 Stationsleder Hans P. Nielsen i Lindegade.
Senere i 1950 flyttede Falcks Redningskorps A/S ud til Esbjergvej 2. Falck stationen blev bygget i 1950. Og ved siden af Vejen ny Elektricitetsværk fra 1923.
Vejen Miniby skriver.
Lige fra Værkets Overtagelse (sognets overtagelse af det gamle værk)
havde der været Tale om at bygge Nyt -
- fordi det gamle (hvor Elektriker Ehlers bor) (Nørregade 22) var for lille.
Det viste jeg ikke.
Til venstre for Lindegade er det Tip Top. Hvor
Tage Sørensen åbner butik for herre- og drengetøj i 1960.
Allan Harboe.
Alle har i hvert fald blikket rettet mod det nye rådhus som nu er erstattet af et endnu nyere rådhus.
Blev hele området langs Jernbanegade ikke saneret sidst i 60'erne med plads til rådhus.
På hjørnet af Jernbanegade/Nørregade er der på billedet endnu ikke gjort plads til Aktivbank/Løvbjerg-bygningen som også er/var en flot grå firkantet klods i bybilledet
Kan begivenheden være indvielse af rådhus
- på en kølig sommerdag med blade på birketræerne.

Nørregade i Vejen. Den venstre side, et farvet billede, fotograferet fra Korsgade mod syd. I hjørnebutikken, Nørregade 53 lå Grønvangs mælkeudsalg ved 1) Søren Knudsen 2) Svend Vang 3). I mange år havde Mælkehandler Søren Knudsen Nørregade 53, Grønvangs mælkeudsalg 1938 til 1960. Niels Erik Iversen. Der var også mejeriudsalg først i 1970erne. Hvis man vil læse om mælkeriudsalget har Bertha Christiansen, skrevet et stort stykke om det i Vejen miniby. http://www.vejenminiby.dk/.../2101/2101_053/2101_053.htm Siden har Slagter Knag slagterbutik og selskabslokaler i nr. 51 og nr. 53. Bertha Kirstine Christiansen. Det er rigtigt Johs. Slagter Knag indrettede huset til spisested/lokaler, hvor man kan holde fødselsdage, selskaber o.lign. Hanna Grethe Mailand Nielsen. Kan huske en familie Kou boede i huset i 70'erne, da mine morforældre flyttede til Korsgade. Hanna Grethe Mailand Nielsen. Hans Kou kom efter Willy og Kirsten. Efter Rigmor og Svend Vang kom Willy og Kirsten (Andersen) Kirsten passede butikken og Willy kørte mælk ud, og han overtog ruten efter Habekost. Vicki Neela Savannah Kou. Det er helt korrekt at Hans og Karen Magrethe Kou havde mælkeudsalget. Der blev dengang stadig kørt faste mælkeruter hele året rundt. Erling Jørgensen. Jeg har også kørt mælkeruter for dem , som dreng , Bent og Jens Peter var jo mine legekammerat vi var næsten altid sammen.

Nørregade i Vejen. Den venstre side, et farvet billede, fotograferet fra Korsgade mod syd. I hjørnebutikken, Nørregade 53 lå Grønvangs mælkeudsalg ved 1) Søren Knudsen 2) Svend Vang 3).
I mange år havde Mælkehandler Søren Knudsen Nørregade 53, Grønvangs mælkeudsalg 1938 til 1960.
Niels Erik Iversen.
Der var også mejeriudsalg først i 1970erne.
Hvis man vil læse om mælkeriudsalget har Bertha Christiansen, skrevet et stort stykke om det i Vejen miniby.
http://www.vejenminiby.dk/.../2101/2101_053/2101_053.htm

Siden har Slagter Knag slagterbutik og selskabslokaler i nr. 51 og nr. 53.
Bertha Kirstine Christiansen.
Det er rigtigt Johs. Slagter Knag indrettede huset til spisested/lokaler, hvor man kan holde fødselsdage, selskaber o.lign.
Hanna Grethe Mailand Nielsen.
Kan huske en familie Kou boede i huset i 70'erne, da mine morforældre flyttede til Korsgade.
Hanna Grethe Mailand Nielsen. Hans Kou kom efter Willy og Kirsten.
Efter Rigmor og Svend Vang kom Willy og Kirsten (Andersen)
Kirsten passede butikken og Willy kørte mælk ud, og han overtog ruten efter Habekost.
Vicki Neela Savannah Kou.
Det er helt korrekt at Hans og Karen Magrethe Kou havde mælkeudsalget. Der blev dengang stadig kørt faste mælkeruter hele året rundt.
Erling Jørgensen.
Jeg har også kørt mælkeruter for dem , som dreng , Bent og Jens Peter var jo mine legekammerat vi var næsten altid sammen.

Svend P's Musik-show i Vejen. Svend P. Musik Fr. D. VII`s Gade 2 Vejen i 1978. Fotograf Frode Dall Schmidt, Vejen Det er ikke hver dag jeg finder et billede inde fra Teater og Dansesalen på Hansens hotel. Men her er et som er let genkendelig. Til højre er det de to døre ind til Hansens hotel spisesal. Og teatersenen som har haft alt muligt tænkeligt lige fra starten.. Og til venstre er det døren op til teaterets omklædnings rum. Og hvor man kunne gå ud til Banegårdspladsen. Lige fra 1880 med Dilettant forestilling og dans i Teatersalen hvor Hansens hotel hed Vejen kro, til H. C. Hansen overtog kroen i 1893. Hansens Hotel som den ser ud i dag blev ombygget i 1904. I 1988 nedrives en del af hotellet til fordel for butikker og klublejligheder. Jeg har aldrig forstået hvorfor man ikke bibeholdte Teatersalen, hvor der altid var gang i noget, så i 1990 var det forbi. Butikker og klublejligheder blev også droppet ret hurtigt. Ja der var fart på i slutningen af 1990erne så man ikke nåede at se Vejen som en helhed, og det kan stadig ses på Vejen, der aldrig bliver det samme som i 1946. Nu mangler man bare at omdøbe Vejen til Ny Vejen.

Svend P's Musik-show i Vejen.
Svend P. Musik Fr. D. VII`s Gade 2 Vejen i 1978.
Fotograf Frode Dall Schmidt, Vejen
Det er ikke hver dag jeg finder et billede inde fra Teater og Dansesalen på Hansens hotel. Men her er et som er let genkendelig.
Til højre er det de to døre ind til Hansens hotel spisesal.
Og teatersenen som har haft alt muligt tænkeligt lige fra starten..
Og til venstre er det døren op til teaterets omklædnings rum. Og hvor man kunne gå ud til Banegårdspladsen.
Lige fra 1880 med Dilettant forestilling og dans i Teatersalen hvor Hansens hotel hed Vejen kro, til H. C. Hansen overtog kroen i 1893.
Hansens Hotel som den ser ud i dag blev ombygget i 1904.
I 1988 nedrives en del af hotellet til fordel for butikker og klublejligheder. Jeg har aldrig forstået hvorfor man ikke bibeholdte Teatersalen, hvor der altid var gang i noget, så i 1990 var det forbi.
Butikker og klublejligheder blev også droppet ret hurtigt. Ja der var fart på i slutningen af 1990erne så man ikke nåede at se Vejen som en helhed, og det kan stadig ses på Vejen, der aldrig bliver det samme som i 1946. Nu mangler man bare at omdøbe Vejen til Ny Vejen.

Et meget smukt billede af Trolden på Museumspladsen ved vintertide. Turist i Hovedstaden. I 1926 blev Trolden i København sat ved Glyptoteket ud mod Tietgensgade. Den fik siden plads i anlægget bag museet, hvor den endnu står. Niels Hansen Jacobsens Troldespringvandet, blev indviet den 13. juli 1923 i Vejen. Forårsudstilling 1897. Der findes tre kopier af Niels Hansen Jacobsens skulptur ”En trold, der vejrer kristenkød” rundt om i landet. Skulpturen stod oprindeligt foran Jesuskirken i Valby, men blev i 1921 flyttet til haven bag Glyptoteket i København, og i 1923 blev en kopi af skulpturen en del af Troldespringvandet foran kunstmuseet i Vejen. Siden 2002 har en tredje kopi af trolden atter været på plads foran Jesuskirken. Jeg havde dog troet at det var den ægte vare Vejen havde, og det var København der havde kopien. I 1923 blev der opstillet en kopi foran Kunstmuseet i Vejen som en del af Troldespringvandet. Det er i øvrigt denne kopi, som kaldes Trold, der lugter menneskekød, i Weilbachs Leksikon. Flemming Juul Mortensen. det er da unfair at Vejen ikke har den ægte trold da NHJ dog kom fra Vejen gjorte han ikke Johs Laursen. Johs Laursen Flemming Juul Mortensen. Ja det er mærkeligt at den originale trold ikke blev lavet i Vejen, men i København og opstillet på Museumspladsen Flemming, da det jo var en bestillingsopgave fra Vejen El Værk og Vejen kommune. Ja Niels Hansen Jacobsen kom fra Vejen.

Et meget smukt billede af Trolden på Museumspladsen ved vintertide.
Turist i Hovedstaden.
I 1926 blev Trolden i København sat ved Glyptoteket ud mod Tietgensgade. Den fik siden plads i anlægget bag museet, hvor den endnu står.
Niels Hansen Jacobsens Troldespringvandet, blev indviet den 13. juli 1923 i Vejen.
Forårsudstilling 1897.
Der findes tre kopier af Niels Hansen Jacobsens skulptur ”En trold, der vejrer kristenkød” rundt om i landet. Skulpturen stod oprindeligt foran Jesuskirken i Valby, men blev i 1921 flyttet til haven bag Glyptoteket i København, og i 1923 blev en kopi af skulpturen en del af Troldespringvandet foran kunstmuseet i Vejen. Siden 2002 har en tredje kopi af trolden atter været på plads foran Jesuskirken.
Jeg havde dog troet at det var den ægte vare Vejen havde, og det var København der havde kopien.
I 1923 blev der opstillet en kopi foran Kunstmuseet i Vejen som en del af Troldespringvandet. Det er i øvrigt denne kopi, som kaldes Trold, der lugter menneskekød, i Weilbachs Leksikon.
Flemming Juul Mortensen.
det er da unfair at Vejen ikke har den ægte trold da NHJ dog kom fra Vejen gjorte han ikke Johs Laursen.
Johs Laursen
Flemming Juul Mortensen. Ja det er mærkeligt at den originale trold ikke blev lavet i Vejen, men i København og opstillet på Museumspladsen Flemming, da det jo var en bestillingsopgave fra Vejen El Værk og Vejen kommune. Ja Niels Hansen Jacobsen kom fra Vejen.

Ole Olesen Sørensen skriver. Lidt fra forskellige sider på nettet. Niels Hansen Jacobsen blev født og voksede op på en gård i Vejen. På trods af faderens ønske om, at sønnen blev landmand, valgte han at søge ind på billedhuggerskolen på Kunstakademiet i København, hvor han blev uddannet i årene 1884-1888. Faderen var ikke just begejstret for denne beslutning, og Hansen Jacobsens monograf Niels Th. Mortensen fortæller at: “Selv efter at Niels Hansen Jacobsen havde vundet sig europæisk Ry som Billedhugger, kunde Faderen ikke rigtig tilgive Sønnen, at han havde svigtet Gaarden. Imponeret af Sønnen og hans Værker blev han aldrig - han betragtede ham alle Dage slet og ret som ‘Stenkløver’”. Moderen var derimod en stor støtte, både moralsk og økonomisk, i hans beslutning om at søge ind på Kunstakademiet som 23-årig. På Kunstakademiet fik han tegneundervisning af Frederik Vermehren og Carl Bloch, mens billedhuggeren Johan C.H. Theobald Stein underviste i anatomi og Vilhelm Bissen i modellering. På akademiet lærte Hansen Jacobsen bl.a. at beherske tidens naturalisme, hvilket tydeligt ses i hans tidlige værker, eks. skulpturen Loke lænket til klipperne fra 1888-1889, som han debuterede med på Charlottenborg i 1889. Skulpturen er udført i tidens naturalistiske stil og indenfor den herskende traditions normer. Den muskuløse krop er modelleret efter levende model og er stærkt inspireret af Michelangelos to berømte slaveskulpturer (1513-16). Værket vakte stor opsigt, blev købt af Statens Museum for Kunst og indbragte ham både årsmedaljen (Eckersberg Medaillen) og et rejselegat, som førte ham på rejse ned gennem Europa. Med værker som Natten, Skyggen, Friheden og Trold, der lugter kristenblod udviklede han senere sit eget særprægede formsprog, der i mindre grad var præget af tidens kunstneriske normer. I 1892 bosatte Hansen Jacobsen sig i Paris med sin hustru Anna Gabriele Rohde (1862-1902) - et ophold hvor han blev stærkt påvirket af symbolismen. Hans trang til opgør med den akademiske tradition slog her igennem, og med Døden og Moderen trænger hans forkærlighed for den symbolistiske fremstilling igennem. I denne tid videreudviklede han sin symbolistiske skulpturs formudtryk, som senere skulle blive hans adelsmærke. Fra midten af 1890’erne, under opholdet i Paris, var Hansen Jacobsen ligeledes begyndt at arbejde med keramikken, som blev en livslang beskæftigelse for ham. Efter hustruens død i 1902 vendte Hansen Jacobsen tilbage til Danmark og levede en delt tilværelse med hjem og værksted om vinteren i København og om sommeren i sin fødeby Vejen. En vigtig bestilling bar ham gennem den svære tid efter hustruens død – monumentet Modersmålet, der i 1903 blev indviet i anlægget ved det historiske samlingssted Skibelund Krat. Samtidig arbejdede han på et monument for Ahlmann til opstilling i Nordjylland samt en mindesten for Cornelius Appel til opstilling i henholdsvis Rødding og Skibelund Krat. I 1908 giftede han sig med Kaja Jørgensen (1882-1928). I årene efter hjemkomsten til Danmark kom et nyt arbejdsfelt til at fylde meget i hans produktion: hugning af grav- og mindesten. De kan ses i mange dele af landet. På Vejen Kunstmuseums hjemmeside er der en kortlægning og beskrivelse af en del af hans grav- og mindesten. I 1905 var Niels Hansen Jacobsen medstifter af De frie Billedhuggere, som i årene 1905-1913 fungerede som en selvstændig sammenslutning ved siden af Den Frie Udstilling. Et af hans bedst kendte værker var skulpturen, En Trold, der vejrer Kristenkød, som nu står som en del af Troldespringvandet foran Vejen Kunstmuseum og i øvrigt indgik i Vejens kommunevåben. I 1913 opførte Hansen Jacobsen et atelier i mindelunden Skibelund Krat ved Askov. Dette atelier havde form af en 8-kantet hal og havde også plads til udstilling af hans skulpturer. I 1914 blev atelieret åbnet for publikum. 1923-24 opførtes et museum for Hansen Jacobsen i hans fødeby Vejen. Museet blev indviet 1. juli 1924 og er i dag Vejen Kunstmuseum. En stor del af Hansen Jacobsens arbejder er udstillet dér. På Vejen kirkegård, hvor Hansen Jacobsen er begravet, kan man se en del af de grav- og mindesten, han huggede til byens borgere. Bronzeudgaven blev købt af Carl Jacobsen i 1901, efter han havde set den på en separat-udstilling af Niels Hansen Jacobsen. Skulpturen stod på pladsen foran Jesuskirken. Det var dog for meget for nogle; derfor blev den flyttet til Glyptotekshaven. I forbindelse med Ny Carlsbergfondets 100 års jubilæum ville menighedsrådet have skulpturen tilbage til kirkepladsen, men da Glyptoteket ikke ville af med den, blev der lavet en kopi, som blev opstillet foran kirken i 2002. I 1923 blev der opstillet en kopi foran Kunstmuseet i Vejen som en del af Troldespringvandet. Det er i øvrigt denne kopi, som kaldes Trold, der lugter menneskekød, i Weilbachs Leksikon. I Vejen er trolden byens vartegn og indtil Kommunalreformen 2007 indgik den i kommunens blå-gyldne byvåben. I 2011 skulle konturen af skulpturen udsmykke en otte-etagers bygning i Vejen ifølge arkitektens udkast. Efter protester fra kristne, der mente at skulpturen var udtryk for kristenforfølgelse, valgte kommunens teknik- og økonomiudvalg at droppe denne udsmykning. Blandt klagerne var formanden for Indre Mission i Vejen, Mona Dahl Nielsen, og Jette Vibeke Madsen fra frikirken Kristus Kirken. I 1923 blev Hansen Jacobsen bedt om at lave et stykke kunst, der samtidigt kunne fungere som kølebassin til det nyopførte elektricitetsværk i Vejen. Hansen Jacobsen fik lavet en afstøbning af Trold, der vejrer kristenblod der blev placeret midt i et bassin omgivet af fire vandspyende tudser og otte øgler, som Hansen Jacobsen modellerede i beton direkte på stedet. Disse figurer blev med tiden så medtaget af vejret, at de i 2009 erstattet af bronzeafstøbninger efter en bevilling af A.P. Møller fonden. Det varme vand fra turbinerne i elektricitetsværket blev frem til starten af 1950erne ledt ud i Springvandet året rundt. Om vinteren kunne trolden opleves indhyllet i en tågedis eller pyntet med mægtige istapper. Efter lukningen af elektricitetsværket har man tilsluttet en pumpe til at holde springvandet kørende. Den kører dog kun i sommerhalvåret. Troldespringvandet er siden blevet Vejens vartegn og byvåben, indtil kommunalreformen 2007.

Ole Olesen Sørensen skriver.
Lidt fra forskellige sider på nettet.
Niels Hansen Jacobsen blev født og voksede op på en gård i Vejen. På trods af faderens ønske om, at sønnen blev landmand, valgte han at søge ind på billedhuggerskolen på Kunstakademiet i København, hvor han blev uddannet i årene 1884-1888. Faderen var ikke just begejstret for denne beslutning, og Hansen Jacobsens monograf Niels Th. Mortensen fortæller at: “Selv efter at Niels Hansen Jacobsen havde vundet sig europæisk Ry som Billedhugger, kunde Faderen ikke rigtig tilgive Sønnen, at han havde svigtet Gaarden. Imponeret af Sønnen og hans Værker blev han aldrig - han betragtede ham alle Dage slet og ret som ‘Stenkløver’”. Moderen var derimod en stor støtte, både moralsk og økonomisk, i hans beslutning om at søge ind på Kunstakademiet som 23-årig.
På Kunstakademiet fik han tegneundervisning af Frederik Vermehren og Carl Bloch, mens billedhuggeren Johan C.H. Theobald Stein underviste i anatomi og Vilhelm Bissen i modellering.
På akademiet lærte Hansen Jacobsen bl.a. at beherske tidens naturalisme, hvilket tydeligt ses i hans tidlige værker, eks. skulpturen Loke lænket til klipperne fra 1888-1889, som han debuterede med på Charlottenborg i 1889. Skulpturen er udført i tidens naturalistiske stil og indenfor den herskende traditions normer. Den muskuløse krop er modelleret efter levende model og er stærkt inspireret af Michelangelos to berømte slaveskulpturer (1513-16). Værket vakte stor opsigt, blev købt af Statens Museum for Kunst og indbragte ham både årsmedaljen (Eckersberg Medaillen) og et rejselegat, som førte ham på rejse ned gennem Europa. Med værker som Natten, Skyggen, Friheden og Trold, der lugter kristenblod udviklede han senere sit eget særprægede formsprog, der i mindre grad var præget af tidens kunstneriske normer.
I 1892 bosatte Hansen Jacobsen sig i Paris med sin hustru Anna Gabriele Rohde (1862-1902) - et ophold hvor han blev stærkt påvirket af symbolismen. Hans trang til opgør med den akademiske tradition slog her igennem, og med Døden og Moderen trænger hans forkærlighed for den symbolistiske fremstilling igennem. I denne tid videreudviklede han sin symbolistiske skulpturs formudtryk, som senere skulle blive hans adelsmærke. Fra midten af 1890’erne, under opholdet i Paris, var Hansen Jacobsen ligeledes begyndt at arbejde med keramikken, som blev en livslang beskæftigelse for ham.
Efter hustruens død i 1902 vendte Hansen Jacobsen tilbage til Danmark og levede en delt tilværelse med hjem og værksted om vinteren i København og om sommeren i sin fødeby Vejen. En vigtig bestilling bar ham gennem den svære tid efter hustruens død – monumentet Modersmålet, der i 1903 blev indviet i anlægget ved det historiske samlingssted Skibelund Krat. Samtidig arbejdede han på et monument for Ahlmann til opstilling i Nordjylland samt en mindesten for Cornelius Appel til opstilling i henholdsvis Rødding og Skibelund Krat. I 1908 giftede han sig med Kaja Jørgensen (1882-1928). I årene efter hjemkomsten til Danmark kom et nyt arbejdsfelt til at fylde meget i hans produktion: hugning af grav- og mindesten. De kan ses i mange dele af landet. På Vejen Kunstmuseums hjemmeside er der en kortlægning og beskrivelse af en del af hans grav- og mindesten.
I 1905 var Niels Hansen Jacobsen medstifter af De frie Billedhuggere, som i årene 1905-1913 fungerede som en selvstændig sammenslutning ved siden af Den Frie Udstilling. Et af hans bedst kendte værker var skulpturen, En Trold, der vejrer Kristenkød, som nu står som en del af Troldespringvandet foran Vejen Kunstmuseum og i øvrigt indgik i Vejens kommunevåben.
I 1913 opførte Hansen Jacobsen et atelier i mindelunden Skibelund Krat ved Askov. Dette atelier havde form af en 8-kantet hal og havde også plads til udstilling af hans skulpturer. I 1914 blev atelieret åbnet for publikum. 1923-24 opførtes et museum for Hansen Jacobsen i hans fødeby Vejen. Museet blev indviet 1. juli 1924 og er i dag Vejen Kunstmuseum. En stor del af Hansen Jacobsens arbejder er udstillet dér.
På Vejen kirkegård, hvor Hansen Jacobsen er begravet, kan man se en del af de grav- og mindesten, han huggede til byens borgere.
Bronzeudgaven blev købt af Carl Jacobsen i 1901, efter han havde set den på en separat-udstilling af Niels Hansen Jacobsen. Skulpturen stod på pladsen foran Jesuskirken. Det var dog for meget for nogle; derfor blev den flyttet til Glyptotekshaven. I forbindelse med Ny Carlsbergfondets 100 års jubilæum ville menighedsrådet have skulpturen tilbage til kirkepladsen, men da Glyptoteket ikke ville af med den, blev der lavet en kopi, som blev opstillet foran kirken i 2002.
I 1923 blev der opstillet en kopi foran Kunstmuseet i Vejen som en del af Troldespringvandet. Det er i øvrigt denne kopi, som kaldes Trold, der lugter menneskekød, i Weilbachs Leksikon.
I Vejen er trolden byens vartegn og indtil Kommunalreformen 2007 indgik den i kommunens blå-gyldne byvåben. I 2011 skulle konturen af skulpturen udsmykke en otte-etagers bygning i Vejen ifølge arkitektens udkast. Efter protester fra kristne, der mente at skulpturen var udtryk for kristenforfølgelse, valgte kommunens teknik- og økonomiudvalg at droppe denne udsmykning. Blandt klagerne var formanden for Indre Mission i Vejen, Mona Dahl Nielsen, og Jette Vibeke Madsen fra frikirken Kristus Kirken.
I 1923 blev Hansen Jacobsen bedt om at lave et stykke kunst, der samtidigt kunne fungere som kølebassin til det nyopførte elektricitetsværk i Vejen. Hansen Jacobsen fik lavet en afstøbning af Trold, der vejrer kristenblod der blev placeret midt i et bassin omgivet af fire vandspyende tudser og otte øgler, som Hansen Jacobsen modellerede i beton direkte på stedet. Disse figurer blev med tiden så medtaget af vejret, at de i 2009 erstattet af bronzeafstøbninger efter en bevilling af A.P. Møller fonden.
Det varme vand fra turbinerne i elektricitetsværket blev frem til starten af 1950erne ledt ud i Springvandet året rundt. Om vinteren kunne trolden opleves indhyllet i en tågedis eller pyntet med mægtige istapper.
Efter lukningen af elektricitetsværket har man tilsluttet en pumpe til at holde springvandet kørende. Den kører dog kun i sommerhalvåret.
Troldespringvandet er siden blevet Vejens vartegn og byvåben, indtil kommunalreformen 2007.

Epoke, fra montageværkstedet, hvor grussprederne samles, omkring 1956. På fotografiet ses formand Helge Schelde og faglært maskinarbejder H.C. Hansen. Epoke startede i 1955 i Bryggergade, i det tidligere bryggeri. Dengang fremstillede virksomheden kun grusspredere. At Epoke startede i Bryggergade i Bryggeriet er nyt for mig. I 1957 blev den nuværende fabrik i opført i Askov ved Vejen i Sydjylland. Jeg har hørt fra jer at Alfred Thomsen boede på et tidspunkt i Bjerrehus, Vejenvej 46, bygget 1909 af civilingeniør Jacob Bjerre, og han byggede det lille træhus ved starten af Askov, der nu er nedrevet. Han boede også på Askovvej i min barndom over for Allegade, nr. 5. 1957.

Epoke, fra montageværkstedet, hvor grussprederne samles, omkring 1956. På fotografiet ses formand Helge Schelde og faglært maskinarbejder H.C. Hansen. Epoke startede i 1955 i Bryggergade, i det tidligere bryggeri. Dengang fremstillede virksomheden kun grusspredere.
At Epoke startede i Bryggergade i Bryggeriet er nyt for mig.
I 1957 blev den nuværende fabrik i opført i Askov ved Vejen i Sydjylland.
Jeg har hørt fra jer at Alfred Thomsen boede på et tidspunkt i Bjerrehus, Vejenvej 46, bygget 1909 af civilingeniør Jacob Bjerre, og han byggede det lille træhus ved starten af Askov, der nu er nedrevet.
Han boede også på Askovvej i min barndom over for Allegade, nr. 5. 1957.

Klassebillede fra Vejen Byskole. Bemærkning. Fotografiet er indleveret af Helga Ravn, som ses stående i baggrunden. Jeg er sikker på at der er mange af jer der har gået på Byskolen der nikker genkendende til Lærerinde Helga Ravn. Det er egenlig utrolig hvor lidt plads man havde dengang til at sidde og skrive ved skolepultene. Mon ikke er det på grund af at man skulle fotograferes at man sidder tre. Man kan købe dem på Auktioner i dag. Der står ved een af dem. Gammel skolepult af fyrretræ, med to sæder, skråtstillet skriveplade hvorunder der er rum til blæk og penneholdere. Fra 1900'tallets begyndelse. Der er en hylde under bordpladen til bøger. Bordpladen kan forskydes frem og tilbage. Her er stadig blækhusene der var noget værre noget at bruge, der var bygget ned i bordene. Særlig pennene havde jeg utrolig svært ved at bruge, enten klattede de med blækklatter eller hvis man skrev lidt hårdt med dem så gik de i stykker. Ja hvis man fik lidt for meget blæk på papiret, havde man trækpapir, der sugede det overskyende blæk op. Bente Lang. Pigerne i 1.række er fra venstre Jytte Holgersen, tror det er Anne Lise Frandsen, Jonna Larsen, Else ?, Grete Lauersen, Kirsten Thuesen Lynggård, Conni Michelsen, Karen Margrete Klockmand, Jytte Petersen, Birthe ?, Bente Jensen ( mig) , Rita Gabelgård Nielsen, Gunna Holmgård, Yrsa Ølholm. Gerda Kristoffersen. Min lillebror er på billedet, 4. Række , jeg havde også Helga Ravn i 1. Og 2. Og 3. Klasse, den sødeste lærerinde.. Senere efter hun var pensioneret blev jeg besøgsven og hjælper til hun døde i 2003.

Klassebillede fra Vejen Byskole.
Bemærkning. Fotografiet er indleveret af Helga Ravn, som ses stående i baggrunden.
Jeg er sikker på at der er mange af jer der har gået på Byskolen der nikker genkendende til Lærerinde Helga Ravn.
Det er egenlig utrolig hvor lidt plads man havde dengang til at sidde og skrive ved skolepultene. Mon ikke er det på grund af at man skulle fotograferes at man sidder tre.
Man kan købe dem på Auktioner i dag.
Der står ved een af dem.
Gammel skolepult af fyrretræ, med to sæder, skråtstillet skriveplade hvorunder der er rum til blæk og penneholdere. Fra 1900'tallets begyndelse. Der er en hylde under bordpladen til bøger. Bordpladen kan forskydes frem og tilbage.
Her er stadig blækhusene der var noget værre noget at bruge, der var bygget ned i bordene. Særlig pennene havde jeg utrolig svært ved at bruge, enten klattede de med blækklatter eller hvis man skrev lidt hårdt med dem så gik de i stykker. Ja hvis man fik lidt for meget blæk på papiret, havde man trækpapir, der sugede det overskyende blæk op.
Bente Lang.
Pigerne i 1.række er fra venstre Jytte Holgersen, tror det er Anne Lise Frandsen, Jonna Larsen, Else ?, Grete Lauersen, Kirsten Thuesen Lynggård, Conni Michelsen, Karen Margrete Klockmand, Jytte Petersen, Birthe ?, Bente Jensen ( mig) , Rita Gabelgård Nielsen, Gunna Holmgård, Yrsa Ølholm.
Gerda Kristoffersen.
Min lillebror er på billedet, 4. Række , jeg havde også Helga Ravn i 1. Og 2. Og 3. Klasse, den sødeste lærerinde.. Senere efter hun var pensioneret blev jeg besøgsven og hjælper til hun døde i 2003.

Søndergade i Vejen omkring 1944, set syd mod nord. Palmehaven. Til højre starter Palmehaven, der startede med meget store palmer i lokalet, ved Restauratør Niels J. J. Varming. Til venstre for Palmehaven er det Fredensgade og på den anden side er det Jensen og Petersens tøjbutik. Så er der Frede Slot El Installatør Søndergade 7. Den store bygning er Posthuset. Til venstre ved cykelforretningen Martin Sommerlund, som jeg fik min første brugte cykel hos boede vi hos Margrethe og Andreas Thomsen og datteren Gudrun Lange da jeg blev født på Brørup Sygehus i 1946. Så kommer Isenkræmmer Henry Andersen som vi handlede meget ved. Siden var det Schmidt's Isenkram i Søndergade 10. Og længere ned mod Jyllandsgade Juel Pedersen, Konfektion Kjoler Sengeudstyr. På hjørnet af Søndergade og Jyllandsgade var det Karl Erik Haagensen, som i mange år var vores Købmand. På den anden side af Jyllandsgade var det den flotte Sparekasse hvor Sparekassedirektør Henry Lautrup, var i mange år, og til sidst Slagter Knudsen der var vores slagter i mange år.

Søndergade i Vejen omkring 1944, set syd mod nord.
Palmehaven.
Til højre starter Palmehaven, der startede med meget store palmer i lokalet, ved Restauratør Niels J. J. Varming.
Til venstre for Palmehaven er det Fredensgade og på den anden side er det Jensen og Petersens tøjbutik. Så er der Frede Slot El Installatør Søndergade 7.
Den store bygning er Posthuset.
Til venstre ved cykelforretningen Martin Sommerlund, som jeg fik min første brugte cykel hos boede vi hos Margrethe og Andreas Thomsen og datteren Gudrun Lange da jeg blev født på Brørup Sygehus i 1946.
Så kommer Isenkræmmer Henry Andersen som vi handlede meget ved. Siden var det Schmidt's Isenkram i Søndergade 10. Og længere ned mod Jyllandsgade Juel Pedersen, Konfektion Kjoler Sengeudstyr.
På hjørnet af Søndergade og Jyllandsgade var det Karl Erik Haagensen, som i mange år var vores Købmand.
På den anden side af Jyllandsgade var det den flotte Sparekasse hvor Sparekassedirektør Henry Lautrup, var i mange år, og til sidst Slagter Knudsen der var vores slagter i mange år.

Et nyt farvet billede af Askov Højskole. Postkort omkring 1908. Første højskoleforstander for Askov Højskole var Ludvig Schrøder 1836-1908. Her er et spændende link med foto og tekst fra Billed Bladet. http://www.vejenminiby.dk/.../1957_apr_maj_bb_askov... 1957 var en god tid rent bygningsmæssig både i Vejen og i Askov. Desværre skete der alt for meget fra 1960erne og 1970erne. Op til 2022 er det ligeså, Arkitekterne alene vide...

Et nyt farvet billede af Askov Højskole.
Postkort omkring 1908.
Første højskoleforstander for Askov Højskole var Ludvig Schrøder 1836-1908.
Her er et spændende link med foto og tekst fra Billed Bladet.
http://www.vejenminiby.dk/.../1957_apr_maj_bb_askov...
1957 var en god tid rent bygningsmæssig både i Vejen og i Askov.
Desværre skete der alt for meget fra 1960erne og 1970erne.
Op til 2022 er det ligeså, Arkitekterne alene vide...

Et nyt billede fra Nørregade. Rådhuspladsen/Lindegade. I baggrunden ses H. Ehlers forretning. H. Ehlers & Søn, El installatør, overtog forretningen på hjørnet af Lindegade og Nørregade i 1914. Og i 1979 var forretningen der også hvor jeg købte en radio derinde som jeg har endnu. Som udviklingen skred fremad kunne man efterhånden få flere El redskaber til sit hjem. Melitta kaffemaskiner, køleskabe og vaskemaskiner. Billedet er taget efter nedrivningen af Jernbanegade og Nørregade. Det ny Rådhus i Vejen var under opførelse i 1969. Det stod færdig i marts 1970. Senere blev det nedrevet og et nyt blev bygget. Handelsbanken ligger på hjørnet til højre ved Nørregade.

Et nyt billede fra Nørregade.
Rådhuspladsen/Lindegade. I baggrunden ses H. Ehlers forretning.
H. Ehlers & Søn, El installatør, overtog forretningen på hjørnet af Lindegade og Nørregade i 1914. Og i 1979 var forretningen der også hvor jeg købte en radio derinde som jeg har endnu.
Som udviklingen skred fremad kunne man efterhånden få flere El redskaber til sit hjem. Melitta kaffemaskiner, køleskabe og vaskemaskiner.
Billedet er taget efter nedrivningen af Jernbanegade og Nørregade.
Det ny Rådhus i Vejen var under opførelse i 1969. Det stod færdig i marts 1970. Senere blev det nedrevet og et nyt blev bygget.
Handelsbanken ligger på hjørnet til højre ved Nørregade.

Et lidt sjovt billede fra Dammen i Askov. Isen er usikker.

Et lidt sjovt billede fra Dammen i Askov.
Isen er usikker.

Brugsen brændte. Natten mellem 27. og 28. maj 1913 brændte brugsen i Vejen. Det meste af varelageret gik op i røg, men bøger og værdipapirer blev reddet. Der blev bygget en ny brugs i to etager. Efterhånden oprettedes der også brugsforening i oplandet i Gammelby 1891, Askov i 1901, Læborg og Andst 1907. Også indenfor sognets grænser opstod en brugsforening, nemlig Vestermarken i 1897. Ebbesen Grues fine bygning blev nedrevet i 1966. Brugsforeningen havde solgt grunden til Phønix, der i 1967 opførte sin nye administrationsbygning på stedet.

Brugsen brændte.
Natten mellem 27. og 28. maj 1913 brændte brugsen i Vejen. Det meste af varelageret gik op i røg, men bøger og værdipapirer blev reddet. Der blev bygget en ny brugs i to etager.
Efterhånden oprettedes der også brugsforening i oplandet i Gammelby 1891, Askov i 1901, Læborg og Andst 1907. Også indenfor sognets grænser opstod en brugsforening, nemlig Vestermarken i 1897.
Ebbesen Grues fine bygning blev nedrevet i 1966. Brugsforeningen havde solgt grunden til Phønix, der i 1967 opførte sin nye administrationsbygning på stedet.

Den første brugs i Vejen blev bygget i 1875. Da havde butikken fungeret i en forstue på byens skole i Frederik den 7's' Gade i tre år. Foto: Vejen Arkiv

Den første brugs i Vejen blev bygget i 1875. Da havde butikken fungeret i en forstue på byens skole i Frederik den 7's' Gade i tre år. Foto: Vejen Arkiv

To billeder fra Askovgård som jeg har fået af Ole Achilles. 1751- 1969 I 1960'erne førte planer om at bygge butikscenter i Askovs bymidte - til beslutning om at nedlægge den gamle gård. Det blev til Askov Brugsforening.

To billeder fra Askovgård som jeg har fået af Ole Achilles.
1751- 1969
I 1960'erne førte planer om at bygge butikscenter i Askovs bymidte -
til beslutning om at nedlægge den gamle gård. Det blev til Askov Brugsforening.

Askovgård stuehus, hvor den nye Brugsforening ligger tæt ved dammen. Jeg har svært ved at finde hvornår Brugsforeningen startede og Askovgård blev nedrevet. Måske i kan hjælpe. Michael Bang Jeppesen. Johs Laursen Brugsen blev grundlagt i 1901, de er i gang med at indsamle materiale til en bog i forbindelse med 125 års jubilæet i 2026. Askov brugsforening, begyndte så vidt jeg ved for ca. 124 år siden, i starten lå den på torvet, hvor der senere var bank (bl.a. Unibank og Nordea) Jeg mener at den flyttede over i nuværende bygninger omkring 1970.

Askovgård stuehus, hvor den nye Brugsforening ligger tæt ved dammen.
Jeg har svært ved at finde hvornår Brugsforeningen startede og Askovgård blev nedrevet. Måske i kan hjælpe.
Michael Bang Jeppesen.
Johs Laursen Brugsen blev grundlagt i 1901, de er i gang med at indsamle materiale til en bog i forbindelse med 125 års jubilæet i 2026.
Askov brugsforening, begyndte så vidt jeg ved for ca. 124 år siden, i starten lå den på torvet, hvor der senere var bank (bl.a. Unibank og Nordea) Jeg mener at den flyttede over i nuværende bygninger omkring 1970.

En epoke sluttede da Askovgård blev nedrevet i 1969. I stedet fik man en Brugsforening lige hvor stuehuset var.

En epoke sluttede da Askovgård blev nedrevet i 1969. I stedet fik man en Brugsforening lige hvor stuehuset var.

Efter brugsens flytning til Askovgård`s plads erhvervedes den gamle brugsbygning i 1969 af Andelsbanken. Her er det den nybyggede Brugs i Askov tæt ved Dammen. med de store flotte træer. Flemming Juul Mortensen. Det er sådan jeg husker Askov brugs har tit siddet ved brugsen til havne møde det var så hyggeligt også nemt til de kolde som lå i en pose i vandet som selvfølgelig var en pose fra brugsen og ja øllene også og har boet sådan lige overfor brugsen i det gamle postkontor.

Efter brugsens flytning til Askovgård`s plads
erhvervedes den gamle brugsbygning i 1969 af Andelsbanken.
Her er det den nybyggede Brugs i Askov tæt ved Dammen.
med de store flotte træer.
Flemming Juul Mortensen.
Det er sådan jeg husker Askov brugs har tit siddet ved brugsen til havne møde det var så hyggeligt også nemt til de kolde som lå i en pose i vandet som selvfølgelig var en pose fra brugsen og ja øllene også og har boet sådan lige overfor brugsen i det gamle postkontor.

Mælkevogn fra Grønvang Børnemælk. På bukken ses mælkemand Knudsen og sønnen Holger Knudsen. Nørregade i Vejen. Den vestre side fotograferet fra Korsgade mod syd. I hjørnebutikken, Nørregade 53 lå Grønvangs mælkeudsalg ved 1) Søren Knudsen 2) Svend Vang Senere drev Rigmor og Svend Vang mælkeudsalget - - og endnu senere mælkehandler Kou. Carsten Vang. Mine forældre Rigmor og Svend Vang var bestyre af mælkeforetningen i de tidlige 1960er inden jeg blev født. Tage Kristensen. Ham hjalp jeg med mælkeudkørsel skulle hente bestillingssedler i de tomme flasker, så parkerede han ved palmehaven selv om man prøvede at rykke i tømret gik hesten ikke før han kom ud igen. Niels Erik Tulstrup. Jeg fik som barn i 50'erne mælk fra Grønvang, leveret af Knudsen. Mælken var garanteret tuberkulosefri, mener jeg at have fået at vide. Eva Hedegaard. Niels Erik Tulstrup. Den tuberkulosefri mælk blev kaldt børnemælk, og man kunne kende den på det røde folielukke på flaskerne.

Mælkevogn fra Grønvang Børnemælk. På bukken ses mælkemand Knudsen og sønnen Holger Knudsen.
Nørregade i Vejen. Den vestre side fotograferet fra Korsgade mod syd. I hjørnebutikken, Nørregade 53 lå Grønvangs mælkeudsalg ved 1) Søren Knudsen 2) Svend Vang
Senere drev Rigmor og Svend Vang mælkeudsalget -
- og endnu senere mælkehandler Kou.
Carsten Vang.
Mine forældre Rigmor og Svend Vang var bestyre af mælkeforetningen i de tidlige 1960er inden jeg blev født.
Tage Kristensen.
Ham hjalp jeg med mælkeudkørsel skulle hente bestillingssedler i de tomme flasker, så parkerede han ved palmehaven selv om man prøvede at rykke i tømret gik hesten ikke før han kom ud igen.
Niels Erik Tulstrup.
Jeg fik som barn i 50'erne mælk fra Grønvang, leveret af Knudsen. Mælken var garanteret tuberkulosefri, mener jeg at have fået at vide.
Eva Hedegaard.
Niels Erik Tulstrup. Den tuberkulosefri mælk blev kaldt børnemælk, og man kunne kende den på det røde folielukke på flaskerne.

I 1880’erne og 90’erne havde Ebbe Sørensen Høllund på hjørnet af Askovvej og Søndergade, hvor Ford forretningen nu ligger en Tagpapfabrik, og en Trælastforretning som lå ved Jernbanegade, tæt på Phønix. ... Ebbe Sørensen Høllund. Han havde desuden tømmerhandel i Jernbanegade, som han solgte i 1902, da Vejen Trælasthandel blev oprettet. Her ligger kornsiloen bag den første rutebilstation der var grønmalet. Og den gamle flotte Brugsforening som lå på Banegårdspladsen, til venstre for Vejens første rutebilstationen. Lige ved indgangen til Phønix Tagpapfabrik bagved. Ved Phønix indgangen er der en skorsten der tilhørte Vejen Savværk. Vejen Miniby skriver. Fabrikation af Tagpap og Cementvarer. Til Byggeindustrien hører ogsaa Fabrikation af Tagpap og Cementvarer. I 80'erne og 90’erne virkede Ebbe Sørensen Høllund - - hvis Navn man tit træffer paa, bl. a. i Sogneprotokollerne. Han kom til Vejen 1877, var egentlig Bygmester - - men ogsaa en dygtig Forretningsmand. Det var ham, der købte Materialerne fra den gamle Kirke - - men det var næppe store Ting han tjente ved den Lejlighed. Paa Hjørnet af Askovvej og Søndergade, hvor Ford forretningen nu ligger - - havde han en Tagpapfabrik - - desuden en Trælastforretning som laa ved Jernbanegade. Den sidste afhændede han i 1902 til A/S Vejen Trælasthandel - - og købte derefter en Herregaard i Horsensegnen. Oppe til højre er det Læge Frederik Hansen, skovvej 12-14 hus og Klinik. Skøde 20. december 1946 til Frederik Hansen. Lidt sjovt det var det år jeg blev født. Der var ikke så meget wellness dengang i starten af 1950erne, hverken ved lægerne eller tandlægerne. Susanne Johannsen. Der står noget om

I 1880’erne og 90’erne havde Ebbe Sørensen Høllund på hjørnet af Askovvej og Søndergade, hvor Ford forretningen nu ligger
en Tagpapfabrik, og en Trælastforretning som lå ved Jernbanegade, tæt på Phønix.
...
Ebbe Sørensen Høllund. Han havde desuden tømmerhandel i Jernbanegade, som han solgte i 1902, da Vejen Trælasthandel blev oprettet.
Her ligger kornsiloen bag den første rutebilstation der var grønmalet.
Og den gamle flotte Brugsforening som lå på Banegårdspladsen, til venstre for Vejens første rutebilstationen. Lige ved indgangen til Phønix Tagpapfabrik bagved. Ved Phønix indgangen er der en skorsten der tilhørte Vejen Savværk.
Vejen Miniby skriver.
Fabrikation af Tagpap og Cementvarer.

Til Byggeindustrien hører ogsaa Fabrikation af Tagpap og Cementvarer.
I 80'erne og 90’erne virkede Ebbe Sørensen Høllund -
- hvis Navn man tit træffer paa, bl. a. i Sogneprotokollerne.
Han kom til Vejen 1877, var egentlig Bygmester -
- men ogsaa en dygtig Forretningsmand.
Det var ham, der købte Materialerne fra den gamle Kirke -
- men det var næppe store Ting han tjente ved den Lejlighed.
Paa Hjørnet af Askovvej og Søndergade, hvor Ford forretningen nu ligger -
- havde han en Tagpapfabrik -
- desuden en Trælastforretning som laa ved Jernbanegade.
Den sidste afhændede han i 1902 til A/S Vejen Trælasthandel -
- og købte derefter en Herregaard i Horsensegnen.
Oppe til højre er det Læge Frederik Hansen, skovvej 12-14 hus og Klinik. Skøde 20. december 1946 til Frederik Hansen. Lidt sjovt det var det år jeg blev født. Der var ikke så meget wellness dengang i starten af 1950erne, hverken ved lægerne eller tandlægerne.
Susanne Johannsen.
Der står noget om "materialerne fra den gamle kirke". Det gør mig lige lidt nysgerrig. Synes aldrig jeg har hørt eller set noget tidligere om en gammel kirke i Vejen. Nogen, der kan hjælpe? - I øvrigt et virkelig flot billede.
Paul van Oosterhout.
Susanne Johannsen. Vejens første kirke blev bygget i sidste halvdel af 1200-tallet, og er nævnt første gang i 1280.
Denne kirkebygning blev revet ned i 1896, fordi den var blevet for lille til den hastigt voksende befolkning i byen.
Den gamle kirke lå på kirkegården over for den nuværende Vejen Kirke, og den gamle kirkes våbenhus blev stående indtil 1932 hvor det tjente som kapel, inden det så også blev fjernet.

Et nyt farvet billede af Knagemøllen. Den store Danske Gyldendals leksikon skriver om Møllen. I de sidste år havde møllen flere ejere, fordi mølledrift var blevet vanskelig for de små møller, og Knagmøllen ophørte omkring 1950, da fundamentet til mølleakslens leje skred ud. Møllen forfaldt herefter, men da den blev fredet i 1959, blev den først delvis restaureret – siden helt af en ny ejer murermester Viggo Nissen med hjælp fra Nationalmuseets mølleekspert Anders Jespersen. Knagmøllen var en tid åben mølle og formalede korn lejlighedsvis. Nu trænger vandhjulet til fornyelse, og det særlige Bygningssyn anbefaler en yderligere fredning: Knagmøllebroen og de to fraløbshuller til henholdsvis engvandingskanal og møllehjul, og det røde rækværk ved broen mm. Bygningssynet understreger, at den eksisterende fredning omfatter vandhjulet og alt nagelfast mølleinventar. Det anbefaler, at møllehjulet sættes i stand, og at der sikres tilstrækkelig vandtilførsel, så møllehjulet kan opfugtes. Rene Nissen. Det var min farfar der genopbyggede den i 1968 hilsen familie af Viggo Nissen. Aksel Kristensen. Folk skriver om Knagemøllen, men ingen skriver at møllen faktisk er usædvanlig, det der er unik ved denne vandmølle er - at det er en underløbsvandmølle, at driften til møllehjulet drives af strømmen i åen - altså strømmen trækker møllehjulet rundt nede i selve åen, vandmøller har normalt en mølledam hvor vandstrømmen ledes i en trærende ned over møllehjulene. Olav Grue. Billedet er taget i en vinkel næsten fra Gruegården (Lukasgrue), som blev genopbygget af mine tip-5 oldeforældre fra 1717. Den havde ligget som tomt siden 1659, hvor polske hjælpetropper i forbindelse med svenskekrigene havde hærget egnen med plyndringer, afbrændinger og tyfussmitte. Ingen turde bo i området så langt væk fra Vejen. Kongeåen/Skodborg Å var toldgrænse mellem kongeriget og hertugdømmerne, og min tip-5 oldefar - Lars Iversen - var både fæstebonde, handelsmand og pengeudlåner, der ved sin død i 1748 havde ikke mindre end 28 skyldnere. Det kan ikke udelukkes, at smugleri af varer og kvæg over Kongeåen har bidraget til velfærden. I 1775 frikøbes gården dels fra Estrup og dels fra Skodborghus og blev dermed den første selvejergård i Vejen Sogn. Forskellige grene og sidegrene boede p gården, indtil den blev solgt på auktion i 1877. Navnet Grue har været anvendt som slægtsnavn siden midten af 1700-tallet. Olav Grue. Som et kuriosum kan jeg tilføje, at Lars Iversen (*1692) var søn af Iver Nissen, som sidst i 1600-tallet var fæster på den gård i Askov, hvis hovedbygning langt senere - i 1865 - skulle danne rammen om begyndelsen til Askov Højskole. En hel del af slægten har senere - sikkert uden at kende baggrunden - haft forbindelse til Askov Højskole.

Et nyt farvet billede af Knagemøllen.
Den store Danske
Gyldendals leksikon skriver om Møllen.
I de sidste år havde møllen flere ejere, fordi mølledrift var blevet vanskelig for de små møller, og Knagmøllen ophørte omkring 1950, da fundamentet til mølleakslens leje skred ud. Møllen forfaldt herefter, men da den blev fredet i 1959, blev den først delvis restaureret – siden helt af en ny ejer murermester Viggo Nissen med hjælp fra Nationalmuseets mølleekspert Anders Jespersen.
Knagmøllen var en tid åben mølle og formalede korn lejlighedsvis. Nu trænger vandhjulet til fornyelse, og det særlige Bygningssyn anbefaler en yderligere fredning: Knagmøllebroen og de to fraløbshuller til henholdsvis engvandingskanal og møllehjul, og det røde rækværk ved broen mm. Bygningssynet understreger, at den eksisterende fredning omfatter vandhjulet og alt nagelfast mølleinventar. Det anbefaler, at møllehjulet sættes i stand, og at der sikres tilstrækkelig vandtilførsel, så møllehjulet kan opfugtes.
Rene Nissen.
Det var min farfar der genopbyggede den i 1968 hilsen familie af Viggo Nissen.
Aksel Kristensen.
Folk skriver om Knagemøllen, men ingen skriver at møllen faktisk er usædvanlig, det der er unik ved denne vandmølle er - at det er en underløbsvandmølle, at driften til møllehjulet drives af strømmen i åen - altså strømmen trækker møllehjulet rundt nede i selve åen, vandmøller har normalt en mølledam hvor vandstrømmen ledes i en trærende ned over møllehjulene.
Olav Grue.
Billedet er taget i en vinkel næsten fra Gruegården (Lukasgrue), som blev genopbygget af mine tip-5 oldeforældre fra 1717. Den havde ligget som tomt siden 1659, hvor polske hjælpetropper i forbindelse med svenskekrigene havde hærget egnen med plyndringer, afbrændinger og tyfussmitte. Ingen turde bo i området så langt væk fra Vejen. Kongeåen/Skodborg Å var toldgrænse mellem kongeriget og hertugdømmerne, og min tip-5 oldefar - Lars Iversen - var både fæstebonde, handelsmand og pengeudlåner, der ved sin død i 1748 havde ikke mindre end 28 skyldnere. Det kan ikke udelukkes, at smugleri af varer og kvæg over Kongeåen har bidraget til velfærden. I 1775 frikøbes gården dels fra Estrup og dels fra Skodborghus og blev dermed den første selvejergård i Vejen Sogn. Forskellige grene og sidegrene boede p gården, indtil den blev solgt på auktion i 1877. Navnet Grue har været anvendt som slægtsnavn siden midten af 1700-tallet.
Olav Grue.
Som et kuriosum kan jeg tilføje, at Lars Iversen (*1692) var søn af Iver Nissen, som sidst i 1600-tallet var fæster på den gård i Askov, hvis hovedbygning langt senere - i 1865 - skulle danne rammen om begyndelsen til Askov Højskole. En hel del af slægten har senere - sikkert uden at kende baggrunden - haft forbindelse til Askov Højskole.

Østerbyskolen fik navnet efter en gård Østerbygaard der måtte lade livet på Fuglesangsalle. Lige til venstre for gården kom skolen til at ligge. Der er et billede der viser at Fuglesangsalle ikke er der endnu. Og der er en vej der går igennem gården der hedder Snerlevej. Karen M Mortensen. Min farmor har arbejdet på en Østerbygård, inden hun blev gift. Hun fortalte bl.a. at hun skulle hente eller køre nogen til toget. Ventetiden blev for lang for hesten, så den vendte om og gik hjem. Ved du hvem der ejede gården før 1922? (min farmor blev gift i 1922). Kurt Sloth Hansen. Gården lå på den anden side af fuglsangsalle, på Snerlevej og der boede Erik Bondesen som jeg gik i klasse med. Olav Grue Det var mine bedsteforældre - Carl Wilhelm Bondesen og Maren Dorthea -, der købte Østerbygaard i 1907. Gården havde dengang skiftet ejer flere gange siden 1900, og i 1906 købte et konsortium med Johs. Lauridsen i spidsen gården for at udskille 21 tdr. land til Vejen Anlæg. Carl var født i Haderslev i 1875 og dermed tysk statsborger, men han blev opfostret i Egtved og undgik derved tysk militærtjeneste. Han kaldte sig Carl V. og ikke Carl Wilhelm og tog dermed afstand til det tyske navnepræg. Carl døde i 1941 (66 år), og Maren flyttede på alderdomshjem og døde (76 år) på det

Østerbyskolen fik navnet efter en gård Østerbygaard der måtte lade livet på Fuglesangsalle.
Lige til venstre for gården kom skolen til at ligge. Der er et billede der viser at Fuglesangsalle ikke er der endnu. Og der er en vej der går igennem gården der hedder Snerlevej.
Karen M Mortensen.
Min farmor har arbejdet på en Østerbygård, inden hun blev gift. Hun fortalte bl.a. at hun skulle hente eller køre nogen til toget. Ventetiden blev for lang for hesten, så den vendte om og gik hjem. Ved du hvem der ejede gården før 1922? (min farmor blev gift i 1922).
Kurt Sloth Hansen.
Gården lå på den anden side af fuglsangsalle, på Snerlevej og der boede Erik Bondesen som jeg gik i klasse med.
Olav Grue
Det var mine bedsteforældre - Carl Wilhelm Bondesen og Maren Dorthea -, der købte Østerbygaard i 1907. Gården havde dengang skiftet ejer flere gange siden 1900, og i 1906 købte et konsortium med Johs. Lauridsen i spidsen gården for at udskille 21 tdr. land til Vejen Anlæg. Carl var født i Haderslev i 1875 og dermed tysk statsborger, men han blev opfostret i Egtved og undgik derved tysk militærtjeneste. Han kaldte sig Carl V. og ikke Carl Wilhelm og tog dermed afstand til det tyske navnepræg. Carl døde i 1941 (66 år), og Maren flyttede på alderdomshjem og døde (76 år) på det "nye" alderdomshjem i 1956. Sønnen Alfred Bruun Bondsen overtog gården i 1943. Den blev eksproprieret vistnok i 1959, og Alfred tilbagekøbte stuehuset på betingelse af, at det blev fjernet. Det skete i 1963, hvor der blev bygget et nyt parcelhus på den gamle gårdsplads. Jeg hjalp til med at fjerne de sidste syldsten fra soklen. Det nye hus blev i øvrigt opført af murermester Viggo Nissen fra Knag Mølle. Snerlevej går i dag fra venstre side i billedet i retning mod stuehusets gavl og drejer skarpt mod højre langs svinestalden. Enkelte af de gamle træer i haven står der endnu. Fuglsangs Allé snitter hjørnet af de gamle bygninger til højre i billedet, og Østerbyskolen ligger på den anden side.
Flemming Juul Mortensen.
min far Benny Juul Mortensen og hans søskende var blandt de første elever på skolen og min far plejede at sige at fordi han startede på skolen der i 64 mener jeg det var ja så fik de røde pølser og ja jeg som søn kan så sige at fordi de slap af med mig 25 år efter ja så gav det sgu røde pølser igen.

Postkort af Nørregade i Vejen. Set mod syd fra Nørregade 26, Kastens Isenkram. Huset opførtes i 1909 - 1960 af Arkitekten Niels Ebbesen Grue. Til højre må det være Sadelmager J. Johansen Lund & Søn Tapetserer. Og til højre for sadelmageren 1931-1970 Villes Konditori, og til højre for Cafeen nr. 17 Aktuelt. Så kommer Fiskehandler Krintel og Gartner Bills butik. Så må det være Bager Sørensens butik, med den store gavl. Dengang var der næsten altid malet reklamer på gavlene. På en gang blev højre side fra Hansens Hotel forbi Skovvejen og Noras tobaksbutik til Bills blomsterbutik og Fiskehandler Krintel nedrevet i 1970erne. Den sidste butik der slap var Tage Henriksen Antikviteter, Nørregade 25.

Postkort af Nørregade i Vejen. Set mod syd fra Nørregade 26, Kastens Isenkram. Huset opførtes i 1909 - 1960 af Arkitekten Niels Ebbesen Grue.
Til højre må det være Sadelmager J. Johansen Lund & Søn Tapetserer.
Og til højre for sadelmageren 1931-1970 Villes Konditori, og til højre for Cafeen nr. 17 Aktuelt.
Så kommer Fiskehandler Krintel og Gartner Bills butik. Så må det være Bager Sørensens butik, med den store gavl. Dengang var der næsten altid malet reklamer på gavlene.
På en gang blev højre side fra Hansens Hotel forbi Skovvejen og Noras tobaksbutik til Bills blomsterbutik og Fiskehandler Krintel nedrevet i 1970erne. Den sidste butik der slap var Tage Henriksen Antikviteter, Nørregade 25.

Karen Margrethe Mejer. Jeg var lige én tur på biblioteket, i Vejen. Det er én lille udstilling om det første bibliotek, i Vejen. Der er også et billede af Peder Lauridsen, som var ophavsmanden, sammen med hans kone, til det første bibliotek. Det første bibliotek i Vejen blev oprettet i 1916 i Søndergade nr. 2. Også et par billeder, af indretningen på biblioteket, det ligner mere en dagligstue, end nutidens moderne bibliotek. Bertha Kirstine Christiansen. Fotograf Sofie Larsen, boede og havde atelier i stueetagen. Det må have været i 50’erne!? Min mands mormor, Dagmar Pedersen boede i en, vist stor 1.sals lejlighed, der var kakkelovnsfyret. Min mand, Per fortalte at han og storebror Ole altid skulle bære kul?koks? op fra kælderen til mormoderen. Med indgang fra havesiden (mod vest) boede Anton Larsen og fru Larsen, som var syerske. Hun syede tøj for min mor og mig, da jeg gik i skole.

Karen Margrethe Mejer.
Jeg var lige én tur på biblioteket, i Vejen. Det er én lille udstilling om det første bibliotek, i Vejen. Der er også et billede af Peder Lauridsen, som var ophavsmanden, sammen med hans kone, til det første bibliotek. Det første bibliotek i Vejen blev oprettet i 1916 i Søndergade nr. 2. Også et par billeder, af indretningen på biblioteket, det ligner mere en dagligstue, end nutidens moderne bibliotek.
Bertha Kirstine Christiansen.
Fotograf Sofie Larsen, boede og havde atelier i stueetagen. Det må have været i 50’erne!?
Min mands mormor, Dagmar Pedersen boede i en, vist stor 1.sals lejlighed, der var kakkelovnsfyret. Min mand, Per fortalte at han og storebror Ole altid skulle bære kul?koks? op fra kælderen til mormoderen.
Med indgang fra havesiden (mod vest) boede Anton Larsen og fru Larsen, som var syerske. Hun syede tøj for min mor og mig, da jeg gik i skole.

Bagergården, Nørregade 9, Vejen. Fotograferet 29. september 1979. Bagermester Hans Henrik Sørensen startede i 1925. Den flotte butik ser ud som den først blev nedrevet i 1979. Til højre i bygningen var Urmager & Guldsmed Valdemar Grunnet der var i mange år fra 1908. Det er flere år efter at de andre butikker omkring den blev nedrevet. I 1940 står det at Vejen havde 6 Bagerbutikker.

Bagergården, Nørregade 9, Vejen. Fotograferet 29. september 1979.
Bagermester Hans Henrik Sørensen
startede i 1925. Den flotte butik ser ud som den først blev nedrevet i 1979.
Til højre i bygningen var Urmager & Guldsmed Valdemar Grunnet der var i mange år fra 1908.
Det er flere år efter at de andre butikker omkring den blev nedrevet.
I 1940 står det at Vejen havde 6 Bagerbutikker.

Vejen Arkiv skriver Nørregade 9, Vejen. Her lå G.L. Munks Bageri, Vejen Broderimagasin og Valdemar Grunnets Urmagerforretning. Bemærkning. Bagergården blev nedrevet oktober 1979. Sidste ejer Poul Fejfer Jacobsen, Vejen Broderiforretning, Christiane Ahrentz, Urmager Valdemar Grunnet, sidst Margueritten, Åse Petersen. Gavlen der skimtes tilhører Folkebladets redaktionskontor, nu Vejen Centret. I mellem de to bygninger løb bækken, der blev rørlagt i 1909. ......... Det viste jeg ikke, at der mellem G.L. Munks Bageri og Urmager Valdemar Grunnet var en butik med Vejen Broderiforretning, ved Christiane Ahrentz. Så der har været tre butikker i bygningen. Jeg kan heller ikke finde ud af forløbet af Åen Jeg viste ikke at der har været et Å forløb der. Bygningen blev opført i 1878. Der var stadig jord på vejen dengang. I 1925 overtog Hans Sørensen Bagerforretningen. Der var altid en bil med fast chauffør til at få varerne ud med. Grotten ved siden af Gartner Falch i Søndergade ejede Bager Sørensen som en aflægger af Butikken i Nørregade. Der har jeg købt mange is og rutebiler. Den lille hund i døren kunne ikke blive kørt over af en bil på det tidspunkt, da der ingen biler var.

Vejen Arkiv skriver
Nørregade 9, Vejen. Her lå G.L. Munks Bageri, Vejen Broderimagasin og Valdemar Grunnets Urmagerforretning.
Bemærkning. Bagergården blev nedrevet oktober 1979. Sidste ejer Poul Fejfer Jacobsen, Vejen Broderiforretning, Christiane Ahrentz, Urmager Valdemar Grunnet, sidst Margueritten, Åse Petersen. Gavlen der skimtes tilhører Folkebladets redaktionskontor, nu Vejen Centret. I mellem de to bygninger løb bækken, der blev rørlagt i 1909.
.........
Det viste jeg ikke, at der mellem G.L. Munks Bageri og Urmager Valdemar Grunnet var en butik med Vejen Broderiforretning, ved Christiane Ahrentz.
Så der har været tre butikker i bygningen.
Jeg kan heller ikke finde ud af forløbet af Åen
Jeg viste ikke at der har været et Å forløb der.
Bygningen blev opført i 1878.
Der var stadig jord på vejen dengang.
I 1925 overtog Hans Sørensen Bagerforretningen.
Der var altid en bil med fast chauffør til at få varerne ud med.
Grotten ved siden af Gartner Falch i Søndergade ejede Bager Sørensen som en aflægger af Butikken i Nørregade.
Der har jeg købt mange is og rutebiler.
Den lille hund i døren kunne ikke blive kørt over af en bil på det tidspunkt, da der ingen biler var.

Jeg savner Folkebladet der var en god avis, der lå til højre for Bager Sørensen. Måske fordi der ikke var så mange forfærdelige overskrifter dengang som i dag, hvor de næsten står i kø. Jeg kan kun huske en reklame fra Vejen dengang i 1950erne. Denne her der stort set var i Avisen hver dag. Valdemar Grunnet brille reklame.

Jeg savner Folkebladet der var en god avis, der lå til højre for Bager Sørensen. Måske fordi der ikke var så mange forfærdelige overskrifter dengang som i dag, hvor de næsten står i kø.
Jeg kan kun huske en reklame fra Vejen dengang i 1950erne. Denne her der stort set var i Avisen hver dag. Valdemar Grunnet brille reklame.

Majbrit Christensen. Det er meget interessant at følge den her side,- men jeg bliver lidt nysgerrig. Jeg har kun boet her siden 2010, så mange af de billeder der vises her på siden viser bygninger der ikke findes mere. Har der tidligere været en tendens til at rive en masse ned? hvad skete der, var der en plan? det er lidt svært at hitte rede i. Johs Laursen. Majbrit Christensen. Efter min bedste overbevisning Majbrit har der ikke været en plan. Jeg vil gerne høre om det hvis der har. Der var mange handelsdrivende der var triste over hvad det skete i Nørregade i 1960 og 1970erne. Hvis der har været en plan er den svært at forstå. Folkebladet skriver om dette billede. Det fik man ud af nedrivningen i hjertet af Vejen by. Her kan man også se kornsiloen DLG i Ahornsgade. Og det er blevet lavet om gang på gang, med total ligegyldighed overfor den arkitektoniske helhed. Som Folkebladet skriver. DET ER EN LIDT blandet arkitektur, der præger bymidten i Vejen. Nyt og gammelt mødes side om side i mere eller mindre skøn forening. De absolutte højdepunkter er fjernvarme- og mejeriskorstenene samt kornsiloen i Ahorngade. Citat slut. Eller denne artikel. Det lille hus i Skibelund fra 1869 er brugt til friskole, medens man byggede starten på Efterskolen. Der har også været Restauration i den og beboelse for personalet til hotellet. Sidst har det været redskabsskur, og man har ikke vedligeholdt det overhovedet. Så det blev revet ned en meget tidlig morgen, så ingen kunne nå og stoppe det. Da By arkitekt Rudi Lyngaard hørte om det, sagde han. Det er typisk. Man lader huset forfalde, og så har man en undskyldning for at pille det ned. Det ville have været et historisk monument over Skibelund krat hvis det stod sådan i dag.

Majbrit Christensen.
Det er meget interessant at følge den her side,- men jeg bliver lidt nysgerrig. Jeg har kun boet her siden 2010, så mange af de billeder der vises her på siden viser bygninger der ikke findes mere. Har der tidligere været en tendens til at rive en masse ned? hvad skete der, var der en plan? det er lidt svært at hitte rede i.
Johs Laursen.
Majbrit Christensen. Efter min bedste overbevisning Majbrit har der ikke været en plan. Jeg vil gerne høre om det hvis der har. Der var mange handelsdrivende der var triste over hvad det skete i Nørregade i 1960 og 1970erne. Hvis der har været en plan er den svært at forstå.
Folkebladet skriver om dette billede.
Det fik man ud af nedrivningen i hjertet af Vejen by. Her kan man også se kornsiloen DLG i Ahornsgade.
Og det er blevet lavet om gang på gang, med total ligegyldighed overfor den arkitektoniske helhed.
Som Folkebladet skriver. DET ER EN LIDT blandet arkitektur, der præger bymidten i Vejen. Nyt og gammelt mødes side om side i mere eller mindre skøn forening. De absolutte højdepunkter er fjernvarme- og mejeriskorstenene samt kornsiloen i Ahorngade. Citat slut.
Eller denne artikel.
Det lille hus i Skibelund fra 1869 er brugt til friskole, medens man byggede starten på Efterskolen.
Der har også været Restauration i den og beboelse for personalet til hotellet.
Sidst har det været redskabsskur, og man har ikke vedligeholdt det overhovedet.
Så det blev revet ned en meget tidlig morgen, så ingen kunne nå og stoppe det.
Da By arkitekt Rudi Lyngaard hørte om det, sagde han. Det er typisk. Man lader huset forfalde, og så har man en undskyldning for at pille det ned.
Det ville have været et historisk monument over Skibelund krat hvis det stod sådan i dag.

Firmaet Villy Nielsen, Entreprenør og vognmandsforretning. Fra venstre. Jesper... der købte firmaet af Bjarne Nielsen 2. Bjarne Nielsen, søn af Villy Nielsen 6. Januar 2000. Fotograf Photocare Vejen. ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Der står. Entreprenør Villy Nielsen `s bil var meget genkendelig i gadebilledet i Vejen i 1940 og op til 1960erne. Hvor sønnen Bjarne Nielsen overtog Vognmands forretningen. Jeg håber at posten kunne finde Adressen på Entreprenør & Vognmand Villy L. Nielsen. Der boede på Borgergade 42 og senere Præstevænget 42 i 1957. Og senere med adressen Jættehøj 8 og 6. Min Onkel Harry Rasmussen var hos Villy Nielsen i mange år. Han byggede med min tante Elly Rasmussen det sidste hus på Jættehøj ned til åen. Dengang var der ål i massevis også ørreder. Deres ven Bjørn Harbo var mange gange dernede og røge ål, og ørreder. Op i 1970erne var det slut med fisk i Vejen Å, så min tante måtte nøjes med de søer man skulle betale for at fiske. Bjarne Nielsen bor stadig på Jættehøj med hans kone.

Firmaet Villy Nielsen, Entreprenør og vognmandsforretning. Fra venstre. Jesper... der købte firmaet af Bjarne Nielsen 2. Bjarne Nielsen, søn af Villy Nielsen 6. Januar 2000.
Fotograf Photocare Vejen.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Der står.
Entreprenør Villy Nielsen `s bil var meget genkendelig i gadebilledet i Vejen i 1940 og op til 1960erne. Hvor sønnen Bjarne Nielsen overtog Vognmands forretningen.
Jeg håber at posten kunne finde Adressen på Entreprenør & Vognmand Villy L. Nielsen. Der boede på Borgergade 42 og senere Præstevænget 42 i 1957. Og senere med adressen Jættehøj 8 og 6.
Min Onkel Harry Rasmussen var hos Villy Nielsen i mange år. Han byggede med min tante Elly Rasmussen det sidste hus på Jættehøj ned til åen.
Dengang var der ål i massevis også ørreder. Deres ven Bjørn Harbo var mange gange dernede og røge ål, og ørreder. Op i 1970erne var det slut med fisk i Vejen Å, så min tante måtte nøjes med de søer man skulle betale for at fiske.
Bjarne Nielsen bor stadig på Jættehøj med hans kone.

Fotografi af Fotografen. Fotograf - Fotohandler Erna Andersen Vejen Foto Søndergade 3A Kochs efterfølger Nørregade 4, 1. Sal 1959 flyttede nedenunder 1972 flyttede i Søndergade i 1980. ,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Erna Andersen har jeg tit været ved med mit Kodak fotoapparat, der kunne tage 7 billeder. Jeg fik mit første fotoapparat kasseapparat da jeg blev konfirmeret. Så det var en hel anden tid dengang end i dag hvor der er utrolige gode foto i Mobil telefonerne. Så det er sikkert derfor at der ikke blev taget så mange billeder af det gamle Vejen. Det var for dyrt og besværligt at tage billeder da jeg var lille.

Fotografi af Fotografen.
Fotograf - Fotohandler Erna Andersen Vejen Foto Søndergade 3A Kochs efterfølger Nørregade 4, 1. Sal 1959 flyttede nedenunder 1972 flyttede i Søndergade i 1980.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Erna Andersen har jeg tit været ved med mit Kodak fotoapparat, der kunne tage 7 billeder.
Jeg fik mit første fotoapparat kasseapparat da jeg blev konfirmeret.
Så det var en hel anden tid dengang end i dag hvor der er utrolige gode foto i Mobil telefonerne. Så det er sikkert derfor at der ikke blev taget så mange billeder af det gamle Vejen. Det var for dyrt og besværligt at tage billeder da jeg var lille.

Seneste kommentarer

14.11 | 08:33

Min kæreste er fra Vejen, så jeg har søgt på Vejens historie og faldt over denne hjemmeside.
Jeg har fået opgaven at videresælge en del af Karl Knudsens bryllupsgave, bord og stole. Verden er lille .

07.08 | 18:32

hej, jeg voksede op i Vejen i 1980'erne og var der i 1990'erne. Jeg har skevet mine minder på min egen hjemmeside om Ribe, som i dag er min by....
Vil I have artiklen? http://ribe.nu/?p=15570

20.07 | 18:33

Min farmor og farfar Grete og Johs. Lambæk gjorde gennem en lang årrække rent på stationen hver morgen fra kl. ca 04.00.Inden da var min farfar fiskemand, kørte med hest og isvogn rundt og solgte fisk

22.04 | 11:09

Som født i Vejen glæder jeg mig meget over dine mange fine billeder og tekster.Jeg er fra 1938 og flyttede fra byen i 1957

Del siden