Askovvej.
Vejen Stationsby, fotograferet fra Askovvej (sydvest), omk. 1891.
Det er sikkert den marksti der startede fra Søndergade og til Askov.
Det er rigtig spændende at se hvordan det var før der blev bygget noget som helst på Askovvej.
Når der var skybrud strømmede regnen ned af Askovvej og endte i Viadukten. Det var før kloakering og Brosten. I 1924 brolægges Vejens gader.
Brejdablik der blev opført i 1912 som privatbolig for købmand Peder Lauridsen, og som var det første hus på Askovvej. Ellers må der havde været gårde der lå der.
Jeg mener at Gården Grønvang kan dateres til 1807.
Og Tabogaard omkring 1828, som havde Niels Pihlkjær som ejer til sidst. Og ved siden af Tabogaard, lå Svendsminde som Holger Engelbrekt Pedersen og hans kone ejede. Stuehuset er der endnu ud til Askovvej.
Altså længe før at Askovvej blev til en vej og ikke som her en marksti.
Det må være Allegade helt til højre der går ind i billedet. Og Vestergade med den store Alfa skorsten. De to mindre skorstene er jeg ikke klar over.
Tænk at stien er starten på Askovvej.
I 1925 startede Ford på hjørnet af Søndergade og Askovvej. Før da var der en trælast der.
Hans Bruun Møller fortalte da han blev 90 år, hvordan han kom til Vejen, og skulle gå til Askov Boghandel, hvor han kom i lære. En dag, først i oktober 1902, steg jeg ud på Vejen Station.
En trist og kedelig bygning. Jeg så mig om og spurgte stationsforstanderen, det må have været forstander Vad:

Askovvej.
Vejen Stationsby, fotograferet fra Askovvej (sydvest), omk. 1891.
Det er sikkert den marksti der startede fra Søndergade og til Askov.
Det er rigtig spændende at se hvordan det var før der blev bygget noget som helst på Askovvej.
Når der var skybrud strømmede regnen ned af Askovvej og endte i Viadukten. Det var før kloakering og Brosten. I 1924 brolægges Vejens gader.
Brejdablik der blev opført i 1912 som privatbolig for købmand Peder Lauridsen, og som var det første hus på Askovvej. Ellers må der havde været gårde der lå der.
Jeg mener at Gården Grønvang kan dateres til 1807.
Og Tabogaard omkring 1828, som havde Niels Pihlkjær som ejer til sidst. Og ved siden af Tabogaard, lå Svendsminde som Holger Engelbrekt Pedersen og hans kone ejede. Stuehuset er der endnu ud til Askovvej.
Altså længe før at Askovvej blev til en vej og ikke som her en marksti.
Det må være Allegade helt til højre der går ind i billedet. Og Vestergade med den store Alfa skorsten. De to mindre skorstene er jeg ikke klar over.
Tænk at stien er starten på Askovvej.
I 1925 startede Ford på hjørnet af Søndergade og Askovvej. Før da var der en trælast der.
Hans Bruun Møller fortalte da han blev 90 år, hvordan han kom til Vejen, og skulle gå til Askov Boghandel, hvor han kom i lære. En dag, først i oktober 1902, steg jeg ud på Vejen Station.
En trist og kedelig bygning. Jeg så mig om og spurgte stationsforstanderen, det må have været forstander Vad: "Hvordan
kommer man til Askov"? Ja, her bruger vi apostlenes heste,
sagde han, drej blot til højre en gang, så er De i Askov. I
Søndergade gik en mand og skrabede pløren ind til siden.
Lygterne, som lige var tændt, gav ikke megen lys. Turen til
Askov forekom mig lang, og ved indgangen til Askov stillede jeg
kufferten og hvilede mig.
Det er sikkert denne sti til Askov Hans Bruun Møller måtte gå sikkert i mørke til Askov.
Randi Fait.
Min far var mælkekusk og havde turen fra Bøgehøj til Skovlund hvor familien Våben boede så til Petersminde jeg husker ikke hvad de hed der efter Dalhus hvor Thorvald og Anna Dall boede så Mejlund hvor familien Junker boede der efter Gejlgård hvor Gisemand boede så kom vi til Taborgård hvor Andreas Philkjær der efter var det Svendsminde og så mejeriet det var en dejlig tur jeg har kørt den mange gange.

Læge Johan Christian  Heuch   1891-1978 og Gerda Vilhelmine Kaae 1892-1982.
Livsresuméet af Johan Christian Heuch.
Da Læge Johan Christian Heuch blev født den 30. maj 1891, var hans far, Jacob Aall Bonnevie Heuch, 28 og hans mor, Sophie Hedvig Schou, 29. Han blev gift med Gerda Vilhelmine Kaae den 31. juli 1919. De var forældre til mindst 1 søn og 2 døtre. Han boede i Vandel, Randbøl, Tørrild, Vejle, i 1922 og  Vejen, Malt, Ribe,   i 1923. I 1918, i en alder af 26, er hans erhverv opført som reservelæge. Han døde den 7. juli 1978 i en alder af 87 år og blev begravet i Askov.
Ja, Læge Heuch var først læge senere Skolelæge.
Han og hans kone boede først i Askov i et hus der ikke er der mere, senere flyttede de til Søndergade 34  ved siden af Bakkely skole, og derefter byggede de et ret moderne hus på Askovvej Nr. 16. opført i 1955 .
I.C. Heuch skrev to små bøger der kan lånes på Biblioteket, den ene hedder Folk fortæller anekdoter om Originaler i Vejen.
Kirsten Ilsøe van Oosterhout.
Jeg husker ham så tydeligt.
Først som skolelæge i et lille lokale skråt overfor biblioteket.
Jeg tror faktisk det var i en slags kælder.
Han gav et fint æble til alle børn med

Læge Johan Christian Heuch 1891-1978 og Gerda Vilhelmine Kaae 1892-1982.
Livsresuméet af Johan Christian Heuch.
Da Læge Johan Christian Heuch blev født den 30. maj 1891, var hans far, Jacob Aall Bonnevie Heuch, 28 og hans mor, Sophie Hedvig Schou, 29. Han blev gift med Gerda Vilhelmine Kaae den 31. juli 1919. De var forældre til mindst 1 søn og 2 døtre. Han boede i Vandel, Randbøl, Tørrild, Vejle, i 1922 og Vejen, Malt, Ribe, i 1923. I 1918, i en alder af 26, er hans erhverv opført som reservelæge. Han døde den 7. juli 1978 i en alder af 87 år og blev begravet i Askov.
Ja, Læge Heuch var først læge senere Skolelæge.
Han og hans kone boede først i Askov i et hus der ikke er der mere, senere flyttede de til Søndergade 34 ved siden af Bakkely skole, og derefter byggede de et ret moderne hus på Askovvej Nr. 16. opført i 1955 .
I.C. Heuch skrev to små bøger der kan lånes på Biblioteket, den ene hedder Folk fortæller anekdoter om Originaler i Vejen.
Kirsten Ilsøe van Oosterhout.
Jeg husker ham så tydeligt.
Først som skolelæge i et lille lokale skråt overfor biblioteket.
Jeg tror faktisk det var i en slags kælder.
Han gav et fint æble til alle børn med "A-ryg".
Det havde vi vist alle.
Senere stødte jeg ofte på ham på Askovvej når jeg traskede forbi.
Han var et varmt og rart menneske, som gav sig tid til - især - børn.
Jeg mener han var involveret i at genhuse børn fra Brejdablik da der havde været brand.
Her kan Linda måske hjælpe?
Tak for kommentaren Kirsten. Ja, det var Bibliotekets kælder på Museumspladsen han var Skolelæge i. Hans kone Gerda, der var udlært sygeplejerske hjalp til kan jeg erindre.
Else Schack.
Første gang, jeg var til skolelæge, opdagede dr. Heuch, at jeg var meget meget nærsynet. Mine forældre plejede at skælde mig ud, fordi jeg sad med hovedet helt nede i bogen, når jeg skulle læse. Mærkeligt at de aldrig tænkte, at jeg måske så dårligt. Men jeg kan takke dr. Heuch for, at jeg fik briller. Dengang kunne man ikke få de fine tynde glas, som man kan få i dag, så det var nærmest hinkestene i mine briller. Jeg blev også tit kaldt brilleabe.
Thyra Bjerreskov.
Dr Heuch er i en vis forstand årsag til, at jeg eksisterer: Min far var voldsomt skoletræt som ung teenager og ville til søs, men min farmor ville have, at han så først skulle på søfartsskole. Ved helbredsundersøgelsen fandt Dr. Heuch ud af, at far var rød-grøn farveblind, og så var søfartsskolen ikke en mulighed. Min far mistænkte længe farmor for at have fået Dr. Heuch til at stille diagnosen for at afholde ham fra at stå til søs! Så gik far frustreret ud af skolen for at "tjene bønder" og blev ansat på Kærsdalgård ved Vejen. Hvor han mødte min mor. Og siden blev jeg født... Det var også Dr Heuch, der diagnosticerede min nærsynethed, så jeg fik briller i 2. klasse og pludselig både kunne læse på tavlen og se den modsatte side af gaden. Jeg har meget at takke Dr. Heuch for.
Eli Hage.
God skolelæge husker jeg ham som.

Hurra for Vejen Lokalarkiv.
Et spritnyt billede af Vejen Svømmebad. Og færdiggørelse af svømmebadet med lidt farve.
Svømmebadet blev indviet den 8. juli 1951.
Og lidt eftertænksomhed.
Brørup har Svømmebad i dag.
En augustdag i 1981 blev der definitivt lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For nogle lidt vemodigt, en æra var slut efter 30 år.
Det samme skete for Vejen Kino,
Hvor Brørup også har formået at bibeholde deres Biograf.
Lone Nørskov.
Hyggelige timer i Vejen svømmebad som barn Undre mig dog lidt over hvorfor Vejen ikke har åbnet en ny kino.
Per Dunkjær Andersen.
Det var kun en måned efter Sydjysk Udstilling i Vejen, som fandt sted fra 1. Til 17. Juni 1951.
Der var gang i byen selv om der vel kun boede ca. 4000 i kommunen.
Jeg husker Danmarksgade som en grusvej i 1950 og ser den nu i 1951 som asfalteret i forbindelse med åbningen af friluftsbadet.
Sten Fyhn Mortensen.
Jeg var bassinvagt/bademester de sidste somre, friluftsbadet eksisterede. Fra jeg var fem år gammel tilbragte jeg mange sommerdage i det friluftsbad, så det var med stor vemodighed at vi lukkede ned. Men politikerne havde lige besluttet at bygge en svømmehal i forbindelse med det nye idrætscenter, og de tænkte, at så blev friluftsbadet overflødigt. Desuden ville en fortsat åbning af friluftsbadet kræve mange penge i renovering og vedligehold. Men friluftsbadet var noget helt særligt, som en svømmehal ikke kan gøre det ud for.
Jytte Eeg Hansen.
Det kunne jeg godt unde børn og voksne i Vejen .. at det stadig var en mulighed . Der er brugt SÅ mange dejlige timer der.
Karen Vejsig.
Jeg lærte at svømme af hr Larsen i 60erne, gode barndomsminder.

Hurra for Vejen Lokalarkiv.
Et spritnyt billede af Vejen Svømmebad. Og færdiggørelse af svømmebadet med lidt farve.
Svømmebadet blev indviet den 8. juli 1951.
Og lidt eftertænksomhed.
Brørup har Svømmebad i dag.
En augustdag i 1981 blev der definitivt lukket og slukket, for Vejen Svømmebad. For nogle lidt vemodigt, en æra var slut efter 30 år.
Det samme skete for Vejen Kino,
Hvor Brørup også har formået at bibeholde deres Biograf.
Lone Nørskov.
Hyggelige timer i Vejen svømmebad som barn Undre mig dog lidt over hvorfor Vejen ikke har åbnet en ny kino.
Per Dunkjær Andersen.
Det var kun en måned efter Sydjysk Udstilling i Vejen, som fandt sted fra 1. Til 17. Juni 1951.
Der var gang i byen selv om der vel kun boede ca. 4000 i kommunen.
Jeg husker Danmarksgade som en grusvej i 1950 og ser den nu i 1951 som asfalteret i forbindelse med åbningen af friluftsbadet.
Sten Fyhn Mortensen.
Jeg var bassinvagt/bademester de sidste somre, friluftsbadet eksisterede. Fra jeg var fem år gammel tilbragte jeg mange sommerdage i det friluftsbad, så det var med stor vemodighed at vi lukkede ned. Men politikerne havde lige besluttet at bygge en svømmehal i forbindelse med det nye idrætscenter, og de tænkte, at så blev friluftsbadet overflødigt. Desuden ville en fortsat åbning af friluftsbadet kræve mange penge i renovering og vedligehold. Men friluftsbadet var noget helt særligt, som en svømmehal ikke kan gøre det ud for.
Jytte Eeg Hansen.
Det kunne jeg godt unde børn og voksne i Vejen .. at det stadig var en mulighed . Der er brugt SÅ mange dejlige timer der.
Karen Vejsig.
Jeg lærte at svømme af hr Larsen i 60erne, gode barndomsminder.

Sådan må det have set ud i starten af 1950erne da jeg begyndte mine byture op til Banegårdspladsen. Her med Jens Skov taxi.
Til venstre Alfas skorsten, Banegården, i midten  Vejen Brugsforening og til højre Hansens Hotel.
Dorthe Holm Jensen.
Ja, sådan huskede jeg det også, jeg tog toget herfra alene til Kolding hvor jeg gik til ballet, tænk man kunne det, jeg har vel været 9 -10 år.

Sådan må det have set ud i starten af 1950erne da jeg begyndte mine byture op til Banegårdspladsen. Her med Jens Skov taxi.
Til venstre Alfas skorsten, Banegården, i midten Vejen Brugsforening og til højre Hansens Hotel.
Dorthe Holm Jensen.
Ja, sådan huskede jeg det også, jeg tog toget herfra alene til Kolding hvor jeg gik til ballet, tænk man kunne det, jeg har vel været 9 -10 år.

Peter Lauridsens Købmandsgård i Søndergade nr. 10. Interiør billede.
Sådan så Købmand Haagensens butik ud da jeg var lille.
Næsten som Brugsens købmandsdisk.
Hvor der var mange skuffer til de forskellige varer  der var i løsvægt. Det var før at man havde opfundet  plasticposer,  hvor man fik alt i papirsposer. Hvorfor man ikke er gået tilbage til det kan jeg ikke forstå.
Man kunne også lade de ting man købte skrives i en Kontrabog.
Gammeldags bog hvori det noteres hvad en kunde køber (på kredit) i en forretning, og som ofte opbevares af kunden til kontrol af den handlendes tilsvarende opgørelse i en hovedbog.
Langs kanten af  den lange disk var der små ruder med varer som man kunne fristes af. Ellers blev alting fyldt i små eller store papirposer og vejet så man kunne se hvor meget man havde købt.
Jeg kan huske en historie hvor en kunde får sagt til en butiks indehaver. Og tag lige tommeltotten af vægten.
Ifølge Google.
  Engang imellem handlede vi også lidt i Brugsen i Søbylund. Uddeleren var kendt for sin knebne vægt. 
  Han fik skyld for, når vægten begyndte at vippe, så stak han en finger under den anden side af vægten og gav den et skub op og skyndte sig at tage posen af, før vægten igen gik ned. Dette er for øvrigt rigtigt nok. Jeg har set det flere gange.

Peter Lauridsens Købmandsgård i Søndergade nr. 10. Interiør billede.
Sådan så Købmand Haagensens butik ud da jeg var lille.
Næsten som Brugsens købmandsdisk.
Hvor der var mange skuffer til de forskellige varer der var i løsvægt. Det var før at man havde opfundet plasticposer, hvor man fik alt i papirsposer. Hvorfor man ikke er gået tilbage til det kan jeg ikke forstå.
Man kunne også lade de ting man købte skrives i en Kontrabog.
Gammeldags bog hvori det noteres hvad en kunde køber (på kredit) i en forretning, og som ofte opbevares af kunden til kontrol af den handlendes tilsvarende opgørelse i en hovedbog.
Langs kanten af den lange disk var der små ruder med varer som man kunne fristes af. Ellers blev alting fyldt i små eller store papirposer og vejet så man kunne se hvor meget man havde købt.
Jeg kan huske en historie hvor en kunde får sagt til en butiks indehaver. Og tag lige tommeltotten af vægten.
Ifølge Google.
Engang imellem handlede vi også lidt i Brugsen i Søbylund. Uddeleren var kendt for sin knebne vægt.
Han fik skyld for, når vægten begyndte at vippe, så stak han en finger under den anden side af vægten og gav den et skub op og skyndte sig at tage posen af, før vægten igen gik ned. Dette er for øvrigt rigtigt nok. Jeg har set det flere gange.

Vejen Camping.
Billede fra Asbjørns fotoalbum.
Den første Camping plads i Vejen startede ved Borgergade ved Præstevænget.
Siden flyttede den til Fuglesangsalle ved Brombærgangen, hvor en sti går ned til Vejen camping plads der var engang, og videre til det sidste af det lille anlæg og Spejderhytten.
Lejrchef var Sadelmagermester H. Michelsen, Borgergade 5. fra 1967.
Brombærgangen til 1975
Lejrchef: H. Michelsen
1975-76
Brombærgangen
Lejrchef: Poul Lund
1980
Lejrchef: Leif Rønn.
Og Brian G. Iversen.
Der står.
Brombærgangen 2021.
Her var der camping plads i Vejen. Det var H. Michelsen på trælasthandlen i Søndergade, der startede det op. Han startede også den første Campingplads ved Præstevænget. Det ligger tæt ved Det lille anlæg. Pladsen er her stadig. Man kan se hvor tæt toget var ved campingpladsen, dengang. Og det var også mange tog. der støjede mere end de gør i dag. Man kaldte dem bumletog.
I dag hedder stien ind til pladsen Brombærgangen.
Der var også en kiosk der, som havde åbent om søndagen.
Det gamle ordsprog, at tiden sletter alle spor, er stadig en rigtig god sandhed.
Jeg mener der har være tre steder i Vejen, hvor der har været campingplads. Det første sted ved Borgergade. Registreret i Vejen Håndbog 1965-66
Borgergade
Optaget i fortegnelsen over campingpladser som 3-stjernet.
Lejrchef: Sadelmagermester H. Michelsen, Borgergade 5. og her ved Fuglesangsalle. Brombærgangen
1969-70 / 1971-72 / 1973-74
Brombærgangen
Lejrchef: H. Michelsen.
Egon Dall Jørgensen.
Jeg mener Simon Brønd havde campingpladsen og han var i Trælastens butik med værktøj. Tror det var i halvfjerdserne da jeg var i lære hos Ford.
Yvonne Fink.
Michelsen havde campingplads ved Brombærgangens Børnehave og da de stoppede overtog Simon Brønd søn af Harry Brønd med Barnevogns fabrikken.
Eva Hedegaard.
Campingpladsen lå der, hvor der tidligere havde været kolonihaver. Hækkene på pladsen var bevaret fra haverne.
Og I dag gemt bag Vejen Sportscenter, Petersmindevej 2022.
Michael Bang Jeppesen.
Jeg voksede op på Slåenvej lige bagved campingpladsen, har købt mange is og meget slik gennem tiden der. Var min morfar på besøg var vi altid forbi og købe Is. Fra Slåenvej var det enten E.P. kolonial(Erik Pedersen) på Vamdrupvej eller campingpladsen man købte slik for sine lommepenge ved i slut 70'erne og til 85, hvor vi flyttede til Kongeåvej ved Skibelund.
Anita Pedersen Kusk.
Michael Bang Jeppesen lige nøjagtig det samme som min barndom på Slåenvej. Har også købt SÅ mange is og slikposer hos fru Michelsen. Hun var så sød ved os børn. Tålmodig når man skulle købe blandet slik og Pinocchiokuglerne kostede 1 øre stykket.

Vejen Camping.
Billede fra Asbjørns fotoalbum.
Den første Camping plads i Vejen startede ved Borgergade ved Præstevænget.
Siden flyttede den til Fuglesangsalle ved Brombærgangen, hvor en sti går ned til Vejen camping plads der var engang, og videre til det sidste af det lille anlæg og Spejderhytten.
Lejrchef var Sadelmagermester H. Michelsen, Borgergade 5. fra 1967.
Brombærgangen til 1975
Lejrchef: H. Michelsen
1975-76
Brombærgangen
Lejrchef: Poul Lund
1980
Lejrchef: Leif Rønn.
Og Brian G. Iversen.
Der står.
Brombærgangen 2021.
Her var der camping plads i Vejen. Det var H. Michelsen på trælasthandlen i Søndergade, der startede det op. Han startede også den første Campingplads ved Præstevænget. Det ligger tæt ved Det lille anlæg. Pladsen er her stadig. Man kan se hvor tæt toget var ved campingpladsen, dengang. Og det var også mange tog. der støjede mere end de gør i dag. Man kaldte dem bumletog.
I dag hedder stien ind til pladsen Brombærgangen.
Der var også en kiosk der, som havde åbent om søndagen.
Det gamle ordsprog, at tiden sletter alle spor, er stadig en rigtig god sandhed.
Jeg mener der har være tre steder i Vejen, hvor der har været campingplads. Det første sted ved Borgergade. Registreret i Vejen Håndbog 1965-66
Borgergade
Optaget i fortegnelsen over campingpladser som 3-stjernet.
Lejrchef: Sadelmagermester H. Michelsen, Borgergade 5. og her ved Fuglesangsalle. Brombærgangen
1969-70 / 1971-72 / 1973-74
Brombærgangen
Lejrchef: H. Michelsen.
Egon Dall Jørgensen.
Jeg mener Simon Brønd havde campingpladsen og han var i Trælastens butik med værktøj. Tror det var i halvfjerdserne da jeg var i lære hos Ford.
Yvonne Fink.
Michelsen havde campingplads ved Brombærgangens Børnehave og da de stoppede overtog Simon Brønd søn af Harry Brønd med Barnevogns fabrikken.
Eva Hedegaard.
Campingpladsen lå der, hvor der tidligere havde været kolonihaver. Hækkene på pladsen var bevaret fra haverne.
Og I dag gemt bag Vejen Sportscenter, Petersmindevej 2022.
Michael Bang Jeppesen.
Jeg voksede op på Slåenvej lige bagved campingpladsen, har købt mange is og meget slik gennem tiden der. Var min morfar på besøg var vi altid forbi og købe Is. Fra Slåenvej var det enten E.P. kolonial(Erik Pedersen) på Vamdrupvej eller campingpladsen man købte slik for sine lommepenge ved i slut 70'erne og til 85, hvor vi flyttede til Kongeåvej ved Skibelund.
Anita Pedersen Kusk.
Michael Bang Jeppesen lige nøjagtig det samme som min barndom på Slåenvej. Har også købt SÅ mange is og slikposer hos fru Michelsen. Hun var så sød ved os børn. Tålmodig når man skulle købe blandet slik og Pinocchiokuglerne kostede 1 øre stykket.

EDDIE TROELSGAARD
Tekst fra et postkort fra Skodborghus:

EDDIE TROELSGAARD
Tekst fra et postkort fra Skodborghus: "Toldofficiant P.J. Beck sammen med tre tyske og en dansk grænsevagt samt en civil passant brygger Jes Peter Sørensen, som lagde navn til ”Bryggergade” i Vejen".
Det skal siges, at jeg lånte postkortet og andet historisk materiale af Erik Larsen (den røde maler) fra huset i baggrunden.
,,,,,,,,,,
Der står.
Tyske grænsevagter sammen med toldofficiant P.J.Beck og en civil grænsepassant: Jes Peter Sørensen, der tilfældigvis skulle over at handle, da fotografen skulle til at fotografere.
J.P.Sørensen var gift med bryggeriejer Pedersen`s datter, Kærhøj bryggeri i Vejen, der lå på Søndergade /mindevej i Vejen. Han flyttede bryggeriet, der nu er nedlagt, til en anden gade, der fik navnet "Bryggergade".

Fotografi fra 1909, der viser Kjærhøj Bryggeri, da det havde til huse i Søndergade.
I huset til venstre var der smedeværksted.

Fotografi fra 1909, der viser Kjærhøj Bryggeri, da det havde til huse i Søndergade.
I huset til venstre var der smedeværksted.

Jens skriver.
Ole E. Christiansen, Krigen der aldrig kom. (John i bogen) boede i Bryggergade 10. ovenpå. I underetagen boede Gudmund Jensen.
Bryggeriet lå i bygningen bagved. Denne bygning er Nørregade 43 hvor Vejen Mineralvandfabrik var. Senere havde Eldorado akvariefisk der.
Majbritt og Klaus havde i en årerække dyrehandel ved Nørregade lige ved Bryggergade. Klaus kørte i fast pendulfart til Tyskland for at hente akvariefisk til Jala i Bryggergade.
Anders Lausen.
Dyrehandlen som Klaus og Majbritt havde lå så vidt jeg husker det i Nørregade 67. Akvariefiskene blev hentet i lufthavnen i Billund, København eller Hamborg. De kom fra blandt andet Israel og Singapore. Udover akvariefisk solgte Jala Tropefisk også udendørs bassin fisk til hele landet.

Jens skriver.
Ole E. Christiansen, Krigen der aldrig kom. (John i bogen) boede i Bryggergade 10. ovenpå. I underetagen boede Gudmund Jensen.
Bryggeriet lå i bygningen bagved. Denne bygning er Nørregade 43 hvor Vejen Mineralvandfabrik var. Senere havde Eldorado akvariefisk der.
Majbritt og Klaus havde i en årerække dyrehandel ved Nørregade lige ved Bryggergade. Klaus kørte i fast pendulfart til Tyskland for at hente akvariefisk til Jala i Bryggergade.
Anders Lausen.
Dyrehandlen som Klaus og Majbritt havde lå så vidt jeg husker det i Nørregade 67. Akvariefiskene blev hentet i lufthavnen i Billund, København eller Hamborg. De kom fra blandt andet Israel og Singapore. Udover akvariefisk solgte Jala Tropefisk også udendørs bassin fisk til hele landet.

Preben Rasmussen.
Spørgsmål
Var der et bryggeri i Vejen?
Jeg mindes at have set et billede af min morfar stå foran et køretøj fra et (måske) bryggeri..
Peder Dastrup (døde 1975)
,,,,,,,,,,,,,,,
Nørregade 43 i Vejen. Gårdinteriør. Her lå tidligere Bryggeriet Kærhøj.
Ja, tættere på kan man ikke komme på Bryggeriet Kærhøj, der både lavede øl og sodavand.
Bryggeriet Kærhøj startede i 1884 i Søndergade. På hjørnet af Søndergade og Mindevej. Navnet Kærhøj kommer af at gården der blev til Bryggeri hed Kærhøj.
I 1917 flytter Bryggeriet til Nørregade 43. Hvor man havde udkørsel til Bryggergade.
Ole E. Christiansen der er født i 1935 i Aalborg, og voksede op i Vejen, og som skrev bøgerne Krigen der aldrig kom, omhandler Bryggergade og de bygninger man ser på billedet.
Bag Nørregade nr. 43 ser man Bryggeriet i Bryggergade, hvor de fire bøger har deres omdrejningspunkt.
Klaus og Majbritt.
I Vejen var der i Bryggergade, et øl og sodavands depot. Senere blev det Danmarks største import af akvariefisk i bygningerne.
Klaus og Majbritt havde en dyrebutik tæt på Bryggergade hvor Klaus i flere år var i udlandet efter akvarie fisk til Import. Jeg mener det var den største Importør på den tid. I dag har Majbritt og Klaus et Katte hotel.
Søren Madsen.
Det hed Jala, med en bror til Eldorado i Haderslev.
NØRREGADE 43 VEJEN.
Selskabsform:
Anpartsselskab
Tidl. navn:
JALA TROPEFISK ApS.
Brian G. Iversen
Var lige ved at rydde op. Havde helt glemt at vi havde 3 kasser med tilhørende patentflasker stående. Syntes det er lidt sjovt at der har været en sodavandsfabrik i Vejen. Er der billeder fra denne fabrik? Og hvor lå den? Og hvornår startede det, og sluttede det?
Set fra Nørregade 43 ind til Bryggergade.
Dette ældre fotografi af nr. 43 viser noget af nogle bagbygninger,
hvor Kjærhøjs Bryggeri har produceret sit bryg.
Hej Brian det er guld du har der, håber at du gemmer kasser og flaskerne. Det er jo historie.
Anders Lausen.
Jala Tropefisk var ejet af Jahry Lausen ganske rigtig en bror til Børge Lausen som grundlagde Eldorado i Haderslev. Klaus og Majbritt arbejdede der på et tidspunkt inden de åbnede Vejen dyrehandel og senere deres Katte hotel.
Bertha Kirstine Christiansen.
Susanne Steiner Schelde. Ole E. Christiansen er min svoger. Jeg ved man kan købe bøgerne, kan ikke huske hvordan, måske et nyt oplag? Jeg spørger Ole næste gang vi ses.

Preben Rasmussen.
Spørgsmål
Var der et bryggeri i Vejen?
Jeg mindes at have set et billede af min morfar stå foran et køretøj fra et (måske) bryggeri..
Peder Dastrup (døde 1975)
,,,,,,,,,,,,,,,
Nørregade 43 i Vejen. Gårdinteriør. Her lå tidligere Bryggeriet Kærhøj.
Ja, tættere på kan man ikke komme på Bryggeriet Kærhøj, der både lavede øl og sodavand.
Bryggeriet Kærhøj startede i 1884 i Søndergade. På hjørnet af Søndergade og Mindevej. Navnet Kærhøj kommer af at gården der blev til Bryggeri hed Kærhøj.
I 1917 flytter Bryggeriet til Nørregade 43. Hvor man havde udkørsel til Bryggergade.
Ole E. Christiansen der er født i 1935 i Aalborg, og voksede op i Vejen, og som skrev bøgerne Krigen der aldrig kom, omhandler Bryggergade og de bygninger man ser på billedet.
Bag Nørregade nr. 43 ser man Bryggeriet i Bryggergade, hvor de fire bøger har deres omdrejningspunkt.
Klaus og Majbritt.
I Vejen var der i Bryggergade, et øl og sodavands depot. Senere blev det Danmarks største import af akvariefisk i bygningerne.
Klaus og Majbritt havde en dyrebutik tæt på Bryggergade hvor Klaus i flere år var i udlandet efter akvarie fisk til Import. Jeg mener det var den største Importør på den tid. I dag har Majbritt og Klaus et Katte hotel.
Søren Madsen.
Det hed Jala, med en bror til Eldorado i Haderslev.
NØRREGADE 43 VEJEN.
Selskabsform:
Anpartsselskab
Tidl. navn:
JALA TROPEFISK ApS.
Brian G. Iversen
Var lige ved at rydde op. Havde helt glemt at vi havde 3 kasser med tilhørende patentflasker stående. Syntes det er lidt sjovt at der har været en sodavandsfabrik i Vejen. Er der billeder fra denne fabrik? Og hvor lå den? Og hvornår startede det, og sluttede det?
Set fra Nørregade 43 ind til Bryggergade.
Dette ældre fotografi af nr. 43 viser noget af nogle bagbygninger,
hvor Kjærhøjs Bryggeri har produceret sit bryg.
Hej Brian det er guld du har der, håber at du gemmer kasser og flaskerne. Det er jo historie.
Anders Lausen.
Jala Tropefisk var ejet af Jahry Lausen ganske rigtig en bror til Børge Lausen som grundlagde Eldorado i Haderslev. Klaus og Majbritt arbejdede der på et tidspunkt inden de åbnede Vejen dyrehandel og senere deres Katte hotel.
Bertha Kirstine Christiansen.
Susanne Steiner Schelde. Ole E. Christiansen er min svoger. Jeg ved man kan købe bøgerne, kan ikke huske hvordan, måske et nyt oplag? Jeg spørger Ole næste gang vi ses.

Josephine Baker på besøg i Vejen den 16.3.1957. Fra venstre ses: Gerda Heuch og Charlotte Busk.
Årstal 1957.
På det tidspunkt optrådte Josephine Baker rundt om i verden for at have råd til at have de mange børn hun havde adopteret.
https://www.youtube.com/watch?v=l5TaSJ5_e7Q
Fru Heuch
1957
Medlem af Biblioteksbestyrelsen / Biograftilsynet / Børneværnsudvalget
Renligheds- (inkl. Rotteudvalget) / Socialudvalget / Sundhedskommissionen.
Inger Vistisen.
Da hun var på besøg var jeg lige blevet opereret i benet så jeg fik hendes autograf på gips benet.
John Bent Kristensen.
Den lille pige midt i billedet er min storesøster, hun havde ikke fået lov til at gå der ned for at se, det kunne hun jo ikke lyve sig fra når det kom i Folkebladet.

Josephine Baker på besøg i Vejen den 16.3.1957. Fra venstre ses: Gerda Heuch og Charlotte Busk.
Årstal 1957.
På det tidspunkt optrådte Josephine Baker rundt om i verden for at have råd til at have de mange børn hun havde adopteret.
https://www.youtube.com/watch?v=l5TaSJ5_e7Q
Fru Heuch
1957
Medlem af Biblioteksbestyrelsen / Biograftilsynet / Børneværnsudvalget
Renligheds- (inkl. Rotteudvalget) / Socialudvalget / Sundhedskommissionen.
Inger Vistisen.
Da hun var på besøg var jeg lige blevet opereret i benet så jeg fik hendes autograf på gips benet.
John Bent Kristensen.
Den lille pige midt i billedet er min storesøster, hun havde ikke fået lov til at gå der ned for at se, det kunne hun jo ikke lyve sig fra når det kom i Folkebladet.

Læge Heuch og hans kone boede i Askov i 1938, inden de flyttede til Søndergade nr. 34. Og til sidst Askovvej hvor de byggede hus. Askovvej Nr. 16. opført i 1955. Der var  deres have i Søndergade blevet til parkeringsplads.

Læge Heuch og hans kone boede i Askov i 1938, inden de flyttede til Søndergade nr. 34. Og til sidst Askovvej hvor de byggede hus. Askovvej Nr. 16. opført i 1955. Der var deres have i Søndergade blevet til parkeringsplads.

Askov var det første hus  læge Haugs flyttede ind i.
Skolelæge Læge Johan Kr. Heuch 1941, hus i Askov. Senere flyttede han til Søndergade, ved siden af Bakkely Skole. Huset i Askov er nedrevet. Der var altid idyl på billederne dengang i starten af 1940erne.
Ja, Læge Heuch var først læge senere Skolelæge.
Han og hans kone boede først i Askov i et hus der ikke er der mere, senere flyttede de til Søndergade 34  ved siden af Bakkely skole, og derefter byggede de et ret moderne hus på Askovvej Nr. 16. opført i 1955 . 
I.C. Heuch skrev to små bøger der kan lånes på Biblioteket, den ene hedder Folk fortæller anekdoter om Originaler i Vejen.
Kirsten Ilsøe van Oosterhout.
Jeg husker ham så tydeligt.
Først som skolelæge i et lille lokale skråt overfor biblioteket.
Jeg tror faktisk det var i en slags kælder.
Han gav et fint æble til alle børn med

Askov var det første hus læge Haugs flyttede ind i.
Skolelæge Læge Johan Kr. Heuch 1941, hus i Askov. Senere flyttede han til Søndergade, ved siden af Bakkely Skole. Huset i Askov er nedrevet. Der var altid idyl på billederne dengang i starten af 1940erne.
Ja, Læge Heuch var først læge senere Skolelæge.
Han og hans kone boede først i Askov i et hus der ikke er der mere, senere flyttede de til Søndergade 34 ved siden af Bakkely skole, og derefter byggede de et ret moderne hus på Askovvej Nr. 16. opført i 1955 .
I.C. Heuch skrev to små bøger der kan lånes på Biblioteket, den ene hedder Folk fortæller anekdoter om Originaler i Vejen.
Kirsten Ilsøe van Oosterhout.
Jeg husker ham så tydeligt.
Først som skolelæge i et lille lokale skråt overfor biblioteket.
Jeg tror faktisk det var i en slags kælder.
Han gav et fint æble til alle børn med "A-ryg".
Det havde vi vist alle.
Senere stødte jeg ofte på ham på Askovvej når jeg traskede forbi.
Han var et varmt og rart menneske, som gav sig tid til - især - børn.
Jeg mener han var involveret i at genhuse børn fra Brejdablik da der havde været brand.
Her kan Linda måske hjælpe?
Tak for kommentaren Kirsten. Ja, det var Bibliotekets kælder på Museumspladsen han var Skolelæge i. Hans kone Gerda, der var udlært sygeplejerske hjalp til kan jeg erindre.
Else Schack.
Første gang, jeg var til skolelæge, opdagede dr. Heuch, at jeg var meget meget nærsynet. Mine forældre plejede at skælde mig ud, fordi jeg sad med hovedet helt nede i bogen, når jeg skulle læse. Mærkeligt at de aldrig tænkte, at jeg måske så dårligt. Men jeg kan takke dr. Heuch for, at jeg fik briller. Dengang kunne man ikke få de fine tynde glas, som man kan få i dag, så det var nærmest hinkestene i mine briller. Jeg blev også tit kaldt brilleabe.
Thyra Bjerreskov.
Dr Heuch er i en vis forstand årsag til, at jeg eksisterer: Min far var voldsomt skoletræt som ung teenager og ville til søs, men min farmor ville have, at han så først skulle på søfartsskole. Ved helbredsundersøgelsen fandt Dr. Heuch ud af, at far var rød-grøn farveblind, og så var søfartsskolen ikke en mulighed. Min far mistænkte længe farmor for at have fået Dr. Heuch til at stille diagnosen for at afholde ham fra at stå til søs! Så gik far frustreret ud af skolen for at "tjene bønder" og blev ansat på Kærsdalgård ved Vejen. Hvor han mødte min mor. Og siden blev jeg født... Det var også Dr Heuch, der diagnosticerede min nærsynethed, så jeg fik briller i 2. klasse og pludselig både kunne læse på tavlen og se den modsatte side af gaden. Jeg har meget at takke Dr. Heuch for.

Portræt af læge Johan Christian Heuch og hustruen Gerda Heuch.
Da deres datter Bente Bonnevie Heuch blev født den 30. maj 1923 i Vandel, Randbøl, Tørrild, Vejle, var hendes far, Læge Johan Christian Heuch, 32 år og hendes mor, Gerda Vilhelmine Kaae, 30 år. I 1964, i en alder af 41 år, står hendes beskæftigelse opført som afskediget som forstanderinde sundheds- og sygeplejen i Grønland. Hun døde den 13. august 2003 i Ribe  Danmark, i en alder af 80 år, og blev begravet i Askov, sammen med forældrene.
Søndergade 34, Vejen Lægebolig for læge Heuch Set fra haven.
Johan Christian Heuch
Fødselsdag: 30. maj 1891
Fødselssted: Copenhagen, København, Capital Region of Denmark, Denmark (Danmark)
Immediate Family: 
Søn af Jacob Aall Bonnevie Heuch og Sophie Hedvig Schou
Gift med Gerda Vilhelmine Kaae
Far til Ellen Hedvig Heuch; Bente Bonnevie Heuch og Halvor Heuch
Bror til Halvor Heuch og Marie Henriette Cathrine Heuch.

Portræt af læge Johan Christian Heuch og hustruen Gerda Heuch.
Da deres datter Bente Bonnevie Heuch blev født den 30. maj 1923 i Vandel, Randbøl, Tørrild, Vejle, var hendes far, Læge Johan Christian Heuch, 32 år og hendes mor, Gerda Vilhelmine Kaae, 30 år. I 1964, i en alder af 41 år, står hendes beskæftigelse opført som afskediget som forstanderinde sundheds- og sygeplejen i Grønland. Hun døde den 13. august 2003 i Ribe Danmark, i en alder af 80 år, og blev begravet i Askov, sammen med forældrene.
Søndergade 34, Vejen Lægebolig for læge Heuch Set fra haven.
Johan Christian Heuch
Fødselsdag: 30. maj 1891
Fødselssted: Copenhagen, København, Capital Region of Denmark, Denmark (Danmark)
Immediate Family:
Søn af Jacob Aall Bonnevie Heuch og Sophie Hedvig Schou
Gift med Gerda Vilhelmine Kaae
Far til Ellen Hedvig Heuch; Bente Bonnevie Heuch og Halvor Heuch
Bror til Halvor Heuch og Marie Henriette Cathrine Heuch.

Gerda Heuch i haven i Søndergade nr. 34, Vejen.
..
Det må have været en utrolig flot have i 1930verne ved siden af Bakkely Skole.

Gerda Heuch i haven i Søndergade nr. 34, Vejen.
..
Det må have været en utrolig flot have i 1930verne ved siden af Bakkely Skole.

Læge I. C. Heuch   1925.
Oppe i højre side er Ford, på Askovvej.
Læge Heuch, udtales Høg, boede med sin kone Gerda i Askov i 1930erne. Det hus findes ikke mere.
Jeg læser nu at han også har været overlæge på Brørup Sygehus.  
Da han blev Skolelæge flyttede de i 1938 ned til det idylliske hus ved siden af Bakkely Skole, Søndergade 34. 
  De havde have helt fra Bakkely til Askovvej, en meget stor have, der havde en stor hæk langs Søndergade som man ikke kunne se igennem, hvordan haven så ud. I dag 2020 kan jeg nu se hvordan haven var på den tid. 
Hvorfor alting så mere idyllisk ud den gang kan jeg ikke forklare.
Rødbøgen ud til Askovvej skriver læge Heuch om i sin bog om Vejen, med en tegning af den. Han var umådeligt stolt af den. I dag er den fredet.
 Jeg startede i Bakkely Skole i 1953. Der gik jeg i mange år til skolen ned ad Askovvej og omkring ved Søndergade.
Da Læge  Heuch  gik på pension, bygge han og hans kone et hus på Askovvej 16, over for Gunnersvej. 
Død 7. juli 1978 (Alder 87)
Han var faktisk læge i rigtig mange år  i Vejen. Gerda  hans kone var sygeplejerske. Ja, ham kunne man ikke blive sur på. Hans datter Bente   Heuch  havde en meget flot karriere  inden for lægeverden. Også sønnen blev læge.
 Og haven her og hækken blev fjernet, så kun huset stod tilbage. Hele stykket blev parkeringsplads, og i en årerække var Vejen Elektro på pladsen. Og i dag er både huset og haven gået over  i  historiens store glemmebog.

Læge I. C. Heuch 1925.
Oppe i højre side er Ford, på Askovvej.
Læge Heuch, udtales Høg, boede med sin kone Gerda i Askov i 1930erne. Det hus findes ikke mere.
Jeg læser nu at han også har været overlæge på Brørup Sygehus.
Da han blev Skolelæge flyttede de i 1938 ned til det idylliske hus ved siden af Bakkely Skole, Søndergade 34.
De havde have helt fra Bakkely til Askovvej, en meget stor have, der havde en stor hæk langs Søndergade som man ikke kunne se igennem, hvordan haven så ud. I dag 2020 kan jeg nu se hvordan haven var på den tid.
Hvorfor alting så mere idyllisk ud den gang kan jeg ikke forklare.
Rødbøgen ud til Askovvej skriver læge Heuch om i sin bog om Vejen, med en tegning af den. Han var umådeligt stolt af den. I dag er den fredet.
Jeg startede i Bakkely Skole i 1953. Der gik jeg i mange år til skolen ned ad Askovvej og omkring ved Søndergade.
Da Læge Heuch gik på pension, bygge han og hans kone et hus på Askovvej 16, over for Gunnersvej.
Død 7. juli 1978 (Alder 87)
Han var faktisk læge i rigtig mange år i Vejen. Gerda hans kone var sygeplejerske. Ja, ham kunne man ikke blive sur på. Hans datter Bente Heuch havde en meget flot karriere inden for lægeverden. Også sønnen blev læge.
Og haven her og hækken blev fjernet, så kun huset stod tilbage. Hele stykket blev parkeringsplads, og i en årerække var Vejen Elektro på pladsen. Og i dag er både huset og haven gået over i historiens store glemmebog.

Søndergade 34, Vejen Lægebolig for læge Heuch. Ved siden af Bakkely Skole.
Skolelæge I.C. Heuch og Fru Gerda Heuch. 1975
Læge Heuch var skolelæge i mange år, til han gik på pension i 1970erne.
Læge Heuch og hans kone boede i Askov i 1938, inden de flyttede til Søndergade.
Skolelægen holdt til på det gamle Bibliotek ved Troldespringvandet. Man skulle ind på højre side af bygningen, en gang om året for at blive tjekket, om man var rask.
Jeg er forbavset over hvor lidt man efter krigen talte om sine oplevelser i Vejen by. Der har været mange der har hjulpet hvor de kunne. Men det var ikke noget man talte om.
Askov højskole var i krigens første år omdrejningspunktet for debatter omkring krigen og Tyskland. Præsten Kaj Munk, der var interesseret i den tyske politik,
var en enkelt gang på Askov Højskole, hvor T. H. Anfred var forstander. Han kom og forsvarede det gode ved Tyskland, men blev ikke godt modtaget af forsamlingen. Han var ikke velkommen, og kom aldrig mere til skolen.
Senere indså han , at han havde taget fejl, og han gik nu ind for at kæmpe mod det tyske herredømme.
Gerda og I. C. Heuch fortæller i deres bog om Vejen. Begivenheder under besættelsen, at Gerda var ude og gå i Vejen by. Hvor 4 tyske officerer med jernkorset på deres jakker, fyldte hele fortovet i Nørregade. Gerda Heuch ville ikke gå ud i rendestenen, så hun stillede sig op, og kiggede ind i Blomsterhandler Bills butiksvindue. De tyske officerer kom med nogle nedsættende bemærkninger til hende.
Læge Heuch fortæller også i bogen, at da Tyskerne besatte Bakkely Skole, kunne han og hans kone, der var nabo til skolen, høre tyskernes gøren og laden.
Læge Heuch startede sin lægegerning i 1925
Fru Heuch var sygeplejerske.
De boede i et idyllisk hus i Askov, og flyttede til Søndergade. Hvor der var en stor have der gik fra Bakkely skole og til Askovvej. Læge Heuch skriver om Vejens skønneste træ, Rødbøgen, der var en del af deres have. Træet er der heldigvis endnu, i 2019.
Jeg mener at det i dag er fredet.
Det står på hjørnet af Askovvej og Søndergade.
Haven blev på et tidspunkt sløjfet. Det var sikkert i forbindelse at Vejen Elektro, Søndergade 34, blev bygget sammen med lægeboligen. Hvor også den store hæk langs deres have ud mod Søndergade blev fjernet. Der blev asfalteret, og blev pakeringsplads.
Man kan læse I.C. Heuch`s bog. Folk fortæller anekdoter...

Søndergade 34, Vejen Lægebolig for læge Heuch. Ved siden af Bakkely Skole.
Skolelæge I.C. Heuch og Fru Gerda Heuch. 1975
Læge Heuch var skolelæge i mange år, til han gik på pension i 1970erne.
Læge Heuch og hans kone boede i Askov i 1938, inden de flyttede til Søndergade.
Skolelægen holdt til på det gamle Bibliotek ved Troldespringvandet. Man skulle ind på højre side af bygningen, en gang om året for at blive tjekket, om man var rask.
Jeg er forbavset over hvor lidt man efter krigen talte om sine oplevelser i Vejen by. Der har været mange der har hjulpet hvor de kunne. Men det var ikke noget man talte om.
Askov højskole var i krigens første år omdrejningspunktet for debatter omkring krigen og Tyskland. Præsten Kaj Munk, der var interesseret i den tyske politik,
var en enkelt gang på Askov Højskole, hvor T. H. Anfred var forstander. Han kom og forsvarede det gode ved Tyskland, men blev ikke godt modtaget af forsamlingen. Han var ikke velkommen, og kom aldrig mere til skolen.
Senere indså han , at han havde taget fejl, og han gik nu ind for at kæmpe mod det tyske herredømme.
Gerda og I. C. Heuch fortæller i deres bog om Vejen. Begivenheder under besættelsen, at Gerda var ude og gå i Vejen by. Hvor 4 tyske officerer med jernkorset på deres jakker, fyldte hele fortovet i Nørregade. Gerda Heuch ville ikke gå ud i rendestenen, så hun stillede sig op, og kiggede ind i Blomsterhandler Bills butiksvindue. De tyske officerer kom med nogle nedsættende bemærkninger til hende.
Læge Heuch fortæller også i bogen, at da Tyskerne besatte Bakkely Skole, kunne han og hans kone, der var nabo til skolen, høre tyskernes gøren og laden.
Læge Heuch startede sin lægegerning i 1925
Fru Heuch var sygeplejerske.
De boede i et idyllisk hus i Askov, og flyttede til Søndergade. Hvor der var en stor have der gik fra Bakkely skole og til Askovvej. Læge Heuch skriver om Vejens skønneste træ, Rødbøgen, der var en del af deres have. Træet er der heldigvis endnu, i 2019.
Jeg mener at det i dag er fredet.
Det står på hjørnet af Askovvej og Søndergade.
Haven blev på et tidspunkt sløjfet. Det var sikkert i forbindelse at Vejen Elektro, Søndergade 34, blev bygget sammen med lægeboligen. Hvor også den store hæk langs deres have ud mod Søndergade blev fjernet. Der blev asfalteret, og blev pakeringsplads.
Man kan læse I.C. Heuch`s bog. Folk fortæller anekdoter...

Jeg viste ikke at Laurits Andersen havde siddet i Sognerådet. Og  sammen med Gerda Heuch.
Laurits Andersen, Byens Hjørne er til højre.
Fra 1950erne.

Jeg viste ikke at Laurits Andersen havde siddet i Sognerådet. Og sammen med Gerda Heuch.
Laurits Andersen, Byens Hjørne er til højre.
Fra 1950erne.

Jeg viste ikke at Gerda Heuch havde været i Vejen Sogneråd.
Vejen Sogneråd
Bemærkning Stående fra venstre mod højre 1 Dahl Nielsen (arkitekt) 2 Ole Olsen (gårdejer) 3 Gerda Heuch 4 Nicolai Boye 5 ?? 6 Kr. Stampe Nielsen 7 ?? 8 Egon Hansen Siddende fra venstre mod højre 9 ?? 10 Kr. Hansen (vognmand) 11 K. Ramussen (kæmner) 12 Peter Thielsen.
Annette Hundevad.
Jeg er helt sikker på at nr. 9 er Alex Andersen .. han boede i sin tid i Vestergade nr. 24 .. hvad siger du Jens Aksel Kjær.
Jens Aksel Kjær.
Annette, du har helt ret...det er Alex Andersen.

Jeg viste ikke at Gerda Heuch havde været i Vejen Sogneråd.
Vejen Sogneråd
Bemærkning Stående fra venstre mod højre 1 Dahl Nielsen (arkitekt) 2 Ole Olsen (gårdejer) 3 Gerda Heuch 4 Nicolai Boye 5 ?? 6 Kr. Stampe Nielsen 7 ?? 8 Egon Hansen Siddende fra venstre mod højre 9 ?? 10 Kr. Hansen (vognmand) 11 K. Ramussen (kæmner) 12 Peter Thielsen.
Annette Hundevad.
Jeg er helt sikker på at nr. 9 er Alex Andersen .. han boede i sin tid i Vestergade nr. 24 .. hvad siger du Jens Aksel Kjær.
Jens Aksel Kjær.
Annette, du har helt ret...det er Alex Andersen.

Et nyt billede fra Askov.
Hvor Bager Jessens butik stadig er der helt til højre.
Bager Jessens butik Christian Jessen 26.9 1912 - 17.4 1980 Jensine Jessen 31.10. 1915 - 10.3. 1992 bagerforretningen og Cafe, den hvide bygning, som jeg tit har været inde og købe en is eller kager til søndagskaffen.
 Og  Det hvide Hus  fra 1907.
Tegnet af Frederik Appel  1884-1962  for fotograf Karl Kristensen. Han havde Atelier på Maltvej og vandt en stor sum penge i klasselotteriet, så han kunne bygge det hvide hus. Omkring 1874 byggede fotograf Karl Jørgensen  Nørreled  på Maltvej. nr. 10.
I fotoatelieret ovenpå med et stort vindue på den østvendte kvist   er mange Askovitter blevet fotograferet.
Karl Jørgensen flyttede i 1895 til Holsted og blev afløst af Karl Kristensen  der i 1907 flyttede ind i Det hvide Hus på Torvet 10-12. Dengang kostede et frimærke 15 øre i 1951. Og til højre for Det hvide hus er det Askov Møbelsnedkeri.

Et nyt billede fra Askov.
Hvor Bager Jessens butik stadig er der helt til højre.
Bager Jessens butik Christian Jessen 26.9 1912 - 17.4 1980 Jensine Jessen 31.10. 1915 - 10.3. 1992 bagerforretningen og Cafe, den hvide bygning, som jeg tit har været inde og købe en is eller kager til søndagskaffen.
Og Det hvide Hus fra 1907.
Tegnet af Frederik Appel 1884-1962 for fotograf Karl Kristensen. Han havde Atelier på Maltvej og vandt en stor sum penge i klasselotteriet, så han kunne bygge det hvide hus. Omkring 1874 byggede fotograf Karl Jørgensen Nørreled på Maltvej. nr. 10.
I fotoatelieret ovenpå med et stort vindue på den østvendte kvist er mange Askovitter blevet fotograferet.
Karl Jørgensen flyttede i 1895 til Holsted og blev afløst af Karl Kristensen der i 1907 flyttede ind i Det hvide Hus på Torvet 10-12. Dengang kostede et frimærke 15 øre i 1951. Og til højre for Det hvide hus er det Askov Møbelsnedkeri.

Hansens Hotel.

Hansens Hotel.

Lærer Alfred Sørensen. Lærer ved Bakkely Skole 1932.
,,,,,,,,,,
Lærer Sørensen boede på Askovvej nummer 3. Han kunne gå fra sin have til Bakkely Skole.
Han har sikkert været den der har været længst på Bakkely Skole. Min mor og mine Onkler havde ham også som klasselærer lige som jeg havde det fra 1953.
Det er utroligt at jeg læser at Overlærer Rasmus P. T. Rudkjøbing og Lærer Alfred L. Sørensen startede i 1938. Lærer Sørensen havde vi i naturhistorie og sang.
Jeg kan huske at vi sang Lille sommerfugl, den gang.
https://www.youtube.com/watch?v=2zkIHU6XUJA

Der var et lokale hvor vi havde Naturhistorie i, hvor den ene væg med glasskabe var fyldt med udstoppede dyr til elevernes læring. Samme lokale havde vi Lærer Svend lunde i som Fysiklærer.
Lokalet ved siden af var sanglokalet.
Ved de to lærer, Lærer Sørensen og Svend Lunde var der altid ro i lokalet. Meget ro.
Vi var en gang imellem i Lærer Sørensens have som han var meget glad for. Så sad vi på græsplænen og fik ugens lærdom om naturens vidundere lært, både om dyr og planter.
Mona Schmitt Vestergaard.
Lærer Sørensen var klasselærer for os årgang 1944. Han lærte alle i klassen- vi var måske 34 - at synge.
Dorthe Holm Jensen.
Mona Schmitt Vestergaard. Ja det var han, vi sang i kor, du var god til at synge, kan du huske at Lære Sørensen fik os til at synge i Danmark's Børne radio? De kom til Vejen og optog os, og jeg læste noget op. Jeg syntes Lære Sørensen var en dejlig lære og nogen gange inviterede han hele klassen op i hans have, jeg husker specielt det gamle birketræ.
Mona Schmitt Vestergaard.
Dorthe Holm Jensen. Ja, det var gode år, husker vi gik anemonetur til frihedskæmpernes gravsten i Grønvangskoven, lærte om fugle og planter udover dansk som han holdt meget af.
Kim Jakobsen.
Familien Øgendahl boede i nr. 1, jeg gik i klasse med Niels Øgendahl, vi havde lærer Sørensen til sang. Efter endt skolegang blev vi faktisk gode venner med lærer Sørensen. Han havde et billard bord nede i sin kælder, der fik vi lov til at spille.
Ingrid Damgaard Ebeling.
Jeg havde Rudkøbing til klasse lære og Sørensen til sang jeg gik i klasse med hans datter Else. Mit ung pigenavn var Jacobsen.
Annegrete Leth.
Dejligt at mindes en dygtig lærer. Og alle de danske sange, han lærte os - både i timerne og i fælleskoret. Næsten alle timerne startede med en lille sang, hvor han tog violinen frem og spillede til. Det skabte ro i klassen efter frikvarteret. Tror, at det er hans fortjeneste, jeg tidligt kom til at kunne lide klassisk musik. Han var god til at videreformidle sin glæde ved naturen og musikken og i de øvrige fag, jeg havde ham til klasselærer fra 1959 og til han helt sluttede omkring 1959 - 63.
Henning Lindberg.
Hej venner.
Lærer Sørensen var vor klasse lærer som
Det sidste hold, en god lærer af den gamle
Skole
Hilsen
Henning Lindberg.

Lærer Alfred Sørensen. Lærer ved Bakkely Skole 1932.
,,,,,,,,,,
Lærer Sørensen boede på Askovvej nummer 3. Han kunne gå fra sin have til Bakkely Skole.
Han har sikkert været den der har været længst på Bakkely Skole. Min mor og mine Onkler havde ham også som klasselærer lige som jeg havde det fra 1953.
Det er utroligt at jeg læser at Overlærer Rasmus P. T. Rudkjøbing og Lærer Alfred L. Sørensen startede i 1938. Lærer Sørensen havde vi i naturhistorie og sang.
Jeg kan huske at vi sang Lille sommerfugl, den gang.
https://www.youtube.com/watch?v=2zkIHU6XUJA

Der var et lokale hvor vi havde Naturhistorie i, hvor den ene væg med glasskabe var fyldt med udstoppede dyr til elevernes læring. Samme lokale havde vi Lærer Svend lunde i som Fysiklærer.
Lokalet ved siden af var sanglokalet.
Ved de to lærer, Lærer Sørensen og Svend Lunde var der altid ro i lokalet. Meget ro.
Vi var en gang imellem i Lærer Sørensens have som han var meget glad for. Så sad vi på græsplænen og fik ugens lærdom om naturens vidundere lært, både om dyr og planter.
Mona Schmitt Vestergaard.
Lærer Sørensen var klasselærer for os årgang 1944. Han lærte alle i klassen- vi var måske 34 - at synge.
Dorthe Holm Jensen.
Mona Schmitt Vestergaard. Ja det var han, vi sang i kor, du var god til at synge, kan du huske at Lære Sørensen fik os til at synge i Danmark's Børne radio? De kom til Vejen og optog os, og jeg læste noget op. Jeg syntes Lære Sørensen var en dejlig lære og nogen gange inviterede han hele klassen op i hans have, jeg husker specielt det gamle birketræ.
Mona Schmitt Vestergaard.
Dorthe Holm Jensen. Ja, det var gode år, husker vi gik anemonetur til frihedskæmpernes gravsten i Grønvangskoven, lærte om fugle og planter udover dansk som han holdt meget af.
Kim Jakobsen.
Familien Øgendahl boede i nr. 1, jeg gik i klasse med Niels Øgendahl, vi havde lærer Sørensen til sang. Efter endt skolegang blev vi faktisk gode venner med lærer Sørensen. Han havde et billard bord nede i sin kælder, der fik vi lov til at spille.
Ingrid Damgaard Ebeling.
Jeg havde Rudkøbing til klasse lære og Sørensen til sang jeg gik i klasse med hans datter Else. Mit ung pigenavn var Jacobsen.
Annegrete Leth.
Dejligt at mindes en dygtig lærer. Og alle de danske sange, han lærte os - både i timerne og i fælleskoret. Næsten alle timerne startede med en lille sang, hvor han tog violinen frem og spillede til. Det skabte ro i klassen efter frikvarteret. Tror, at det er hans fortjeneste, jeg tidligt kom til at kunne lide klassisk musik. Han var god til at videreformidle sin glæde ved naturen og musikken og i de øvrige fag, jeg havde ham til klasselærer fra 1959 og til han helt sluttede omkring 1959 - 63.
Henning Lindberg.
Hej venner.
Lærer Sørensen var vor klasse lærer som
Det sidste hold, en god lærer af den gamle
Skole
Hilsen
Henning Lindberg.

Bagermester Ove Christensen i Bageriet.
Byens brød og Cafe i dag. Hvor det dengang hed Kaffe og The huset i 1963. Signe og Ove Christensen havde i mange år bagerbutikken, som mine forældre igennem mange år handlede ved.
Flemming Juul Mortensen.
Bager Christensen der har Benny Juul Mortensen stået i lære og jeg har gået i klasse med deres søn Thomas nede på Østerbyskolen i 9 år.
I 1929 købte Julius Jensen forretningen og drev bagerforretning indtil Signe og Ove Christensen overtog den i 1961.
Gunnar Melton.
- der var dog lige bager Bjørnkilde imellem.

Bagermester Ove Christensen i Bageriet.
Byens brød og Cafe i dag. Hvor det dengang hed Kaffe og The huset i 1963. Signe og Ove Christensen havde i mange år bagerbutikken, som mine forældre igennem mange år handlede ved.
Flemming Juul Mortensen.
Bager Christensen der har Benny Juul Mortensen stået i lære og jeg har gået i klasse med deres søn Thomas nede på Østerbyskolen i 9 år.
I 1929 købte Julius Jensen forretningen og drev bagerforretning indtil Signe og Ove Christensen overtog den i 1961.
Gunnar Melton.
- der var dog lige bager Bjørnkilde imellem.

Poul Fischer Nielsen
Og så bager de bikuber - mums!

Poul Fischer Nielsen
Og så bager de bikuber - mums!

Peter Lauridsens Købmandsgård i Søndergade nr. 10. Interiør billede.
Sådan så Købmand Haagensens butik ud da jeg var lille.
Da Supermarkederne holdte sit indtog i Byerne, måtte de fleste reelle købmand dreje nøglen om. Også i Vejen der havde mange Købmandsbutikker på et tidspunkt.
Yvonne Fink.
Solgårdens købmand måtte blandt andet lukke da folk kun kom efter det de glemte i Brugsen.
Anne Grete Schlünssen.
En samfundsudvikling. Da kvinderne begyndte på arbejdsmarkedet, var der ikke længere tid til at stå i kø i butikkerne, for det var jo både hos købmanden, slagteren, mejeriet og bageren man skulle stå i kø hos.

Peter Lauridsens Købmandsgård i Søndergade nr. 10. Interiør billede.
Sådan så Købmand Haagensens butik ud da jeg var lille.
Da Supermarkederne holdte sit indtog i Byerne, måtte de fleste reelle købmand dreje nøglen om. Også i Vejen der havde mange Købmandsbutikker på et tidspunkt.
Yvonne Fink.
Solgårdens købmand måtte blandt andet lukke da folk kun kom efter det de glemte i Brugsen.
Anne Grete Schlünssen.
En samfundsudvikling. Da kvinderne begyndte på arbejdsmarkedet, var der ikke længere tid til at stå i kø i butikkerne, for det var jo både hos købmanden, slagteren, mejeriet og bageren man skulle stå i kø hos.

DSB litra MF IC3 sæt 53 som Regionaltog mod Næstved station på Køge station D. 22 juli 2022 
Navngivet

DSB litra MF IC3 sæt 53 som Regionaltog mod Næstved station på Køge station D. 22 juli 2022
Navngivet "N. Hansen Jacobsen" i Vejen 23/5-92.

Seneste kommentarer

14.11 | 08:33

Min kæreste er fra Vejen, så jeg har søgt på Vejens historie og faldt over denne hjemmeside.
Jeg har fået opgaven at videresælge en del af Karl Knudsens bryllupsgave, bord og stole. Verden er lille .

07.08 | 18:32

hej, jeg voksede op i Vejen i 1980'erne og var der i 1990'erne. Jeg har skevet mine minder på min egen hjemmeside om Ribe, som i dag er min by....
Vil I have artiklen? http://ribe.nu/?p=15570

20.07 | 18:33

Min farmor og farfar Grete og Johs. Lambæk gjorde gennem en lang årrække rent på stationen hver morgen fra kl. ca 04.00.Inden da var min farfar fiskemand, kørte med hest og isvogn rundt og solgte fisk

22.04 | 11:09

Som født i Vejen glæder jeg mig meget over dine mange fine billeder og tekster.Jeg er fra 1938 og flyttede fra byen i 1957

Del siden