Min barndom i Vejen
Da jeg startede min skoletid i Bakkely skole,1953, kom jeg hver dag forbi en gård, på Askovvej. Hvor jeg mødte min første barndomskammerat Poul Anker due. Der boede i bygningen.
Jeg har ikke set det, siden den blev nedrevet i 1959. Så det var en stor overraskelse at billedet af huset kom frem i dag. Huset lå skråt over for Alle`gade.
I 1950erne havde jeg meget glæde af min cykel. Om sommeren stod jeg tidlig op, og kørte rundt i Vejen by, før den var vågnet op. Vejen var ikke så stor den gang, så jeg kom rigtig rundt i byen, for fuld fart. Da jeg i begyndelsen fik en cykel, og var i Askov, havde jeg så meget fart på at jeg fortsatte ned af Askovvej til Allegade. Nu hjulene alligevel var igang. Sikken en energi.
Allegade.
Allegade var den allerførste gade jeg betrådte, da jeg kom ud i byen som lille. Det er et billede jeg ikke har set før i dag. Trælasthandlen ligger og fylder godt i billedet. Og de huse på venstre side er der endnu i år 2017. Til højre i baggrunden kan man se de store bøgetræer i Jyllandsgade. Det var et smukt syn når de sprang ud om foråret.
I gammel tid, inden Boulevarden kom. Kørte man over Højbro, og svingede ned, i hurtig fart ad Skovvejen. Det var den eneste
vej der var. I slutfyrrene var der marker over til Kærdalsgård, Skrænten, og stjernekvateret. Der ligger lidt af gården derovre endnu, omkranset af plejehjemmet Kærdalen. Når man kørte ned af Skovvej kom man forbi
det gamle Phønix, hvor der op til jernbanen ligger et lille stråtækt hus. Der var beboet af Direktør Rud. Frederiksen, på Phønix. En af mine mostre, var pige der i fyrrene. Det blev senere
et lille Phønix museum. Men om man kan komme derind i dag ved jeg ikke.
Der er kommet mange nye stier i dag. Så man skal have tungen lige i munden, for lige at finde ud af hvordan det nu var. Hvis man har et kort fra byen i 1940-1950`erne
vil man lettere kunne se hvordan det var, dengang. Jeg er sikker på, at man kan Google et kort frem.
Når man gik fra Skolegade, til Vestermarken ” Vestermarksvej” var der den gamle Esbjerg og Kolding vej.
Og ved siden af
Falck stationen, vejen til Vejle.
Motorvejen er af nyere forseelse, der ikke var i min barndom.
På Vestermarken lå der en lille skole. Der var fru K.Lunde lærer. Hendes mand, lærer Lunde var på Bakkely skole.
Jeg har et spændende billede, der rigtig kan få ansigt på de lærer der var dengang.
Et ungdomsbillede af dem, da lærerstaben passerede de 100 i Vejen.
1. Fru Haugstrup
Jensen
2. Frk. Ruth
Poulsen
3. Fru K. Lunde
4. Fru M. Knudsen
5. Fru M. Dalgaard
Pedersen
6. Fru Helga
Pedersen
7. Fru G. Rudkjøbing
8. Fru E.Kristensen
9. Fru M. Nielsen
10. Fru E. Johansen
11. Fru D. Steffensen
12. Fru D. Sørensen
13. Fru K.
Mortensen
14. Fru K. Olesen
15. Frk. M.
Andersen
16. Frk. E.
Pontoppidan
17. Frk. K.
Holsgaard
18. Frk. I.
Høltzermann
19. M. Mortensen
20. Henry B.
Thomsen
21. P. Hauge
22. Thor Rudkjøbing
23. Fru K. Hauge
24. Erling
Hedegaard
25. L.M. Pedersen
26. H. Haugstrup
Jensen
27. Svend Lunde
28. H. Nielsen
29. Alfred Sørensen
30. R. Kristensen
31. A.G. Johnsen
32. C.M. Olesen
33. Svend
Steffensen
34. L.E. Knudsen
35. Kr. Pedersen
Folkebladet 1948
Synes godt om
Mine Bedsteforældres hus i Allegade, var de første ture jeg kom til i min barndom. Jeg havde nogle fantastiske gode onkler, og mostre. Til jeg var 7 år, havde jeg mine bedsteforældre. Der var en indgang til huset, der hvor Ford byggede en mur op til huset. Nu ligger det som en tomt.
Huset til venstre lige efter, boede familien Toft. Og i det tredje hus boede Thea og hendes mand. Thea var rullekone.
I takt med at de nye generationer kommer, blegner minderne, og bliver til historie.
På denne side er det billeder, der var de første jeg mødte, da jeg selv kunne gå i byen, i begyndelsen af 1950erne. Jeg havde et stort kendskab til mange af forretningerne, da jeg gik byærinder for min mor.
Disse bygninger var i brug, da jeg startede mine ture i byen. Der var travlhed til det lukkede.
Her Købmandsgården ved Jyllandsgade.
Realskolen. Jyllandsgade.
Det var ikke mig forundt, at komme på realskolen. Det var en hel verden for sig selv. Når man gik forbi skolen, kunne man tit høre eleverne få undervisning. Jeg ved, der er gået mange elever på skolen, som jeg tit gik forbi. I dag er den væk, som det er gået så mange andre bygninger.
Den gamle Vejen bank. Nørregade.
Ved siden af Ahorngade. Nu står jeg ved den nye Vejen bank, ved pengeautomaterne. Til venstre var Bruun Møller`s boghandel, som jeg tit stod og kiggede ind i, de to butiks vinduer, der var. Om der var kommet nye tuchpenne til tegning. Jeg arbejdede meget i kul, og var i en forretning forleden dag, de viste ikke hvad kul var.
P. Lauritsen. Søndergade.
Senere var det K. Haagensen`s købmandsbutik. Det var den, jeg kendte den under. Der har jeg tit været inde og handle. På siden her, er der et billede af selve butikken. Jeg kan ikke huske benzinstanderen, og dog. Det er sjovt at se brolægningen på vejen, den kan jeg faktisk ikke huske.
Vejen materialhandel. Nørregade.
Var en rigtig god forretning. Når jeg skulle have hirsekobler til mine undulater, gik købmanden ned i kælderen, og fandt nogle mega store hirsekolber, der endda duftede af hirse. Ikke som i dag, hvor man får nogle i en plasticpose, der er så små og tørre, og som koster alt for meget. Det var en rigtig god forretning.
Historien om Anfredsvej.
Jeg undrede mig da Arnfredsvej dukkede op ved FDB.
J. Th. Arnfred var jo lærer og blev forstander på Askov Højskole. Men jeg slog mig til tåls med, at det var en pæn gestus af Vejen.
Nu ser jeg ,at der var en god grund til det.
Citat: Arnfred blev 1926 af FDB indvalgt i andelsudvalget og afløste året efter Anders Nielsen, Svejstrup Østergård som formand. Samme år blev han formand for FDBs repræsentantskab og havde hermed opnået to af de højeste tillidsposter i dansk andelsbevægelse.
Så nu er en af brikkerne faldet på plads, i forståelsen af min Vejen historie.
Når jeg ser billedet forstår jeg egentlig godt, at Danmark i 1970-80erne holdt op med at være et landbrugsland. Jeg går stærkt ud fra at alle byer har taget meget landbrugsjord.Og tager det stadigvæk. i 2017.
Det er lidt sjovt at se Vejen Å forløbet i baggrunden.
P. Lauritsen. Købmand.
Senere K.Haagensen.
Det er utroligt dejligt at se købmandsbutikken indefra. Dengang var det ikke selvbetjening. Alt blev vejet og målt, og kom i papirs poser. Plasticalderen kom senere.
I vinduet havde Købmand Haagensen en stor kaffemølle maskine . så det duftede af nylavet kaffe når man gik fra butikken. Dengang kunne man få kaffedåser til opbevaring, af kaffen. I dag er de i høj kurs af samlere.
Banegårdspladsen i 1950erne var et omdrejningspunkt for mig. Jeg ved ikke hvorfor, det ser mere hyggeligt ud, end i dag.
Der var en helle midt i gaden dengang, nederst i venstre side. En meterhøj gul stander, man kunne stå ved, hvis der kom trafik til og fra Banegårdspladsen.
Jeg havde en isvinter været hos æggepakkeriet i Ahornsgade og købt 20 æg. På hjemvejen, da jeg skulle ned gennem tunellen, mistede cyklen grebet på grund af isen, så jeg røg på hovedet med æggene. Så der var dømt æggekage den dag.
Jeg har skrevet om den gule helle, som man stod ved i gamle dage. Og nu har jeg fundet et billede af den. Der var trafik fra og til Banegården, og så kunne man lige stå ved hellen, hvis der kom trafik. Ved siden af Laurits Andersen tøjbutik, lå min frisør, Hans Henning Jørgensen.
I dag er det en privat parkeringsplads. 2017.
I min barndom var der danseundervisning på Hansens hotel. Det var frk. Jacobsens Danseskole. der havde børn ned til tre år. Frøken Jacobsen har jeg ikke set være med i Vejens historie. Da hun har haft en stor betydning for mange børn i Vejen, skal hun med her.
Jeg har tit tænkt på alle de gange jeg var i biografen. Den første film jeg så med mine forældre, var Nina og Frederik, der sang. Lad os flyve til en stjerne. Siden er det blevet til mange ture derned.
Martha Friis kørte biografen videre med myndig hånd.
Hun havde 4 børn, og én af dem - Frederik - blev uddannet som operatør
og kunne dermed være den, der passede maskinparken i biografen.
Dette parløb af mor og søn fortsatte i rigtig mange år - indtil ca. 1975.
Herefter fortsatte Lilly og Dan Bunk biografen indtil årtusindeskiftet,
hvor det ikke længere var rentabelt
Jeg sad altid på øverste række, i biografen. Ja der har jeg brugt mange timer. Så kom fjernsynet snigende. Og så gik biografejerne i panik. I dag 2017, er vi ikke så ops med fjernsyn, og jeg hører i radioen, at biograferne igen har fremgang.
Jeg kan ikke forstå at den skulle moderniseres dengang. Den var udmærket som den var. Og det må havde været en bekostelig affære.
De små klasser fra Bakkely og Byskolen, skulle i biografen, og se en tegnefilm. Jeg og en af mine skolekammerater ville også gerne se den, selv om vi var en 11 12 år. så vi sneg os ind, og så at inspektør Rudkøbing og hans kone var i biografen. Ups, så vi satte os på tredje række, og dukkede os. Dagen efter sagde Rudkøbing til os. Det var pænt af jer at dukke jer lidt, så de små også kunne se.
En lille historie fra dengang.
Jeg kan se at det var Dall Smidt, der er fotografen.
Min onkel Christian Rasmussen, Kedde, var i en årerække på Brønds barnevogns fabrik. Han stod for forkromningen af barnevognene`s jerndele. Der var vist ikke meget udsugning på den tid.
Senere kom han til Phønix tagpapfabrik, og endte som graver på Vejen Kirkegård, hvor han var leder i mange år, til han gik på pension. Hans kone Kaja, min tante, var også en del af personalet på kirkegården og i kirken, hvor hun var den der pyntede op i kirken til de forskellige højtider.
Øvr.t/h værkføreren, t/v Jeppesen, i kittel Pedersen
Fornikler Christian Rasmussen
Da man nåede op i 1960erne var højkonjukturen forbi. Konkurrencen bevirkede at man producerede med tab. Man prøvede forskellige tiltag, Bl.a. påtog fornikleriet sig opgaver udefra.
Det er ikke alle der er forundt at få en vej opkaldt efter sig. Men i min tid har Brøndsvej altid været der. Senere fik Forstanderen på Askov højskole, T.H.Anfred, også opkaldt en vej efter sig, Anfreds vej. Da han i perioden 1927-59 var formand for FDBs repræsentantskab. I 1930 og fyrrene, var det almindeligt at huse havde dækket murene med enten efeu eller vin. der ligger her på hjemmesiden et smukt billede af det gamle apotek, på hjørnet ned til troldespringvandet.
Dybfrostfirmaet Midtjysk Cater Frost A/S -
- overtog 1984 barnevognsfabrikkens område efter dens ophør.
Ved Ford i Søndergade,er der et skilt hvor der står Henry Fords Alle. Det er en meget lille gennemgang hvor det er sat op, og det er ikke medtaget på bykortene over Vejen.
Karen Margrethe Mejer.
Jeg gik en tur nede ved Knagmøllen, i går. Meget mudret, sumpet og én hel del oversvømmet. Jeg kan ikke rigtig huske, om jeg nogensinde før, har været ved Knagmøllen. I så fald, er det årtier siden. Møllen, og selve huset, er voldsomt forfalden. Jeg kunne ikke forestille mig, at nogen kunne bo i huset. Men det gør der. Beboer, i huset, sad i stuen, da jeg gik forbi.
Johs Laursen.
Tak for informationen Karen. Nej hvor er det trist at høre.
Lene Flink Knudsen . Ja Lene, Vejen smykker sig med lånte fjer. Måske de snart skal have en af Vejens perler fjernet fra HistorieVejen. Tænk hvad de stakkels turister må tænke.
Seneste kommentarer
14.11 | 08:33
Min kæreste er fra Vejen, så jeg har søgt på Vejens historie og faldt over denne hjemmeside.
Jeg har fået opgaven at videresælge en del af Karl Knudsens bryllupsgave, bord og stole. Verden er lille .
07.08 | 18:32
hej, jeg voksede op i Vejen i 1980'erne og var der i 1990'erne. Jeg har skevet mine minder på min egen hjemmeside om Ribe, som i dag er min by....
Vil I have artiklen? http://ribe.nu/?p=15570
20.07 | 18:33
Min farmor og farfar Grete og Johs. Lambæk gjorde gennem en lang årrække rent på stationen hver morgen fra kl. ca 04.00.Inden da var min farfar fiskemand, kørte med hest og isvogn rundt og solgte fisk
22.04 | 11:09
Som født i Vejen glæder jeg mig meget over dine mange fine billeder og tekster.Jeg er fra 1938 og flyttede fra byen i 1957