Vejen Cementvarefabrik Baungårdsvej 3. 6600 Vejen.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Niels Dam’s cementfabrik.
Jeg har desværre ikke nogen  selvoplevede historier om Vejen Cementvarefabrik, men synes at det skal med her.
Man skal helt tilbage i 1919, hvor Vejen Cementfabrik startede ved P. Billund.
og hvor Fabrikant Peter J. P. Dam, Baungaardsvej 1. startede i 1940.
Og i 1957 Formand for Dansk Arbejde: Fabrikant P. J. P. Dam, Baungaardsvej. 1.

Vejen Cementvarefabrik Baungårdsvej 3. 6600 Vejen.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Niels Dam’s cementfabrik.
Jeg har desværre ikke nogen selvoplevede historier om Vejen Cementvarefabrik, men synes at det skal med her.
Man skal helt tilbage i 1919, hvor Vejen Cementfabrik startede ved P. Billund.
og hvor Fabrikant Peter J. P. Dam, Baungaardsvej 1. startede i 1940.
Og i 1957 Formand for Dansk Arbejde: Fabrikant P. J. P. Dam, Baungaardsvej. 1.

Vejen Cementvarefabrik Baungårdsvej 3. 6600 Vejen.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Cementvarefabrikken lå
på hjørnet af Baungårdsvej og Vester Allé i 1956.
VEJEN CEMENTVAREFABRIK ApS stiftes i 1976.
I dag ligger den på Engvej 6. 6600 Vejen
Til venstre oppe i billedet er det Vejen Byskole der ligger.
Johannes Møbjerg Jacobsen. Byskolen ligger til venstre. Til højre kan man se den gamle skole på Fr. d. 7. gade.

Vejen Cementvarefabrik Baungårdsvej 3. 6600 Vejen.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Cementvarefabrikken lå
på hjørnet af Baungårdsvej og Vester Allé i 1956.
VEJEN CEMENTVAREFABRIK ApS stiftes i 1976.
I dag ligger den på Engvej 6. 6600 Vejen
Til venstre oppe i billedet er det Vejen Byskole der ligger.
Johannes Møbjerg Jacobsen. Byskolen ligger til venstre. Til højre kan man se den gamle skole på Fr. d. 7. gade.

Eddie Troelsgaard.
Et dejligt ungdomsbillede af min kære moster.
Yvonne Fink.
Jeg har fået Erna til at male min farfars barberspejl og købte også flere malede æg ved hende, så husker hende tydeligt.
Jannie Schmidt.
Mor flyttede til Lindegade efter fingrene ikke kunne mere. Fra 1964 - 1991 boede hun i Øster Allé 26, hvor fra Mor solgte æg og møbler.
Dorthe Holm Jensen.
I bought several of Erna’s
lovely hand painted eggs when I visited Vejen. I think I still have a couple in my Easter Egg box.
Margit Keissner.
Hun var en flot kvinde også op i årene.
Vi fik lidt forskellige møbler malet ved hende, har dem ikke mere men de var flotte.
Fik også tit en snak med hende nede i byen.

Eddie Troelsgaard.
Et dejligt ungdomsbillede af min kære moster.
Yvonne Fink.
Jeg har fået Erna til at male min farfars barberspejl og købte også flere malede æg ved hende, så husker hende tydeligt.
Jannie Schmidt.
Mor flyttede til Lindegade efter fingrene ikke kunne mere. Fra 1964 - 1991 boede hun i Øster Allé 26, hvor fra Mor solgte æg og møbler.
Dorthe Holm Jensen.
I bought several of Erna’s
lovely hand painted eggs when I visited Vejen. I think I still have a couple in my Easter Egg box.
Margit Keissner.
Hun var en flot kvinde også op i årene.
Vi fik lidt forskellige møbler malet ved hende, har dem ikke mere men de var flotte.
Fik også tit en snak med hende nede i byen.

Postkort af Vejen Kirke set fra Nørregade.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Et nyt flot billede fra Vejen Kirke.
Vejens nye kirke er opført under ledelse af arkitekt Vilhelm Ahlmann og indviet 20. december 1896.
 Nørregade 98  er det Sognegården der er nu, tidligere boede Pottemager Niels Jensen der. Carl Hans Madsen der havde Madsens Møbler solgte i 1991 til Vejen Menighedsråd.
Carl Hans Madsen  havde også møbelbutik på venstre side af kirken Nørregade 100 , som han købte i 1947 indtil da havde det vist blot været til beboelse - dette solgte han også i 1991 til Menighedsrådet.
Til venstre er huset før kirkegården, der boede Karetmager Jensens og deres datter Olga der var frisørelev   og kom senere til  frisør Stuhr, frisør i København, og var der helt indtil hun gik på pension.

Postkort af Vejen Kirke set fra Nørregade.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Et nyt flot billede fra Vejen Kirke.
Vejens nye kirke er opført under ledelse af arkitekt Vilhelm Ahlmann og indviet 20. december 1896.
Nørregade 98 er det Sognegården der er nu, tidligere boede Pottemager Niels Jensen der. Carl Hans Madsen der havde Madsens Møbler solgte i 1991 til Vejen Menighedsråd.
Carl Hans Madsen havde også møbelbutik på venstre side af kirken Nørregade 100 , som han købte i 1947 indtil da havde det vist blot været til beboelse - dette solgte han også i 1991 til Menighedsrådet.
Til venstre er huset før kirkegården, der boede Karetmager Jensens og deres datter Olga der var frisørelev og kom senere til frisør Stuhr, frisør i København, og var der helt indtil hun gik på pension.

Skovvej 33, Vejen set fra vest.
Fotograf  Bent Schmidt Jørgensen 
  Rosengade 54, Vejen.
,,,,,,,,,,,,,,,
Sådan husker jeg Skovvejen.
Med direktør Rud. Frederiksens idylliske hus nummer 33, der er her endnu.
Direktør R. Frederiksen havde ikke langt til sit arbejde på Phønix.
Huset overfor husker jeg også. 
Det var der hvor man havde meget fart på cyklen der startede oppe på Højbro. Det må være et ældre billede da der ikke er asfalteret på Skovvejen endnu. Det var i 1953 at Højbro og Skovvej  blev asfalteret. Året hvor jeg startede i første klasse på Bakkely Skole.

Skovvej 33, Vejen set fra vest.
Fotograf Bent Schmidt Jørgensen
Rosengade 54, Vejen.
,,,,,,,,,,,,,,,
Sådan husker jeg Skovvejen.
Med direktør Rud. Frederiksens idylliske hus nummer 33, der er her endnu.
Direktør R. Frederiksen havde ikke langt til sit arbejde på Phønix.
Huset overfor husker jeg også.
Det var der hvor man havde meget fart på cyklen der startede oppe på Højbro. Det må være et ældre billede da der ikke er asfalteret på Skovvejen endnu. Det var i 1953 at Højbro og Skovvej blev asfalteret. Året hvor jeg startede i første klasse på Bakkely Skole.

Vejen kirkegård ligger lige over for kirken mellem Nørregade og Vester Allé. Den ældste del af kirkegården har været egnens gravplads i mere end 800 år, og fra slutningen af 1200-tallet til 1896 lå der en kirke midt på kirkegården. Man kan stadig se, hvor den gamle kirke har ligget, da grundplanen er markeret vha. en lav hæk. Den sidste del af kirkegården er indviet i 1989 og er en moderne parkkirkegård med græs og fællesbeplantning.

Vejen kirkegård ligger lige over for kirken mellem Nørregade og Vester Allé. Den ældste del af kirkegården har været egnens gravplads i mere end 800 år, og fra slutningen af 1200-tallet til 1896 lå der en kirke midt på kirkegården. Man kan stadig se, hvor den gamle kirke har ligget, da grundplanen er markeret vha. en lav hæk. Den sidste del af kirkegården er indviet i 1989 og er en moderne parkkirkegård med græs og fællesbeplantning.

Direktør Rud. Frederiksen, Phønix Tagpapfabrik.
,,,,,,,,,,,,,,,,
På Skovvejen ligger der stadig Direktør Rudolf Frederiksens smukke stråtækte hus, op til baneskinnerne. Efter Rudolf Frederiksen og hans kone flyttede blev huset brugt som museum om Phønix.
Han blev i 1957 direktør efter Marius Koed, på Phønix tagpapfabrik. Rudolf Frederiksen fratrådte som direktør med udgangen af 1973.
Jørgen Tveen.
Frederiksen var administrerende direktør ved min ansættelse den 1. juli 1968. Jeg kan fortælle en lille kuriosum. Alle funktionærer i Phønix havde et entydigt forkortelse af navnet. En del havde 3 bogstaver i denne betegnelse. Nogle havde kun 2 bogstaver, men kun men kun en person havde et bogstav. Det var Rud. Frederiksen. Nemlig “F”. Jeg er ikke klar over, hvorvidt denne skik anvendes endnu. Den ny røde administrationsbygning blev taget i brug, samme dato, som jeg startede.

Direktør Rud. Frederiksen, Phønix Tagpapfabrik.
,,,,,,,,,,,,,,,,
På Skovvejen ligger der stadig Direktør Rudolf Frederiksens smukke stråtækte hus, op til baneskinnerne. Efter Rudolf Frederiksen og hans kone flyttede blev huset brugt som museum om Phønix.
Han blev i 1957 direktør efter Marius Koed, på Phønix tagpapfabrik. Rudolf Frederiksen fratrådte som direktør med udgangen af 1973.
Jørgen Tveen.
Frederiksen var administrerende direktør ved min ansættelse den 1. juli 1968. Jeg kan fortælle en lille kuriosum. Alle funktionærer i Phønix havde et entydigt forkortelse af navnet. En del havde 3 bogstaver i denne betegnelse. Nogle havde kun 2 bogstaver, men kun men kun en person havde et bogstav. Det var Rud. Frederiksen. Nemlig “F”. Jeg er ikke klar over, hvorvidt denne skik anvendes endnu. Den ny røde administrationsbygning blev taget i brug, samme dato, som jeg startede.

Erna Schmidt, Øster Alle 26, Vejen Foto, konen med æggene.
Hanna Grethe Mailand Nielsen.
Har 2 af disse sæt hængende.

Erna Schmidt, Øster Alle 26, Vejen Foto, konen med æggene.
Hanna Grethe Mailand Nielsen.
Har 2 af disse sæt hængende.

Sådan så det ud da jeg startede i Bakkely Skole i 1953.
Ja der var ikke lyskryds ved enden af Askovvej og ud til Søndergade.
De to huse til venstre op af Askovvej er der, og på hjørnet af Askovvej og Allegade er det Kristian P. Petersen`  hus og værksted, med en sort træbygning i nummer 23     i Allegade, hvor jeg i min barndom var inde for at købe lister til mine mange drager der blev sat op på Grønvangs marker. De blev savet ud af en drabelig rundsav, som jeg stod på tilbørlig afstand fra.
 Karetmager P. Petersen var fodboldspiller på førsteholdet i sin ungdom i Vejen.
Da jeg startede mine gåture ned til mine bedsteforældre i Allegade 17, kom jeg forbi hans hus der lå på hjørnet af Allegade og Askovvej. Der var et mærkeligt køretøj der i mange år var en kilde til forundring hos mig.
Siden fik jeg at vide at det var en Gig.
Gig,   tohjulet personvogn  til en hest som trækker den.
Da jeg startede mine ture derned i slutfyrrene var møllen og skorstenen væk. Så det er først i dag at jeg ser hvad der har været.
Huset oppe til venstre er mine bedsteforældres hus nr. 17.  Magrethe og Christian Rasmussen. 
Tilbage ved Ford ligger Læge I. C. Heuch  Bolig der havde en meget flot have, der senere blev til en parkeringsplads.
  Her kan jeg i 2020 for første gang nogensinde se Ole Haagensens villa i Søndergade fra havesiden fra 1949. nede til højre hjørne.
Det har været et   meget flot hus i sine velmagtsdage, og sikke en flot have idyl. Der var mange træer dengang, som en naturlig del af bybilledet. Haven er meget større end jeg har forestillet mig den.
Frank Nielsen. Deres svigersøn Frode Pedersen tager noget af et indhug af deres have, da han bygger hus og garage til hans vognmands forretning en gang i 60` erne.
Fru  Inger Marie Haagensen boede alene i huset i mange år, og kom godt op i årene.
Nede i venstre hjørne er det   Conrad P. Møller & Søn. Autohandel.
Det tredje hus ned af Søndergade er  det gartner Falk. Jeg var inde hos ham for at købe persille, så siger han jeg har desværre ikke mere, og dog vent lige et øjeblik. Så gik han ud i sin have og plukkede frisk persille til mig.
Og ved siden af ligger lidt tilbage Grotten, der var en aflægger af Bagermester Hans Sørensen i Nørregade.
Den lange sorte bygning  oppe til højre i billedet var Trælasten der fyldte hele den ene side af Allegade, ned til Jyllandsgade.
Ulla Hübertz Madsen skriver.
I nr. 2 fra Ford er jeg født . Stien mellem gartner Falck og huset føre op til min fars værksted, hvor han sprøjtemalede biler for Ford.

Sådan så det ud da jeg startede i Bakkely Skole i 1953.
Ja der var ikke lyskryds ved enden af Askovvej og ud til Søndergade.
De to huse til venstre op af Askovvej er der, og på hjørnet af Askovvej og Allegade er det Kristian P. Petersen` hus og værksted, med en sort træbygning i nummer 23 i Allegade, hvor jeg i min barndom var inde for at købe lister til mine mange drager der blev sat op på Grønvangs marker. De blev savet ud af en drabelig rundsav, som jeg stod på tilbørlig afstand fra.
Karetmager P. Petersen var fodboldspiller på førsteholdet i sin ungdom i Vejen.
Da jeg startede mine gåture ned til mine bedsteforældre i Allegade 17, kom jeg forbi hans hus der lå på hjørnet af Allegade og Askovvej. Der var et mærkeligt køretøj der i mange år var en kilde til forundring hos mig.
Siden fik jeg at vide at det var en Gig.
Gig, tohjulet personvogn til en hest som trækker den.
Da jeg startede mine ture derned i slutfyrrene var møllen og skorstenen væk. Så det er først i dag at jeg ser hvad der har været.
Huset oppe til venstre er mine bedsteforældres hus nr. 17. Magrethe og Christian Rasmussen.
Tilbage ved Ford ligger Læge I. C. Heuch Bolig der havde en meget flot have, der senere blev til en parkeringsplads.
Her kan jeg i 2020 for første gang nogensinde se Ole Haagensens villa i Søndergade fra havesiden fra 1949. nede til højre hjørne.
Det har været et meget flot hus i sine velmagtsdage, og sikke en flot have idyl. Der var mange træer dengang, som en naturlig del af bybilledet. Haven er meget større end jeg har forestillet mig den.
Frank Nielsen. Deres svigersøn Frode Pedersen tager noget af et indhug af deres have, da han bygger hus og garage til hans vognmands forretning en gang i 60` erne.
Fru Inger Marie Haagensen boede alene i huset i mange år, og kom godt op i årene.
Nede i venstre hjørne er det Conrad P. Møller & Søn. Autohandel.
Det tredje hus ned af Søndergade er det gartner Falk. Jeg var inde hos ham for at købe persille, så siger han jeg har desværre ikke mere, og dog vent lige et øjeblik. Så gik han ud i sin have og plukkede frisk persille til mig.
Og ved siden af ligger lidt tilbage Grotten, der var en aflægger af Bagermester Hans Sørensen i Nørregade.
Den lange sorte bygning oppe til højre i billedet var Trælasten der fyldte hele den ene side af Allegade, ned til Jyllandsgade.
Ulla Hübertz Madsen skriver.
I nr. 2 fra Ford er jeg født . Stien mellem gartner Falck og huset føre op til min fars værksted, hvor han sprøjtemalede biler for Ford.

Margith Rahbek Dam skriver.
Mogens Bjerg Sørensen. Her boede vi som børn, og vores far Preben Bjerg Sørensen var bilsælger hos Ford.
,,,,,,,,,,,
De to huse op mod Allegade, hvor det var Kristian P. Petersen`  hus og værksted, med den sorte træbygning som værksted i nummer 23. i Allegade der havde et flot stengærde fra huset til venstre og op til nummer 23.
Det var Kristian P. Petersen` kone som jeg desværre ikke husker navnet på, der stod for haven.

Margith Rahbek Dam skriver.
Mogens Bjerg Sørensen. Her boede vi som børn, og vores far Preben Bjerg Sørensen var bilsælger hos Ford.
,,,,,,,,,,,
De to huse op mod Allegade, hvor det var Kristian P. Petersen` hus og værksted, med den sorte træbygning som værksted i nummer 23. i Allegade der havde et flot stengærde fra huset til venstre og op til nummer 23.
Det var Kristian P. Petersen` kone som jeg desværre ikke husker navnet på, der stod for haven.

Askovvej 27 6600 Vejen Villa under opførelse til bibliotekar H. Drewsen. Arbejdet udføres af murermester K.H. Knudsen
Årstal 1933. 
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Mine forældre boede ved siden af Bibliotekar Drewsen i 36 år. 
Jeg har altid troet at Drewsens hus var bygget først, men kan se på billederne at Bakkehuset nr. 29 lige var det først byggede.

Askovvej 27 6600 Vejen Villa under opførelse til bibliotekar H. Drewsen. Arbejdet udføres af murermester K.H. Knudsen
Årstal 1933.
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Mine forældre boede ved siden af Bibliotekar Drewsen i 36 år.
Jeg har altid troet at Drewsens hus var bygget først, men kan se på billederne at Bakkehuset nr. 29 lige var det først byggede.

Karl Knudsen.
Dejligt billede Johannes - men hvorfor står originalen af Vejen Trolden ved Jesus kirken i København, og vi andre må nøjes med kopien ?
,,,,,,,,,
 Trolden ved Jesuskirken - 2015 - Foto: Claus Ib Olsen.
En Trold, der vejrer Kristenkød
Trolde og overtro.
Under et ophold i Danmark i 1896 skabte Hansen Jacobsen - i et kælderrum under Statens Museum for Kunst i København - en vred og vild trold. Den har fået færden af et kristent menneske og sniger sig nu frem for at slå en klo i ham. Trolde hører til i den folkelige overtro, der på Hansen Jacobsens tid endnu var meget levende. Landskabet blev i historier og eventyr befolket med trolde, nisser og spøgelser, der altid enten direkte bekæmpede kristendommen, eller hjalp hvor bønner ikke helt slog til.
Skulpturen Trold, der vejrer kristenblod (også kaldet Trold, der lugter menneskekød) er skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941).
Gipsudgaven blev udstillet på Charlottenborg Forårsudstilling 1897.
Bronzeudgaven blev købt af Carl Jacobsen i 1901, efter han havde set den på en separat-udstilling af Niels Hansen Jacobsen.  Bronzeudgaven blev købt af Carl Jacobsen i 1901, efter han havde set den på en separat-udstilling af Niels Hansen Jacobsen. Skulpturen stod på pladsen foran Jesuskirken. Det var dog for meget for nogle; derfor blev den flyttet til Glyptotekshaven. I forbindelse med Ny Carlsbergfondets 100 års jubilæum ville menighedsrådet have skulpturen tilbage til kirkepladsen, men da Glyptoteket ikke ville af med den, blev der lavet en kopi, som blev opstillet foran kirken i 2002.
I 1923 blev der opstillet en kopi foran Kunstmuseet i Vejen som en del af Troldespringvandet. Det er i øvrigt denne kopi, som kaldes Trold, der lugter menneskekød, i Weilbachs Leksikon.

Karl Knudsen.
Dejligt billede Johannes - men hvorfor står originalen af Vejen Trolden ved Jesus kirken i København, og vi andre må nøjes med kopien ?
,,,,,,,,,
Trolden ved Jesuskirken - 2015 - Foto: Claus Ib Olsen.
En Trold, der vejrer Kristenkød
Trolde og overtro.
Under et ophold i Danmark i 1896 skabte Hansen Jacobsen - i et kælderrum under Statens Museum for Kunst i København - en vred og vild trold. Den har fået færden af et kristent menneske og sniger sig nu frem for at slå en klo i ham. Trolde hører til i den folkelige overtro, der på Hansen Jacobsens tid endnu var meget levende. Landskabet blev i historier og eventyr befolket med trolde, nisser og spøgelser, der altid enten direkte bekæmpede kristendommen, eller hjalp hvor bønner ikke helt slog til.
Skulpturen Trold, der vejrer kristenblod (også kaldet Trold, der lugter menneskekød) er skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941).
Gipsudgaven blev udstillet på Charlottenborg Forårsudstilling 1897.
Bronzeudgaven blev købt af Carl Jacobsen i 1901, efter han havde set den på en separat-udstilling af Niels Hansen Jacobsen. Bronzeudgaven blev købt af Carl Jacobsen i 1901, efter han havde set den på en separat-udstilling af Niels Hansen Jacobsen. Skulpturen stod på pladsen foran Jesuskirken. Det var dog for meget for nogle; derfor blev den flyttet til Glyptotekshaven. I forbindelse med Ny Carlsbergfondets 100 års jubilæum ville menighedsrådet have skulpturen tilbage til kirkepladsen, men da Glyptoteket ikke ville af med den, blev der lavet en kopi, som blev opstillet foran kirken i 2002.
I 1923 blev der opstillet en kopi foran Kunstmuseet i Vejen som en del af Troldespringvandet. Det er i øvrigt denne kopi, som kaldes Trold, der lugter menneskekød, i Weilbachs Leksikon.

Huset til venstre har Kirsten og Poul van Oosterhout boet i. Og bag husene er det Askov forsøgsstation.
Jeg håber at det retter lidt op på fejlen at det er to huse og ikke det samme som jeg fik skrevet.
Der står om det hvide hus.
Når man gik til Askov fra Vejen, var det første hus man stødte på Nedergaards hus, på Askovvej.
Det var et smukt og velholdt hus, og er det også i dag 2020.
Nedergaard arbejdede på Phønix Tagpapfabrik, på kontoret i mange år.
Nedergaard, som jeg ikke kan finde noget om. Han og hans kone byggede et anneks til deres hus så Nedergaards kones mor kunne bo der. Bygningen bag ved huset ud mod marken.
Nedergaards ene datter blev gift med Hasse Haugaards yngre bror Paul. Hasse Haugaard var Journalist på Politiken. De slog sig ned på landet hvor de lavede smykker. Haugaard var jo direktør på Ford.
Knud Dunkjaer Andersen.
Huset var beboet af ingeniør Nedergård havde to døtre den ene gift med Paul Haugård kunstner med bopæl i Fåborg.
Uffe Nørgaard.
Knud Dunkjaer Andersen. Poul og Anne Haugaard var begge kendte og meget accepterede kunstnere i Faaborg. Poul som kunsthåndværker med produktioner til de store modehuse i Paris. Anne en meget anerkendt portrætfotograf - Faaborg Museum udgav for nogle få år siden en bog med hendes portrætter af Faaborg-personligheder (105 Faaborgportrætter).

Huset til venstre har Kirsten og Poul van Oosterhout boet i. Og bag husene er det Askov forsøgsstation.
Jeg håber at det retter lidt op på fejlen at det er to huse og ikke det samme som jeg fik skrevet.
Der står om det hvide hus.
Når man gik til Askov fra Vejen, var det første hus man stødte på Nedergaards hus, på Askovvej.
Det var et smukt og velholdt hus, og er det også i dag 2020.
Nedergaard arbejdede på Phønix Tagpapfabrik, på kontoret i mange år.
Nedergaard, som jeg ikke kan finde noget om. Han og hans kone byggede et anneks til deres hus så Nedergaards kones mor kunne bo der. Bygningen bag ved huset ud mod marken.
Nedergaards ene datter blev gift med Hasse Haugaards yngre bror Paul. Hasse Haugaard var Journalist på Politiken. De slog sig ned på landet hvor de lavede smykker. Haugaard var jo direktør på Ford.
Knud Dunkjaer Andersen.
Huset var beboet af ingeniør Nedergård havde to døtre den ene gift med Paul Haugård kunstner med bopæl i Fåborg.
Uffe Nørgaard.
Knud Dunkjaer Andersen. Poul og Anne Haugaard var begge kendte og meget accepterede kunstnere i Faaborg. Poul som kunsthåndværker med produktioner til de store modehuse i Paris. Anne en meget anerkendt portrætfotograf - Faaborg Museum udgav for nogle få år siden en bog med hendes portrætter af Faaborg-personligheder (105 Faaborgportrætter).

Askovvej 27 6600 Vejen Villa under opførelse til bibliotekar H. Drewsen. Arbejdet udføres af murermester K.H. Knudsen.
Årstal 1933.  
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Lili Overby Rasmussen skriver om Bakkehuset.
Hej, Johs.
Jeg kender godt huset. Før din tid i huset var vi til tøndeslagning der hos to drenge, Jesper og Torben Knudsen. Jeg gik i klasse med Asta Drewsen, og vi kælkede og stod på ski på marken ved siden af deres hus dengang. Jeg boede Gunnarsvej 2, min søster hed Bente. Venlig hilsen Lili Overby.
Hans og Else Drewsen havde 4 drenge og en pige Asta.  Der alle var gennem musikalske lige som Drewsen der har spillet i det kongelige kapel. Asta har i mange år været kirkemusiker. Og så var der Svend og Johannes der var tvillinger. Hvor Svend har siddet nede på det første kommunekontor ved Troldespringvandet. Og Gunner der rejste til Sverige.
Da jeg var meget lille var der meget sne dengang. Jeg husker at Svend og Johannes lavede snemænd over på den anden side af Askovvej, på Grønvangs mark.

Askovvej 27 6600 Vejen Villa under opførelse til bibliotekar H. Drewsen. Arbejdet udføres af murermester K.H. Knudsen.
Årstal 1933.
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Lili Overby Rasmussen skriver om Bakkehuset.
Hej, Johs.
Jeg kender godt huset. Før din tid i huset var vi til tøndeslagning der hos to drenge, Jesper og Torben Knudsen. Jeg gik i klasse med Asta Drewsen, og vi kælkede og stod på ski på marken ved siden af deres hus dengang. Jeg boede Gunnarsvej 2, min søster hed Bente. Venlig hilsen Lili Overby.
Hans og Else Drewsen havde 4 drenge og en pige Asta. Der alle var gennem musikalske lige som Drewsen der har spillet i det kongelige kapel. Asta har i mange år været kirkemusiker. Og så var der Svend og Johannes der var tvillinger. Hvor Svend har siddet nede på det første kommunekontor ved Troldespringvandet. Og Gunner der rejste til Sverige.
Da jeg var meget lille var der meget sne dengang. Jeg husker at Svend og Johannes lavede snemænd over på den anden side af Askovvej, på Grønvangs mark.

Jeg fik en køretur forleden dag og så Læge I. C. Heuch`s Blodbøg som han var meget glad for. Den står flot endnu, og jeg kunne fortælle at den også er fredet. Den er på hjørnet af Askovvej og Søndergade forneden i billedet.
Lærerinde Mary Johansen, Bakkely Skole, boede til venstre for blodbøgen ved huset hvor man kan se det mørke tag forneden i billedet.
Jeg har haft billedet oppe før men synes at jeg lige ville fortælle om huset helt til venstre i billedet forneden, ved siden af Ford.
Der var to huse op af Askovvej hvor man kan se det første her.
Oppe til venstre er det Vejen Trælasthandel der fyldte det meste at Allegade.
Plantagevej er ikke blevet udvidet endnu den ligger til højre ved de store træer der også er blodbøg.
Ulla Hübertz Madsen skriver.
I nr. 2 fra Ford er jeg født . Stien mellem gartner Falck og huset føre op til min fars værksted, hvor han sprøjtemalede biler for Ford.
Ved Ford hvor benzinstanderne står er der til venstre for dem, en lille bygning der brændte i 1955. Vi var i skole og kunne høre brandbilerne stoppe op tæt ved skolen.
Morthen Ørum.
Nederst i billedet, er det ikke p pladsen ved Vejen Elektro ? Og var det ikke en Teilmann der havde det ? Jeg mener at kunne huske det, for det var der vi lærlinge fra LKJ Biler blev sendt hen med generatorer og startere der skulle laves.
Johs Laursen.
Morthen Ørum. Ja det er rigtig Morthen, Vejen Elektro kom efter Læge I. C. Heuch flyttede til Askovvej. Her på billedet er Vejen Elektro ikke blevet bygget endnu.
Egon Dall Jørgensen.
Morthen Ørum. Mener han hed Møller og sønnen Jørgen overtog det.
Johs Laursen.
Egon Dall Jørgensen Ja det er rigtig Egon. Fru bagermester Møller i Søndergade blev gift med Møller fra Vejen Elektro, da hendes mand døde alt for tidlig.

Jeg fik en køretur forleden dag og så Læge I. C. Heuch`s Blodbøg som han var meget glad for. Den står flot endnu, og jeg kunne fortælle at den også er fredet. Den er på hjørnet af Askovvej og Søndergade forneden i billedet.
Lærerinde Mary Johansen, Bakkely Skole, boede til venstre for blodbøgen ved huset hvor man kan se det mørke tag forneden i billedet.
Jeg har haft billedet oppe før men synes at jeg lige ville fortælle om huset helt til venstre i billedet forneden, ved siden af Ford.
Der var to huse op af Askovvej hvor man kan se det første her.
Oppe til venstre er det Vejen Trælasthandel der fyldte det meste at Allegade.
Plantagevej er ikke blevet udvidet endnu den ligger til højre ved de store træer der også er blodbøg.
Ulla Hübertz Madsen skriver.
I nr. 2 fra Ford er jeg født . Stien mellem gartner Falck og huset føre op til min fars værksted, hvor han sprøjtemalede biler for Ford.
Ved Ford hvor benzinstanderne står er der til venstre for dem, en lille bygning der brændte i 1955. Vi var i skole og kunne høre brandbilerne stoppe op tæt ved skolen.
Morthen Ørum.
Nederst i billedet, er det ikke p pladsen ved Vejen Elektro ? Og var det ikke en Teilmann der havde det ? Jeg mener at kunne huske det, for det var der vi lærlinge fra LKJ Biler blev sendt hen med generatorer og startere der skulle laves.
Johs Laursen.
Morthen Ørum. Ja det er rigtig Morthen, Vejen Elektro kom efter Læge I. C. Heuch flyttede til Askovvej. Her på billedet er Vejen Elektro ikke blevet bygget endnu.
Egon Dall Jørgensen.
Morthen Ørum. Mener han hed Møller og sønnen Jørgen overtog det.
Johs Laursen.
Egon Dall Jørgensen Ja det er rigtig Egon. Fru bagermester Møller i Søndergade blev gift med Møller fra Vejen Elektro, da hendes mand døde alt for tidlig.

Vejen Arkiv.
 Luftfotografi af købmand Søren Thuesen Lynggaards købmandshandel Frederik  7.'s gade, Vejen.
Bemærkning Købmand Søren Thuesen Lynggaards købmandshandel lå ved Vejen Bykro. Garagen ved siden af butikken var udlejet til vejvæsenet, rutebiler mm. En plejedatter overtog huset. Tidligere var ejendommen ejet af købmand Dallskjold.
Luftfoto, Højstrupvej 75 Brh., København.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
 Chalina Lynggaard skriver.
Hej, det bliver vist en lang historie, jeg vil gerne starte med det billede du havde med købmanden på hjørnet af Øster Alle Frederik d. 7’s Gade. Så kom den nye hovedvej til at gå bag fars butik og kro. Det var hovedvej 1a der gik fra Rådhuset i København til Esbjerg. Så fandt kommunen på at flytte den store Kongen sten længere nedad. Der havde været et fuld stop fra Øster Alle, Frederik d. 7’s Gade ud på hovedvejen, så åbnede man mere fra Frederik d. 7’s Gade. Og lukkede Borgergade i bunden til den nye hovedvej. Jeg håber du kan følge med mig. Så til pakhuset det havde Ribe Amts vejvæsen til huse da jeg var barn, og de havde lagerplads bag ved med meget forureningen som vi måtte rense op på i 2006 ca. Selve pakhuset har vist ikke været i brug som. Så den siden  Dallskjold tid, som min far købte af, men jeg har lige set alle købs papirerne, dem er der nok ingen der har interesse i. l min barndom kaldte vi marken bag ved, markedspladsen det var marked en gang om året, der blev solgt køer heste og meget andet der kom mange ind i butikken og købte piske jeg lærte også at slå et rigtig godt knæk med pisken, men i min eller tidligste barndom var det strengt forbudt for mig at gå udenfor, min mor var så bange at der skulle komme løbske heste, med alt det der hørte med.
Den nye garage blev bygget ca. i 1958 næsten samtidigt med at hovedvejen blev lavet. Og så kom rutebilerne, først kom Haderslev derefter Vejle, to hver sted, jeg har mange billeder fra marked dagene, men der med at lægge dem ind det er straks meget værre.

Vejen Arkiv.
Luftfotografi af købmand Søren Thuesen Lynggaards købmandshandel Frederik 7.'s gade, Vejen.
Bemærkning Købmand Søren Thuesen Lynggaards købmandshandel lå ved Vejen Bykro. Garagen ved siden af butikken var udlejet til vejvæsenet, rutebiler mm. En plejedatter overtog huset. Tidligere var ejendommen ejet af købmand Dallskjold.
Luftfoto, Højstrupvej 75 Brh., København.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Chalina Lynggaard skriver.
Hej, det bliver vist en lang historie, jeg vil gerne starte med det billede du havde med købmanden på hjørnet af Øster Alle Frederik d. 7’s Gade. Så kom den nye hovedvej til at gå bag fars butik og kro. Det var hovedvej 1a der gik fra Rådhuset i København til Esbjerg. Så fandt kommunen på at flytte den store Kongen sten længere nedad. Der havde været et fuld stop fra Øster Alle, Frederik d. 7’s Gade ud på hovedvejen, så åbnede man mere fra Frederik d. 7’s Gade. Og lukkede Borgergade i bunden til den nye hovedvej. Jeg håber du kan følge med mig. Så til pakhuset det havde Ribe Amts vejvæsen til huse da jeg var barn, og de havde lagerplads bag ved med meget forureningen som vi måtte rense op på i 2006 ca. Selve pakhuset har vist ikke været i brug som. Så den siden Dallskjold tid, som min far købte af, men jeg har lige set alle købs papirerne, dem er der nok ingen der har interesse i. l min barndom kaldte vi marken bag ved, markedspladsen det var marked en gang om året, der blev solgt køer heste og meget andet der kom mange ind i butikken og købte piske jeg lærte også at slå et rigtig godt knæk med pisken, men i min eller tidligste barndom var det strengt forbudt for mig at gå udenfor, min mor var så bange at der skulle komme løbske heste, med alt det der hørte med.
Den nye garage blev bygget ca. i 1958 næsten samtidigt med at hovedvejen blev lavet. Og så kom rutebilerne, først kom Haderslev derefter Vejle, to hver sted, jeg har mange billeder fra marked dagene, men der med at lægge dem ind det er straks meget værre.

Et flot billede fra der var engang.
Hvor alle husene og bygningerne stadig stod som jeg kunne huske det fra da jeg var lille.
Hvor Østeralle støder op til Mindestenen for Frederik VII. Og hvor Frederik d. 7's Gade går op i midten af billedet til Nørregade og op ad Baungaardsvej forbi Byskolen.
Den sidste gade ved Vejen Gæstgivergaard er Gadeparti fra Borgergade, Vejen Bygningen til venstre opførtes i 1862 af købmand Winding til beboelse og forretning. Blev nedrevet for at give plads til beskyttede boliger ved Egely i 1974. h.h. Borgergade 8 og 10.
Nederst til venstre er det Købmand Rasmus Larsen  købmandshandel (korn og foderstof) Fr. D. 7`∩s gade 17, Borgergade, startede forretningen omkring 1800. Købmand Lundager  startede forretningen i 1862 til 1874.
Siden kom P. Lauridsen til i 1922-1923.
og Købmand J. P. Dalsskjold, Borgergade i 1923-1938. 
Og som den sidste Søren Thuesen Lynggaard, Fr. d. 7's Gade 17, 1932-1971. Nederst i billedet til højre   ligger Gæstgivergården og til  højre hestestalden, og en sti til Præstevænget.
Så ligger der Thuesen Lynggaards købmandsbutik, og så P. Lauridsen der havde forretningen 1922-23.
Der var koloniallager med benzin, olie, kul og koks. Garagen ved siden af butikken var udlejet til vejvæsenet, rutebiler mm.
På hjørnet af Øster Alle og Frederiks Den 7.Gade ligger den tidligere svinestald til Vejengaard. Ejendommen, som er beliggende i Øster Allé, tilhører købmand Willy Theede. 
 Ellen Damm havde brødudsalg ind til højre ved den lille købmandsbutik ved gavlen ved svinestalden. Jeg mener at Købmand Willy Theede overtog forretningen i nogle år, indtil han byggede sin store Købmandsbutik dernede.
Willy Theede Byggede sin privatvilla ved siden af Købmandsbutikken i Øster Alle, der står flot endnu.
Der var ikke tænkt på Købmand Willy Theedes butik endnu. Vejengaard`s svinestald blev nedlagt 1975.
På venstre side af Øster Alle ligger Krogaarden, der ligger på hjørnet Østergade og Frederik Den 7.Gade. Krogaarden og Vejengaard er den samme gård, der havde P. Skov produkthandel der i en del år.
Jeg kunne godt tænke mig at man flyttede Mindestenen for Frederik VII     lidt frem til den plads hvor den stod, og satte to tre bænke dernede på græsstykket. Og lavede det til et lille hyggeligt sted. Og selvfølgelig rensede den for grønalger og malede bogstaverne op igen. Men måske Vejen kommune ikke har råd til det ?
Ja så er det Skolegade oppe i højre side af billedet.
Og til  venstre ved Øster Alle er det Thomsens vej der går op i billedet.

Et flot billede fra der var engang.
Hvor alle husene og bygningerne stadig stod som jeg kunne huske det fra da jeg var lille.
Hvor Østeralle støder op til Mindestenen for Frederik VII. Og hvor Frederik d. 7's Gade går op i midten af billedet til Nørregade og op ad Baungaardsvej forbi Byskolen.
Den sidste gade ved Vejen Gæstgivergaard er Gadeparti fra Borgergade, Vejen Bygningen til venstre opførtes i 1862 af købmand Winding til beboelse og forretning. Blev nedrevet for at give plads til beskyttede boliger ved Egely i 1974. h.h. Borgergade 8 og 10.
Nederst til venstre er det Købmand Rasmus Larsen købmandshandel (korn og foderstof) Fr. D. 7`∩s gade 17, Borgergade, startede forretningen omkring 1800. Købmand Lundager startede forretningen i 1862 til 1874.
Siden kom P. Lauridsen til i 1922-1923.
og Købmand J. P. Dalsskjold, Borgergade i 1923-1938.
Og som den sidste Søren Thuesen Lynggaard, Fr. d. 7's Gade 17, 1932-1971. Nederst i billedet til højre ligger Gæstgivergården og til højre hestestalden, og en sti til Præstevænget.
Så ligger der Thuesen Lynggaards købmandsbutik, og så P. Lauridsen der havde forretningen 1922-23.
Der var koloniallager med benzin, olie, kul og koks. Garagen ved siden af butikken var udlejet til vejvæsenet, rutebiler mm.
På hjørnet af Øster Alle og Frederiks Den 7.Gade ligger den tidligere svinestald til Vejengaard. Ejendommen, som er beliggende i Øster Allé, tilhører købmand Willy Theede.
Ellen Damm havde brødudsalg ind til højre ved den lille købmandsbutik ved gavlen ved svinestalden. Jeg mener at Købmand Willy Theede overtog forretningen i nogle år, indtil han byggede sin store Købmandsbutik dernede.
Willy Theede Byggede sin privatvilla ved siden af Købmandsbutikken i Øster Alle, der står flot endnu.
Der var ikke tænkt på Købmand Willy Theedes butik endnu. Vejengaard`s svinestald blev nedlagt 1975.
På venstre side af Øster Alle ligger Krogaarden, der ligger på hjørnet Østergade og Frederik Den 7.Gade. Krogaarden og Vejengaard er den samme gård, der havde P. Skov produkthandel der i en del år.
Jeg kunne godt tænke mig at man flyttede Mindestenen for Frederik VII lidt frem til den plads hvor den stod, og satte to tre bænke dernede på græsstykket. Og lavede det til et lille hyggeligt sted. Og selvfølgelig rensede den for grønalger og malede bogstaverne op igen. Men måske Vejen kommune ikke har råd til det ?
Ja så er det Skolegade oppe i højre side af billedet.
Og til venstre ved Øster Alle er det Thomsens vej der går op i billedet.

Jeg er begyndt at kigge på om jeg har haft nogen billeder oppe på siden her  før. Og det er sikkert en god ide da mange af billederne så bliver gengangere.
Dette billede her er dog et nyt fra Flybilleder fra det  Kongelige bibliotek.
Til venstre i billedet er det Byskolen, fra 1937 og overfor Baungårdsvej er det den nybyggede præstegård  som ligger på hjørnet af Baungårdsvej og Nørregade, efter man misvedligeholdte den gamle, der måtte så gruelig meget igennem før den blev nedrevet. Sognepræst G. Monrad var den første præst der flyttede ind i den ny præstegård.
Vejen der er nederst i billedet er Vester Allé, hvor det er på hjørnet Luftfotografi fra ca. 1956 af Vejen Cementvarefabrik  der startede i 1919.
Det ser ikke ud til at stenhuggeriet er startet her på billedet. I 1954
var det Stenhuggermester Andreas Billeschou.
Bag Byskolen kommer Skolegade fra Nørregade hvor den   gamle byskole, ligger ved Fr. d. 7's Gade.

Jeg er begyndt at kigge på om jeg har haft nogen billeder oppe på siden her før. Og det er sikkert en god ide da mange af billederne så bliver gengangere.
Dette billede her er dog et nyt fra Flybilleder fra det Kongelige bibliotek.
Til venstre i billedet er det Byskolen, fra 1937 og overfor Baungårdsvej er det den nybyggede præstegård som ligger på hjørnet af Baungårdsvej og Nørregade, efter man misvedligeholdte den gamle, der måtte så gruelig meget igennem før den blev nedrevet. Sognepræst G. Monrad var den første præst der flyttede ind i den ny præstegård.
Vejen der er nederst i billedet er Vester Allé, hvor det er på hjørnet Luftfotografi fra ca. 1956 af Vejen Cementvarefabrik der startede i 1919.
Det ser ikke ud til at stenhuggeriet er startet her på billedet. I 1954
var det Stenhuggermester Andreas Billeschou.
Bag Byskolen kommer Skolegade fra Nørregade hvor den gamle byskole, ligger ved Fr. d. 7's Gade.

Nørregade 9-17, Vejen Vejarbejde der udføres af fra venstre mod højre: Tromlefører Mathies Kjær, Hans Peter Petersen og Holger Teilmann.
Fotograf. Bent Schmidt Jørgensen Rosengade 54, Vejen.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Mon det ikke er et billedet hvor man går fra brosten til astfalt i Nørregade.
Det må have været et knoklearbejde at få de brosten op og væk.
Oppe til højre er det Gartner Bills blomsterbutik, så er det det gode blad Folkebladet som man kan gå på biblioteket for at læse fra dengang hvor jeg kan huske Redaktør J. N. Østergaard. Og så er det Bagermester Hans Henrik Sørensen butik, 1925, Nørregade 9.
Hvornår man skiftede til asfalt ved jeg ikke, men er det ikke i slutningen af 1960erne.
I 1924 brolægges Vejens gader.
John Bent Kristensen.
Det er nok nærmere i slutningen af 1960erne, da jeg tog kørekort i 1969 var der stadig brosten på Søndergade på noget af vejbreden.
Susanne Juel-Winther.
Der var brosten i Nørregade da jeg tilflyttere i 1960, jeg mener også at jeg har lysbilleder fra en troldefest midt i 60'erne hvor der var brosten.

Ole Teilmann.
Holger var min onkel.

Nørregade 9-17, Vejen Vejarbejde der udføres af fra venstre mod højre: Tromlefører Mathies Kjær, Hans Peter Petersen og Holger Teilmann.
Fotograf. Bent Schmidt Jørgensen Rosengade 54, Vejen.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Mon det ikke er et billedet hvor man går fra brosten til astfalt i Nørregade.
Det må have været et knoklearbejde at få de brosten op og væk.
Oppe til højre er det Gartner Bills blomsterbutik, så er det det gode blad Folkebladet som man kan gå på biblioteket for at læse fra dengang hvor jeg kan huske Redaktør J. N. Østergaard. Og så er det Bagermester Hans Henrik Sørensen butik, 1925, Nørregade 9.
Hvornår man skiftede til asfalt ved jeg ikke, men er det ikke i slutningen af 1960erne.
I 1924 brolægges Vejens gader.
John Bent Kristensen.
Det er nok nærmere i slutningen af 1960erne, da jeg tog kørekort i 1969 var der stadig brosten på Søndergade på noget af vejbreden.
Susanne Juel-Winther.
Der var brosten i Nørregade da jeg tilflyttere i 1960, jeg mener også at jeg har lysbilleder fra en troldefest midt i 60'erne hvor der var brosten.

Ole Teilmann.
Holger var min onkel.

Postkort af Koldingvej i Vejen.
......
Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det. Men det er Koldingvej uden asfaltering.
Jeg ved ikke årstallet på det desværre.
Ja, det var en hel anden tid dengang.
Harald Aude.
Billedet må være fra o. 1930'erne. Bilerne og damernes klokkehatte passer på den tids mode. Og brolægning var noget som nok ikke kom før omkring den tid på de store veje, måske bortset fra de sjællandske ,,kongeveje

Postkort af Koldingvej i Vejen.
......
Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det. Men det er Koldingvej uden asfaltering.
Jeg ved ikke årstallet på det desværre.
Ja, det var en hel anden tid dengang.
Harald Aude.
Billedet må være fra o. 1930'erne. Bilerne og damernes klokkehatte passer på den tids mode. Og brolægning var noget som nok ikke kom før omkring den tid på de store veje, måske bortset fra de sjællandske ,,kongeveje" ud fra København. De blev brolagt meget tidligere.
Chalina Lynggaard.
Jeg kan huske at den gamle hovedvej var brolagt med små firkantede sten det var den helt til Esbjerg det var dengang hovedvejen gik det gamle Borgergade nu Frd.7`s gade forbi mit hjem og kroen.

Billedet har været her på siden før i sort hvid.
Nu er der kommet lidt farver på.
Tatol Trikotage, Søndergade, Vejen.
,,,,,,,,,,
Et nyt dejlig billede af Søndergade, og Tatol. Der er det tætteste jeg er kommet på butikken.
Det er sådan jeg gerne vil huske Søndergade.
Tatol var en butik jeg kom meget ind i, man kunne købe alt fra badedyr til Succes Chokolade fra Galle & Jessen. Jeg tror ikke at man kan få den i dag.
Jeg mener at Detailhandler Anna Kathrine Petersen, som vi kaldte Tatol Petter var der i alle årene.
Jeg kan se at Anna Petersen også solgte kaffe. Og oppe i venstre side ved taget et neonskilt med Nylonstrømper.
Ja, på den tid kendte man de fleste handlende, da deres butikker var langtidsholdbare.
En rigtig hyggelig by, dengang.
Efter Refina Vask var det Tove og Volmer Jensen. Her på billedet havde Tove slikbutik som hun skiftede ud med en dyreforretning, også med akvariefisk, som man i dag må til Kolding eller Esbjerg efter.
Så kommer Henry Andersen, Isenkram Glas Porcelæn 1954, som også var en forretning vi kom meget i, og derefter Juel Pedersen Konfektion Kjoler Sengeudstyr, som havde en sjov indgang ind til butikken.
Og derefter på hjørnet af Søndergade og Jyllandsgade K. E. Haagensens
Købmandsbutik som vi handlede ved til de lukkede. Så blev det E.P. kolonial, Erik Pedersen på Vamdrupvej vi startede ved. Han var udlært hos Karl Erik Haagensen. Og startede sin karriere på Alfa Margarinefabrik på kontoret i Vestergade.
Carsten Nielsen har skrevet.
På billedet kan man dog kun se bygningen hvor Tatol lå Søndergade 20
På billedet er der tæppeforretning.
Min mor Lilly Nielsen var den sidste som havde Tatol den stoppede ca. 1970
Der har jeg vejet meget kaffe af, og selv min far Peter Nielsen kunne i travle perioder op til jul også ekspedere en enkelt bh m.m.
Ingrid Teilmann.
Jeg købte Tatol af fru Petersen og solgte til Lilly Nielsen efter 3 år der var en god tid med mange oplevelser vi maskede strømper op der kom en Dame og hentede hver dag men fortjeneste var for lille i forhold til dé mange timer så derfor solgte jeg.
Karl Knudsen.
Dejligt billede Johannes - præcis som jeg husker Søndergade fra min barndom.
Jette Asmussen.
Ja sådan husker jeg den også, at kunne kigge over på Tatol fra bagerbutikken lige overfor. Jeg kan huske noget med Lykkeposer( man vidste ikke hvad der var puttet i).
Kjeld Bruun.
Dejlig beskrivelse af Søndergade boede selv i NO.18 på 2 sal ved Refina Vask i min barndom var jeg bydreng ved Henry Andersen Isenkram og kørte med rundstykker for Bager Jørgensen i weekendende som havde bageri overfor.
Bager Jørgensens nabo var slagter Knudsen.

Billedet har været her på siden før i sort hvid.
Nu er der kommet lidt farver på.
Tatol Trikotage, Søndergade, Vejen.
,,,,,,,,,,
Et nyt dejlig billede af Søndergade, og Tatol. Der er det tætteste jeg er kommet på butikken.
Det er sådan jeg gerne vil huske Søndergade.
Tatol var en butik jeg kom meget ind i, man kunne købe alt fra badedyr til Succes Chokolade fra Galle & Jessen. Jeg tror ikke at man kan få den i dag.
Jeg mener at Detailhandler Anna Kathrine Petersen, som vi kaldte Tatol Petter var der i alle årene.
Jeg kan se at Anna Petersen også solgte kaffe. Og oppe i venstre side ved taget et neonskilt med Nylonstrømper.
Ja, på den tid kendte man de fleste handlende, da deres butikker var langtidsholdbare.
En rigtig hyggelig by, dengang.
Efter Refina Vask var det Tove og Volmer Jensen. Her på billedet havde Tove slikbutik som hun skiftede ud med en dyreforretning, også med akvariefisk, som man i dag må til Kolding eller Esbjerg efter.
Så kommer Henry Andersen, Isenkram Glas Porcelæn 1954, som også var en forretning vi kom meget i, og derefter Juel Pedersen Konfektion Kjoler Sengeudstyr, som havde en sjov indgang ind til butikken.
Og derefter på hjørnet af Søndergade og Jyllandsgade K. E. Haagensens
Købmandsbutik som vi handlede ved til de lukkede. Så blev det E.P. kolonial, Erik Pedersen på Vamdrupvej vi startede ved. Han var udlært hos Karl Erik Haagensen. Og startede sin karriere på Alfa Margarinefabrik på kontoret i Vestergade.
Carsten Nielsen har skrevet.
På billedet kan man dog kun se bygningen hvor Tatol lå Søndergade 20
På billedet er der tæppeforretning.
Min mor Lilly Nielsen var den sidste som havde Tatol den stoppede ca. 1970
Der har jeg vejet meget kaffe af, og selv min far Peter Nielsen kunne i travle perioder op til jul også ekspedere en enkelt bh m.m.
Ingrid Teilmann.
Jeg købte Tatol af fru Petersen og solgte til Lilly Nielsen efter 3 år der var en god tid med mange oplevelser vi maskede strømper op der kom en Dame og hentede hver dag men fortjeneste var for lille i forhold til dé mange timer så derfor solgte jeg.
Karl Knudsen.
Dejligt billede Johannes - præcis som jeg husker Søndergade fra min barndom.
Jette Asmussen.
Ja sådan husker jeg den også, at kunne kigge over på Tatol fra bagerbutikken lige overfor. Jeg kan huske noget med Lykkeposer( man vidste ikke hvad der var puttet i).
Kjeld Bruun.
Dejlig beskrivelse af Søndergade boede selv i NO.18 på 2 sal ved Refina Vask i min barndom var jeg bydreng ved Henry Andersen Isenkram og kørte med rundstykker for Bager Jørgensen i weekendende som havde bageri overfor.
Bager Jørgensens nabo var slagter Knudsen.

Vejen Stationsby, fotograferet fra Askovvej (sydvest), omk. 1891.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Det må da være årets billede, hvis det er rigtigt, som jeg tror det er, starten på Askovvej.
Det er sikkert en marksti der starter fra Søndergade og til Askov.
Det er rigtig spændende at se hvordan det var før der blev bygget noget som helst på Askovvej.
Brejdablik der blev opført i 1912 som privatbolig for købmand Peder Lauridsen, og som var det første hus på Askovvej. Ellers må der havde været gårde der lå der.
Jeg mener at Gården Grønvang kan dateres til 1807.
Og Tabogaard omkring 1828, som havde Niels Pihlkjær som ejer til sidst. Og ved siden af Tabogaard, lå Svendsminde som Holger Engelbrekt Pedersen og hans kone ejede. Stuehuset er der endnu ud til Askovvej.
Altså længe før at Askovvej blev til en vej og ikke som her en marksti.
Det må være Allegade helt til højre der går ind i billedet. Og Vestergade med den store Alfa skorsten. De to mindre skorstene er jeg ikke klar over.
Tænk at stien er starten på Askovvej.
I 1925 startede Ford på hjørnet af Søndergade og Askovvej. Før da var der en trælast der.
Jens Aksel Kjær.
Tror du er lidt tidligt med datering.
Kan se gavlen og østsiden af

Vejen Stationsby, fotograferet fra Askovvej (sydvest), omk. 1891.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Det må da være årets billede, hvis det er rigtigt, som jeg tror det er, starten på Askovvej.
Det er sikkert en marksti der starter fra Søndergade og til Askov.
Det er rigtig spændende at se hvordan det var før der blev bygget noget som helst på Askovvej.
Brejdablik der blev opført i 1912 som privatbolig for købmand Peder Lauridsen, og som var det første hus på Askovvej. Ellers må der havde været gårde der lå der.
Jeg mener at Gården Grønvang kan dateres til 1807.
Og Tabogaard omkring 1828, som havde Niels Pihlkjær som ejer til sidst. Og ved siden af Tabogaard, lå Svendsminde som Holger Engelbrekt Pedersen og hans kone ejede. Stuehuset er der endnu ud til Askovvej.
Altså længe før at Askovvej blev til en vej og ikke som her en marksti.
Det må være Allegade helt til højre der går ind i billedet. Og Vestergade med den store Alfa skorsten. De to mindre skorstene er jeg ikke klar over.
Tænk at stien er starten på Askovvej.
I 1925 startede Ford på hjørnet af Søndergade og Askovvej. Før da var der en trælast der.
Jens Aksel Kjær.
Tror du er lidt tidligt med datering.
Kan se gavlen og østsiden af "Nørrejylland ". Ud fra det andet bilde fra 1904 er den store skorstenen fra "Nørrejylland ". Den blev revet i 1970erne.
Per Mark.
Jens Aksel Kjær. Mener også at den store skorsten på billedet er cikoriefabrikkens. Men billedet må være fra før oprettelsens Alfa i 1897.

Jens Aksel Kjær.
Per Mark, enig med dig Per. Tror billedet må være taget rundt 1895. Lurer på hvem i Vejen som kunne tage billeder der på den tid.
Jens Aksel Kjær.
Per Mark , som en tilføjelse.....min farfar blev ansat på ALFA i 1896. Jeg har et kopi af hans ansøgning + ansættelse.
De to billeder var i sort hvid som jeg har farvelagt.

Huset på Vejenvej 25 er opført 1907.
Solvang nummer 25 hvor Nis og hans søster boede. Nis var en slags privat postbud som man kunne betro hvad det skulle være , så tog han til Kolding både med bøger og penge som han så afleverede på stedet.
Det er sikkert her at Nis har stået en vinteraften og så den unge Hans Bruun Møller komme gående fra Vejen. Hvor han så hilste på ham og førte ham til Boghandlen på Maltvej.
Anne-Marie Høier.
Nis blev meget benyttet som bud til Kolding under krigen.

Huset på Vejenvej 25 er opført 1907.
Solvang nummer 25 hvor Nis og hans søster boede. Nis var en slags privat postbud som man kunne betro hvad det skulle være , så tog han til Kolding både med bøger og penge som han så afleverede på stedet.
Det er sikkert her at Nis har stået en vinteraften og så den unge Hans Bruun Møller komme gående fra Vejen. Hvor han så hilste på ham og førte ham til Boghandlen på Maltvej.
Anne-Marie Høier.
Nis blev meget benyttet som bud til Kolding under krigen.

Et privat billede af Bibliotekar Hans Drewsen der boede på Askovvej, nr. 27, i det gule hus der står fint i dag.
Mine forældre var i hele perioden naboer til Hans og Else Drewsen, med deres børn Knud, Svend, Gunnar, Johannes og Asta.
Min far og Hans Drewsen havde samme interesse. Deres køkkenhaver.
Hans Drewsen blev 90 år.
Kirsten Rathenborg Bæhr.
Jeg kender ikke Hans Drewsen personligt ,men husker at til jul fik vi altid. en venlig hilsen ,som tak for dejligt mad ,som blev leveret fra central køkkenet Egely.
Thyra Bjerreskov.
Jeg oplevede Drewsen som en meget dygtig og venlig bibliotekar, lige fra jeg lånte min første letlæste bog om en britisk flyverhelt fra 2. Verdenskrig, hele vejen gennem gode børnebogsforfattere som fx Estrid Ott og Karin Michaëlis og videre op igennem ungdomsbøgerne til voksenlitteraturen. Altid med smilende øjne over læsebrillerne og aldrig forjaget, et dejligt menneske. Tak for at bringe ham i min erindring.
Dorthe Holm Jensen.
Jeg har tidligere fortalt at Bibliotekar Drewsen var min mentor, og helt sikkert var med til at forme min lyst til at læse og danne mig et billede af verden uden for Danmark, som bedst kan beskrives som ‘ Sehnsucht’.
Så snart jeg kunne læse, gik jeg på Biblioteket og lånte bøger i børne sektionen.
En dag hviskede Drewsen til mig- nu har du læst alt indenfor din alder, men jeg vil lede dig til at læse de bøger som jeg mener passer til dig i den voksne afdeling. Og det gjorde han - jeg glemmer ham aldrig for det, og tænker ofte på den søde Drewsen.

Et privat billede af Bibliotekar Hans Drewsen der boede på Askovvej, nr. 27, i det gule hus der står fint i dag.
Mine forældre var i hele perioden naboer til Hans og Else Drewsen, med deres børn Knud, Svend, Gunnar, Johannes og Asta.
Min far og Hans Drewsen havde samme interesse. Deres køkkenhaver.
Hans Drewsen blev 90 år.
Kirsten Rathenborg Bæhr.
Jeg kender ikke Hans Drewsen personligt ,men husker at til jul fik vi altid. en venlig hilsen ,som tak for dejligt mad ,som blev leveret fra central køkkenet Egely.
Thyra Bjerreskov.
Jeg oplevede Drewsen som en meget dygtig og venlig bibliotekar, lige fra jeg lånte min første letlæste bog om en britisk flyverhelt fra 2. Verdenskrig, hele vejen gennem gode børnebogsforfattere som fx Estrid Ott og Karin Michaëlis og videre op igennem ungdomsbøgerne til voksenlitteraturen. Altid med smilende øjne over læsebrillerne og aldrig forjaget, et dejligt menneske. Tak for at bringe ham i min erindring.
Dorthe Holm Jensen.
Jeg har tidligere fortalt at Bibliotekar Drewsen var min mentor, og helt sikkert var med til at forme min lyst til at læse og danne mig et billede af verden uden for Danmark, som bedst kan beskrives som ‘ Sehnsucht’.
Så snart jeg kunne læse, gik jeg på Biblioteket og lånte bøger i børne sektionen.
En dag hviskede Drewsen til mig- nu har du læst alt indenfor din alder, men jeg vil lede dig til at læse de bøger som jeg mener passer til dig i den voksne afdeling. Og det gjorde han - jeg glemmer ham aldrig for det, og tænker ofte på den søde Drewsen.

Vejen Stationsby, Fotograferet fra Askovvej (sydvest), 1904.
...................
Det er sikkert på markstien fra Vejen til Askov fotografen har stået og fotograferet over til Vestergade og Alfa Margarinefabrik, med Grønvangs store marker ind imellem. Billedet er så gammel at kastanjealleen ikke er plantet endnu op til Grønvang.
Til højre er det Allegade, der må være en meget gammel gade i Vejen sammenhæng. Det sidste hus helt til højre var mine bedsteforældres hus igennem min barndom fra 1946.
Det var her på stien at en ung Hans Bruun Møller gik op til Askov i mørke, da der selvfølgelig ikke var lys på Askovvej dengang. 
Boghandler Hans Bruun Møller skulle op til Boghandleren i Askov .
Han skriver om turen derop.
Boghandler Hans Bruun-Møller
interviewet i 1971
af manufakturhandler Laurits Andersen.
Vi besøger Hans Bruun-Møller  i anledning af, at han lige er 
fyldt 90 år. Bruun-Møller har været medlem af Vejen Handels standsforening fra 1913, da den blev startet, og i de sidste 15 år 
har han været æresmedlem. Vi har bedt Bruun-Møller fortælle 
indtryk fra sin ungdomstid, og hvordan forholdene har udviklet sig 
her i Vejen.
HBM: Hvordan det gik til, at jeg som fynbo kom til Vejen, som ved 
århundredets begyndelse, var en lille stationsby? Ja, livet det er 
jo tilfældigt, eller måske netop, som nogen mener, forudbestemt Boghandler Jens Arnum i Askov   var sønderjyde. Han 
havde lært i samme forretning i Svendborg som jeg. Da han i 
efteråret 1902 manglede en medhjælper, skrev han til sin 
læreplads, om de kunne hjælpe ham. Han beskrev Askov som en 
dejlig by for ungdommen og oplyste, at forretningen lå lige over
for Højskolen. En vinter kan du da altid prøve, tænkte jeg og tog 
imod pladsen. Min gamle bedstemor frarådede mig at tage så 
langt væk. Så ser jeg dig aldrig mere, sagde hun. Jeg havde en 
bror, der tog til Jylland, helt til Varde, og vi så ham aldrig mere.
En dag, først i oktober 1902, steg jeg ud på Vejen Station.
En trist og kedelig bygning. Jeg så mig om og spurgte stations forstanderen, det må have været forstander Vad:

Vejen Stationsby, Fotograferet fra Askovvej (sydvest), 1904.
...................
Det er sikkert på markstien fra Vejen til Askov fotografen har stået og fotograferet over til Vestergade og Alfa Margarinefabrik, med Grønvangs store marker ind imellem. Billedet er så gammel at kastanjealleen ikke er plantet endnu op til Grønvang.
Til højre er det Allegade, der må være en meget gammel gade i Vejen sammenhæng. Det sidste hus helt til højre var mine bedsteforældres hus igennem min barndom fra 1946.
Det var her på stien at en ung Hans Bruun Møller gik op til Askov i mørke, da der selvfølgelig ikke var lys på Askovvej dengang.
Boghandler Hans Bruun Møller skulle op til Boghandleren i Askov .
Han skriver om turen derop.
Boghandler Hans Bruun-Møller
interviewet i 1971
af manufakturhandler Laurits Andersen.
Vi besøger Hans Bruun-Møller i anledning af, at han lige er
fyldt 90 år. Bruun-Møller har været medlem af Vejen Handels standsforening fra 1913, da den blev startet, og i de sidste 15 år
har han været æresmedlem. Vi har bedt Bruun-Møller fortælle
indtryk fra sin ungdomstid, og hvordan forholdene har udviklet sig
her i Vejen.
HBM: Hvordan det gik til, at jeg som fynbo kom til Vejen, som ved
århundredets begyndelse, var en lille stationsby? Ja, livet det er
jo tilfældigt, eller måske netop, som nogen mener, forudbestemt Boghandler Jens Arnum i Askov var sønderjyde. Han
havde lært i samme forretning i Svendborg som jeg. Da han i
efteråret 1902 manglede en medhjælper, skrev han til sin
læreplads, om de kunne hjælpe ham. Han beskrev Askov som en
dejlig by for ungdommen og oplyste, at forretningen lå lige over
for Højskolen. En vinter kan du da altid prøve, tænkte jeg og tog
imod pladsen. Min gamle bedstemor frarådede mig at tage så
langt væk. Så ser jeg dig aldrig mere, sagde hun. Jeg havde en
bror, der tog til Jylland, helt til Varde, og vi så ham aldrig mere.
En dag, først i oktober 1902, steg jeg ud på Vejen Station.
En trist og kedelig bygning. Jeg så mig om og spurgte stations forstanderen, det må have været forstander Vad: "Hvordan
kommer man til Askov"? Ja, her bruger vi apostlenes heste,
sagde han, drej blot til højre en gang, så er De i Askov. I
Søndergade gik en mand og skrabede pløret ind til siden.
Lygterne, som lige var tændt, gav ikke megen lys. Turen til
Askov forekom mig lang, og ved indgangen til Askov stillede jeg
kufferten og hvilede mig.
En cyklist kørte op ved siden af mig og sagde: "Hvor skal du
hen, lille søn"? Da jeg sagde, at det var boghandleren, jeg søgte,
sagde han, kom du med mig, så skal jeg vise dig, hvor han bor.
Det blev en festlig indledning til min nye plads. Det viste sig at
være "lille Nis", hvem husker ikke ham. I halvtredssindstyve år
var han bud mellem Askov, Vejen og Kolding. Nis kunne man
betro, hvad det skulle være.

Vejen Arkiv.
McDonald's Vejen. Byggeejer  foran næsten færdiggjort bygning.  29 Maj 1996.
Fotograf. Lindals Foto.

Vejen Arkiv.
McDonald's Vejen. Byggeejer foran næsten færdiggjort bygning. 29 Maj 1996.
Fotograf. Lindals Foto.

Der står.
Fotografi af den tidligere hovedvej mellem Kolding og Esbjerg. I dag er vejen kun en cykelsti med navn Gl. Esbjergvej. Hvor gården ligger på fotografiet findes i dag rundkørslen Boulevarden og Esbjergvej. Billedet er taget omkring 1975. Ejeren af gården blev kaldt Amerikaneren.
Fotograf Aksel Jensen Mjølnersvej 1, Randers.
Det er meget spændende. Selv om jeg er født og opvokset i Vejen kan jeg overhovedet ikke kende den gamle hovedvej mellem Esbjerg og Kolding i dag.
Så jeg tænker på dem der kommer første gang til Vejen 2022 og slår sig ned, at de ikke har en chance for at forestille sig hvordan det engang har været, når jeg heller ikke kan forestille mig at rundkørslen til Boulevarden lige præcis ligger ved gården til venstre.
Bilen her har sikker kørt op af Vestermarken og er på vej ud til Estrup Skov.
Når jeg har kørt i bil på Boulevarden og fortæller at her har der gået kvæg for en del år siden, bliver folk lidt mundlamme og siger nååå. Har den ikke altid ligget her.
Her omkring ligger alle butikkerne lige fra Jem og Fix til alle autoforretningerne i dag 2022, med flere.
Susanne Egebjerg.
På det tidspunkt billedet er taget var jeg (i 1971 mener jeg) flyttet ind i et hus, der ligger til højre i billedet (man kan ikke se det), skråt overfor amerikanerens gård. Mine søskende og jeg gik somme tider over til amerikaneren. Nogle gange fik vi bananer med hjem, og det var stort. Vores hus havde dengang adresse ud til Esbjergvej. Senere blev indkørslen lukket, og vi fik adresse på Mågevej.
Conny Egebjerg.
Susanne Egebjerg det var et skønt og spændende sted at komme. Vi samlede æg hos hønsene og fodrede dem med frugt, som Amerikaneren fik i Kvickly. Vi gemte os på høloftet og kom ind i køkkenet og fik saftevand. Om sommeren fik vi lov at køre traktor på hans mark, som lå overfor ved siden af Vandtårnsvej.
Jeg husker ikke, at vi fik historien om, hvorfor han blev kaldt Amerikaneren. Men rygtet fortalte (indlysende), at han havde været i Amerika.

Der står.
Fotografi af den tidligere hovedvej mellem Kolding og Esbjerg. I dag er vejen kun en cykelsti med navn Gl. Esbjergvej. Hvor gården ligger på fotografiet findes i dag rundkørslen Boulevarden og Esbjergvej. Billedet er taget omkring 1975. Ejeren af gården blev kaldt Amerikaneren.
Fotograf Aksel Jensen Mjølnersvej 1, Randers.
Det er meget spændende. Selv om jeg er født og opvokset i Vejen kan jeg overhovedet ikke kende den gamle hovedvej mellem Esbjerg og Kolding i dag.
Så jeg tænker på dem der kommer første gang til Vejen 2022 og slår sig ned, at de ikke har en chance for at forestille sig hvordan det engang har været, når jeg heller ikke kan forestille mig at rundkørslen til Boulevarden lige præcis ligger ved gården til venstre.
Bilen her har sikker kørt op af Vestermarken og er på vej ud til Estrup Skov.
Når jeg har kørt i bil på Boulevarden og fortæller at her har der gået kvæg for en del år siden, bliver folk lidt mundlamme og siger nååå. Har den ikke altid ligget her.
Her omkring ligger alle butikkerne lige fra Jem og Fix til alle autoforretningerne i dag 2022, med flere.
Susanne Egebjerg.
På det tidspunkt billedet er taget var jeg (i 1971 mener jeg) flyttet ind i et hus, der ligger til højre i billedet (man kan ikke se det), skråt overfor amerikanerens gård. Mine søskende og jeg gik somme tider over til amerikaneren. Nogle gange fik vi bananer med hjem, og det var stort. Vores hus havde dengang adresse ud til Esbjergvej. Senere blev indkørslen lukket, og vi fik adresse på Mågevej.
Conny Egebjerg.
Susanne Egebjerg det var et skønt og spændende sted at komme. Vi samlede æg hos hønsene og fodrede dem med frugt, som Amerikaneren fik i Kvickly. Vi gemte os på høloftet og kom ind i køkkenet og fik saftevand. Om sommeren fik vi lov at køre traktor på hans mark, som lå overfor ved siden af Vandtårnsvej.
Jeg husker ikke, at vi fik historien om, hvorfor han blev kaldt Amerikaneren. Men rygtet fortalte (indlysende), at han havde været i Amerika.

Billede af opførelsen af McDonald's fra den endnu ikke færdiggjorte motorvejsafkørsel 29 Maj 1996. Fotograf Lindals foto.
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Jeg tror at McDonald's, Vestermarksvej 4,
6600 Vejen var noget af det første der blev bygget der, og siden startede der mange forretninger op. Bl. a. EDC Kronholm & Slangerup ejendomsmæglere Esbjergvej 4A. 2004.
Thomas Sand.
Hydro Taxaco var de første . Det var dem som havde tanken i hovedgaden som flyttede derud.

Billede af opførelsen af McDonald's fra den endnu ikke færdiggjorte motorvejsafkørsel 29 Maj 1996. Fotograf Lindals foto.
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Jeg tror at McDonald's, Vestermarksvej 4,
6600 Vejen var noget af det første der blev bygget der, og siden startede der mange forretninger op. Bl. a. EDC Kronholm & Slangerup ejendomsmæglere Esbjergvej 4A. 2004.
Thomas Sand.
Hydro Taxaco var de første . Det var dem som havde tanken i hovedgaden som flyttede derud.

Vejen arkiv.
Vejen billede af den næsten færdiggjorte bygning med en varevogn i venstre kant af billedet taget fra cirka 20 meter afstand 29 Maj 1996.
Fotograf. Lindals Foto.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Det er lidt interessant at der står Gæstgivergården på bilen.
Gunnar Melton.
McDonalds burgere var nok ikke helt klar til rejsegildet endnu, så de fik en hjælpende hånd fra Mogens på Gæstgivergården.

Vejen arkiv.
Vejen billede af den næsten færdiggjorte bygning med en varevogn i venstre kant af billedet taget fra cirka 20 meter afstand 29 Maj 1996.
Fotograf. Lindals Foto.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Det er lidt interessant at der står Gæstgivergården på bilen.
Gunnar Melton.
McDonalds burgere var nok ikke helt klar til rejsegildet endnu, så de fik en hjælpende hånd fra Mogens på Gæstgivergården.

Vejen Arkiv.
En gruppe mænd inde  i den næsten færdiggjorte McDonald's med bygningskranse rejst på taget.   29 Maj 1996 .
Fotograf. Lindals Foto.

Vejen Arkiv.
En gruppe mænd inde i den næsten færdiggjorte McDonald's med bygningskranse rejst på taget. 29 Maj 1996 .
Fotograf. Lindals Foto.

Isenkræmmer Flemming Schmidt med en ung kunde 14. November 1996.
...........................
Ja  Flemming Schmidt  ligner godt nok sig selv  her på billedet.
Han overtog forretningen efter Henry Andersen omkring 1979. Søndergade 10.
Flemmings forældre Astrid og William Schmidt havde købmandsbutikken efter Tove og Volmer Jensen  i 1941. Søndergade nr. 33.
Flemmings broder  Gerda og Preben Schmidt videre førte forretningen, der kom til at hedde Prebens Vin & Kaffe 1992, Søndergade nr. 33.
Da jeg gik i Bakkely skole fra 1953 var vi tit ovre ved Købmandsbutikken og til højre for Grønnegade mælkeudsalget, hvor vi købte slik.

Isenkræmmer Flemming Schmidt med en ung kunde 14. November 1996.
...........................
Ja Flemming Schmidt ligner godt nok sig selv her på billedet.
Han overtog forretningen efter Henry Andersen omkring 1979. Søndergade 10.
Flemmings forældre Astrid og William Schmidt havde købmandsbutikken efter Tove og Volmer Jensen i 1941. Søndergade nr. 33.
Flemmings broder Gerda og Preben Schmidt videre førte forretningen, der kom til at hedde Prebens Vin & Kaffe 1992, Søndergade nr. 33.
Da jeg gik i Bakkely skole fra 1953 var vi tit ovre ved Købmandsbutikken og til højre for Grønnegade mælkeudsalget, hvor vi købte slik.

Vejen Arkiv dk.
Vejen Håndværkerforening Fra 125 års jubilæet i 1997 Ingeniør Robert E. Nielsen Engvej 11-13 6600 Vejen.
Bemærkning. Ingeniør-entreprenørforretning ved Robert E. Nielsen oprettet i 1965 som almindelig entreprenørforretning, igennem årene vokset til den største entreprenørforretning med 30 ansatte her i området. Været med i et utal af opgaver igennem årene. På billedet ser vi Robert E. Nielsen med et glad smil på en helt ny dumper.
Søren Peter Knudsen.
Robert var en rar mand at arbejde for, altid lunt i blikket og godt humør. Jeg var der fra 1978 til 1981.

Vejen Arkiv dk.
Vejen Håndværkerforening Fra 125 års jubilæet i 1997 Ingeniør Robert E. Nielsen Engvej 11-13 6600 Vejen.
Bemærkning. Ingeniør-entreprenørforretning ved Robert E. Nielsen oprettet i 1965 som almindelig entreprenørforretning, igennem årene vokset til den største entreprenørforretning med 30 ansatte her i området. Været med i et utal af opgaver igennem årene. På billedet ser vi Robert E. Nielsen med et glad smil på en helt ny dumper.
Søren Peter Knudsen.
Robert var en rar mand at arbejde for, altid lunt i blikket og godt humør. Jeg var der fra 1978 til 1981.

Tove og Volmer Jensen flyttede til  Søndergade Nr. 14. ved siden af Flemming Schmidt`s Isenkram der kom til at hedde Imerco.
Huset helt til venstre hvor Tove Jensen startede en slikbutik, og senere fik en god forretning med dyr. 
I dag er der desværre ikke akvariefisk i Vejen mere.

Tove og Volmer Jensen flyttede til Søndergade Nr. 14. ved siden af Flemming Schmidt`s Isenkram der kom til at hedde Imerco.
Huset helt til venstre hvor Tove Jensen startede en slikbutik, og senere fik en god forretning med dyr.
I dag er der desværre ikke akvariefisk i Vejen mere.

Opførelsen af jernbanebroen over Fuglsangsalle’ i Vejen, 1959-1960.
Entreprenør: Ove Arkil

Opførelsen af jernbanebroen over Fuglsangsalle’ i Vejen, 1959-1960.
Entreprenør: Ove Arkil

Vejen Arkiv.
Billedhugger Niels Hansen Jacobsen på stenpladsen ved Hytten, juli 1911.
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Der findes tre kopier af Niels Hansen Jacobsens skulptur ”En trold, der vejrer kristenkød” rundt om i landet. Skulpturen stod oprindeligt foran Jesuskirken i Valby, men blev i 1921 flyttet til haven bag Glyptoteket i København (billedet), og i 1923 blev en kopi af skulpturen en del af Troldespringvandet foran kunstmuseet i Vejen. Siden 2002 har en tredje kopi af trolden atter været på plads foran Jesuskirken.

Vejen Arkiv.
Billedhugger Niels Hansen Jacobsen på stenpladsen ved Hytten, juli 1911.
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Der findes tre kopier af Niels Hansen Jacobsens skulptur ”En trold, der vejrer kristenkød” rundt om i landet. Skulpturen stod oprindeligt foran Jesuskirken i Valby, men blev i 1921 flyttet til haven bag Glyptoteket i København (billedet), og i 1923 blev en kopi af skulpturen en del af Troldespringvandet foran kunstmuseet i Vejen. Siden 2002 har en tredje kopi af trolden atter været på plads foran Jesuskirken.

Troldespringvandet Foto fra indvielsen i 1923 Indviet af Jeppe Åkjær.
...
Det er lidt sjovt at Troldespringvandet er bygget før Museet og Vejen bibliotek. Museet blev bygget et år efter Vejen Trolden.
Jeppe Åkjær var venner med Niels Hansen Jacobsen.   Niels Hansen Jacobsen 1861-1941,  blev født og voksede op i Vejen.
Det nybyggede  Vejen Bibliotek, Museumspladsen, 1940.
  der blev opført og taget i brug i 1940.
Det var før at Jeppe Aakjær 1866-1930 og Johannes V. Jensen
 1873-1950  blev sat op på hver side af trappen op til biblioteket. Udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Portrætbuste udført i 1907.
Niels Hansen Jakobsen opførte i 1913-14 et atelier med plads til hans store samling af anerkendte kunstværker i Skibelund. Det findes ikke mere i Skibelund Krat men indgår i Vejen Kunstmuseum, som blev indviet i 1924.

Troldespringvandet Foto fra indvielsen i 1923 Indviet af Jeppe Åkjær.
...
Det er lidt sjovt at Troldespringvandet er bygget før Museet og Vejen bibliotek. Museet blev bygget et år efter Vejen Trolden.
Jeppe Åkjær var venner med Niels Hansen Jacobsen. Niels Hansen Jacobsen 1861-1941, blev født og voksede op i Vejen.
Det nybyggede Vejen Bibliotek, Museumspladsen, 1940.
der blev opført og taget i brug i 1940.
Det var før at Jeppe Aakjær 1866-1930 og Johannes V. Jensen
1873-1950 blev sat op på hver side af trappen op til biblioteket. Udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Portrætbuste udført i 1907.
Niels Hansen Jakobsen opførte i 1913-14 et atelier med plads til hans store samling af anerkendte kunstværker i Skibelund. Det findes ikke mere i Skibelund Krat men indgår i Vejen Kunstmuseum, som blev indviet i 1924.

Bibliotekar Hans og Else  Drewsens hus , nr. 27, der bliver bygget i 1930verne. Jeg har aldrig set billederne før nu. Jeg er sikker på at det er  Hans Drewsen der har taget billederne dengang. Jeg troede at Bakkehuset nr. 29 blev bygget sidst af de to huse.
Vi flyttede ind i huset til venstre i 1946. Hvem der har boet der først ved jeg ikke. Det var dengang at fabrikkerne købte huse til deres medarbejdere, som de kunne leje sig ind i.
Her kan man se de flotte egetræer på Askovvej, der måtte lade livet så bilerne ikke kunne køre ind i dem.
Dengang var der nu ikke mange af dem dengang.
Den første bil der kørte på Askovvej var Mælkehandler Anders Hynkemejer, der havde den første bil der kørte på Askovvej.
Det var dengang at man fik mælkeflasker ved hoveddøren.
I lidt ældre tid kom man ud, når mælkemanden kom i hestevogn, og fik fyldt mælk i de kander man kom ud med.
Der stod mange husmødre omkring hestevognen og fik fyldt op.
Mælkehandler Anders Hynkemejer var en meget rolig og behagelig mand.
Jeg kan huske at da jeg var omkring 5 år, fik jeg en tur med bilen fra toppen af Askovvej til Petermindesvej.
Og så gik jeg hjem. Der var på det tidspunkt marker overalt.
Da Anders Hynkemejer, der havde mælkebutik på Maltvej gik på pension, overtog hans søn Karl-Henrik og svigerdatter butikken.

Bibliotekar Hans og Else Drewsens hus , nr. 27, der bliver bygget i 1930verne. Jeg har aldrig set billederne før nu. Jeg er sikker på at det er Hans Drewsen der har taget billederne dengang. Jeg troede at Bakkehuset nr. 29 blev bygget sidst af de to huse.
Vi flyttede ind i huset til venstre i 1946. Hvem der har boet der først ved jeg ikke. Det var dengang at fabrikkerne købte huse til deres medarbejdere, som de kunne leje sig ind i.
Her kan man se de flotte egetræer på Askovvej, der måtte lade livet så bilerne ikke kunne køre ind i dem.
Dengang var der nu ikke mange af dem dengang.
Den første bil der kørte på Askovvej var Mælkehandler Anders Hynkemejer, der havde den første bil der kørte på Askovvej.
Det var dengang at man fik mælkeflasker ved hoveddøren.
I lidt ældre tid kom man ud, når mælkemanden kom i hestevogn, og fik fyldt mælk i de kander man kom ud med.
Der stod mange husmødre omkring hestevognen og fik fyldt op.
Mælkehandler Anders Hynkemejer var en meget rolig og behagelig mand.
Jeg kan huske at da jeg var omkring 5 år, fik jeg en tur med bilen fra toppen af Askovvej til Petermindesvej.
Og så gik jeg hjem. Der var på det tidspunkt marker overalt.
Da Anders Hynkemejer, der havde mælkebutik på Maltvej gik på pension, overtog hans søn Karl-Henrik og svigerdatter butikken.

Askovvej i Vejen Anlægsarbejde i 1979
Årstal 1979.
Fotograf Dall Schmidt, Vejen
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Fra 1940erne og til 1979 kunne man se regnvandet  ved markerne som små vandløb. 
Her kan man se at grøfterne efterhånden forsvandt og erstattet med rør til at ledte vandet hen til hvor det skulle være.
Her er det Robert E. Nielsen der står for arbejdet på Askovvej.
 Her ved Mejlund gård  Vejenvej 54. eller som før i tiden Askovvej.
Bag træerne til venstre kan man lige se Bjerrehus  Vejenvej 46 bygget 1909 af civ. ing. Jacob Bjerre  der fortsatte arbejdet med Poul la Cours' vindenergiprojekter.
Og at bygge villaer i

Askovvej i Vejen Anlægsarbejde i 1979
Årstal 1979.
Fotograf Dall Schmidt, Vejen
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Fra 1940erne og til 1979 kunne man se regnvandet ved markerne som små vandløb.
Her kan man se at grøfterne efterhånden forsvandt og erstattet med rør til at ledte vandet hen til hvor det skulle være.
Her er det Robert E. Nielsen der står for arbejdet på Askovvej.
Her ved Mejlund gård Vejenvej 54. eller som før i tiden Askovvej.
Bag træerne til venstre kan man lige se Bjerrehus Vejenvej 46 bygget 1909 af civ. ing. Jacob Bjerre der fortsatte arbejdet med Poul la Cours' vindenergiprojekter.
Og at bygge villaer i "Schweizerstil" der var populært omkring1900.

2 billeder af Realskolen.
Til venstre er det sikkert det ældste billede jeg har haft af Realskolen i Jyllandsgade.
Realskolen blev indviet 2. September 1900. Hvor Johannes Lauridsen på Grønvang tilbød at bekoste selve bygningen.
Det hvide hus bag realskolen er Gramhus. Der blev til Vejens første Bibliotek efter fotograf L. Poulsen. Opført i 1904 af fotograf L. Poulsen, der indrettede den til beboelse og fotografisk atelier, med de to skorstene.
Det er lidt utroligt at Jyllandsgade ikke er etableret endnu.
Grethe Haagensen.
Da jeg havde afsluttet realskole i 1961 fik jeg plads i huset hos Kr. og Margrethe Pedersen. Det har jeg mange gode minder fra. Jeg havde værelse på loftet - sidste kvist til højre. Bag vinduerne på gavlen havde lærer Jørgen Schmidt en lille lejlighed, hvor jeg gjorde rent en gang om ugen. Service for en lejer, må man sige. Han var i øvrigt lige som Pedersens vældig rar. En gang imellem havde Pedersens middag for lærerstaben med ægtefæller. Det var en helt anden måde at møde lærerne på end i klasseværelset! Hvem har set de mest frygtindgydende af dem fulde - det har jeg! Ingen navne nævnt ingen glemt.
Jette Fisker.
Havde klasseværelse nederst til venstre. Der var revner i gulvet ned til kælderen. Vi var glade da vi flyttede til den nybyggede Østerbyskole.
Grethe Haagensen.
Jette Fisker det forstår man! Jeg havde, sammen med din søster Grete klasseværelse i den anden ende. Der var bygget et rum af træ på gavlen. Det var til garderobe og blev kaldt Sibirien, da det var meget koldt om vinteren. Isolering var et fremmedord den gang. I øvrigt stod vi derude, hvis vi blev sat uden for døren.
Bent Ulsted Olesen.
Lærer Jørgensen brugte altid dette udtryk

2 billeder af Realskolen.
Til venstre er det sikkert det ældste billede jeg har haft af Realskolen i Jyllandsgade.
Realskolen blev indviet 2. September 1900. Hvor Johannes Lauridsen på Grønvang tilbød at bekoste selve bygningen.
Det hvide hus bag realskolen er Gramhus. Der blev til Vejens første Bibliotek efter fotograf L. Poulsen. Opført i 1904 af fotograf L. Poulsen, der indrettede den til beboelse og fotografisk atelier, med de to skorstene.
Det er lidt utroligt at Jyllandsgade ikke er etableret endnu.
Grethe Haagensen.
Da jeg havde afsluttet realskole i 1961 fik jeg plads i huset hos Kr. og Margrethe Pedersen. Det har jeg mange gode minder fra. Jeg havde værelse på loftet - sidste kvist til højre. Bag vinduerne på gavlen havde lærer Jørgen Schmidt en lille lejlighed, hvor jeg gjorde rent en gang om ugen. Service for en lejer, må man sige. Han var i øvrigt lige som Pedersens vældig rar. En gang imellem havde Pedersens middag for lærerstaben med ægtefæller. Det var en helt anden måde at møde lærerne på end i klasseværelset! Hvem har set de mest frygtindgydende af dem fulde - det har jeg! Ingen navne nævnt ingen glemt.
Jette Fisker.
Havde klasseværelse nederst til venstre. Der var revner i gulvet ned til kælderen. Vi var glade da vi flyttede til den nybyggede Østerbyskole.
Grethe Haagensen.
Jette Fisker det forstår man! Jeg havde, sammen med din søster Grete klasseværelse i den anden ende. Der var bygget et rum af træ på gavlen. Det var til garderobe og blev kaldt Sibirien, da det var meget koldt om vinteren. Isolering var et fremmedord den gang. I øvrigt stod vi derude, hvis vi blev sat uden for døren.
Bent Ulsted Olesen.
Lærer Jørgensen brugte altid dette udtryk "Hvis du vil blive til noget her på stedet, må du tage dig sammen." Det har jeg fået at vide mange gange.

Billedet nummer to er et lidt nyere billede af Realskolen hvor Jyllandsgade er kommet til.

Realskolen blev indviet 2. September 1900.

Realskolen blev nedrevet 1972.

Birthe Klockmann Nielsen. Jeg gik på Vejen Realskole fra 1958 til 1962.
Det var en dejlig tid. Jeg kan huske vi havde et klasselokale der blev kaldt Sibirien, fordi der altid var så koldt der.
De fleste af lærerne var gode undervisere. Jeg havde bl. a. Metha og Tage Werner, Metha til dansk og fransk og Tage til sang/musik og matematik. Vi var nogle der gik til undervisning hos ham hjemme, i Analytisk Geometri, spændende. Haugstrup havde vi til historie, jeg er begyndt at gå til historie igen for ca. 10 år siden.
Efter eksamen i 1962 var vi på tur til Tyskland, god tur. Vi så en masse slotte og var oppe på Zugspitze. Om aftenen gik vi i byen, det var sjovt.
Vi mødtes til 25 og 50 års jubilæum, det var rigtig hyggeligt at ses igen. Vi var i alt 4 klasser.
Niels Christian Wonsyld Olsen.
Jeg havde Holm til tysk på Bakkely skole han kom gående fra realskolen til vores time jeg sad efter hver fredag på realskolen mellem 11 og tolv i min fritime. Senere blev jeg gift med en tysker så nu går det da meget godt med det tyske.
Lis Tveen Andersen.
Der har jeg tilbragt mange skoletimer.
Jytte Tveen Ørum.
Ligeså jeg Lis Tveen, , ikke alle lærere var behagelige. Om sommeren, i frikvarteret kom en nabo og hældte en spand æbler ved stakittet.
Bertha Kirstine Christiansen.
Gik på realskolen 1951-1955. En rigtig god tid. Havde en veninde, der var kostelev på skolen. Hende besøgte jeg meget og hun mig. Flere gange var jeg inviteret med til aftensmad hos herr og fru Petersen, det var jeg meget ydmyg for.
Lærer Erbs og lærer Raaby boede også på værelser øverst oppe med vinduer mod vest. Raaby tog os med på ture i naturen.
Max til matematik (han kunne ikke forstå, at jeg var så dum til matematik, fordi min bror havde været eminent dygtig!.
Ellers frk Gregersen, senere fru Larsen. Hedegaard til fysik. Haugstrup, herr og fru Pedersen underviste også, bl. a. i dansk.
Nogle gode år, god skole.
Gad vide, hvad der er blevet af alle de årgangsbilleder, der hængte op ad trappen til lærerværelse??

Billedet nummer to er et lidt nyere billede af Realskolen hvor Jyllandsgade er kommet til.

Realskolen blev indviet 2. September 1900.

Realskolen blev nedrevet 1972.

Birthe Klockmann Nielsen. Jeg gik på Vejen Realskole fra 1958 til 1962.
Det var en dejlig tid. Jeg kan huske vi havde et klasselokale der blev kaldt Sibirien, fordi der altid var så koldt der.
De fleste af lærerne var gode undervisere. Jeg havde bl. a. Metha og Tage Werner, Metha til dansk og fransk og Tage til sang/musik og matematik. Vi var nogle der gik til undervisning hos ham hjemme, i Analytisk Geometri, spændende. Haugstrup havde vi til historie, jeg er begyndt at gå til historie igen for ca. 10 år siden.
Efter eksamen i 1962 var vi på tur til Tyskland, god tur. Vi så en masse slotte og var oppe på Zugspitze. Om aftenen gik vi i byen, det var sjovt.
Vi mødtes til 25 og 50 års jubilæum, det var rigtig hyggeligt at ses igen. Vi var i alt 4 klasser.
Niels Christian Wonsyld Olsen.
Jeg havde Holm til tysk på Bakkely skole han kom gående fra realskolen til vores time jeg sad efter hver fredag på realskolen mellem 11 og tolv i min fritime. Senere blev jeg gift med en tysker så nu går det da meget godt med det tyske.
Lis Tveen Andersen.
Der har jeg tilbragt mange skoletimer.
Jytte Tveen Ørum.
Ligeså jeg Lis Tveen, , ikke alle lærere var behagelige. Om sommeren, i frikvarteret kom en nabo og hældte en spand æbler ved stakittet.
Bertha Kirstine Christiansen.
Gik på realskolen 1951-1955. En rigtig god tid. Havde en veninde, der var kostelev på skolen. Hende besøgte jeg meget og hun mig. Flere gange var jeg inviteret med til aftensmad hos herr og fru Petersen, det var jeg meget ydmyg for.
Lærer Erbs og lærer Raaby boede også på værelser øverst oppe med vinduer mod vest. Raaby tog os med på ture i naturen.
Max til matematik (han kunne ikke forstå, at jeg var så dum til matematik, fordi min bror havde været eminent dygtig!.
Ellers frk Gregersen, senere fru Larsen. Hedegaard til fysik. Haugstrup, herr og fru Pedersen underviste også, bl. a. i dansk.
Nogle gode år, god skole.
Gad vide, hvad der er blevet af alle de årgangsbilleder, der hængte op ad trappen til lærerværelse??

Et nyt Billede.
Nørregade 5-7-9, Vejen. Hans Olanders Forretning, Alfred Svennings Maskinfabrik og Bagergården helt til højre.
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Jytte Tveen Ørum.
Ved siden af boede sagfører Gormsen.
Passede fru Gormsen, da hun flyttede på Knudepunktet.
Til højre for gyden er det Hans Olander`s Tobak butik.
Hans Olander boede i Jernbanegade. Hans Olander havde også en Tobak butik i Nørregade nr. 5 over for Mejeriet.
Hans Olander var den første der havde taxi i Vejen mener jeg.
Han lejede også sin Taxi ud.
Til højre for Hans Olander er det Svennings Jernstøberi og Maskinfabrik.
Alfred Svenning var den første der fik bil i Vejen, en HGF.
Bager Hans Henrik Sørensens forretning var bygget sammen med Maskinfabrikant Svennings Ejendom.
I Kælderen var der Reparation af Cykler,
og i Forretningen derover var der Butik, hvor man solgte nye Cykler.
Indehaveren hed Gram, men han blev syg og døde.
Forretningen blev overtaget af M.P. Mathiasen,
der drev den i mange år.
På første Sal havde Frk. Buch Pensionat,
og øverst oppe boede Fabrikant Svenning selv.
Selve Maskinfabrikken lå ud til Jernbanegade,
og her var også Jernstøberi og Mekanikerværksted.
Svenning havde 3 Sønner, der hver havde en Afdeling at passe.
Albert stod for Maskinfabrikken, Edvard for Støberiet
og Christian for Automobilværkstedet.
Den sidste forretning helt til højre var G.L. Munks Bageri.
I 1881 begyndte C. L. Munk en Bagerforretning som senere Bager H. Sørensen overtog.
Ja der var mange tobaksforretninger i 1940 til 1950erne i Vejen by.

Et nyt Billede.
Nørregade 5-7-9, Vejen. Hans Olanders Forretning, Alfred Svennings Maskinfabrik og Bagergården helt til højre.
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Jytte Tveen Ørum.
Ved siden af boede sagfører Gormsen.
Passede fru Gormsen, da hun flyttede på Knudepunktet.
Til højre for gyden er det Hans Olander`s Tobak butik.
Hans Olander boede i Jernbanegade. Hans Olander havde også en Tobak butik i Nørregade nr. 5 over for Mejeriet.
Hans Olander var den første der havde taxi i Vejen mener jeg.
Han lejede også sin Taxi ud.
Til højre for Hans Olander er det Svennings Jernstøberi og Maskinfabrik.
Alfred Svenning var den første der fik bil i Vejen, en HGF.
Bager Hans Henrik Sørensens forretning var bygget sammen med Maskinfabrikant Svennings Ejendom.
I Kælderen var der Reparation af Cykler,
og i Forretningen derover var der Butik, hvor man solgte nye Cykler.
Indehaveren hed Gram, men han blev syg og døde.
Forretningen blev overtaget af M.P. Mathiasen,
der drev den i mange år.
På første Sal havde Frk. Buch Pensionat,
og øverst oppe boede Fabrikant Svenning selv.
Selve Maskinfabrikken lå ud til Jernbanegade,
og her var også Jernstøberi og Mekanikerværksted.
Svenning havde 3 Sønner, der hver havde en Afdeling at passe.
Albert stod for Maskinfabrikken, Edvard for Støberiet
og Christian for Automobilværkstedet.
Den sidste forretning helt til højre var G.L. Munks Bageri.
I 1881 begyndte C. L. Munk en Bagerforretning som senere Bager H. Sørensen overtog.
Ja der var mange tobaksforretninger i 1940 til 1950erne i Vejen by.

Vejen Arkiv.
Brødvogn fra bagermester Hans Henrik Sørensen, Vejen.

Vejen Arkiv.
Brødvogn fra bagermester Hans Henrik Sørensen, Vejen.

Huset Nørregade 81 i Vejen. Her boede tidligere dyrlæge Mogensen.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Nørregade 81 opført i år 1892.
Der har boet mange Dyrlæger i huset.
Startende med Dyrlæge Søren Peter Petersen 1892.
Og i 1917 Dyrlæge Martin Godfred Nicolajsen Krogh.
og i 1921 Ejner Mogensen til 1954.
Huset til venstre er Slagter P. Dall.
Og til højre Erhvervsmæssig anvendelse:
Trikotagehandler Marie Schlosser.
Grethe Haagensen.
Ja og huset til højre er min mor Marie Schlosser’s Tricotageforretning. Det er Nørregade 85 - hvorfor har dyrlægens hus så nr. 81? Dyrlægen var i øvrigt en rar mand - hans kone, der var svensk født, var vi lidt bange for. Som barn pillede vi blade af vinen, når vi gik forbi. Så en dag stoppede han os og spurgte meget venligt, om vi ville hjælpe ham med at holde øje med, hvem der pillede blade af hans vin. Og så holdt vi op med det!!

Huset Nørregade 81 i Vejen. Her boede tidligere dyrlæge Mogensen.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Nørregade 81 opført i år 1892.
Der har boet mange Dyrlæger i huset.
Startende med Dyrlæge Søren Peter Petersen 1892.
Og i 1917 Dyrlæge Martin Godfred Nicolajsen Krogh.
og i 1921 Ejner Mogensen til 1954.
Huset til venstre er Slagter P. Dall.
Og til højre Erhvervsmæssig anvendelse:
Trikotagehandler Marie Schlosser.
Grethe Haagensen.
Ja og huset til højre er min mor Marie Schlosser’s Tricotageforretning. Det er Nørregade 85 - hvorfor har dyrlægens hus så nr. 81? Dyrlægen var i øvrigt en rar mand - hans kone, der var svensk født, var vi lidt bange for. Som barn pillede vi blade af vinen, når vi gik forbi. Så en dag stoppede han os og spurgte meget venligt, om vi ville hjælpe ham med at holde øje med, hvem der pillede blade af hans vin. Og så holdt vi op med det!!

Esben Juhl Kristensen.
Husker den også som skolebus til Vejen.

Esben Juhl Kristensen.
Husker den også som skolebus til Vejen.

Carl Hansens Rutebiler, med registreringsnummer Z 27080, på rute Vejle - Egtved - Bække - Vejen - Brørup - Holsted - Esbjerg og retur.
Farverne på rutebilen rød og sort og bygget på Aagaard Karosserifabrik i Vejle.
 1955 - 1958
Dateringsnote fra 1958, to bogstaver i nummerpladen.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Ja, så har Karl  ret i at rutebilerne dengang var røde.

Carl Hansens Rutebiler, med registreringsnummer Z 27080, på rute Vejle - Egtved - Bække - Vejen - Brørup - Holsted - Esbjerg og retur.
Farverne på rutebilen rød og sort og bygget på Aagaard Karosserifabrik i Vejle.
1955 - 1958
Dateringsnote fra 1958, to bogstaver i nummerpladen.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Ja, så har Karl ret i at rutebilerne dengang var røde.

Aksel Kristensen
18. oktober 2020
  · 
Et medlem her skriver om Gesten station og rutebilen, som kørte mellem Gesten Gamst og Vejen, og også via Store Andst af og til.
Min morfar boede på Gamstvej 16, og han brugte af og til Troldhedebanens rutebil, da den kørte forbi der.

Aksel Kristensen
18. oktober 2020
·
Et medlem her skriver om Gesten station og rutebilen, som kørte mellem Gesten Gamst og Vejen, og også via Store Andst af og til.
Min morfar boede på Gamstvej 16, og han brugte af og til Troldhedebanens rutebil, da den kørte forbi der.

Der står.
 Huset Lykkebo i Vestergade.
   med ukendt persongruppe foran,  Lykkebo var nabo til Margarine fabrikken Alfa, der blev nedrevet i 1982.
Det er sjovt at i fotografiets barndom var personerne meget stive, og næsten ingen med smil. Man skulle koncentrere sig så meget at der ikke var plads eller overskud til at smile. Og så havde man selvfølgelig sit pæneste tøj på.
Der var i Vestergade to tvillingehuse, hvor det ene er der endnu. Det andet der hedder Lykkebo, så jeg blev nedbrudt af Entreprenør  Bjarne Nielsen, Villy Nielsens søn i 1982. Hvor tiden dog flyver afsted. I dag er der parkeringsplads på stedet.
Jeg kan ikke huske at det hed Lykkebo.
Det er altid trist at se et hus skal fjernes. Derfor er jeg ikke tilhænger af alle de nedbrydnings billeder man støder på.
I dag ligger der en parkeringsplads der.
Jens Aksel Kjær.
I 50'erne og 60'erne boede søskendeparret Metha og Jacob Søndergård i den del af huset som vises her.
Jacob havde tidligere opholdt sig i mange år i Argentina.
I den andre delen af huset boede familien Rudolf Nielsen som var fyrbøder på Alfa.
Jens Aksel Kjær  skriver.     Sigfred Larsens hus ses (det lille hvide) og hans kanin opdræt. Lidt af beboelseshuset til

Der står.
Huset Lykkebo i Vestergade.
med ukendt persongruppe foran, Lykkebo var nabo til Margarine fabrikken Alfa, der blev nedrevet i 1982.
Det er sjovt at i fotografiets barndom var personerne meget stive, og næsten ingen med smil. Man skulle koncentrere sig så meget at der ikke var plads eller overskud til at smile. Og så havde man selvfølgelig sit pæneste tøj på.
Der var i Vestergade to tvillingehuse, hvor det ene er der endnu. Det andet der hedder Lykkebo, så jeg blev nedbrudt af Entreprenør Bjarne Nielsen, Villy Nielsens søn i 1982. Hvor tiden dog flyver afsted. I dag er der parkeringsplads på stedet.
Jeg kan ikke huske at det hed Lykkebo.
Det er altid trist at se et hus skal fjernes. Derfor er jeg ikke tilhænger af alle de nedbrydnings billeder man støder på.
I dag ligger der en parkeringsplads der.
Jens Aksel Kjær.
I 50'erne og 60'erne boede søskendeparret Metha og Jacob Søndergård i den del af huset som vises her.
Jacob havde tidligere opholdt sig i mange år i Argentina.
I den andre delen af huset boede familien Rudolf Nielsen som var fyrbøder på Alfa.
Jens Aksel Kjær skriver. Sigfred Larsens hus ses (det lille hvide) og hans kanin opdræt. Lidt af beboelseshuset til "Mjølner" ses også, til højre. Det halve af nr. 31 og Aage Schmidts Hus. Så huset hvor Mogens "troldeglas" boede og sidst huset hvor Egon Christensen havde sit barndomshjem. Overfor huset med familien Nielsen, Else Marie, Leif, Orla og Erlings barndomshjem. I vestenden boede Metha og Jacob Søndergård.

Hans Reenberg.
Det var Eriksen fra Askov der havde den, har kørt mange med ham når vi skulle i biffen i Vejen.
Aksel Kristensen.
TKVJ havde flere rutebilruter, den på billedet og Hovborgbilen og Grindstedbilen og rutebilen Sønder Felding Herning.
Hen til sidst i 1970’erne var der et datterselskab som TKVJ havde startet i sin tid, datterselskabet havde to rutebilruter som hed De Grå Busser, de kørte to rutebilruter Kolding Hovborg og Kolding Grindsted, firmaet ophørte omkring 1978.
Erik Christiansen.
Den tid var der også andre benzinpriser så man kunne tjene penge på de 14 personer den var registreret til i dag ser man busser der er proppet med mennesker og de har stadigvæk underskud. Stof til eftertanke.
Ellen Rindorf.
Busmuseet i Skælskør er en herlig oplevelse.
Johs Laursen.
Ja det kunne vejen kommune lære en del af her i 2022. En mindre bus.

Hans Reenberg.
Det var Eriksen fra Askov der havde den, har kørt mange med ham når vi skulle i biffen i Vejen.
Aksel Kristensen.
TKVJ havde flere rutebilruter, den på billedet og Hovborgbilen og Grindstedbilen og rutebilen Sønder Felding Herning.
Hen til sidst i 1970’erne var der et datterselskab som TKVJ havde startet i sin tid, datterselskabet havde to rutebilruter som hed De Grå Busser, de kørte to rutebilruter Kolding Hovborg og Kolding Grindsted, firmaet ophørte omkring 1978.
Erik Christiansen.
Den tid var der også andre benzinpriser så man kunne tjene penge på de 14 personer den var registreret til i dag ser man busser der er proppet med mennesker og de har stadigvæk underskud. Stof til eftertanke.
Ellen Rindorf.
Busmuseet i Skælskør er en herlig oplevelse.
Johs Laursen.
Ja det kunne vejen kommune lære en del af her i 2022. En mindre bus.

Billede af Søndergade i Vejen:  Frede Slot El Installatør Søndergade 7. Vejen Postkontor, Vejen Foto og Farvehandler Boysen.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Der er noget med fotografier. Hvad man ikke kan huske hjælper fotografiet dig.
Her ved Posthuset foran Frede Slot`s bil er der en telefonautomat  som jeg ikke kan huske at den lige har været der. Det var dens tids Mobil. Hvor man hvis man havde en krone eller en femkrone kunne ringe til en man skulle have givet en besked.
Jeg husker at lige da de var kommet frem kunne manden til sin gravide kone ringe efter en Jordemoder hvis telefonen virkede. Ellers måtte han prøve ved de andre telefonbokse i byen. Der var også problemet med telefonbøgerne der hang ved telefonen at de var revet i stykker. 
Det er et nyt billede der var farvet, med Frede slot som er butikken til højre med hans bil.
Så er det Posthuset som jeg tit har været inde i og sendt nogle pakker.
Og det er ikke som i dag hvor man vil slå op med kæresten at man lynhurtigt får det gjort på facebook. Her skulle man først have et 35 øres frimærke enten i posthuset eller i telegramhallen hos Viggo Jensen ved viadukten.
Så skulle man også finde en konvolut og inden man fik skrevet brevet til kæresten havde man fortrudt.
I dag når man ikke at fortryde før det er for sent.
Til venstre for Posthuset var det Erna Andersen der regerede. Hendes mand der døde meget ung og Erna Andersen startede deres fotoforretning oppe af trapperne ved Viadukten. Og senere flyttede hun til Søndergade.
Efter Vejen Foto er det Farvehandler   Antoni  Boysen, Kronhøjs efterfølger, og siden sønnen Hans Boysen. Hvor det først var forældrene til Hans Boysen der havde forretningen i mange år, og som Hans Boysen vider førte, også igennem mange år.
Der står.
Søndergade i Vejen. På billedet ses Posthuset og Topp Papir, 1967.
Først var der  fra 1938-1957 Skomagermester Marius Chr. Jensen  nr. 5.  Og sønnen  Ekspedient Jørgen Chr. Jensen. Hvor vi købte vores sko i 1940-1950erne..
,,,,,,
Det er første gang jeg har set et så tydeligt billede af Topp`s papir forretning. 
Der står.
Topp’s Boghandel.
Adresse: Søndergade 5, Vejen.  
Historie.  
1.10.1967 etableres af Leif Topp Pedersen (f. 1935).
1.7.1968 ophører som boghandel – overgår til papirhandel.
Personer:  
Pedersen, Leif Topp.
Siden kom der Vejen Foto, ved Erna Andersen.
Her i Søndergade ved siden af det stadig fungerende Posthus med den røde postkasse til højre der har været flittigt brugt i den tid den var der. Posthuset blev bygget i 1906. Det er lidt utroligt at købmand  Peder Lauridsen, Søndergade 10, også ejede posthuset.
Det var længe før man skrev mails og lidt for hurtige Sms`ser som man fortrød lige efter at de blev sendt.
Her skulle man skrive et brev og    ned til telegramhallen efter et 35 øres frimærke og på vejen til postkassen var man kommet på andre tanker og krøllede konvolutten sammen.
Nu jeg tænker på det har jeg som lille været inde på posthuset og afleveret pakker. Ja, det er mange år siden.
Til højre for Posthuset  lå der en El forretning ved  Frede Slot.
Der står.
Og så kommer Elektrikeren, ved Orla Jensen, Søndergade 7 op til 1966. Og derefter Frede Slot 1979.
 Det gik bestemt mod lysere tider, og i 1950’erne, hvor reklamebranchen boomede, kom flere og flere lysreklamer til herhjemme.
Gad vide om de er gået af mode igen, 2022.
Lene Flink Knudsen.
Det var 50 øre man puttede i telefonboksen.
Hvis der ikke blev svaret, og man ikke lod den kalde for længe, så kunne man være så heldig at mønten faldt ned igen. Så det var gratis.
Man kunne forlænge opkaldet med 25 øre 50 øre og 1 krone.

Billede af Søndergade i Vejen: Frede Slot El Installatør Søndergade 7. Vejen Postkontor, Vejen Foto og Farvehandler Boysen.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Der er noget med fotografier. Hvad man ikke kan huske hjælper fotografiet dig.
Her ved Posthuset foran Frede Slot`s bil er der en telefonautomat som jeg ikke kan huske at den lige har været der. Det var dens tids Mobil. Hvor man hvis man havde en krone eller en femkrone kunne ringe til en man skulle have givet en besked.
Jeg husker at lige da de var kommet frem kunne manden til sin gravide kone ringe efter en Jordemoder hvis telefonen virkede. Ellers måtte han prøve ved de andre telefonbokse i byen. Der var også problemet med telefonbøgerne der hang ved telefonen at de var revet i stykker.
Det er et nyt billede der var farvet, med Frede slot som er butikken til højre med hans bil.
Så er det Posthuset som jeg tit har været inde i og sendt nogle pakker.
Og det er ikke som i dag hvor man vil slå op med kæresten at man lynhurtigt får det gjort på facebook. Her skulle man først have et 35 øres frimærke enten i posthuset eller i telegramhallen hos Viggo Jensen ved viadukten.
Så skulle man også finde en konvolut og inden man fik skrevet brevet til kæresten havde man fortrudt.
I dag når man ikke at fortryde før det er for sent.
Til venstre for Posthuset var det Erna Andersen der regerede. Hendes mand der døde meget ung og Erna Andersen startede deres fotoforretning oppe af trapperne ved Viadukten. Og senere flyttede hun til Søndergade.
Efter Vejen Foto er det Farvehandler Antoni Boysen, Kronhøjs efterfølger, og siden sønnen Hans Boysen. Hvor det først var forældrene til Hans Boysen der havde forretningen i mange år, og som Hans Boysen vider førte, også igennem mange år.
Der står.
Søndergade i Vejen. På billedet ses Posthuset og Topp Papir, 1967.
Først var der fra 1938-1957 Skomagermester Marius Chr. Jensen nr. 5. Og sønnen Ekspedient Jørgen Chr. Jensen. Hvor vi købte vores sko i 1940-1950erne..
,,,,,,
Det er første gang jeg har set et så tydeligt billede af Topp`s papir forretning.
Der står.
Topp’s Boghandel.
Adresse: Søndergade 5, Vejen.
Historie.
1.10.1967 etableres af Leif Topp Pedersen (f. 1935).
1.7.1968 ophører som boghandel – overgår til papirhandel.
Personer:
Pedersen, Leif Topp.
Siden kom der Vejen Foto, ved Erna Andersen.
Her i Søndergade ved siden af det stadig fungerende Posthus med den røde postkasse til højre der har været flittigt brugt i den tid den var der. Posthuset blev bygget i 1906. Det er lidt utroligt at købmand Peder Lauridsen, Søndergade 10, også ejede posthuset.
Det var længe før man skrev mails og lidt for hurtige Sms`ser som man fortrød lige efter at de blev sendt.
Her skulle man skrive et brev og ned til telegramhallen efter et 35 øres frimærke og på vejen til postkassen var man kommet på andre tanker og krøllede konvolutten sammen.
Nu jeg tænker på det har jeg som lille været inde på posthuset og afleveret pakker. Ja, det er mange år siden.
Til højre for Posthuset lå der en El forretning ved Frede Slot.
Der står.
Og så kommer Elektrikeren, ved Orla Jensen, Søndergade 7 op til 1966. Og derefter Frede Slot 1979.
Det gik bestemt mod lysere tider, og i 1950’erne, hvor reklamebranchen boomede, kom flere og flere lysreklamer til herhjemme.
Gad vide om de er gået af mode igen, 2022.
Lene Flink Knudsen.
Det var 50 øre man puttede i telefonboksen.
Hvis der ikke blev svaret, og man ikke lod den kalde for længe, så kunne man være så heldig at mønten faldt ned igen. Så det var gratis.
Man kunne forlænge opkaldet med 25 øre 50 øre og 1 krone.

Seneste kommentarer

14.11 | 08:33

Min kæreste er fra Vejen, så jeg har søgt på Vejens historie og faldt over denne hjemmeside.
Jeg har fået opgaven at videresælge en del af Karl Knudsens bryllupsgave, bord og stole. Verden er lille .

07.08 | 18:32

hej, jeg voksede op i Vejen i 1980'erne og var der i 1990'erne. Jeg har skevet mine minder på min egen hjemmeside om Ribe, som i dag er min by....
Vil I have artiklen? http://ribe.nu/?p=15570

20.07 | 18:33

Min farmor og farfar Grete og Johs. Lambæk gjorde gennem en lang årrække rent på stationen hver morgen fra kl. ca 04.00.Inden da var min farfar fiskemand, kørte med hest og isvogn rundt og solgte fisk

22.04 | 11:09

Som født i Vejen glæder jeg mig meget over dine mange fine billeder og tekster.Jeg er fra 1938 og flyttede fra byen i 1957

Del siden